Ill"® 


■fflOTsHs 


mmm* 


■~N* 


3*^'\ 


^\ 


: ~r a 


Pfl&i^£3* : <, 5 


s .;•< '• 


*S « 


ml., 
wis? 

'■■•■■'■■:■• 


i"MA 


•^atf 


* 


DUPLICATA DE LA BrBLIOTHEQTTE 
DU CON; BOTAK1QUE DE GENEVE 

) EN 1922 


JOURNAL DE BOTANIQUE 

PUBLIE PAR LA SOCIETE BOTANIQUE DE COPENBAGUE 

TOME 28 


BOTANISK TIDSSKRIFT 


U lift I VET AF 


DEN BOTANISKE FORENING I KOBENHAVN 


REDIGERET AF 


L. KOLDERUP ROSENVINGE 


HI**' ' 


BIND 28 


.Mi:i» ET PORTRjET, IT TAVLER (Hi 77 TEKSTRILLEDER 


— ^— C ' i ■ N1QUE 

dupjl a bibliotheq 

DD OQHSSI K 


K0BENHAVN 
H. HAGERUPS BOGHANDEL 

BIANCO MINOS BOGTRYKKER1 

1908 


■ 


1. Hefte, S. 1—198 og I-XVI samt Tavle 1-2, udkom i Juni 1907. 

2. Hefle, S. 199—256 og XVII— XXXII, udkom i December 1907. 

3. Hefte, S 257—372 og XXXIII— XLVI, udkom i Maj 1908. 


INDHOLDSFORTEGNELSE. 


I. Afhandlinger. 

Side 

C. H. Ostenfeld : Plantevaexten paa Fserneme, med srcrlig Hensyntagen til 

Blonisterplanterne 1 

C. H. Ostenfeld and 0. Rosenberg: Experimental and cytological Studies in 
the Hieracia. II. 0. Rosenberg: Cytological Studies on the Apogamy 
in Hieracium (with two plates) 143 

H. Deichmann og L. Koldernp Rosenvinge: Bemaerkninger om Isfod og 

Tangrand ved Gr0nlands Kyster 171 

— Note sur la limite superieure des Fucacees et sur le hord de glace („Is- 

fod") sur les cotes du Greenland 182 

L. Kolderup Rosenvinge : Emil Rostrup. En Levnedsskildring (Hertil et Portraet) 185 
F. Bergesen: Note on the question wheter Alaria esculenta sheds its lamina 

periodically or not !"■* 

C. Rannkiser : Om Livsformen hos Tussilago Farfarus 203 

Emma Hallas: Om Oedogonium inclusum Hirn 211 

Ove Panlsen: Lieutenant Olufsens second Pamir-Expedition. Plants collected 
in Asia-Media and Persia. 

V. E. Rostrnp : Fungi 215 

VI. C. H. Ostenfeld : Gyperaceae 219 

VII. J. Briqnet: Labiatae 233 

C. Ferdinandsen and 8. Winge : Mycological Notes 249 

— — Svampevegetationen paa Borris Hede 257 

J. S. Deichmann Branth: Koldinghus's Flora 100 Aar efter Slottets Brand 265 
F. Bergesen: The Dasycladacese of the Danish West Indies 271 

" 0. Gallee : Danske Likeners Okologi. (Hertil Tavle 3—17.) 285 


II. Meddelelser fra den botaniske Forening i Ksbenhavn. 

Beretning om Foreningens Virksomhed: 

Generalforsamling i 1907 1 

Generalforsamlinger i 1908 XXXV 

Moder i 1906 (Fortssettelse) 

C. Raunkiaer: Vegetationshilleder fra dansk Vestindien Ill 

Moder i 1907 v > XXXIII 

Moder i 1908 XXXIII 


Side 

Ekskursioner i 1907 XIX 

Sydvest-Sjadland, ved C. H. Ostenfeld og J. Lind XIX 

Hobro-Mariager, ved Jac. Hart/. XXIV 

RingsjSn i Skaane XXVII 

Bastrup S0, Ganl0se Eged, Bure S0, Slagslunde Skov, ved Axel 
Lange, Se v. Petersen, J. Lind og A. Hesselbo XXVIII 

3die Beretning fra Komiteen for den topografisk-botaniske Under- 

segelse af Danmark VII 

4de Beretning fra samme Komite XLI 

Andre Meddelelser: 

Carl Traaen: Nogle Bemerkninger om de danske Roser IX, XIX 

Hvilke Slaegtninge af Lepidium ruderale forekommer i Danmark?, 

af G. H. Ostenfeld XXXI 

Trifolium Bliforme L. (T. micranthum Viviani), af K. Wiinstedt XXXV 

Sagina procumbens X subulata, af K. Wiinstedt XXXVII 

Bemaerkninger om Floraen i Bjerre Herred, af Jean Fischer XXXVII 
Jens Theodor Heinrich Friederichsen, ved Eug. Warming ... XIV 

Udvalget for Naturfredning XIV, XLI 

Botanisk Rejsefond XV, XLII 

Personalia XV, XIX, XLIV 

Ny Litteratur XV, XLII 


I. 


AFHANDLINGER 


KJBftMtf 

HEW YOK* 


Plantevaexten paa Fseroerne 

med saerlig Hensyntagen til Bl omster planter ne. 

Af 
C. H. Ostenfeld. 


Indledning. 

I Somren 1897 opholdt jeg mig med Underst0ttelse fra Kultus- 
ministeriet, botanisk Forening og botanisk Rejsefond i halvanden 
Maaned paa Fseroerne for at studere 0gruppens Plantevaext. Led- 
saget af cand. pharra. J. Hartz berejste jeg i dette Tidsrum de 
fleste af 0erne, nernlig Sydero, Sande, Vaage, Stiwno, 0ster0, 
Kals0, Kune, Bord0, Videro, Svin0 og Fuglo. Under den forste 
Del af vort Ophold var vi i Selskab med Professor Dr. Eug. War- 
ming, paa hvis Initiativ der Aaret forud var paabegyndt en syste- 
matisk botanisk Undersogelse af disse ejendommelige 0er. Vort 
Hovedformaal var at studere de hojere Planter og Likenerne, medens 
Apoteker G.Jensen og Dr. F. B0rgesen i 1896 havde undersogt 
Mos- og Algevegetationen. I de to udkomne Bind (1901 og 1903) 
af det af Professor Warming redigerede, stort anlagte Vaerk Botany 
of the Faeroes er der gjort Rede for det floristiske Udbytte af 
denne Udforskning, der ogsaa har fremkaidt et storre Arbejde af 
Dr. Borgesen om Algevegetationen ved Kysterne (Borgesen 1904 *)). 
Og endelig foreligger der fra G.Jensen (1897) og fra Forf. (1901) 
forelobige Rejseberetninger og Plantelister, ligeledes knyttede til 
denne systematiske Undersogelse. 

Mit Kendskab til 0ernes Planteveext, der foruden det naevnte 

laengere Ophold ogsaa skyldes korte Visitter i Aarene 1895 og 1896 

<** under Ingolf-Expeditionen, forogede jeg i 1903 ved et omtrent 3 Uger 

^2 langt Besog paa Stromo (i Torshavn) og paa Sydero. Det her fore- 

l liggende Arbejde er et Resultat af disse Rejser; der er heri gjort 

^ x ) Forfattemavne og Aarstal i runde Parenteser henviser til Litteraturforteg- 
sjr nelsen. 

Botanisk Tidsskrift 28. Bind. 1 


— 2 — 

Fors0g paa at udrede Plantevaexten paa 0erne og dennes Afhsengig- 
hed af og Tilpasning til de Kaar, hvorunder den lever, medens 
den floristiske Side af Sagen (Fseroernes Flora og dens Indvandrings- 
historie) aldeles ikke berores. Jeg er mig bevidst, at Arbejdet i mange 
Henseender er ufuldstsendigt og mangelfuldt. En Hovedgrund hertil 
er, at mine Besog alle er faldne i Sommertiden (mellem 7. Maj og 
10. September), saaledes at jeg intet personligt Kendskab har til den 
barske faeroske Vinter. Jeg bar maattet tage min Tilflugt til de rent 
meteorologiske Data, der foreligger om Fseroernes Klima (Wi 1 lau m e- 
Jantzen, 1899 og 1905); dog er det lykkedes mig at tilvejebringe et, 
fra et botanisk Synspunkt set, vaerdifuldt Supplement hertil, nemlig 
en Raekke Optegnelser fra Laege Knud Poulsen om Snedaekkets Art 
og Varighed i Vintrene 1901—02 og 1902—03, samt om Tiden for 
Blomstringens Begyndelse for adskillige Blomsterplanter i Aarene 
1902 og 1903. Jeg benytter her Lejligheden til at bringe min 
mangeaarige Ven Dr. Poulsen min oprigtige Tak for den Omhu og 
Regelmaessighed, hvormed han, til Trods for sin urolige Virksomhed 
som Laege, har fort disse Optegnelser, der i mange Henseender har 
Betydning for Forstaaelsen af den fgeroske Plantevaexts Ejendom- 
meligheder. 

Apoteker G.Jensen og cand. pharm. J. Hartz, der har staaet 
mig bi med Hensyn til de i Afhandlingen naevnte Mosser og Like- 
ner, er jeg ogsaa megen Tak skyldig, saerlig Hr. Jensen, som be- 
stemte de mange Mosprover, jeg forte hjem med mig. 

For de fleste af de i det folgende reproducerede Fotografier 
staar jeg i Taknemmelighedsgaeld til Professor Warming og Dr. 
Borgesen. Den forste har ikke blot overladt mig Fotografier til 
Benyttelse, men har endog stillet Klicheerne til min ilaadighed og 
desuden tilladt mig at bruge nogle af de i „Botany of the Faeroes" 
tidligere offentliggjorte Billeder til Illustration. 

Naar dette Arbejde, hvortil Hovedgrunden blev lagt allerede i 
1897, forst nu er bragt til Ende, skyldes det et Sammentraaf af 
mange Omstaendigheder, som jeg ikke skal komme ind paa. Kun 
skal jeg naevne, at en vist Ulyst til et Arbejde, som jeg synes maatte 
blive utilfredsstillende paa Grund af utilstraekkelige Forstudier — 
naermest blot et enkelt Sommerophold — , har haft en ikke ringe 
Andel i Sendraegtigheden. Imidlertid har denne Ulystfolelse for- 
taget sig under Udarbejdelsen, efterhaanden som jeg genoplevede 
hele mit Ophold og mindedes den hjaertelige Gaestfrihed og Imode- 
kommenhed, der vistes mig overalt paa disse stolte Klippeoer. 


Kan denne Afhandling vaerc den faeroske Befolkning til blot en 
ganske ringe Hjaelp i dens Arbejde for 0ernes Velfaerd og Frem- 
gang, vil jeg fole, at jeg paa denne Maade tilbagebetaler lidt af min 
Gaald til den. 

Der vil i Afhandlingen f0rst blive givet en kort historisk Oversigt 
over, hvad man hidtil har vidst om Plantevaexten paa Fseroerne med 
saerligt Henblik paa Plantesamfundene. Dernaest vil de ydre Kaars 
Indflydelse paa Vegetationen blive gennemgaaede og forskellige 
biologiske Forhold, der har Betydning for Plantedaekkets Fysiognomi 
og Plantesamfundenes Sammensaetning, behandlecle. Endelig kommer 
Afhandlingens Hovedafsnit, nemlig en Beskrivelse af Plantesam- 
fundene med Betragtninger over Arternes Tilpasning til de Forhold, 
hvorunder de lever. 

Et almindeligt Begreb om Faeroernes geografiske og geologiske 
Forhold forudssettes som kendt 1 ), ligesom der heller ikke gives nogen 
Planteliste, da saadanne forefindes i „Botany of the Faeroes", vol.1. 
Blomsterplanterne og Karsporeplanterne bliver dog alle naevnte i 
Kapitlet om de biologiske Forhold, idet de henfores til forskellige 
Grupper efter Livsvarighed, og der vil man kunne fmde Lister 
over dem. 


I. Historisk Oversigt over Kundskaben om Faeroernes 

Plantevaext. 

Indtil Halvfemsernes grundige Undersogelser var Hovedkilden 
til vor Kundskab om Faeroernes Plantevaext E. Rostrup's Afhand- 
ling: Faeroernes Flora (1870). Gaar vi laengere tilbage i Tiden, 
finder vi adskillige Vaerker, hvori Faer0ernes Plantevaext mere eller 
mindre i forbigaaende omtales; men den saerlige Side af Sagen, 
som alene skal beskaeftige os her, nemlig en Skildring af de 
faeroske Plantesamfund og deres Livskaar, traeffer vi 
overalt kun lidet berort; det er egentlig blot for Kultursamfundenes 
Veclkommende (Hjemmemarken med dens Graesenge og Kornagre), 
at vi hoster nogen Kundskab hos de aeldre Forfattere. 

Hos Jo r gen Landt, der i 1800 udgav en Beskrivelse af 
Faeroerne, er der saaledes en lang Planteliste og ikke andet om 


J ) Oplysninger vil bl. a. kunne findes i „Atlanten"s Artikel n Faer0erne u og i 
Indledningen til „ Botany of the Faeroes" (Ostenfeld 1901 aj. 

1* 


_ 4 - 

Plantevsexten i den udyrkede Del at' Landet; derimod er der et 
udforligt Kapitel om Agerdyrkningen (1. c. pp. 292—320) og om 
Heavlingen (pp. 320—328). Vi faar heri at vide, hvordan Feerin- 
gerne behandler den Jord, der indtages til Dyrkning. Metoden var 
den Gang, altsaa for godt Hundrede Aar siden, den samrae, i alt 
Fald i sine Hovedtraek, som nu, saaledes som den senere bliver skildret 
her i Afhandlingen. Det var de samme Kulturplanter, der anvendtes, 
nemlig hovedsagelig Byg og Roer; Kartoffeldyrkningen, der nu er 
saa udbredt, var dog den Gang kun i sin Vorden, og Forsogene 
med Havre og andre Planter var uden st0rre Betydning da som 
nu. Ligesom den Dag i Dag overlod man til Naturen at klsede 
den benyttede Ager med Grses, hvad der tager nogle Aar. Det er 
ganske ejendommeligt at se, hvilken Konservatisme der har vaeret 
raadende med Hensyn til Agerdyrkning i det forlobne Aarhundrede: 
thi forst nu i de senere Aar er den rokket. 

Forfatteren til det kendte store Algearbejde „Tentamen Hydro- 
phytologice dankce" , Pastor H. C. Lyngbye besogte i 1817 Faeroerne 
og fra hans Haand foreligger der (Lyngbye 1822) nogle „Anmaerk- 
ninger til kort Efterretning om Faeroerne efter Sir Mackenzie" ; 
foran for Anmaarkningerne gaar en ligeledes af Lyngbye forfattet, 
noget forkortet Oversaettelse af Sir Mackenzie's Afhandling; men 
heri findes saare lidet af Interesse for os, blot den ssedvanlige 
Beskrivelse af Metoden for Agrenes Dyrkning. Derimod giver 
Lyngbye's Anmaerkninger flere vaerdifulde botaniske Oplysninger; 
saerlig er en Beskrivelse af Bestigningen af Sksellingsfjoeld paa 
Strom (1. c. pp. 123 — 126) vserd at fremhseve paa Grand af dens 
detaillerede Notitser om Vegetationen paa Fjaeldets Topplateau. 
Her naevnes, at Fladen dels er „bevoxet med Mos, isser Trichosto- 
mum [Grimmia hypnoides og G. ericoides] *), dels bestaaende af ode 
Sand og Grus, hvor Koenigia islandica hist og her sparsomt pipper 
frem" ; Lyngbye har hermed karakteriseret de to Hojfjgelds-Plante- 
formationer, der her i Afhandlingen bensevnes Grimmiahede og 
Fjseldmark. For den sidstes Vedkommende folger endvidere en 
Liste, hvori der, foruden en Maengde Mosser og Likener, naevnes 
folgende Blomsterplanter : Festuca vivipara [F. ovina vivipara], Aira 
montana [A. flexuosa montana], Koenigia islandica, Polygonum 
viviparum, Bumex digynus, [Oxyria digyna\ Saxifraga palmata 
\_S. ca?spitosa~], S. stellaris, Cerastium alpinum [C. Edmondstonii], 


1 ) Navnene indenfor de kantede Parenteser er de nu brusrelise. 


— 5 — 

Arabis hispida [A. petrcea], Statice Armeria og Salix herbacea; 
det er en Samling Navne, der passer aldeles ind i det Begreb, som 
jeg for Fseroernes Vedkommende kalcler Fjaeldmark. — Lyngbye for- 
taeller ogsaa (I. c. p. 130) om den dyrkede Marks Udvikling fra Korn- 
ager, gennem en Ukrudtsvegetation (min „Forvandlingsformation") 
til Grsesengen med Holcus lanatus og mollis, Anthoxanthum, Festuca 
pratensis 1 ) og Agrostis vulgaris — altsaa den ssedvanlige Boformation. 
Ogsaa den Ejendommelighed , at alle Husene er tsekkede med 
Graestorv, hvor Groesset trives saa vel, at „man kan slaa H0 paa 
Husenes Tage" (1. c. p. 149), omtales, og tillige meddeles en Liste 
over de Arter, der voxede paa Taget af Sorvaag Kirke paa Vaago. 

Nogle Aar efter Lyngbye besogte den danske Geolog Forch- 
hammer Fseroerne og var da i Selskab medSkotten W. G. Trevelyan, 
som adskillige Aar efter skrev en lille Afbandling om Fseroernes 
Vegetation og Klima (Trevelyan 1835 — 37); det er — hvad Vegeta- 
tionen angaar — mest Gentagelser af Landt's og Lyngbye's Med- 
delelser; ny er dog nogle Optegnelser fra Malinsfjeeld paa Videro, 
som Trevelyan sammen med Forchhamrner besteg d. 18 Juli 1821; 
han giver her en Liste over de Arter, der voxede paa Topplateauet, 
en Liste, som n0je svarer til Lyngbye's fra Sksellingfjaeld, og des- 
uden Angivelser af de Hojder, i hvilke de forskellige alpine Arter 
begyndte at vise sig. 

Det nseste Bidrag til Kundskaben om Fseroernes Plantevaext 
skyldes Franskmanden Gh. Martins, som i 1839 med Orlogs- 
korvetten „La Recherche" anlob Torshavn og under sit Ophold 
gjorde Exkursioner paa Stromo og Nolso. Han har benyttet dette 
Kendskab til Faeroernes Vegetation til en sammenlignende Studie 
over Fasroernes, Shetlands og Islands Flora og Betragtninger over 
Floraens Indvandringsveje og -Maader (Martins 1848). Et Beferat 
og en Kritik af denne Del af hans Arbejde ligger udenfor vort 
Omraade; her skal kun omtales, at der — foruden den stadig 
gentagne Beskrivelse af Kornavlen og Jordens Dyrkningsmaade 
gives en Skildring af Vegetationen i Torshavns nsere Omegn og 
paa Noise fra Stranden til Toppen af 0ens Fjseldparti. De ejen- 
dommelige Rundheller nord for Torshavn med deres vexlende Vege- 
tation behandler han meget korrekt, idet han skelner mellem de 
golde og udsatte Toppe, hvor navnlig Armeria falder i 0jnene, og 
de kserfyldte Huller med Eriophorum 0. s. v. Fra Nols0 nsevner 


J ) Bestemmelsen er ikke korrekt; der er muligvis ment Festuca rubra. 


— (•) - 

han Sandstrandsvegetation af Honckenya, Cochlearia og Potentilla 
anserina; endviclere gor han opmaerksom paa, at Nardus stricta 
var den dominerende Plante paa Bjsergets Skraaninger; „den havde 
saa at sige udelukket al anden Vegetation" (1. c. p. 369). Hans 
Planteiister er iovrigt fulde af Fejl, og en Msengde Angivelser fra 
Torshavns Naerhed er aldrig blevne bekrseftede af senere Forskere, 
uagtet Torshavn dog sikkert er det bedst undersogte Sted paa 
Faeroerne. 

En ganske oplysende og malende Skildring af den fseroske 
Vegetation har P. A. Holm (1855) givet, en Skildring, der dog er 
holdt i en meget almindelig og populser Form. Der fortselles om 
Tagenes nye Vegetation, om Etaernes Greesvsext og om Korn-, 
Kartoffel- og Roe-Avl, samt om Vegetationen udenfor det dyrkede 
Ornraade. Saaledes omtales, at Tue-Kogleaks og Tue-Star [dermed 
menes vist Juncns squarrosus] danner smukke gronne Taer paa 
Myren, medens Mellemrummene optages af mange Slags Siv [Juncus 
lampocarpus og Carex- Arter?] og Kaeruld , hvorimellem Benbrsek 
og Fjseld-Vibefedt [skal vaere Pinguicula vulgaris] opliver den dystre 
Farvetone med deres farvede Blomster; det er Hedekseret og Kseret, 
som de findes i Haugen, d. v. s. det ndyrkede Land i de lavere 
Egne, der her sigtes til. Ogsaa Lyngheden med Rgevlingen og 
Vaccinierne naevnes hos Holm, ligesaa Klippevegetationen. Endelig 
har han nogle Ord om Fjaelclenes Vegetation saavel af Blomster- 
planter som af Kryptogamer. 

Vi er nu i vor Gennemgang af Litteraturen naaede op til R o - 
strup's Afhandling, der er Resultatet af en Rejse, han og davse- 
rende cand. phil. C. Feilberg foretog i 1867 rundt paa de fleste 
af 0erne. Hovedvsegten i denne Afdeling er lagt paa en nojagtig 
og samvittighedsfuld Planteliste, der omfatter alle Planterigets Afde- 
linger. De tidligere, ofte urigtige Angivelser er sigtede og reviderede, 
og dertil er fojet de mange nye Fund, som Rostrup og Feilberg 
selv gjorde. Der opnaaedes derved for forste Gang at faa en 
fuldstasndig og paalidelig floristisk Liste fra 0erne. Men foruden 
dette har Rostrup i en Indledning givet en almindelig Oversigt 
over Plantevaexten, og denne Skildring har hidtil vaeret vor Hoved- 
kilde med Hensyn til Vegetationens almindelige Sammensaetning. 

Den Gang da Rostrup skrev denne Afhandling (1870), var en 
systematisk Behandling af Plantevasxten i dens Forhold til de ydre 
Kaar ikke kendt. Hult's „F6rsok till analytisk behandling af vaxt- 
formationerna" (1881) er over ti Aar yngre, og Warming's Plante- 


— 7 - 

samfund (1895), den forste samlede Behandling af Jordens Plante- 
vaext fra et okologisk Synspunkt, er jo meget nyere endnu. Det 
er derfor naturligt, at der i Rostrup's Arbejde ikke er fors0gt en 
maalbevidst Opstilling af Plantesamfundene, men kun en Skildring 
af Plantevaexten efter dens forskellige Voxepladser: B0, Myr, Strand, 
Inds0 o. s. v. 

For hver af disse Voxepladser naevnes de Planter, der er de 
almindelige og dominerende, desuden tilfojes der Bemaerkninger om 
forskellige biologiske Forhold, der falder i 0jnene. For at vise 
Behandlingsmaaden vaelger jeg f. Eks. „Vegetationen i Boerne". 
Der opregnes forst de karaktergivende Graesarter, hvorunder der 
peges paa, at Graesserne paa Faeroerne i en saerlig Grad er tilbojelige 
til at optraede i „vivipare" Former, hvad der „sandsynligvis hid- 
rorer fra den fugtige Luff. Hertil sluttes ogsaa Tagenes Graesser. 
Saa folger en Liste over de „blomstrende" Urter, som hyppigst 
optraeder i Graesvaexten ; den blandt Faeringerne for sin Blomster- 
rigdom bekendte Bo ved Sand paa Sando naevnes saerskilt og tillige 
nogle af dens mere fremtraedende Urter. Endelig tilfojes der en 
Liste paa adskillige Arter, der egentlig horer hjemme „i hojere 
Regioner", men som hist og her forekommer i Boerne. 

Paa denne Maade gennemgaas de forskellige Voxepladser kortelig 
(pp. 12—20), og den Del af Indledningen, der interesserer os her, 
slutter med et Par Ord om Arternes Varighed. Rostrup peger 
paa den maerkelige Mangel paa Traeer og Buske og paa, at de 
fleste Urter er fleraarige, samt at de forholdsvis faa en- og toaarige 
Arter er Ukrudtsplanter eller i alt Fald borer hjemme i Boerne eller 
naer Havet, blot med nogle faa Undtagelser. Han regner „omtrent 
en halv Snes egentlige Fjaeldplanter" til de en- eller toaarige Arter 
og anforer i en Parentes sex af dem; men af disse er dog, naar 
en Snylteplante fraregnes, kun en enaarig, de andre fire fleraarige; 
og flere end denne ene enaarige Art kender vi heller ikke nu paa 
Faeroernes Fjaelde. 

I den naeste Snes Aar foreligger der ikke i Litteraturen noget 
om Faeroernes Vegetation; men med Halvfemsernes Begyndelse 
kommer der Gang i Undersogelserne. Forst er at naevne et lille 
Bidrag af to engelske Damer, Miss Copland og Miss Birley 
(1891), som i 1889 besogte 0erne; det indeholder iovrigt intet 
udover de almindelige Betragtninger, som ofte har vaeret gjorte; 
Damerne besteg Odnedalstind paaStromo og fandt der de saedvanlige 
Hojfjaeldsplanter: Ranunculus glacialis, R. acer pumila o. s. v. 


— 8 — 

I 1895 rejste den svenske Botaniker Dr. H. G. Simmons paa 
Faeroerne, hovedsagelig for at studere Havalgevegetationen ; men 
han har dog ogsaa gjort Indsamlinger paa Land, hvorom han har 
givet kortere floristiske Meddelelser (Simmons 1896). 

Sararae Aar besogte Dr. F. B r g e s e n for forste Gang 0erne, 
og Forf., der deltog i Ingolf-Expeditionen, anlob paa Ud- og Hjemtur 
Trangisvaag paa Sydei'0; en lille Notits om vore Iagttagelser over 
Vegetationen, samt nogle Plantelister publicerede vi i Faellesskab 
(Borgesen og Ostenfeld Hansen 1896). 

Som naevnt i Forordet begyndte den egentlige grundige Under- 
sogelse af 0ernes Vegetation naeste Aar (1896), idet Apoteker 
G. Jensen besogte de fleste 0er for Mosfloraens Skyld og Dr. 
Borgesen adskillige af dem for Algefloraens. C. Jensen har (1897) 
givet en fortraeffelig Rejseberetning, hvori han med Rejsens Gang 
som Ramme beskriver, hvad han traf paa af botanisk Interesse, 
idet han laegger Hovedvsegten paa Mosvegetationen. Der er i denne 
Afhandling en Rigdom paa Vegetationsbeskrivelser og Bemeerkninger 
om Alters seeregne Voxepladser, samt Betragtninger over de ydre 
Kaars Virkning paa Vegetationen; Afhandlingen har vaeret mig til 
stor Nytte og vil blive citeret atter og atter i Kapitlet om Plante- 
samfundene. Paa saerdeles mange Punkter har Jensen nemlig ikke 
nojedes med Mosvegetationen alene, men har optegnet, hvad der 
var at bemaerke ved Vegetationen i dens Helhed, og hans store 
Kendskab til Blomsterplanterne har givet sig Udslag i mange fuld- 
staendige Vegetationsbeskrivelser, der staar betydelig over, hvad en 
ensidig Betragtning af enten Blomsterplanter eller Mosser vilde give. 

En anden Afhandling, der behandler Plantesamfundene paa 
F aero erne, er P. Feilb erg's som Manuskript trykte „Fra Lier og 
Fjaelde" (1900). Forfatteren til denne fornojelige Rejse-Skildring 
opholdt sig i Somren 1899 paa Faeroerne og Shetland for at studere 
Plantevaexten fra et 0konomisk Synspunkt. Afhandlingen behandler 
derfor hovedsagelig kun Hjemmemarken med dens Graesvaext og 
Korn- og Kartoffel-Avl, samt den lavere Del af Udmarken (Haugen); 
den rent botaniske Side er kun en mindre vigtig Synsvinkel for 
Forfatteren. Ikke desto mindre findes der fortraeffelige Skildringer 
af nogle af Plantesamfundene. Det er selvfolgelig forst og fremmest 
Boernes Graesformation og de dyrkede Agre, som der redegores for; 
dernaest Graesli og Hedekaer, samt Kaer og Lynghede. Overalt er 
der en stserk Paapegen af Jordbundens Art og dennes Betydning 
for Plantevgextens Sammensaetning ; ogsaa den usaedvanlig store 


— 9 — 

Udbredelse som humussur Jordbund har paa Fseroerne er gen- 
tagne Gange fremha^vet. 

I 1901 publicerede Forf. af denne Afhandling sin Rejseberetning 
for 1897; den er holdt i samme Stil som G. Jensen's ovenfor 
omtalte, og jeg skal ikke komme nsermere ind paa dette Arbejde, 
da det blot er at betragte som en Forstudie til nservserende ; ej 
heller skal jeg dvaele ved, at jeg i Artiklen „Fser0erne" (1905—06) 
i Tidsskriftet „Atlanten" liar givet en kort Oversigt (pp.216— 221) 
over Vegetationen. 

Foruden disse mere botaniske Arbejder vil man i de talrige 
Afhandlinger og Artikler, der i de senere Aar er skrevne om Fser- 
oerne, fmde spredte Bidrag til Kundskaben om Vegetationen; jeg 
skal blot nsevne nogle af dem uden at redegore for, hvor lidt eller 
hvor meget der er at hoste i hver, gennemgaaende er det botaniske 
Indhold meget ubetydeligt. J. Lorn holt har i Tidskriftet „Nord 
og Syd" skrevet en Artikel om Faeroerne (1898), Pastor J. F. Ronne 
har i „Udvalget for Folkeoplysning"s Skrifter et Hefte om Fseroerne 
(1900), Skotten James Currie giver en kort Skildring af 0erne 
i et skotsk geografisk Tidsskrift (1906), og endelig er der den 
ovennaavnte Artikel i „Atlanten", hvori bl. a. L. Bergh (1906) 
har skrevet om Landbrug. I denne sidste Artikel saavel som i 
Artiklerne „Fser0erne" (ved J. J.) i Salm onsen's Lexikon og 
„Foer0 Amt" i Trap's Danmark, 3. Udgave er der gode Litteratur- 
lister over Arbejder af almindelig geografisk og naturhistorisk Art. 

Imidlertid tror jeg, at denne Oversigt over det hidtil kendte 
vedrorende Plantevgexten (Plantesamfundene) paa Fseroerne har 
medtaget det vigtigste af, hvad der er fremkommet i Litteraturen 1 ). 

Der er maaske Grund til at nsevne, at jeg har omtalt Littera- 
turen vedrorende Landbruget forholdsvis kort, da jeg anser det for 
at ligge noget udenfor denne rent videnskabelige Afhandlings Ramme, 
og at jeg af samme Aarsag helt har udeladt, hvad der er skrevet 
om Havebrug, samt at jeg forovrigt ogsaa i Afhandlingen selv ikke 
omtaler Havebruget. Disse to anvendte botaniske Fag fortjener 
deres seerlige Behandling af Maand, der er kyndige paa disse Om- 
raader. 


r ) I f0rste Bind af „Botany of the Faeroes" har Professor Eug. Warming 

(1901) som Indledning givet en kort historisk Skildring af 0ernes hota- 

niske Unders0gelse, hvis Indhold delvis falder sammen med den her givne 
Oversigt. 


— 10 — 


II. De ydre Forholds Indflydelse paa Vegetationen. 

Faeroernes Landvegetation er praeget af 0ernes Beliggenhed og 
de dermed folgende ejendommelige klimatiske Forhold. Det ud- 
praeget insulaere Klima med den ringe Sommervarme, ringe Vinter- 
kulde, store Luftfugtighed og rigelige Nedbor gor Jordbunden fugtig 
naesten overalt og bevirker en rigelig Humusdannelse. 

I „Geografisk Tidsskrift" (1899) og i Tidsskriftet „Atlanten" (1905) 
har Willaume-Jantzen givet en fortraeffelig Oversigt over Faer- 
oernes Klima. Af denne vil det umiddelbart fremgaa, at Klimaet 
er saa ejendommeligt, at det i hoj Grad maa praege Vegetationen ; 
men det vil dog vaere nodvendigt at gaa lidt nsermere ind paa de 
klimatiske Forhold med sserligt Hensyn til deres Indflydelse paa 
Plantevaexten. 

Foruden de klimatiske Forhold spiller ogsaa Jordbunds- 
forholdene (de edafiske Forhold) en Rolle for Land-Vegeta- 
tionen, og endelig maa man ikke glemme den Virkning, som 
Mennesker og Dyr frembringer; vi har saaledes tre Hoved- 
grupper af Faktorer at undersoge, naar vi skal gennemgaa de ydre 
Forhold, som har Indflydelse paa Vegetationsforholdene. 

1. Klimatiske Faktorer. 

a. Varine. Det fremgaar med al onskelig Tydelighed af 
Willaume-Jantzen's Fremstilling af Klimaet, at Lufttemperaturen er 
ualmindelig lidet forskellig paa de forskellige Aarstider. Klimaet er 
i hoj Grad insulaert, hvad der ogsaa viser sig derved, at den 
kolcleste Tid straekker sig belt hen i Marts, og den varmeste forst 
optraeder i Juli — August. 30 Aars Observationer i Torshavn giver 
folgende Middeltal 1 ) for Maanederne: 

Januar Februar Marts April Maj Juni 

3°2 3°2 3°1 5°5 7°2 9°7 

Juli August September Oktober November December 

10°8 10°8 9°4 6°7 5°0 3°5 

Aarets Middelvarme er 6°5. 

Vi ser heraf, at Vintren og det tidlige Foraar (December — 
Marts) har omtrent ens Temperatur, og denne ligger omkring 
3°3 — 3°2; der er altsaa ikke Tale om nogen egentlig Vinter med 
laengere Tids negativ Temperatur. Imidlertid er det for Vegetationens 


Temjieraturtallene er selvfolgelig stedse opgivne i Celsius-Grader. 


— 11 - 

Vedkommende ikke saa vigtigt at faa Middelvgerdierne at vide som 
de absolute Vserdier, specielt de extreme. Det viser sig da, at den 
absolut laveste Temperatur, som er maalt i Torshavn i 30 Aar, er 
-f- 1 1°6. Endvidere har det Interesse at notere, at der aarlig kun 
er 8 Isdage (o: D0gn, hvis Temperatur ikke naar op over 0°); 
og 70 Frostdage (o: Dogn, i hvilke Temperaturen til en Tid har 
vseret under 0°) ; dette er et meget ringe Antal. Endelig er den 
negative Temperatur for Isdagene sjseldent ret meget under Nul- 
punktet, hvilket blandt andet fremgaar af det Faktum, at der i 
Torshavn i 30 Aar kun er forekommet 9 Dogn med Temperatur 
paa under -f- 10°. 

Et Forhold, der bor tages i Betragtning her, er, om Temperatur- 
vexlingerne foregaar hurtigt og ofte, eller Perioderne er langvarige 
og Overgangene jsevne. Det er for dette Sporgsmaals Vedkommende 
ikke saa let at faa gode Data til Besvarelsen, men det, at der kun 
er 8 Isdage om Aaret, og at der af Isdage, som folger umiddelbart 
efter hinanden, hojst er forekommet 5 og det blot 4 Gange i 30 Aar, 
peger stoerkt paa, at Vexlingerne mellem Frost og To er talrige 
og hurtige; man horer ogsaa faktisk paa Fseroerne ofte Tale 
om denne Vexlens skadelige Virkning paa Vegetationen. Nogle Iagt- 
tagelser over Snefaldet, som min Ven Laege Knud Poulsen efter 
rnin Anmodning anstillede i Vintrene 1901—02 og 1902 — 03, og som 
gengives i det folgende (pp. 16 — 18), viser ogsaa denne hurtige Vexlen ; 
jeg vil her blot anfore et enkelt Exempel af hans Notitser: 30. og 
31. December 1902, tsetSnefald, ret tykt Snedsekke; 1. Januar 1903, 
Regn; 2. Januar, Sne borte i Lavlandet; 4. Januar, Barfrost; 5. og 
6. Jan., jsevnt Snefald; 7. Jan., Snefog; S.Jan., Regn, Sneen smelter; 
9. Jan.., Barfrost. I Lobet af 10 Dagc har saaledes Landet vaeret 
snedaekket 2 Gange, snebart med Regn 2 Gange og med Barfrost 
2 Gange. Man kan let taanke sig, at en saadan Vexlen maa have 
Indflydelse paa Planterne. Selvom saaledes Vintertemperaturen er 
relativt hoj, maa Planterne vaere ret haardfore for at udholde 
disse hurtige og hyppige Vexlinger. 

Vi gaar nu over til Sommertemperaturen. De to varmeste 
Maaneder er Juli og August med 10°8 som Middeltemperatur ; med 
andre Ord: vi har egentlig ingen rigtig Sommervarme. Ogsaa her 
maa vi imidlertid opsoge de absolute Temperaturer, og saa stiller 
Forholdet sig ikke fuldt saa ugunstigt, som man skulde tro. Den 
absolut hojeste Temperatur, der er iagttaget i 30 Aar, er 21°2. Under 
mit Ophold paa 0erne i 1897 benyttede jeg undertiden Lejligheden til 


— 12 — 

at anstille nogle Observationer over Temperaturen; de fremstilles i 
hosstaaende Tabel. 

Temperatur-Observationer. Kugle 

Blank Sort 

16. VII. 1897. 12,30 p.m. Solskin. Kvanhaugen ved Trangisvaag. 

Termometer liggende ovenpaa en Sphagnum-Tue 31° 41°5 
stukket helt ned i Tuen (15 Gtm.) . 14° 

Lufttemperatur ved Svingning 14 c 5 

Termometer ovenpaa en Sphagnum-Tue, i Lae. 32° 43° 

i Skygge, bag en Graestue 14°2 15° 

i en S0, 25 Gm.s Dybde (Nitella- 
Bevoxning) 20° 

17. VII. 1897. 10,15 a.m. Fjaeldplateauet ovenfor Trangisvaag, 

300 M. Solskin. 

Termometer i Sol og Las bag Graesskraaning. . . 37° 46°5 

paa flad Graesmark, i Brise 28° 32°2 

i Skygge og Lae 20° 

Lufttemperatur 19° 

18. VII. 1897. 10 a. m. Punthavn ved Trangisvaagfjord. Solskin, 

men diset. 

Termometer paa Graestue i Lae og Sol 25° 32° 

— — i Skygge 17° 

Lufttemperatur 14° 

Trangisvaag, taet Taage, der saetter sig som Dug 
overalt. 

7,30 p.m 11° 

1 1 ,30 p. m 9° 

19. VII. 1897. Trangisvaag, lidt mindre taet Taage. 

9,30 a.m 10° 

20. VII. 1897. Skaalefjaeld nord for Kvalbo, 375 M., Taage og 

Blsest. 

Lufttemperatur 1 ,50 M. over Jorden, Termometer 

haengende paa en Stok 9°5 

22. VII. 1897. 2 p.m. Ved Famievatn, svagt Solskin, diset. 

Termometer paa en Stok, 1,50 M. over Jorden.. 11° 

paa Graesset, i Lae og Sol 24° 27° 

5 p.m. Fjaeldet syd for Famien, 360 M., Taage. 

Termometer paa Stok, 1,50 M. over Jorden... 8°5 
31. VII. 1897. 2,30 p.m. Dalbunden ved 0rerenge, lyst over- 

trukken Himmel og frisk Brise. 

Termometer paa Stok, 1,50 M. over Jorden... 16°8 

paa Graesset, i Lae 22° 23°8 


13 — 

Blank Sort 


Kugle 


31. VII. 1897. Miavevatn ved Leinumvatn, Vandtemperatur user 

Bredden 13° 

5. VIII. 1897. 12,30p.m. Den indre Del af Dalen ved Kuno 
Bygd, Taage. 

Termometer frit i Luften 13°3 

— paa Graesset 15° 16° 

— — 4 p.m. Mygledal, letskyet. 

Termometer frit i Luften 20° 

paa Grsesset 25°5 30°5 

6. VIII. 1897. 1,15 p.m. Videro, ligeoverfor Svino-Ejde, taet 
Taage, i Baad paa Havet, men user Land. 

Lufttemperatur 12°3 

9. VIII. 1897. 10 a.m. Viderejde, staerk Begntaage. 

Lufttemperatur (1 M. over Jorden) 14°7 

2 p.m., Solen svagt lysende gennem Taagen. 
Lufttemperatur (1 M. over Jorden), nogen Blsest. 11°5 1 3°5 
12. VIII. 1897. 2 p.m. Bergsmunna paa Videro, Bjaargtop, c. 
360 M., overskyet, stille. 

Termometer i Graesset 19°5 21° 

16. VIII. 1897. Hajefjaeld ved Klaksvig, Toppen 650 M. 

Lufttemperatur 8° 7 

19. VIII. 1897. 3 p.m. Paa Havet udfor Naes Prsestegaard, 
0stero, svagt Solskin. 

Termometer i La? i Baaden 20°5 25° 

23. VIII. 1897. 9 a.m. Paa Havet ved 0stero, Solskin. 

Termometer i Lse, paa mork Bund (ombord). . 19° 23° 

10 a.m.; ligeledes 22° 27° 

11p.m. I Skaalefjordsdalen paa Vej til Nses. 

Lufttemperatur, i Lse 10° 

29. VIII. 1897. 10 a.m. Ved Sands Praastegaard, Sando, Solskin. 

Termometer i La? og Sol paa lysgraa Sten ... 21° 27° 
— og Skygge 16 


!0 


Jeg benyttede simple Glastermometre, af hviike et var svaertet 
sort paa Kviksolvkuglen for bedre at opsuge Varmestraalerne. Man 
vil paa denne Tabel se, at jeg paa varme Dage kunde observere 
en Lufttemperatur (Svingtermometer) paa indtil 20°. Observationer 
anstillede ved at laegge Termometre paa Plantetseppet gav ved 
Insolation meget hojere Temperaturer ; se f. Ex. Forseget 16. Juli: 
Lufttemperatur 14°5; Temperatur paa Termometer med blank 
Kugle liggende ovenpaa en Sphagnum-Tue 32°, Temperatur med 


— 14 — 

sort Kugle sammesteds endog 43°; men strax man stikker Termo- 
metret noget ned i Jorden (15 Cm.), er Temperaturen kun 14°, 
ligesaa naar man anbringer det i Skygge bag en Graestue 14°2. 

Disse Insolationstemperaturer er imidlertid slet ikke hoje; L. 
K older up Rosenvinge (1897) anforer saaledes lige saa hoje 
Temperaturer fra det sydlige Gronland og G. Kruuse (1898) nae- 
sten lige saa hoje fra den midterste Del af Gronland (c. 69° N. Br.). 
Man maa naturligvis ikke drage direkte Sammenligning mellem de 
maalte Insolationstemperaturer og den Varme, som tilfores Plan- 
terne ved Solens Straaler; men der fremgaar dog heraf, at Plan- 
terne er udsatte for ret betydelig Paavirkning fra Solstraalerne, 
storre end man faar at vide ved at holde sig til Lufttemperaturen 
alene. 

Af min Tabel fremgaar endvidere, at Temperaturen hurtig 
vexler, navnlig bevirker den ofte pludselig fremtraengende Taage en 
Afkoling; se f. Ex. 18 Juli, Kl. 10 a.m. Solskin med 14° (Sving- 
termometer) og 17° i Skygge paa en Graestue; Kl. 7,30 p. m. Taage 
med en Lufttemperatur paa 11°. 

Vi kan saaledes resumere det, vi ved om Lufttemperaturen, 
til folgende Saetninger: Luftens Varmegrad er om Vintren 
relativ hoj, oftest o ver Nulpunktet, men undertiden og 
hurtig synkende ned under dette for kortere Tid, dog 
aldrig til saerlig lave Temperaturer; den koldeste Peri- 
ode varer hen paa Foraaret; forst i April begynder 
Temperaturen at stige; Juli og August er de varmeste 
Maaneder, men ogsaa da er Temperaturen ret lav, meget 
sjaeldent stigende over 20°, ligesom hurtige Vexlinger 
ogsaa paa denne Aarstid er hyppige. Planter, der skal 
kunne leve under disse Forhold, maa folgelig vaere tilpassede til 
at kunne trives ved relativt lave Temperaturer; derimod behover 
de ikke at vaere skikkede til at taale staerk og langvarig Kulde. 

b. Nedber og Luftfugtighed. Nedboren er rigeiig ; efter Willaume- 
Jantzen falder der i Gennemsnit aarlig 1570 Mm. Regn, og denne 
Regn falder rigeiig til alle Aarstider, dog mindst i Foraars- 
og Sommermaanederne; April — Juli har saaledes kun 93, 88, 77 og 
87 Mm., medens December og Januar har 185 og 184 Mm. Oftest 
falder Regnen som fin Stovregn, hvad der blandt andet fremgaar 
af, at Regndagenes maanedlige Antal er meget stort, og at kun 
lidt kommer ned ad Gangen. Saaledes har de relativt regnfattige 
Foraars- og Sommermaaneder ikke mindre end c. 20 Dage maa- 


— 15 - 

nedlig med Regn, altsaa 2 Tredjedele af hele Maaneden, og i den 
Tid falder kun c. 86 Mm. Regn maanedlig eller 4,3 Mm. pr. Regn- 
dag. I Vintermaanederne falder der Regn i 28 af Maanedens Dage 
og i hele Aaret — efter 25 Aars Observationers Middeltal — i 
278 Dage, saaledes at kun 87 Dage (31 pCt.) er regnfrie. 

Dertil kommer den hyppige Taage, som navnlig i Sommer- 
tiden traeder i Stedet for Regnen; af Taagedage er der aarlig 54, 
hvoraf de 30 falder i de 3 Maaneder Juni — August, medens de 
4 Maaneder November— Marts kun har hver 1 Taagedag. Der bot- 
her gores den Bemaerkning, som gaelder alle disse meteorologiske 
Observationer, at de er anstillede i Torshavn, altsaa i Lavlandet; 
Taagedagene til Fjaelds vil sikkert vise sig at vaere hyppigere endnu, 
men derom ved vi desvaerre intet talmaessigt. 

Med Behandlingen af Taagedagene kommer vi til Luftfugtig- 
heden. Den relative Luftfugtighed er stor, nemlig aarlig 82 pCt., 
og ser vi de enkelte Maaneder efter, er der ikke store Forskellig- 
heder efter Aarstiderne at spore. Mindst er Tallene for de 4 
Foraarsmaaneder Februar — Maj med 78—80 pCt. og storst i Sonimer- 
tiden Juli — September med 85 pCt. Desvaerre siger disse Tal intet 
om, hvor store Variationerne i den relative Fugtighed er; men ved 
meteorologisk Instituts Velvilje har jeg kunnet gennemse en Tabel 
over de laveste, observerede relative Fugtigheder. Det fremgaar af 
denne, at der kan vaere Tidspunkter, hvor Fugtighedsgraden synker 
ned til 30 — 50 pCt., men dette sker kun rent undtagelsesvis (f. Ex. er 
30 pCt. kun iagttaget en Gang i 25 Aar og 31—39 kun 7 Gange), 
og de laveste Fugtighedsgrader indtraeffer uden Hensyn til Aars- 
tiden, maaske dog hyppigst i Forsomren. Fugtighedsgraden saavel 
som Temperaturen staar, som M. Knudsen (1900) har paavist, 
i Afhaengighedsforhold til Vindens Retning, eller rettere afhaenger 
af, om Vinden kommer fra den ostislandske Polarstrom eller fra 
Golfstrommen. Naar Vinden kommer fra Polarstrommen, er den 
relative Fugtighed i Middel 72—81 pCt., medens derimod Vinden 
blaeser fra Golfstrommen med en Fugtighed af 81 — 90 pCt. ; tillige 
afkoler Polarstrom mens Vinde 0erne ret betydelig. Selvom Luft- 
fugtigheden saaledes i sjaddne Tilfaelde kan synke ret lavt ned, 
tor man vist dog antage, at den naesten stedse er relativt stor. 

Dette har, i Forbindelse med den fugtige Bund, naturlig til 
Folge, at Planterne ikke behover nogen saerlig Udvikling af Dan- 
nelser, som skal beskytte mod for staerk Fordampning, saasom taet 
Haarklaedning etc. Vi ser virkelig ogsaa, at Arter med Filthaar er 


16 


rene Undtagelser blandt de fseroske Planter, ligesom der kun findes 
relativt faa (og det endda naesten udelukkende Klippeplanter og 
Sumpplanter) med andre xerofile Karakterer. 

c. Suedaekke. I de arktiske Egne, hvor Vintren er strseng 
og langvarig, spiller det en stor Rolle for Plantevaaxten, ora Plan- 
terne er snedaskte eller ej. Paa Faeroerne. hvor Vintren er saa 
lidet udproeget, behover Planterne nasppe i saa hoj Grad Snedaek- 
kets Beskyttelse; men nogen Fordel vil den snedaekte Plante dog 
ogsaa her have fremfor den snebare, navnlig ved at Sneen mildner 
Overgangen fra Frost til To og beskytter mod direkte Insolation i 


Fig. 1. Trangisvaagfjorden paa Syder0 med belt sneklaedte Omgivelser. 
(Efter Botany of the Faeroes I). 

Frostvejr, samt tillige mod staerke Stormes udtorrende Indvirkning. 
Da der ikke iblandt de meteorologiske Data findes Opgivelser om 
Snedaekkets Varighed, har jeg, som ovenfor berort, formaaet Laege 
Knud Po ul sen til under sit toaarige Ophold i Torshavn at gore 
saa mange Optegnelser derom som mulig. Hans Notitser, der er 
meget fyldige, byder saa meget. af Interesse, at jeg ikke tager i Be- 
taenkning at an fore dem her in extenso, gaaende ud fra, at de 
ogsaa har Vaerdi i rent meteorologisk Henseende: 


Vintren 1901 — 1902. 

12. November faldt den ferste Sne som et tyndt Daekke baade paa Fja>l- 
dene og i Lavlandet. 1 6. Lavlandet snebart, Fjaeldene i det vaesentlige ligesaa 
paa Sydsiderne. 17. Atter Sne overalt, tyndt og jaavnt Daekke. 20. Snebart 
overalt. 9. December, tyndt Snedaikke overalt. 10. Begyndende T0. 1 1 og 


— 17 — 

1 2. Tovejr, Lavlandet snebart. 1 3. og 1 4. Taet Snefald, Lavlandet daekket. 1 6. 
Lavlandet naesten snebart. 17. Snestorm. 18. Snefald. 19. Sneen begynder at 
svinde i Lavlandet. 81. Regn. 22. Sneen borte i Lavlandet og delvis paa Fjael- 
dene. 26. Snebart na?sten overalt. 27. December— 9. Januar, vaesentlig 
uforandret; ingen Nedbor af Betydning; tilsyneladende ikke synderlig staerk For- 
dampning, da de faa Sneklatter paa de daekkede Steder lavere paa Fjaeldene 
samt paa Topfladerne af disse ikke synes at tage synderlig af i St0rrelse. 10. 
Snestorm. 11. Snedaekke overalt, stille, Frost. 12. Snestorm. 14. Regn. 15. 
Sneen naesten borte. 25. Snestorm, Sne overalt. 30. T0. 31. Sneen naesten 
borte overalt. 4. Februar, Sne overalt. 4—13. Jaevnligt Snefald. 13. Sneen 
ligger hojt i Driver og isaer paa nogenlunde jaevnt skraanende N.- og V.- Sider; 
paa H0jdeplateauerne og i Lavlandet kun fra nogle Ctm. til 30 a 60 Gtm. 
1 4. begyndende T0. 1 5. Sneen delvis borte i Lavlandet. 1 6. Sneen naesten 
helt borte overalt, Regn. 10. Marts, Snefald; paa Fjaeldene et tyndt Daekke, 
i Lavlandet T0. 19.-20. Atter lidt Snefald. 21. Snestorm i Nat; tyndt Sne- 
daekke overalt. 2 3. Sneen ligger som ssedvanlig mest paa N.- og V.-Siderne; 
ogsaa Sne i Lavlandet. 27. Meget fordampet og bortsmeltet; Sneklatterne mindre 
og mere spredte, jo naermere man er S0en. Ifolge Opgivelser skal der pan 
Nordreoerne endnu vaere Ii0j Sne lige ned til S0en. 29. Snefald. 31. T0; 
■0stlig Storm. 1. April, naesten snebart. 3. Snefald. 4. Tyndt Snedaekke paa 
Fjaeldene. 6. Snedaekke paa Topplateauerne, spredte Klatter paa Fjaeldsiderne. 
<5.— 9. T0. 10.— 12. Regn. 1 2. Kun enkelte Klatter paa Topplateauerne. 2. Maj, 
Klatterne naesten forsvundne. 3.-4. Ringe Snefald. 4. Tyndt Snedaekke paa 
Fjaeldene. If0lge Opgivelse skal der paa Nordreoerne vaere megen Sne lige ned 
til S0en. 1 0. Fuldstaendig snebart. 1 5. Paa Nordre0erne en Del Sne paa Fjael- 
•dene (egen Iagttagelse) ; sydpaa fuldstaendig snebart. 

Til disse Optegnelser f©jer Dr. Poulsen f0lgende Bemaerkninger: „Den Del 
af 0erne, jeg nogenlunde har kunnet iagttage, er den sydlige Del af Str0m0 og 
€*ster0 samt Sand0 og Nols0. Disse Partier er forholdsvis lave og vel vaesentlig 
derfor langt mindre snedaekte end den store nordlige Del. Dog er Forskellen 
mellem f. Ex. Nols0 og Torshavns naermeste Omegn paa den ene Side og 
de c. 25 Km. nordligere Dele af 0stero paa den anden meget paafaldende: Nols0 
bliver ofte snebar i L0bet af faa Timer, vel sagtens fordi den er lille, lav, 
kuplet paa Toppen og de fleste Steder falder stejlt af mod S0en; der ligger 
aldrig megen Sne paa den, heller ikke i Driver. 

„Naar jeg bruger Udtrykket Snedaekke er det for saa vidt ukorrekt, som 
der altid Andes store n0gne Partier, idet fremspringende Punkter, — store Sten, 
Hamre o. lign. — saa at sige aldrig begraves; en virkelig Snemark, f. Ex. egnet 
til Skilebning, er saaledes en Sjaeldenhed. 

,1 forste Halvdel af Februar, da vi havde det st0rste Snefald og efter 
Sigende mere Sne end almindeligt, var jeg flere Gange n0dt til at gaa fra Tors- 
havn til Velbestad paa Vestsiden af Str0m0. Snebedaekningen var da saaledes 
fordelt : Paa det jaevnt stigende Stykke fra Torshavn til H0jdeplateauet (c. 200 M.) 
var der en Del store og h0Je Snedriver vexlende med helt snebare Partier og 
Straekninger med 30— 60Ctm.s jaevnt Snedaekke; paa Plateauet laa et 15 — 30 Ctm. 
Ii0jt Snelag, st0rre Sten og Blokke altsaa udaekkede. Paa den stejlere Skraaning 
fra Plateauet og ned til Velbestad var der saa at sige ikke et eneste snebart 
Punkt; ogsaa Hamrene var begravede. Sneen gik mig overalt til midt paa Livet, 
•og mange Steder var der enorme Driver. Efter hvad jeg h0rte og saa andre 
Botanisk Tidsskriit. 28. Bind. 2 


— 18 — 

Steder, tror jeg, at Exemplet giver et nogenlunde Begreb om Forholdene i 
denne Periode. 

„Sneen svinder, som det fremgaar af Optegnelserne, som Regel meget 
hurtigt, naar det forst begynder at t0 — ja, ofte forbloffende hurtigt, idet et 
heftigt Regnskyl i L0bet af et Par Timer faar en forholdsvis betydelig Maengde 
Sne til at forsvinde fuldstaendigt og det lige saa vel paa Fjaeldene som i Lav- 
landet. I det hele har Forskellen mellem Sne til Fjaelds og i Lavlandet vaeret 
mindre end jeg havde ventet." 

Vintren 1902—1903. 

15. November, tyndt Snedaekke paa de nordlige 0ers Toppe. 18. Atter 
borte. 25. December, c. 2—3 Gtm. Sne, jaevnt Daekke overalt baade i Lav- 
landet og paa Fjaeldene. 26. taet, jaevnt Snefald. 27. staerk Regn, Sneen smelter. 
2 8. Sneen fuldstaendig borte i Lavlandet, paa Fjaeldene spredte Faner og Klatter. 
30. — 31. Taet Snefald, jaevnt, 2—8 Ctm. tykt Daekke overalt. 1. Januar 1903, 
Regn. 2. Sneen borte i Lavlandet. 4. Barfrost. 5. — 6. Jaevnt Snefald. 7. Snefog. 
8. Regn, Sneen smelter. 9. Barfrost. 10. Snestorm. 11. Barfrost. 12. Paa 
Fjaeldplateauet ligger 15—60 Ctm. Sne, storre Sten og Blokke udaekkede. Paa 
Vestsiden af Stromo (Fjaeldskraaningen ned mod Hest0 Fjord) ligger 1 — 1,25 Meter 
hoje Snefaner og megen Sne; 0stligt paa Strom0 kun lidt Sne, ligesaa paa 
Sando. 13. — 14. T0 og Regn. 15. Snebart. 18. Lidt Sne Dagen f0r og om 
Natten, nu T0 og snebart. 1. Februar, Sne. 2. c. 2,5 Ctm. Sne overalt baade 
i Lavland og paa Fjaeldene. 3. Regn. 8. Taet Snefald, naesten 15 Ctm. tykt, jaevnt 
Snedaekke i Lavlandet, lignende paa Fjaeldene. 10. Sneen borte i Lavlandet, 
delvis paa Fjaeldene. 20. Omtrent uforandret, klatvis Snedaekke paa Fjaeldene. 
22. Lidt Snefald, vaesentlig paa Fjaeldene. 23. c. 5 Ctm. jaevnt Daekke paq 
Fjaeldene, intet i Lavlandet. 24. Sneen delvis borte paa Fjaeldene. 26. Endnu 
et tyndt Lag Sne paa de h0jere Fjaelde. 6. Marts, kun Sneklatter hist og her. 
10. Naesten borte. 5. April, Snevejr. 7. Atter snebart. 10. Snefald. 1 2. Sne- 
fald (halv Snestorm); Snedaekke paa c. 5 Ctm., fraregnet storre Driver hist og 
her. 1 4. Snefald, c. 15 Ctm. Sne. 1 5. Lidt Snefald. 1 7. — 1 8. Sneen fordamper 
staerkt. 19. Regn. 20. Lavland og Fjaeldplateau vaesentlig snebare; paa Fjaeld- 
toppene spredte Faner. 21. Om Aftnen ringe Snefald. 22. Snefald, To. 23. Sne 
borte i Lavlandet, spredte Klatter og Faner paa Fjaeldene. 26. Saa godt som 
al Sne borte. 8.-9. Maj, Snefald; Fjaeldene snedaekte, dog ikke fra Torshavn 
og sydefter; Lavland snebart. 

Hertil knyttes folgende Bemaerkninger af Dr. Poulsen: „Iagttagelserne 
gaelder vaesentlig kun den sydlige Halvde! af Stromo, samt Nolso, Hesto og 
Sand0, hvilke 0er med Hensyn til Snedaekke frembyder omtrent ensartede 
Forhold, dog bliver Nols0 altid f0rst snefri og har ringere Snedaekke end saerlig 
Stromo, velsagtens paa Grund af dens Beliggenhed og Form : det samme gaelder 
vist til Dels Hest0. Paa den nordlige Del af Stromo og paa Nordre0erne fald ei- 
der langt mere Sne, og Fjaeldene paa dette Omraade har hele Vintren vaeret 
mere eller mindre snedaekte, i alt Fald de h0jere Fjaelde. Aarsagen er vel nok 
mest Fjaeldenes betydelig stone Hojde, om end Forskellen i Breddegrad og Be- 
liggenhed ikke er helt uden Betydning. 

„Saavidt jeg har hort, er Snefald og Snedaekke paa Sydero snarest mindre 
end i Torshavn-Distriktet, skjont en Del af 0en er temmelig hoj. 

„Alt i alt har Snefaldet i denne Vinter vaeret meget mindre end Vintren 
forud og er isaer begyndt senere (ved Juletid)." 


— 1 ( J 


Disse Optegnelser fra to Vintre giver et ejendommeligt og i 
det vsesentlige overensstemmende Billede af Snefaldet og Snedaekket 
paa Faeroerne. Det, man laegger mest Maerke til, er den stadige 
og hurtige Vexlen mellem Snedaekke, To og Barfrost. Det er 
sikkert det relativt varme Oceans Naerhed (Havets Middeltemperatur 
ved Torshavn er i Januar — Marts 5°5), som faar Sne og Frost 
til at forsvinde saa hurtig. Sneen faar aid rig Lov til at 


Fig. 2. Malinsfjaeld paa Videro ; Fjseldets 0vre Del er snedaekket, medens al 
Sne er borte i de lavere Egne. (Efter Botany of the FserSes I.) 

ligge isenge, og om konstant Snedaekning Vintren igennem er der 
ikke Tale. Der for spiller Snedaekket paa Faeroerne kun 
ringe Rolle som Beskyttelse for Plantevaexten mod 
Vintrens Kulde, og der er jo heller ikke nogen Kulde af Betydning; 
sin vaesentligste Betydning har Sneen sikkert som Nedbor, da den 
hurtig bliver til Vand. Kun en sjaelden Gang gor Snedaekket 
nogen Nytte ved at beskytte mod Frosts og Vinds forenede Kraefter, 


— 20 — 

f. Ex. i Perioden 4. — 13. Februar 1902, det st0rste og konstanteste 
Snedsekke i de to Vintre. Observationerne gselder, som frem- 
hsevet af Dr. Poulsen, de lavere Egne, og paa de nordlige 0ers 
Fjaelde er der rimeligvis et ret konstant Snedaekke (se Fig. 2); der 
maa Klimaet ogsaa vsere en Del koldere, og det er der, at de 
hojnordiske Planter isser holder til, f. Ex. Dryas, Veronica alpina, 
Saxifraga rivularis. Papaver radicatum, Salix glauca etc. Des- 
vserre ved vi intet sikkert om de klimatiske Forhold til Fjaelds, 
men maa n0jes med, hvad man kan slutte sig til af de sparsomme 
Oplysninger, der foreligger. Observationer gennem en Aarraekke 
paa et af de hojere Fjaeldes Topplateauer vilde vsere af stor Vserdi 
baade i meteorologisk og i botanisk Henseende. 

d. Lul'tbevaegelser (Vind). Faeroerne er bekendte for deres 
stormfulde Klima og ikke uden Grund; som Middeltal for 25 Aar 
er i Torshavn kun 1 1 pCt. af Aarets Dage stille, de evrige 89 pCt. 
af Dagene blseser det, ofte med stserk Ruling. Saaledes optrseder 
af sydvestlige Vinde om Vintren hver 4de — 5te som Storm, om 
Somren dog kun hver 30te. Gennemsnitstallene for Vindens Styrke 
(Skala 0—6) er om Vintren 2,0—2,2, om Somren 1,3—1,5. Vindene 
blseser nogenlunde ligelig fra alle Verdenshjorner, hyppigst er SV. 
og V., dernsest N. og N0.; mellem disse to Grupper er der den 
store Forskel, at de forste bringer Varme og Fugtighed, de sidste 
Kulde og ringe Fugtighed (cfr. M. Knudsen, 1900). 

Vindens store Betydning for Plantevsexten — navnlig ved dens 
udtorrende (Fordampning-fremmende) Evne, men ogsaa ved dens 
mekaniske Virkning — er en velkendt Sag, som er fremhaevet af mange 
Forskere, saaledes for nordiske Forholds Vedkommende navnlig 
af E. Warming, N. Hartz (1895) og O. Kihlman, samt i nyeste 
Tid af Adolf Hansen. Paa Faeroerne ses nsesten overalt Vindens 
maegtige Indvirkning. Al naturlig Vegetation er iav. Saerlig de 
saakaldte Ejder, Dalstrsekninger tvaars over 0erne, hvorigennem 
Vinden kan suse med en saadan Kraft (se Fig. 3), at det er 
umuligt at staa oprejst, bserer en Vegetation, som er prseget af 
Vinden: alle Planterne er saadanne Dvaarge, at Plantedaekket bliver 
et taet klippet, lavt, gront Tseppe, hvori Blomster, der ellers hssver sig 
betydelig over de vegetative Dele, sidder i Bladenes Niveau; saaledes 
kan jeg nsevne, at i et Plantetaeppe ved Vaags Ejde paa Sydero 
stod der talrige blomstrende Lychnis flos cuculi med 2 — 5 Gtm. 
b.0je Blomsterstsengler, medens disse normalt plejer at vsere 20 — 
50 Cm. hoje. 


— 21 — 

En anden Vegetation, som ogsaa viser Vindens Magt saerlig 
tydeligt, er Fjaeldplateauernes. Ofte findes paa disse Plateauer 
Plantetsepper, hvoraf Partier er revne op og rullede bort (se Fig. 6) ; 
man kan naesten altid se, hvilken Vind der paa Grund af de lokale 
Forhold er den dominerende paa et givet Sted ved at undersoge 
Plantestribernes Retning, idet den herskende Vindretning er vinkelret 
paa Stribernes Lsengderetning. Er Fjaeldplateauerne meget golde, 
saaledes at de kun huser en fattig Fjaeldmarksvegetation, vil man 


Fig. 3. Et Ejde ved Kvalbo paa Sydero; Vinden har hortfort store Partier af 

Jordsmonnet, saaledes at de tilbageblevne, planteklaedte Rester staar med skarpe 

eller udhulede Brinker, nogle Steder endog som lave Sojler. 

(Efter Botany of the Faeroes 1.) 


finde de fleste Planteindivider smogede taet op til og i Lae af Stenc. 
Endelig bor naevnes endnu et Exempel paa Vindens Magt til 
Fjselds; man finder ofte mindre Pletter med stovfin Jord, som er 
ubevoxet; det er gserne i lave Fordybninger, og til Tider staar 
det hele under Vand; men naar Vandet fordamper, torrer Jordon 
ind og spraekker i polygonale Figurer — en Slags „Rudemark" 
af efemer Natur. Trseffer man en saadan „Rudemark" om Somren, 
er alle Spraekkerne fyldte med Sten fra en Nods til en knyttet 


99 


Naeves Storrelse, medens der saa at sige ingen Sten ligger paa 
Polygonemes Flader (se Fig. 4) ; uden Tvivl har vi her et Vidnesbyrd 
om, at Stormene tumler med disse Sten, saaledes at de falder i 
Spraekkerne. 

De faa Trseer, der findes, navnlig i Torshavn, er alle plantede 
i Lae for Vindene og forraaar ikke at voxe op over deres Laegivere; 
de har det samrae forkuede Praeg, som Traeerne paa Jyllands 
Vestkyst og er altid skaemmede af en Maengde nogne Grenspidser. 

e. Lysmsengde. Da der ingen Skove findes paa Fasroerne, kan 
Planterne nyde godt af al den Lysmaengde, som ifolge 0ernes 


Fig. 4. N0gen ^Rudemark" med storre og mindre Sten sammenblaeste 
i „Ruderne tt s Sprsekker; Fjaddplateauet paa Kii'keborejn paa Str0m0. 

(Efter Foto. af Forf.) 


geografiske Beliggenhed og hvert Steds lokale topografiske Forhold 
traeffer Overfladen. 

Vi herte for, at der var megen Taage, og paa Taagedage 
er naturligvis Lysmaengden forholdsvis ringe. Desuden er Luften 
naesten altid mere eller mindre overskyet; Middel-Skydaekket er 7,5 
(0 = klar Himmel, 10 = overtrukket d: helt skydaekket) eller 
med andre Ord: 3 U af Himlen er daekket af Skyer. Der er om 
Aaret kun 5 „klare" Dage (Skymaengde under 2), men 184 „m0rke" 
(Himlen helt skydaekket); Solen formaar saaledes ikke at gore 
sin fulde Magt gaeldende, og tillige maa man huske paa 0ernes 
nordlige Beliggenhed; om Vintren traeffer Solstraalerne saaledes 
midt paa Dagen Jorden under en Vinkel af kun 5° — forud- 
sat at Jorden er flad. Dette er jo imidlertid naesten ikke Tilfaeldet 
noget Steds paa Faeroerne: Overfladen er altid mere eller mindre 


— 23 — 

haeldende, og Vegetationen paa en Skraaning faar folgelig altid efter 
dennes Stilling en Lysmsengde (og dermed ogsaa Varmemaengde), som 
er enten storre eller mindre end den, som den plane Flade skulde 
have. En Skraaning, der vender mod Syd, er gunstigt stillet i denne 
Henseende og en nordvendende ugunstigt. Dette giver en meget 
betydelig Forskel i Vegetationens Sammensaetning : en sydexponeret 
Skraaning er rigere paa Blomsterplanter (delvis Hedeplanter), medens 
en nordexponeret har mere Mos. De Antydninger af Lynghede, 
som findes paa 0erne, traeffes altid paa Syd-Skraaninger; endvidere 
er de sydexponerede Hamre (Klippeafsatser) altid de blomster- 
rigeste. Og der er sikkert ikke nogen Tvivl om, at de sidstnaevnte 
Steder er dem, hvor Plantevaexten har de bedste klimatiske Kaar, 
og hvor den, naar de edafiske Forhold ogsaa er gode, naar sin 
hojeste Udvikling. 

Denne Forskel paa Nord- og Sydsider, som behandles naermere 
i Kapitlet om Plantesamfundene, er jo et Resultat af Sollysets 
Virken, hvilket vil sige en Kombination af Lysmaengde, Varme og 
den dermed folgende ringere Jordbundsfugtighed ; det er her som 
overalt i Naturen vanskeligt at holde de enkelte Faktorers Tndflydelse 
ude fra hinanden, da de altid virker sammen. 

2. Edafiske Faktorer. 
a. Jordbundeus Art. Faeroernes geologiske Bygning er meget 
ensartet; thi de er udelukkende byggede af Basalt, hvis naesten 
vandrette Lag er adskilte af tynde Flader af Tuf og Ler (paa Sydero 
og Myggenaes findes lidt Kul indlejret i Lerlagene). Imidlertid 
stammer ogsaa Tuf og Ler fra Basalten, saaledes at man, hvad 
den kemiske Beskaffenhed angaar, kan holde sig til den alene. I 
Folge velvillig Meddelelse fra Mag. sc. O. B. Beggild findes der 1 ) 
en Analyse af faerosk Basalt, efter hvilken den angives at indeholde 
10,16 pCt. GaO. Uagtet der kun foreligger denne ene Angivelse, 
mener Mag. Boggild, at man har Grund til at antage, at omtrentlig 
denne Maengde vil findes overalt paa Faereerne, da det er den 
almindelige for Basalter, og Variationen ikke plejer at vaere stor. 
Det er jo en betydelig Kalkmaengde 2 ) (almindelig Granit indeholder 
1— 2 pCt. GaO), saa i den Henseende har Planterne ingen Ned. I 
det hele maa Basalt vist anses som en god Jordbund for Planter, 


1 ) Durocher i Annales des Mines, 19, 1841. p. 559. 

2 ) Kalkmaangden er vel en af Grundene til, at egentlige Sphagnum-Mosev 
mangier saa at sige fuldstsendig paa Faeroerne og forovrigt ogsaa i Island. 


24 


dels for dens kemiske Beskaffenheds Skyld, og dels fordi den for- 
holdsvis let forvitrer. Ved sin Forvitring danner den en rod- 
brun Finjord. Paa Fjseldene, hvor Jorden er mere eller mindre 
nogen, ses Forvitringen bedst, og skal man domme efter, hvad 
man iagttager der, gaar den rask for sig. De talrige Fjaeld- 
plateauer er oftest dsekkede af et lost Ras af sonderspraengte 
Basaltplader, og hist og her ser man en Blok smuldret i utallige 
Smaastykker; Resultatet er, at kun mindre Partier af Plateaaernes 
Overbade er fast Fjaeld. Sonderdelingens finere Dele forsvinder natur- 
ligvis dels imellem de grovere Dele, og dels bleeser de afsted og samler 
sig, hvor der er Lse, i Revner og Sprsekker etc., eller fores ned med 


— » — - "■■•■•"■■•^■(■■i 


•' ■' '■^^■^'-■^^y^''^''^' ^ ■ • " *\ ''.. .'.''' .'■.-'. , -' ' ..." : 


Hhmhhi 


HH9BHPH 


IHIlllli'ip^rr' 


Jpy 


Fig. 5. Flad Sandstraekning ved det indre af Sandsbugt paa Sand0; i For- 

grunden Elven, som bojer til hojre, og i Baggrunden Havet med en Damper 

for Anker. (Efter Botany of the Faeroes I.) 

de smaa Vandlob. Den ovenfor omtalte hyppige og bratte Vexlen 
mellem To og Frost i Vintertiden sammen med den rigelige Ned- 
bor, der samler sig i alle Fordybninger, har sikkert sin store Be- 
tydning for denne raske Nedbrydning. Nogen Rolle som Medhjselp 
til Nedbrydningen spiller sikkert ogsaa de Likener og Mosser, som 
lever paa den faste Klippe, f. Ex. Lecidea- Arter, Placodium og 
Andrecea-Avter, navnlig ved at fastholde Vandet. 

Vi har saaledes Basaltens Forvitringsprodukter som eneste 
oprindelige Jordart, og i den faester Planterne Bo og omdanner den 
ved deres Virksomhed. Tilfojes bor dog, at der mange Steder 
ved Kysten af Havet skylles en stor Msengde Kalkskaller af 
Mollusker, Kalkalger etc. i Land, mest i smaa sonderbrudte Stykker; 
nogle Steder er disse Skalstykker saa talrige, at Jorden er helt 


— 25 — 

hvidlig (saaledes har Hvide'naes nord for Torshavn netop sit 
Navn efter de der talrig forekommende Skaller) ; selvfolgelig er 
Jordbunden paa saadanne Steder meget kalkrigere end ellers. Ved 
Kysterne foregaar der iovrigt en Udslemning af de finere Dele a(* 
Jorden, saaledes at der bliver et ret grovt, morkt Strandsand 
tilbage: rimeligvis er dette Sand mindre nasringsrigt for Planterne 
end den uslemmede Jord, men det har aldrig den hvide, golde 
Farve som f. Ex. det udvaskede Kvartssand ved Danmarks Vest- 


Fig. 6. Fjaeldplateau paa Nolso; Vinden har revet det meste af Plantetseppet 

op og f0rt det og Finjorden bort, saaledes at der kun er en nogen Grusflade 

med enkelte planteklredte Pletter tilbage. (Efter Botany of the Fa?roes I.) 


kyst. — Sanddannelserne er ikke videre udbredte paa Fasroerne, men 
findes dog i naesten alle Fjorde, omend gserne over meget ringe 
Arealer. Den storste Sandansamling paa Fan-oerne findes, som 
forovrigt 0ens Navn ogsaa siger, paa San do ved det inderste 
af Sandsbugt. Her er omkring Elvens Udlob i Havet dannet 
en stor, plan Sandflade (se Fig. 5) og bag den en veritabel Klit 
af opfoget Sand. Et Tillob til Klitdannelse findes endvidere ved 
Midvaag paa Vaago. 

Foruden Strandsand bor det nsevnes, at der ved forskellige 
Smaasoer og ved Elvene dannes Sand- eller rettere Grusflader 


— 26 — 

af grovkornet Materiale, hvis Finjord er udvasket. De er oftest 
kun sparsomt forsynede med Vegetation, men dennes ringe Udvik- 
ling skyldes naeppe Materialets Art, snarere Bundens Ustadighed 
og Ungdom. Lignende Forhold frembyder Grusfladerne paa Pla- 
teauerne, blot at det her ikke saa meget er Vandet som Vinden, 
der forer den lose Jord bort (se Fig. 6). 

Finjorden synes at vaere en udmaerket Jordbund for Plante- 
vaexten. Saasnart den faar Lov at ligge i Ro, dsekkes den af et taet 
Taeppe af Planter, og ved disses Henvisnen og Forraadnelse om- 
dannes den betydelig og paa forskellig Maade efter Fugtigheds- 
forholdene. 

b. Jordbundens Fugtighed. Den rigelige Nedbor fremkalder et 
Utal af smaa Vandlob, ofte af meget efemer Natur. Ja, man 
kan naesten sige, at Faeroerne er overrislede af Ferskvand. Vandet 
medforer Finjord og oploste Stoffer, og Finjorden samler sig, hvor 
Vandet paa sin Vej moder Hindringer. Er disse af en saadan Art, 
at Vandet selv ikke kan komme videre, stopper det op og danner 
efter Omstaendighederne storre eller mindre Ansamlinger, Soer eller 
Vandpytter. Er Soen blot af nogenlunde Storrelse, er der paa 
Faeroerne ikke Tale om, at den kan gro til ved Vegetationens 
Hjaelp, dertil voxer denne altfor langsomt; men er x4.nsamlingen 
lille, dannes der efterhaanden et lille Kaer af Eriophorum, dernaest 
Carices etc., og tilsidst har vi fastere Bund med Kaertorvdannelse. 

Torvejord spiller i det hele en meget betydelig Piolle paa 
Faeroerne. Den store Maengde Fugtighed baade i Jorden og i 
Luften og den lave Temperatur bevirker den ufuldstaendige De- 
komposition af de dode Plantedele, der er karakteristisk for Torven, 
og hvortil maaske ogsaa det taette Plantedaekke med sammenfiltrede 
Rodder ved at hindre Luftens Adgang hjaelper meget. Derfor er den 
meste Jordbund, hvori organiske Bestanddele optraeder i nogen- 
lunde rigelig Maengde, humussur 1 ). Her findes alle Afskygninger 
af humussur Jord, lige fra den torre Mor-Dannelse i de mindre 
Partier af Lynghede i Lavlandet og de storre Straekninger af 
Grimmiahede paa Fjaeldplateauerne til den lige naevnte fugtige 
eller sumpede Kaertorv. Langt den storste Del af det planteklaedte 
Omraade har torveagtig Jordbund. Det er derfor netop ved at 
at skaffe Aflob for Vandet, ved Afgroftning og Udluftning, at 
Faeringerne dyrker deres Jord, idet de straeber at omdanne en 


*) Om Humusdannelse i arktiske Lande se H. Hesselman (1900) 


— 27 — 

hydrofil Cyperaceeng til en mesofil Gramineeng og Jorden fra Torv 
til Muld. 

Muldjord. Udenfor de kultiverede Arealer er der kun lidt 
Muldjord, men pletvis findes den dog overalt. Hvor Aflobsforholdene 
er gode, og hvor Expositionen er gunstig, traeffer man paa Skraa- 
ninger og paa Klippeafsatser (Hamre) en frodig Vegetation (Graesli), 
hvis Underlag er Muld. Naturligvis er der alle Overgange mellem 
Muld og Torvejord, og ofte vexler de paa saa ringe et Areal og 
saa tit, at Vegetationen faar et plettet Udseende. Saaledes ser man 
ikke sjseldent i den nedre Del af Udmarken Graminevegetation og 
Mnlddannelse paa alle lidt ophojede Partier og Gyperacevegetation 
og Torvedannelse i hele det lavere Parti, svarende til Bolgetop og 
Bolgedal x ). 

Der er saaledes paa Fseroerne folgende Jordarter for Plante- 

vaexten : 

Bund med mange 
Mineralsk Bund. organiske Bestanddele. 

1. Fast Klippe. 4. Torvejord. 

2. Grus og Sand 5. Muld. 
(Strandsand, Kalksand). 

3. Finjord. 

3. Menneskers og Dyrs Indvirkning paa Vegetationen. 

a. Mennesket. I omtrent et Aartusinde har Faaroerne vaeret 
beboede af et Folk, der stedse foruden deres Husdyravl har dyrket 
Jorden, omend i ringe Grad. Det er derfor rimeligt, at denne 
Beboelse har virket ind paa Vegetationen og forandret eller 
modificeret dens Sammenssetning. Jeg har tidligere (Ostenfeld 
1901 c, p. 118) og ogsaa Warming (1903, p. 680) har omtalt, 
at en Del af den fseraske Floras Planter er indvandrede ved 
Menneskets Hjselp 2 ), et Forhold ; som sikkert har spillet (og endnu 
spiller) en stor Rolle i de nordlige Lande, hvor de gamle Nord- 


*) De for Mulddannelser karakteristiske Regnorme mangier ikke paa Faeroeme, 
om end den almindelige Regnorm naeppe findes der; derimod forekommer 
adskillige andre, mindre Arter af Slsegten Lumbricus ; jeg har saaledes 
(efter Zoologisk Museums Restemmelser) fundet ikke mindre end 4 Arter 
(L. turgidus, purpureas, Boeckii og subrubicundus), og de synes at vaere 
hyppige, navnlig i Gra?slien. 

a ) Professor Warming siger (1 c. p. 680): Ostenfeld mentions it. hut very 
briefly (p. 117), as follows: — „ Further ... man has doubtless introduced 
and keeps on introducing new species"; men han synes at have overset, 
at Sporgsmaalet behandles udforligere paa de folgende VU Side (118—119). 


_ 28 — 

boere nedsatte sig som Nybyggere, saaledes i Island og den sydlige 
Del af Gronland ; ja maaske skyldes endog Tilstedevaerelsen af 
adskillige europaeiske Arter (f. Ex. Calluna) i New-Foundland og 
tilstodende Egne disse gamle Nordboeres Vandrelyst. Her skal jeg 
ikke komme naermere ind paa dette Forhold, men holde mig til 
den Virkning, som Mennesket har paa den forhaandenvaerende 
Vegetation. Helt afhaengig af og frembragt ved Mennesket er paa 
Faeroerne kun smaaArealer af Vegetation, nemlig de spredte Byg- 
og Kar to ff el marker, som findes i Bygderne. Ligesaa de smaa 
Haver, der navnlig i den sidste Tid er anlagte ved Husene, 
hovedsagelig i Torshavn. Vegetationen her bestaar dels af en Del 
dyrkede Arter, dels af en individrig Ukrudtsflora, mest af paa 
Faeroerne hjemmehorende Planter (f. Ex. Montia rivularis og Car- 
damine hirsuta). En lignende Ukrudtsvegetation findes rundt om 
Husene og ved Stier og Veje i Bygderne. — Som Kulturmark maa 
endvidere hele det indhegnede og dyrkede Land, Boen, betragtes, 
hvad der naermere er udviklet under Plantesamfundene (p. 124). 

Udenfor det indhegnede Land sporer man i Almindelighed ikke 
nogen naevnevaerdig Indvirkning fra Menneskenes Side, undtagen hvad 
Torveskaering kan forandre i Vegetationens Sammensaetning ved at 
frembringe andre Fugtighedsforhold og ved at fjserne det oprinde- 
lige Plantetaeppe. 

b. flusdyrene. Af Husdyrene spiller Faarenelangt den storste 
Rolle. Der er paa Faeroerne noget over 15,000 Indbyggere og 
over 100,000 Faar, eller med andre Ord 7 Faar pr. Menneske. 
Denne store Maengde Faar gaar frit om hele Aaret rundt, og sikker- 
lig har de en enorm Indflydelse paa Vegetationens Udseende, ja 
dens saeregne Praeg skyldes sandsynligvis Faarene og dem alene. 
Vegetationen udenfor den indhegnede Mark er overalt tsetklippet 
og kort — foraarsaget af Faarenes Afgraesning; de forhindrer de 
fleste Individer af hojere Planter fra Blomstring og Frugtsaetning. 
Kun hvor Faarene er hindrede fra at komme frem, saaledes paa 
Klippeafsatser eller Smaaoer i Soerne, kan Planterne faa Lov til 
at udvikle sig fuldtud 1 ). Som et slaaende Exempel har jeg i 
min Rejseberetning (1901, p. 31) naevnt en lille Holm i Vatnsdal- 
Soen paa Sydero mellem Trangisvaag og Kvalbo. Allerede fra det 


l ) Mr. W. H. Beeby har mundtlig meddelt mig, at aldeles lignende Forhold 
hersker paa Shetland; her maa man, siger han, naesten altid s0ge ud til de 
talrige Holme i S0erne for at finde de mindre almindelige Planter og for 
at faa en Ide om Planternes Storrelse og Udvikling. 


— 29 — 

fjaerne gjorde denne Holm et fremmedartet Indtryk, da jeg i Somren 
1897 besogte Dalen ; Vegetationens gronne Farve var ligesom spaettet 
med hvide Pletter, hvad der ved naermere Eftersyn viste sig at vaere 
talrige Frugtstande af Eriophorum poly stachy urn \ denne Plante var 
ogsaa almindelig i Kaervegetationen langs Soens Bredder, men for at 
frnde blot en enkelt Frugtstand her, hvor Faarene kunde komme til, 
maatte man soge laenge; Stsengler, der skulde baere saadanne, var 
der derimod nok af, blot var de alle afbidte. Jeg vadede ud til 
Holmen og saa nu, at den var daekket af en Vegetation, hvis 
Hovedmasse var den naevnte Eriophorum, Luzula silvatica og Carex 
binervis, og alle disse Planter var i Gennemsnit 0,75 Meter hoje. 
— Ja, hvordan vilde Faeroernes Vegetation ikke se ud, hvis Faarene 
manglede ! 

Selvfolgelig er Faarenes Betydning storst for de lavere liggende 
Egnes Vegetation; paa Fjaeldene, hvor der er sparsom Vegetation 
(Fjaeldmark), eller hvor Grimmiaheden dominerer, maerkes deres 
Indflydelse naeppe i storre Grad. 

De andre Husdyr, der holdes, nemlig Koer og Heste, er uden 
videre Betydning, thi baade er de langt faerre i Antal, og i alt 
Fald for Koernes Vedkommende faar de deres Foder for en stor 
Del fra Indmarken. 

Jeg tror, man uden at overdrive kan sige, at Vegetationens 
UdseendepaaFaeroernei de lavere Dele afdetudyrkede 
Land er i hoj Grad praeget af Faarenes Afgraesning. 

c. Fuglene. Faeroerne er bekendte for deres mange Fugle- 
fjaelde, hvor Tusinder af Svommefugle (Alkefugle, Maager og Hav- 
heste, samt Skarver) yngler. Som rimeligt er, har Vegetationen paa 
saadanne Fuglebjaerge sit Saerpraeg. Den skarpe Fuglegodning 
indeholder rigelig med kvaelstofholdige Stoffer (Urinsyre), der direkte 
eller indirekte er ypperlige Naeringstoffer for Planterne. Man kan 
ogsaa naesten altid selv i Frastand kende Fuglebjaergene paa, at 
den Vegetation, der findes, bestaar af hoje og kraftige Planter. 
Nogle Planter som Kvan {Archangelica officinalis) findes som vildt 
voxende alene paa Fuglebjaerge, andre optraeder i saerlig frodige 
Former der. Paa den anden Side er der adskillige Planter, som 
Fuglenes Exkrementer fordriver fra Fuglebjaergene, saerlig Mosser. 
Paa en Exkursion til Nolso i August 1897 iagttog jeg saaledes Vegeta- 
tionen i en stor Ur paa 0stsiden; nogle Steder var her Yngleplads 
for Lunder, andre Steder ikke, og der var en meget kendelig Forskel 
i Vegetationens Udseende og Sammensaetning; i Lundeuren var en 


— 30 - 

blaagr0n Form at Festuca rubra den dominerende Art; paa et 
mindre Omraade noteredes 8 Arter af Blomsterplanter og 7 Mosser. 
Anderledes artsrig var Vegetationen i den ikke af Lunder beboede Ur ; 
her noteredes 27 Blomsterplanter og 33 Mosser, og isaer de sidste var 
fremtraedende, saa de gav Vegetationen Praeg, medens Blomster- 
planterne i Kvantitet aldeles ikke kunde hamle op med Lundeurens 
blaagrenne Festuca. (Se naermere p. 102 og p. 123.) 

Det ses af det anforte Exempel, at Fuglene paa de begraensede 
Omraader, der her er Tale om, har en ikke ringe omformende og 
sigtende Virkning. Noget lignende er sikkert ogsaa Tilfseldet paa 
Myggenaesholm, hvor en stor Koloni af Suler yngler, og paa 
Kirkeboholm, hvor der er Edderfuglevarp. 

Af andre, vildt levende hojere Dyr er der naeppe nogen, som 
har Betydning for Vegetationen; de smaa Harer er ikke saa tal- 
rige, at man behover at regne med dem. 

Det lavere Dyreliv er ikke rigt og har naeppe meget at sige i 
denne Sammenhaeng 1 ). 


III. Nogle biologiske Forhold. 

Inden vi gaar over til at beskrive Plantesamfundene, kan der 
vaere Grund til at se lidt paa deri optraedende Arters Livsvarighed 
og Skudbygning, Blomstringstid og andre biologiske Forhold, idet 
jeg dog holder mig alene til Blomsterplanterne og Karsporeplanterne. 

1. Livsvarighed og vegetativ Formering 3 ). 

I intet af de naturlige Samfund paa Faeroerne er enaarige eller 
i det hele engang-blomstrende (hapaxantiske) Arter overvejende, og 
forovrigt heller ikke i de af Mennesket paavirkede eller fremelskede 
Samfund, naar Kornagrene alene undtages. Det er jo rimeligt, at det 
insulaere Klima med mild Vinter og Regn til alle Aarstider virker til 
Fordel for de fleraarige Arter. Det viser sig ogsaa ved Sammentaelling 
af de vildt voxende Arter (taget i samme Omfang som min Liste i 


x ) Det er tidligere naevnt, at Regnorme og forovrigt andre Dyr, ligesaa vel 
som Bakterierne, er karakteristiske for Mulddannelsen, og ud f'ra det Syns- 
punkt har de stor, mere indirekte Betydning for Vegetationen. 

2 ) E. Warming's Afhandling: ,0m Skudbygning, Overvintring og Foryngelse 
(Warming 1884) er lagt til Grund for dette lille Afsnit. 


— 31 — 

„Bot. of the Faeroes, I, Ostenfeld 1901 c, pp. 101—103), at langt 
den storste Part er fleraarige. 

Der fmdes paa Faeroerne efter 'min Flora (Ostenfeld 1901 b, 
pp. 43_99), samt med Tillseg af Hieracierne efter Dahlstedt 
(1903) i alt 300 Karplanter (Blomsterplanter og Karkryptogamer), 
der kan regnes som vildt voxende paa Fseroerne eller i alt Fald 
indforte i svunden Tid og fuldstaendig naturaliserede. Hosstaaende 
lille tabellariske Oversigt vil vise de fleraarige Arters Overvsegt. 


Karkryptogamer 

Gymnospermer 

Monokotyledoner 1 ) 

Dikotyledoner-) 

Heraf Parasiter 

Karplanter ialt 

do., fraregnet Parasiter 


Hele Tal 


Ialt 


24 

1 

95 

180 

9 

300 

291 


O 


3 

25 

8 

28 
20 


O0 


7 
1 

7 
6 


24 

1 

92 

148 

265 
265 


Procent Tal 


O 


oo 


n 


3,2 
13,9 


II 
II 
3,9 


9,3 j 2,3 

6,9 2,1 


100 

100 
96,8 
82,2 

» 

SS.3 

91,0 


Det ses heraf, at af alle Karplanterne er kun 9,3 pCt. enaarige, 
2,3 pCt. toaarige (deri medregnet de plejocykliske) og ikke mindre 
end 88,3 pCt. fleraarige; endnu mere tiaeder det frem, om man 
fraregner de parasitiske Rhinantheer, hvoraf der er 9 (Euphrasia, 
Pedicularis og Aledorolophus); thi da faar man 6,9 pCt. enaarige, 
2,1 pCt. toaarige og 91,0 pCt. fleraarige. De hapaxantiske Arter 
skal naesten udelukkende soges blandt Dikotyledonerne, og efter- 
folgende Liste over dem alle 28 — (— 7 vil give en Forestilling om, 
til hvilke Samfund de horer. 


I. Enaarige. 


A. Kulturland. 
Airopsis prsecox 
Juncus bufonius 


Poa annua 

Capsella bursa pastoris 

Cardamine hirsuta 


J ) Aloj)ecurufi geniculatus, hvis Livsvarighed angives meget forskellig i de 
forskellige Floraer, er regnet for fleraarig, hvad den if. G. Raunkiau - 
(1895—99, p. 600) normalt er; der er ingen Rimelighed for. at dens Til- 
bajelighed til at d0 bort om Vintren paa udsatte Steder skulde vaere saerlig 
fremtrsedende paa Faeraerne. — Tofieldia palustris er i 1903 fundet paa 
Bordo af Miss E. Taylor og medregnes her. 

2 ) Matricaria inodora phozocephala optraeder paa Faereerne sikkert som fler- 
aarig Plante, ligesaa Callitriche- Arterne og Viola tricolor genuina. 


- 32 


Cerastium glomeratum 
Spergula arvensis 
Stellaria media 
Galeopsis tetrahit 
Myosotis arvensis 

— versicolor 
Senecio vulgaris 
(Polygonum aviculare) 

(Montia rivularis, enaarige Form) 

B. Strand. 

Atriplex Babingtonii 

— hastata 

— patula 
Cakile maritima 
Cerastium tetrandrum 
Polygonum aviculare 


G. Ferskvand. 
Subularia aquatica 

D. Fjaeldmark. 
Koenigia islandica 

E. Parasiter. 

Alectorolophus groenlandicus 

— minor 

Euphrasia borealis 

— curta 

— atropurpurea 
gracilis 

— latifolia 

— scotica 


II. Toaarige (plejocykliske). 


A. Naturland. 

Draba incana 

Linum catharticum 

Cirsium palustre (Kulturland?) 

Gentiana campestris 

(Gochlearia officinalis) 


B. Strand. 

Plantago coronopus 
Cochlearia officinalis 
(Archangelica officinalis) 

C. Parasiter. 
Pedicularis palustris 


Af de enaarige Arter er 12 (14) knyttede til Kulturland som 
Ukrudt i Marker, Haver og ved Veje og Huse, og om disse kan man 
vist antage, at de skylder Mennesket deres Tilstedevaerelse paa 
Fseroerne, men da de er saa almindelig udbredte, har jeg taget 
dem med som vildt voxende Arter 1 ). 8 andre Arter er parasitiske 
Rhinantheer, og 6 Arter er Strandplanter, for de 5's Vedkommende 
Sandstrandsplanter, medens Cerastium tetrandrum horer mere til 
paa Strandklipper, selvom den ogsaa kan findes paa sandet Bund. 
Endelig er Subularia en submers Vandplante. Som hjemme- 
horende i den oprindelige Landvegetation (fraset Para- 
siter og Strandplanter) bliver der saaledes kun en enaarig 
Art, Koenigia, tilbage. Vi har derfor Ret til at sige, at den 


x ) Hvordan Forholdet er med Hensyn til den som Ukrudtsplante almindelige 
enaarige Form af Montia rivularis, tor jeg ikke udtale mig om. 


- 33 — 

faeroske Vegetation saa at sige mangier enaarige Planter; og 
Grunden dertil er som ovenfor naevnt det insulaere Klima og den 
stadige Regn. De fleraarige Alter kan fortssette deres Vaext naesten 
hele Aaret; den milde Vinter bringer kun sjseldent en fuldstaendig 
Standsning af, hyppigere blot en Haemmelse i Vaexten, som vel 
overhovedet paa Grund af den altid temmelig lave Varmegrad 
stedse er ret langsom. 

De to- eller fleraarige Hapaxanter synes alle at vaere oprinde- 
lig vildt voxende Arter; 1 (3) er Strandplanter og 1 Parasit, men 
de ovrige 4 (5) horer mest hjemme paa Vegetationens frodigste 
Steder: godt exponerede Fjaeldafsatser (Hamre) og Lier. Det synes, 
som om heller ikke de befinder sig rigtig vel, men maa soge de 
Pladser, hvor der naas den hojeste Temperatur. Som jeg i en lille 
Notits tidligere (Borgesen og Ostenfeld Hansen, 1896, p. 14G, 
Fig. 1) har paavist og afbildet, optraeder Cochlearia officinalis, der 
i Almindelighed i andre Egne er at betragte som en typisk to- 
aarigArt, undertiden som en per en Plante, hvis Livsvarighed dog 
sandsynligvis er staerkt begraenset; men flere Gange blomstrende er 
den i alt Fald. Dette Exempel peger tydelig hen paa, at Fler- 
aarighed er bedst passende i det faeroske Klima, og i samme Ret- 
ning gaar ogsaa den Iagttagelse, at Viola tricolor, som hos os 
oftest er enaarig, har uddannet en saerlig, peren faerosk Race, der 
ved Kultur i Botanisk Have i Kobenhavn har beholdt sin saeregne 
Karakter, hvad Livsvarighed angaar. 

Naesten alle faeroske Planter er Urter; af Traeer og storre Buske 
findes ingen vildt voxende, derimod nogle faa nedliggende Buske 
eller Dvaergbuske, nemlig: Juniperus communis nana (optraeder som 
en lav, nedliggende Busk), Salix phylicifolia (stedse lav), S. glauca 
(nedliggende eller krybende), S. herbacea (Dvaergbusk eller nsesten 
urteagtig), Rosa mollis, Vaccinium myrtillus, V. vliginosum, V. vitis 
idaea, Loiselcuria procumbens, Erica cinerea, Calluna vulgaris, 
Dryas octopetala, Empetrum og Thymus serpyllum — i alt 14 Arter, 
af hvilke Halvdelen har stedsegronne, oftest mere eller mindre 
ericoide Blade. Kun 6 Arter (Salix herbacea, Voce, myrtillus, Erica, 
Calluna, Empetrum og Thymus) er almindelig udbredte og af 
nogen Betydning for Plantevaextens Fysiognomi. 

Traekkes disse 14 buskagtige Planter fra, faar vi, at 28G Arter 
(95,3 pCt.) er Urter, og fjaernes de hapaxantiske, bliver der allige- 
vel 251 fleraarige urteagtige Arter (87,7 pCt.) tilbage. 

Botanisk Tidsskrift. 28. Bind. 3 


34 


Alle disse perenne Urter har jeg paa hosstaaende tre Lister 1 ) 
fordelt, eftersom de er stavnsbundne eller har over- eller under- 
jordiske Vandreskud. 

Stavnsbundne Urter. 


Aspidium filix mas 
Lonchitis 

spinulosum * dila- 
tatum 
Asplenium adiantum nigrum 

— trichomanes 

Athyrium filix foemina 
Blechnum spicant 
Gystopteris fragilis 
Isoetes echinosporum 

— lacustre 
Lycopodium selago 2 ) 

Air a csespitosa 

— — a 1 p i n a 2 ) 

Anthoxanthum odoratum 
Carex atrata 

— b i n e r v i s 

— Goodenoughii juncella 

— stellulata (echinata) 

— flava 

— fulva 

— leporina 

— p i 1 u 1 i f e r a 
Eriophorum vaginatum 
Festuca ovina vivipara 2 ) 
Glyceria distans 
Habenaria albida 

— viridis 

Heleocharis multicaulis 
Holcus lanatus 
Juncus biglumis 

— conglomeratus 

— effusus 


(Juncus lampocarpus) 

— squarrosus 
( — supinus) 

— trifidus 

— triglumis 
Luzula multi flora 

— silvatica 

— spicata 
Malaxis paludosa 2 ) 
Molinia coerulea 
Nardus stricta 
Orchis maculatus 

— masculus 

— latifolius 
Poa alpina 2 ) 

— glau ca 

— nemoralis 

— trivialis 
Potamogeton pusillus 2 ) 
Scilla verna 
Scirpus caespitosus 
Sieglingia decumbens 
Tofieldia palustris 

Alchimilla alpina 

— faeroensis 
filicaulis 

— Wichurse 
Alsine verna 
Angelica silvestris 
Arabis petrsea 
Archangelica officinalis 
Galtha palustris 
Gardamine pratensis 


J ) Jeg benytter her og i0vrigt overalt i Afhandlingen omtrent de samme Plante- 

navne som i min Planteliste i „ Botany of the Faeroes" (Ostenfeld 1901 b). 
2 ) Har Formering ved Yngleknopper. 


35 


G e r a s t i u m E d m o n d s t o n i i 

v u 1 g a r e 
Draba hirta 
Drosera rotundifolia 
Epilobium montanum 
Geranium silvaticum 
Geum rivale 
Haloscias scoticum 
Hypericum p u 1 c h r u m *) 

— quadrangulum x ) 
Lotus corniculatus 
Lychnis flos cuculi 
Melandrium rubrum 
Myriophyllum alter niflorum 
Oxyria digyna 

Papaver radicatum 
Polygala serpyllacea 

— vulgaris Ballii 

Polygonum viviparum 2 ) 
Potentilla erecta 

— maculata (verna) 

Ranunculus acer 

— glacialis 
Rum ex acetosa 

— crispus 

— d o m e s t i c u s 

— obtusifolius 


Sagina nivalis 


Sagina subulata 
Saxifraga caespitosa 
nivalis 

— rivularis 

— stellaris 
Sedum Rhodiola 

v i 1 1 o s u m 
Silene acaulis 
Spiraea ulmaria 
Viola Riviniana 
— tricolor 

Armeria elongata 
Brunei la vulgaris 
Campanula rotundifolia 
Leontodon autumnale 
Lobelia Dortmanna 
Matricaria inodora phaeoce 

p h a 1 a 
Mertensia maritima 
P i n g u i c u 1 a vulgaris 
Plantago maritima 

— lanceolata 

Primula acaulis 
S u ccisa pratensis 
Taraxacum croceum 

vulgare 
Hieracia, 21 species. 


Urter med overjordiske Vandreskud. 


Hymen ophyllum peltatum 
Lycopodium a 1 p i n u m 
— annotinum 

Polypodium vulgare 
Selaginella selaginoides 

Agrostis stolonifera (alba) 

— c a n i n a 

Alopecurus geniculatus 
Gatabrosa aquatica 


Glyceria fluitans 

— maritima 
June us supinus 
(Poa trivialis) 
(Caltha palustris) 
Gerastium trigynum. 
( — Edmondslonii) 

Epilobium anagallidifolium 
Montiarivularis (fleraarige Form) 
Potentilla anserina 


J ) Har Rodskudsdannelse og maaske nogen Vandringsevne. 
-') Har Formering ved Yngleknopper. 


- 36 - 


Potentilla palustris 
Ranunculus flammula 

— *reptans 

— repens 
Rubus saxatilis 
Sagina procumbens 
Saxifraga hypnoides 

oppo sitifolia 
Sibbaldia procumbens 
Stella ria uliginosa 
Trifolium repens 


Anagallis tenella 
Bellis perennis 
Galium saxatile 
Gnaphalium supinum 
Lysimachia nemorum 
Myosotis palustris strigulosa 

— repens 
Veronica alpina 

— beccabunga 

— officinalis 

— serpylli folia 


Urter med underjordiske Vandreskud. 


Aspidium dryopteris 

— phegopteris 
Botrychium lunaria 
Equisetum arvense 

— heleocbaris 
p a 1 u s t r e 

— pratense 

— s i 1 v a t i c u m 

Agropyrum junceum 
repens 
Agrostis vulgaris 
( — canina) 

Aira flexuosa 
Garex Lyngbyei (cryptocarpa) 

— dioica 

— glauca (flacca) 

— Goodenougbii 

— incurva 

— p a n i c e a 

— p u 1 i c a r i s 

— pulla (saxatilis) 

— rigida 

— salina 

Dig rap bis arundinacea 
Elymus arenarius 
Eriophorum polystachyum 
Festuca rubra 
Heleocbaris palustris 


Heleocbaris unielumis 
H o 1 c u s mollis 
Iris pseudacorus 
Juncus balticus 

— lampocarpus 
obtusiflorus 

Listera cordata 
Luzula arcuata 

— campestris 
Narthecium ossifragum 
Pbragmites communis 

Poa pratensis 
Potamogeton alpinus 

— filiformis 

— gramineus 

— natans 

— perfoliatus 
polygon if olius 

— prgelongus 
Psamma arenaria 
Ruppia maritima 
Scirpus pauciflorus 
Spar ganium affine 
Triglochin palustre 
Zostera marina 

Gallitriche autumnalis 

— h a m u 1 a t a 

— stagnalis 


— 37 


Gornus suecica 
Epilobium alsinifolium 


angustifolium 


Viola palustris 
Achillea millefolium 

— ptarmica 
Galium palustre 

Litorella uni flora (lacustris) 
Mentha aquatica 
Menyanthes trifoliata 
Pirola minor 
Tanacetum vulgare 
Tussilago farfarus. 


— lactiflorum 

— palustre 
Honckenya peploides 
Lathyrus pratensis 
Polygonum amphibiurn 
T h a 1 i c t r u m a 1 p i n u m 
Urtica dioica 
Vicia cracca 

Det viser sig da, at der er 137 (139) stavnsbundne, 
altsaa noget over Halvdelen; og blandt disse stavnsbundne Urter 
trseffer vi en stor Del af de mest fremtroedende Arter ; i alt 73 borer 
til de almindelig udbredte (trykte med spserret Skrift i Listerne); 
kun 7 Arter er Log- eller Knoldplanter, nemlig Srilla vema, 3 Orchis- 
Arter. Malaxis paludosa og 2 Habenaria- Arter. 

114 (118) Arter bar i mere eller mindre Grad Vandrings- 
evne; af disse er der 76 (77) Arter (hvoraf 34 almindelige) med 
underjordiske Vandreskud og 38 (41) Arter (hvoraf 22 
almindelige) med overjordiske Vandreskud. 

Vandringsevnen er meget forskellig udviklet, hos nogle ringe, 
hos andre udpra?get, og en saadan Fordeling i Kategorier 1 ) bliver 
nodvendigvis i visse Tilfaelde afhsengig af den subjektive Opfattelse, 
men giver dog en brugelig Oplysning om Arternes vegetative For- 
hold ; den store Msengde stavnsbundne Arter peger hen paa et taet 
VegetationsdiBkke og en fast og af Rodder gennemvsevet Jord, hvori 
Udlobere har Besvser med at komme frem; en stor Del af de 
vandrende Arter horer heller ikke hjemme i den mest udbredte, 
taette Vegetation, men i Vand, i Sump, ved Strand eller paa 
den aabne Fjaeldmark. De fleste af de ikke talrige Vandplanter 
er saaledes Arter med Vandreskud (Potamogetonacece). Til dette 
Forhold vil der imidlertid blive Lejlighed til at vende tilbage ved 
Behandlingen af de enkelte Plantesamfund. For enkelte Arters 
Vedkommende er Fordelingen mindre sikker eller tvungen; saaledes 
er flere Arter opforte som stavnsbundne, da de ingen Vandreskud 
danner, uagtet de har vegetativ Formering ved losrevne Yngle- 


2 ) Arterne er henforte til de forskellige Kategorier paa Grundlag at' 1) dels 
egne Iagttagelser, 2) dels Angivelser hos E. Warming (1884) og hos G. 
Raunkia;r (1895-99). 


— 38 — 

knopper, hvad jeg imidlertid betragter som, biologisk set, svarende 
til Formering ved Fro. Nogle faa Arter er opforte under to Kate- 
gorier, idet de efter de ydre Forholds Art kan optrsede paa to 
Maader, saaledes f. Ex. Agrostis vulgaris, Caltha palustris og 
Poa trivialis, men er satte i Parentes i den Kategori, hvor de 
horer mindst hjemme. 

Desvaerre er mit Kendskab til Vegetationens Udseende i Vinter- 
tiden naesten intet, saa jeg tor ikke indlade mig paa at fordele 
Arterne efter de biologiske Typer, som C. Raunkiaer (1904 og 1905) 
har opstillet efter „Planternes Tilpasning til at overleve ugunstige 
Aarstider", dog kan der vel i al Alrnindelighed siges, at langt de 
fleste Arter horer til Hemikryptofyter og Kryptofyter, 
men at der er nogle faa Repraesentanter for Fanerofyter (nemlig 
Dvaerg-Fanerofyter) og en Del Chamaefyter (mest Pudeplanter). 

2. Blomstringstid. 
Allerede i Landt's Bog om Faeroerne fortaelles der lidt om 
Blomstringstiden for enkelte Arters Vedkommende, men kun i al- 
mindelig holdte Udtryk. I min Planteliste i „Botany of the Faeroes" 
(Ostenfeld 1901 b) har jeg, saavidt mulig, ved hver Art opfort 
dens Blomstrings- og Frugtsaetningstid ; Angivelserne er baserede 
paa mine egne Iagttagelser, samt paa Herbariemateriale; i Folge 
Sagens Natur er alle disse Angivelser meget omtrentlige. navnlig 
har jeg intet kunnet opgive om, naar Blomstringen for hver 
enkelt Arts Vedkommende begynder, da mit Hovedophold paa 
Faeroerne var midt i Sommertiden (15. Juli — 4. September 1897). 
For at faa noget at vide om dette maa man nodvendigvis op- 
holde sig paa Stedet fra det tidlige Foraar, ja kun et aarelangt 
Ophold kan give fyldestgorende Oplysninger herom. I F. Borge- 
sen's og mit lille Arbejde (Borgesen og Ostenfeld Hansen 1896) 
om Faeroernes Flora gives Optegnelser om nogle Arters Blomstring. 
Borgesen angiver, at han den 15. Juni 189 5 fandt Arabis petrcea, 
Silene acaulis, Thalictrum alpinum, Cerastium Edmondstonii og 
Carex rigida i Blomst paa Nolsos Topplateau ; jeg iagttog selv 
den 9. Maj 1895 paa Sydero ved Trangisvaagfjorden folgende 
blomstrende Arter: Bellis perennis, Viola palustris, V.Biviniana, 
Saxifraga oppositifolia, Caltha palustris, Polygala serpyllacea, Em- 
petruni nigrum, Cochlearia officinalis, Luzula campestris , Scirpus 
ccespitosus, Eriophorum vaginatum, E. polystachyum, Carex pidi- 
caris samt 3 Equisetum- Arter (E. arvense, E. palustre, E. pratense) 


- 39 - 

med frugtbare Skud. Aaret efter, 1896, bes0gte jeg ligeledes paa 
Forbirejse Trangisvaagfjorden og noterede da den 7. Maj folgende 
blomstrende Arter: Bellis perennis, Cardamine hirsnta, Viola palu- 
stris, Eriophorum vaginatum og E. polystachyum, Luzula campe- 
stris, Scirpus caespitosus , Carex pulicaris, Saxifraga oppositifolia 
og Cochlearia officinalis, endvidere enkelte Polygala serpyllacea, 
Ranunculus acer, Silene acaulis og Saxifraga nivalis, og endelig 
fandtes der et Par Individer af Alchimilla faeroensis og A.filicaulis, 
der bavde ganske enkelte Blomster aabnede. Det er, som Nav- 
nene viser, omtrent de samme Arter som Aaret for, saint nogle 
flere, og de passer ogsaa ganske godt med Dr. Poulsen's neden- 
for anforte Optegnelser. De tjener tillige som Supplement til 
dem, dels fordi mine Optegnelser stammer fra den sydligste 0, 
og dels fordi jeg har taget forskellige „graesagtige" Arter med. 
C.Jensen omtaler ogsaa i sin Rejseberetning (Jensen 1897) nogle 
blomstrende Arter fra Trangisvaag, iagttagne samtidig med min 
Visit. Desuden har han adskillige andre Notitser om Blomstring, 
som jeg vil anfore, hovedsagelig fordi nogle af clem angaar Fjseld- 
planter, om hvis Blomstringstid paa Fseroerne man ellers intet 
vidste. Den 15. Maj noterede han paa Toppen af Klakken paa 
Bordo Loiseleuria procumbens i Blomst og Silene acaulis i Knop, 
og den 17. Maj var Caltha palustris i fuld Blomstring ved Klaks- 
vig. Den 20. Maj var Vaccinium myrtillus i mldt Flor i ca. 200 
Meters Hojde ved Slattaratindur paa 0ster0, ligesaa ved Ejde 
Caltha palustris og Silene acaulis, medens Saxifraga oppositifolia 
nsesten var afblomstret og S. decipiens fuld af Knopper. Paa 
Slattaratindur i 5 — 700 Meters Hojde var Ranunculus glacialis i 
fuld Blomstring den 23. Maj. Den 1. Juni er Carex Lyngbyei 
paa Myggenaes nseppe nok i Blomst. Endelig omtaler han, at 
Scilla verna var i fuld Blomstring den 14. Juni ved Lopra paa 
Sydero. Selvom disse forskellige Optegnelser giver en vistnok 
ret god Forestilling om Foraarsfloraens Sammensastning og dens 
Artsfattigdom og om , naar Vegetationen i det hele begynder 
at tage fat, kan de kun sige lidt om, naar den enkelte Arts 
Blomstring begynder. En betydelig Hjaelp til at udfylde denne 
Mangel har jeg faaet ved Dr. Knud Poulsens Optegnelser. Da 
han ikke er speciel Botaniker, gor disse ingenlunde Fordring paa 
at voere udtommende, navnlig er alle graeslignende Planter forbi- 
gaaede; men han har dog under sit toaarige Ophold meget om- 
hyggelig noteret den forst iagttagne Blomst hos de Arter, hvis 


— 40 


Navne han kendte. Iagttagelserne er alle fra Torshavns Omegn 
paa Stromo; rimeligvis vilde Optegnelser fra Sydero vpere noget 
tidligere; i den Retning peger i alt Fald mine ovenfor anf0rte 
Notitser fra Trangisvaagfjorden. Jeg giver her en Liste over de 
af Poulsen noterede Arter og deres forst iagttagne Blomslring: 


Forste Blomst iagttaget 


1902 1903 


Forste Blomst iagttaget 


1902 


1903 


Bellis perennis 

Tussilago farfarus 

Empetrum nigrum 

Caltha palustris 

Salix sp. (cult.) 

Viola Biviniana 

Armeria elongata 

Cochlearia officinalis .... 

Silene acaulis 

Taraxacum (vulgare ?) . . . 

Banunculus acer 

Gardamine hirsuta 

Viola palustris 

Plantago lanceolata 

Polygala serpyllacea 

Veronica officinalis 

Lychnis flos cuculi 

Potentilla erecta 

Alchimilla sp 

Stellaria media 

Alchimilla alpina 

Sedum rhodiola 

Capsella bursa pastoris . . 

Banunculus repens 

Saxifraga oppositifolia . . . 

Gerastium vulgare 

Gardamine pratensis 

Pinguicula vulgaris 

Saxifraga caespitosa 

Veronica serpyllifolia .... 


'IS 

7 f 5 
13 l 5 

17 ls 
2 °ls 
23 l 5 
26 l5 


25/ 4 


3 /o 


19 <5 


30 | 5 


7 | 6 


12 /6 


3 / 6 


"(6 
29 / 5 

28 fo 

30 l:,(?) 

30 l 5 

2 /e 

3 l6 
3 /6 
*k 
4 f 6 


16, 
18/ 


"(6 

"/5 
- 7 lo 
3 °l5 
28 / 5 


""(6 
U | 6 


7 l6 

8 lo 

8 /6 
10 /6 
10 |6 
15 /6 


Montia rivularis 

Arabis petraea 

Draba incana 

Erica cinerea 

Orchis maculata 

Senecio vulgaris 

Geranium silvaticum .... 

Saxifraga stellaris 

Galium saxatile 

Thymus serpyllum 

Vaccinium myrtillus 

Euphrasia sp. (smaablom- 

stret) 

Myosotis arvensis 

Brassica campestris 

Potentilla anserina 

Matricaria inodora, phaeoce 

phala 

Lotus corniculatus 

Viola tricolor 

Archangelica officinalis . . 

Tri folium repens 

Galeopsis tetrahit 

Brunella vulgaris 

Hypericum pulchrum 

Angelica silvestris 

Succisa pratensis 

Achillea millefolium 
Gentiana campestris 


14 le 
15 le 
17 le 

201. 


22/ 


■'■ 


6 


22 /6 

27 l6 


16 


17/ 


Id 


7 

1C l7 
17/„ 


16/ 


22/ 


30/ 


16/ 


13, 
12i 


17 


15/ 


10, 


13 


7 
20| 7 

20, 7 

23,, 

30/„ 


Her er opfort 57 Arter, og 30(31) af disse er iagttagne baade i 
1902 og i 1903, de ovrige 27 (26) kun det ene af de to Aar. Gennem- 
gaaende passer Datoerne for de to Aar godt til hverandre 1 ). Det 
fremgaar tydeligt, at 1902 havde tidligere Foraar end 1903; For- 


! ) Angivelsen af Lychnis flos cuculi som blomstrende 30. Maj 1902 maa vist 
bero paa en Forvexling. 


— 41 — 

skellen i Udspringstiden synes st0rst for de tidligste Vaarplanters 
Vedkommende. I Overensstemmelse med det kolde Foraar, saa- 
ledes som det er omtalt foran (p. 10), er Udviklingen sen; for hen 
mod Slutningen af Maj er der kun enkelte Forlobere, der begynder 
deres Blomstring; de mange Arter traeffer vi forst i Juni og Juli, 
og nogle er endog forbavsende sent paa Faerde, saaledes Angelica, 
Achillea og Succisa. De forst blomstrende Arter er for en stor 
Del de samme som de af mig noterede Arter fra Sydero, saa man 
fejler naeppe, naar man anforer Bellis perennis, Tussilago (hvor 
den overhovedet er fundet), Empetrum, Caltha, de to Viola?, Coch- 
learia, Silene acaulis, Polygala serpyllacea, Equiseta og Eriophora 
o. fl. som Faeroernes Vaarflora. 

3. Blomsterdannelse og Frugtsaetning. 

Jeg bar tidligere (Ostenfeld 1901 c, p. 106) i Forbigaaende om- 
talt, at en Del Arter paa Faeroerne kun var fundne uden 
Frugt, og har naevnt nogle af dem, ligesom jeg henviste til, at A. G. 
Nathorst (1883), Gunnar Andersson (1900) og Ekstam(1897, 
1898) for Spitsbergens og Novaya Zemlyas Vedkommende har paa- 
vist analoge Forhold. Det synes, som oni nogle Arter, der horer 
til i et tempereret Klima, kan optraede nord for den Graense, inden- 
for hvilken de normalt formaar at danne moden Frugt. Dette kan 
skyldes dels klimatologiske Forhold, dels for Insektbestoveres 
Vedkommende Mangel paa de for Bestovningen nodven- 
dige Insekter. Hvad Faeroerne angaar, kommer begge Faktorer 
i Betragtning; den ringe Sommervarme er sikkert en Hindring for 
adskillige Arters Frugtmodning eller endog Frugtsaetning og det 
saerdeles fattige Insektliv vel endnu mere. Der findes paa Faeroerne 
ingen Dagsommerfugle l ), derimod nogle mindre Natsommerfugle, 
saerlig en Del Microlepidopterer; baade Bier og Humler mangier 
aldeles, og de egentlige Blomsterfluer (Eristalis etc.) ligeledes. Plan- 
terne er henviste til at blive bestovede af de smaa Natsommerfugle 
og forskellige Fluer; navnlig de sidste ser man ofte i Maengde paa 
forskellige Blomster [Angelica o. fl.). 

I Overensstemmelse hermed er Hovedmassen af Insektblomsterne 
aabne Flueblomster, der, hvis Insektbesog udebliver, oftest kan be- 
stove sig selv. En stor Del af Floraen, navnlig de Enkimbladede, 


J ) Vanessa atalanta og Vanessa urticw er trufne et Par Gange tilfaeldig ind- 
slaebte. 


— 42 — 

er Vindbest0vere, og saerlig i denne Plantegruppe ses tydelig den 
Frasigtning af Insektblomster, der er foregaaet; Liliiflorer og Orchi- 
deer er jo meget sparsomt repraesenterede. 

Ved at gennemgaa mine Notitser om Blomstring og Frugt- 
saetning, saaledes som jeg har anfort disse Forhold ved hver enkelt 
Art i min Planteliste (Ostenfeld 1901 b), vil man finde, at i alt 
34 Arter har ringe eller ingen Frugtsaetning. 

Selvfolgelig varierer dette fra Aar til Aar. Saaledes omtaler 
Landt (1800, p. 184), at ban intet Steds fandt Menyanthes 
blomstrende under sit 7-aarige Ophold paa Faeroerne, medens 
Rostrup (1870, p. 50) siger, at han fandt den i Blomst overalt. 
Efter mine Iagttagelser frlomstrede den adskillige Steder, og paa en 
enkelt Lokalitet fandtes endog nogle faa udviklede Frugter. Sand- 
synligvis gaar det saaledes med adskillige af Arterne. Den nu fol- 
gende Liste er baseret paa mine egne Iagttagelser samt Under- 
segelse af Herbariemateriale fra andre Samlere. 

Myosotis palustris strigulosa; ingen Frugtsaetning. 

(Cirsium arvense; sen og ufuldstaendig Blomstring, ingen Frugtsaet- 
ning). 

Tanacetum vulgare; sen Blomstring, naeppe Frugtsaetning. 

Menyanthes trifoliata; se ovenfor. 

Pirola minor; naesten altid steril, dog paa en Lokalitet funden med 
Frugt. 

Veronica officinalis', rigelig Blomstring, meget sparsom Frugt- 
saetning. 

Vaccinium myrtillus og V. uliginosum. Allerede Landt (1800. 
p. 192) omtaler, at de i visse Aar ingen Frugter modner; vi 
fandt kun ganske enkelte Baer af disse Planter, hvoraf den forste 
er saerdeles udbredt. 

Vaccinium vitis idim\ sjaeldent blomstrende, naeppe Frugtsaetning. 

Cornus suecica; Blomstring og Frugtsaetning sparsom. 

Epilobium angustifolium; sent og sjaeldent blomstrende, ingen 
Frugtsaetning. 

Lathyrus pratensis blomstrer, men saetter ingen Frugter. 

Lotus corniculatus blomstrer; mon den saetter Frugt? 

Vicia cracca; rigelig Blomstring, kun en enkelt Gang iagttaget 
med nogle faa udviklede Baelge. 

Polygonum amphibium ; meget sjaeldent blomstrende, ingen Frugt- 
saetning. 

Rosa mollis; sjaeldent blomstrende, ingen Frugtsaetning. Landt 


— 43 — 

(1800, p. 198) omtaler, at han indplantede denne Art i sin 

Have, men at den i Lobet af 4 Aar ingen Blomster udviklede. 
Rubus saxatilis blomstrer, men er sparsomt frugtsaettende. Landt 

(1800, p. 198) siger, at „B9errene lykkes sjseldent, fordi der som 

oftest indfalder Storm og Blaest i den Tid, Befrugtelsen skulde 

gaa for sig." 
Ag ropy rum junceum og A. repens saetter Blomst som saedvanlig; 

men der var ingen udviklede Frugter at finde hos noget af de 

undersogte Exemplarer. Paa samme Maade forholder Digraphis 

arundinacea og Psamma arenaria sig. 
Phragmites communis er paa sit eneste Findested kun iagttaget steril. 
Iris pseudacorus blomstrer sparsomt, men er ikke frugtsaettende. 
Juncus obtusiflorus synes at blomstre meget sent og saetter naeppe 

Frugt. 
Malaxis paludosa blomstrer; men ingen Frugter fandtes ansatte. 
Listera cordata; kun fundet steril. 

Potamogeton prcelongus og P.pusillus er kun fundne sterile. 
P. alpinus og Ruppia maritima er fundne med Blomster, men uden 

nogen udviklet Frugt. 
P. gramineus, P. nutans og P. perfoliatus blomstrer kun sparsomt 

og ikke paa alle Findesteder; Frugtsaetningen meget ringe. 
Zostera marina synes ikke at saette Frugt, uagtet den dog blomstrer, 

omend sparsomt. 
Sparganium affine blomstrer ret ofte, men saetter meget sparsomt 

Frugt. 

Af disse 34 Arter er vel alle Dikotyledonerne Jnsektbestovere, 
og for en Del af dem, saerlig Papilionaceerne, kan det med Grund 
antages, at deres ufuldkomne Frugtsaetning skyldes Manglen paa de 
nodvendige Insekter. Men denne Forklaring straekker ikke til for 
de fleste Monokotyledoners Vedkommende, da de er Vindbest0vere 
(undt. Orchidece og Zostera); her maa man snarere taenke sig den 
ringe Sommervarme og den for Pollenet uheldige, uafladelige Regn 
som Aarsager. Disse klimatiske Forhold giver sig ogsaa Udslag 
paa en anden Maade, nemlig ved forskellige Arters Tilbojelig- 
hed til at optraede i „vivipare" Former, hvad allerede 
Rostrup (1870, p. 13) har peget paa. 

Af Poa alpina, Festuca ovina og Aira ccespitosa alpina findes 
paa Freroerne kun topspirende Former; naevnes i denne Sammen- 
haeng kan ogsaa Polygonum viviparum og Lycopodium selago, som 
naesten altid baerer Yngleknopper. Denne Tilbojelighed til Pseudo- 


_ 44 — 

vivipari kornmer ogsaa til Syne hos Arter, der ikke plejer at danne 
saadanne Former; saaledes fandtes — isaer til Fjselcls — top- 
spirende Exeinplarer af Air a flexuosa og et enkelt Sted af Agrostis 
canina. Saavel dette sidste Forhold som Forekomsten af mange 
Arter med ingen eller ringe FrugtsaBtnin g skyldes efter min Mening 
det insulsere Klimas Evne til at nedsaette den konnede For- 
mering og begunstige den vegetative. 

4. Arternes vertikale Udbredelse. 
I Bjserglande er naturligvis Arterne ikke ens udbredte i de lavere 
Egne og til Fjselds. De haardere ydre Kaar paa Fjaaldene er en 
Hindring for adskillige Arter, der trives i Lavlandet; til Gengaeld 
optrseder der paa Fjseldene Arter, som ikke findes i Lavlandet, 
rimeligvis paa Grund af, at de ikke formaar at tage Kampen op 
med de der raadende Arter eller at udholde den steerkere Sommer- 
varme. Det er imidlertid ikke alene en Lokalitets Hojde over Hav- 
fladen, hvorpaa det beror, hvilke Arter der kan trives paa den og 
hvilke ikke; foruden Jordbundsforholdene spiller Stedets Exposition 
en stor Rolle; en Skraaning, der vender mod Syd, frembyder som 
tidligere nsevnt (p. 23) selvfolgelig andre (ofte bedre) Kaar (Solvarme 
etc.) end en, der vender mod Nord, og folgelig formaar Planterne 
at trives til storre Hojde over Havet paa sydexponerede Steder end 
paa Steder, der ligger fladt eller vender mod Nord. Det er saaledes 
ikke alene den absolute Hojde over Havet, der ssetter Graensen for 
en Arts Forekomst, og Angivelser af, hvor hojt til Fjaelds en Planteart 
naar, maa derfor altid blive omtrentlige. I Egne med kontinentalt 
Klima lader Hojdegraenserne sig dog nogenlunde bestemt angive; og 
der vil man kunne drage en ret skarp Adskillelse mellem Lavlands- 
og Fjaeldplanter; saaledes er det Tilfaeldet i Sveriges og det ostlige 
Norges Fjaeldegne x ), og ligesaa i mere udprgeget Grad i Bjaergegne 
som f. Ex. Pamir og Himalaya, der ligger i det indre af de store 
Kontinenter. Men i tempererede Egne med insulaert Klima er For- 
skellen paa Lavlands- og Fjaeld-Arter ret udvisket, idet Fjseld- 
planteme for en stor Del ogsaa kan trives i Lavlandet; 
Grunden hertil er den relativt ringe Sommervarme, der ikke for- 
maar at odelsegge Fjseldplanterne. Dette er et velkendt og oftere 
omtalt Faenomen. A. Blytt (1869. pp. 36-39) har saaledes ret ud- 


l ) Mange Fjsldplanter fores dog ned i Lavlandet med Elvene og formaar at 
holde sig nser disse; dette er isaer Tilfpeldet med Kser- og Sumpplanter. 


— 45 — 

forligt paapeget det for Vest-Norges Vedkominende. Paa Fseroerne 
er det kortelig nsevnt af E. Rostrup (1870, p. 18), der opregner 
nogle Exempler paa Fjaeldplanter, som findes helt ned til Havet. 

I min Planteliste (Ostenfeld 1901 b) har jeg for hver Art 
noteret dens vertikale Udbredelse, forsaavidt som jeg har kunnet 
danne mig nogen Mening derom. Her skal jeg sammenstille disse 
Data og forsoge at gruppere Arterne paa en overskuelig Maade; 
Vanskelighederne er ikke faa, og det undgaas ikke, at det sub- 
jektive Skon spiller ind her. Saaledes med Hensyn til , hvor 
Graensen mellem Fjaeld og lavere Land skal traekkes. Jeg har 
valgt at begraense Hojfjaeldet, saaledes at der hertil kun 
medregnes Fjaeldplateauer, der ligger niindst 300 M. over 
Havet, oftest 3 — 500 M. Derimod regnes Fjaeldskraaningerne fra 
Plateauerne og nedad mod Soen ikke med til Hojfjaeldet. 

Arterne er fordelte i 5 Grupper, og Antallet i hver fremgaar 
af hosstaaende Tabel: 

1. Arter, der kun findes i Lavlandet og de lavere Dele af 
Fjaeldskraaningerne 168 

2. Arter, der horer til i de lavere Egne, men undtagelsesvis 
trseffes til Fjaalds 22 

2 a. Hieracia 1 ) 21 

3. Arter, som traeffes baade i Lavlandet og til Fjaelds paa 
Plateauerne 53 

4. Arter, som horer til paa Fjaeldene, men undtagelsesvis 
traeffes i lavere Egne 15) 

5. Arter, som kun findes paa Fjaeldplateauerne 21 I 

Sammentaeller man Grupperne 1, 2 og 2a og betragter dem 
som omfattende Lavlandsfloraen, vil man se, at denne udgor 
ikke mindre end over 2 /s ( 211 /30o) af hele Floraen. De egentlige 
Fjaeldplanter (Grupperne 4 og 5) andrager kun 1 ls ( 36 /3oo) af 
Floraen, en meget ringe Del, som i Betydning endda maa seettes 
endnu ringerc, fordi de fleste af Arterne kun er fundne paa nogle 
faa Lokaliteter og i ringe Masngde. Almindeligere er kun folgende 
15 Fjaeldplanter: Car ex rigida, Juncus trifidus, J. triglumis, 
Poa alpina, Alchimilla alpina, A. fceroensis, A. Wichurce, Arabis 


211 


] ) Hieracierne er sikkert alle at betragte som Lavlands-Arter, men enkelte af 
Formerne, der kun er fundne paa et Par Lokaliteter, kan ikke henfores 
besternt til nogen af Grupperne 1 eller 2. In gen Hieracium-Art er fundet 
paa Fjaeldplateauerne, derimod et Par paa solrige Fjaeldafsatser endog til 
4—500 M.'s Hojde. 


— 46 — 

petrma, Cerastium Edmondstonii, Epilobium lactiflorum, Saxifraga 
oppositifolia, S. nivalis, Loiseleuria, Sibbaldia og Silene acaidis; og 
af disse Arter er 13 fra Gruppe 4, hvilket vil sige, at vi nsermer 
os Gruppe 3, nemlig de Arter, som findes baade til Fjaelds 
og i Lavlandet. Ser vi nojere paa denne Gruppe, der udgor 
omtrent 1 la ( 53 /soo) af Floraen, vil det vise sig, at en stor 
Del af Arterne horer til de paa Fseroerne mest udbredte og mest 
karakteristiske Planter; en Del er egentlig at regne som Fjseld- 
planter, saaledes af de almindelige folgende 14: Lycopodium alpinum, 
L. selago, Selaginella, Aira cwspitosa alpina, Epilobium alsini folium, 
Koenigia, Oxijria, Polygonum viviparum, Salix herbacea, Saxifraga 
coBspitosa, S. stellaris, Thalictrum alpinum, Sedum rhodiola og 
8. villosum. Storste Parten er Lavlandsarter (ternpererede Arter), af 
hvilke sserlig kan nsevnes : Blechnum, Agrostis canina, Aira ccespitosa, 
A.flexuosa, Carex Goodenoughii, Eriophorum polystachyum, Juncus 
squarrosus, Nardus, Scirpus ccespitosus, Alchimilla filicaulis, Carda- 
mine pratensis, Cochlearia officinalis, Empetrum, Potentilla erecta, 
Ranunculus acer, Rumex acetosa, Armeria, Plantago maritima, Vac- 
cinium myrtillus, Veronica officinalis og V. serpyllifolia. De fleste 
at disse er Arter, der er vidt udbredte i alle ternpererede og delvis 
ogsaa i subarktiske Egne paa den nordlige Halvkugle. Disse Arter 
burde laegges til Lavlandsplanternes Grupper og vilde endnu mere 
foroge disses numeriske Overvgegt. De af Gruppe 3, der egentlig 
burde regnes som Fjaeld planter, vilde noget foroge Fjgeldplanternes 
to Grupper, men det, som de isser viser, er — som allerede tidligere 
antydet — , at nsesten alle mere udbredte Fjseldplanter 
paa Fseroerne ogsaa findes i Lavlandet, med andre Ord, 
at Fser0ernes Fj seldplanter gennemgaaende ikke har 
nogen Udbredningsgraense nedadtil. 


IV. Plantesamfundene. 

I det foregaaende er der fors0gt en Skildring af de ydre Fak- 
torers Indvirkning paa Vegetationen og af forskellige biologiske 
Forhold, der kan have Betydning for Planternes Evne til at trives 
under disse ydre Kaar, samt en Oversigt over Planternes vertikale 
Fordeling. Ud fra de herved fremkomne Synspunkter skal der nu 


— 47 - 

gives en Beskrivelse af de forhaandenvserende Plantesamfund raed 
Hensyntagen til deres Udvikling og Afhsengighed af hverandre. 

I al Almindelighed kan det siges, at jo mere insulaert et Klima 
er, og jo mere uregelmoessig Konfiguration et Land har, desto 
vanskeligere er det at danne sig et overskueligt Billede af Plante- 
samfundene, thi desto jaevnere gaar de over i hverandre og desto 
hyppigere er Vexlinger fra det ene til det andet. Dette gaelder i 
udpraeget Grad for Faaroernes Vedkommende. Den store Luft- 
fugtighed, den hyppige og rigelige Nedbor og den deraf folgende 
Fugtighed nsesten overalt i Jordbunden bevirker, at den vigtigste 
Faktor, Vandet, oftest er tilstede i tilstrsekkelig Maangde. De fleste 
Plantesamfund vil derfor ogsaa staa hverandre neer, og Adskillelsen 
mellem dem vil bero paa smaa Forskelligheder i Vandmeengden og 
i Vandets Art; det indses folgelig let, at naar Adskillelsen baseres 
paa saa fine Mserker, vil det ofte veere vanskeligt at holcle den 
fast. Vanskeligheden oges endvidere betydelig ved den uafbrudte 
Vexlen op og ned, der findes i et fserosk Landskab, og hvorved 
der paa Kvadratmetre bydes Planterne forskellige Livsvilkaar i 
Henseende til Tilgang af Vand, Beskyttelse mod Vind, Lysforhold 
etc. Den i det folgende forsogte Opstilling af Planteformationer er 
derfor en Abslraktion i endnu hojere Grad end for de fleste andre 
Landes Vedkommende, og der vil atter og atter blive gjort opmaerk- 
som paa, at den ene Formation glider over i den anden. 

Som Inddelingsgrundlag har jeg valgt: 

1) Naturlige Formationer og Kulturformationer, 

2) Strandformationer og Indlandsformationer, 

3) Formationer i de lavere Egne og paa Hojfjaaldet. 
Indenfor de naturlige Indlandsformationer i Lavlandet er endelig 

Afdelingerne ordnede efter deres Behov for Vand, begyndende med 
de mest vandelskende. 

A. Naturlige Formationer. 

I en lille Afhandling har J. Bern at sky (1904) givet en inter- 
essant Oversigt over, hvordan han tamker sig Plantesamfundene 
ordnede efter den Grad af Indflydelse, som Mennesket og de plante- 
sedende Dyr har paa deres Udseende. Det er i hoj Grad vigtigt at 
slaa fast, at Mennesket og Kreaturerne virker stserkt omdannende 
paa et Landskabs Plantevaext; i det foregaaende har jeg omtalt 
det ret udforligt (pp. 27 — 29) og kan derfor henvise dertil; her 
skal jeg kun berore Inddelingen af Fseroernes Plantesamfund ud 


- 48 — 

fra dette Synspunkt. Bernatsky har tre Hovedafdelinger, nemlig 
1) Naturlige Formationer, 2) Kulturformationer og 3) til naturlig 
Udformning overladte Formationer, der staar paa tidligere Kultur- 
land. Den sidste Afdeling forekommer mig ikke saa god som de 
andre, idet jeg mener, at hvad ban regner herhen, uden st0rre 
Tvang kan fordeles under de forste to Afdelinger; imidlertid 
spiller det ikke nogen storre Rolle i denne Sammenhseng, da 
Formationer af den Art nseppe forekommer paa Fseroerne. Her 
kan man nojes med de to Kategorier: Naturlige og Kulturforma- 
tioner. Bernatsky's Inddeling af de naturlige Formationer i 
mindre Afdelinger efter den Grad, i hvilken de er paavirkede af 
Kreaturerne eller Mennesket, synes meget tiltalende; men for Faer- 
oernes Vedkommende tror jeg dog at vsere mere overensstemmende 
med de naturlige Forhold, naar jeg logger andre Faktorer til Grund 
for min videre Inddeling af dem. Jeg vil derfor nojes med at 
benytte hans Definition paa de naturlige Formationer, nemlig, 
at det er saadanne, hvis Elem enter ikke sky 1 der men- 
neskelig Kultur deres Tilstedeveerelse, men selv har 
indfundet sig paa Pladsen, og vil blot nsevne, at der i det 
folgende findes Exempler paa flere af hans Undcrafdelinger; saa- 
ledes kan Klippevegetationen, Grimmiaheden, Fjaeldmarken o. fl. 
regnes til hans .,urorte Urformationer", Hedekaer, Grsesli o. fl. til 
„Formationer, der, fordi de er udsatte for Afgrsesning, har under- 
gaaet en dybtgaaende Forandring", o. s. v. 

Den forste Gruppe af de naturlige Formationer, som jeg 
behandler, er dem, der er knyttede til Havets Nserhed. 

1. Halofile Formationer 1 ). 
Langt den overvejende Del af 0ernes Kyststraekning er 
Klipper, og mange Steder gaar disse lodret ned i Havet fra flere 
Hundrede Meters Hojde; der bliver saaledes kun i ringe Grad Lej- 
lighed til Udvikling af egentlig Strandvegetation. Kun i det indre 
af Bugter og Fjorde dannes hist og her mindre Partier af flad 
Strand (se Fig. 7), og her er det, man isser skal soge Strandplanterne. 
De fleste Steder er den flade Strand sandet, og det bliver derfor 
en Sandstrandsvegetation, vi faar at gore med; et enkelt Sted 
gaar det endog saa vidt, at der dannes en Klit. Paa nogle 


*) For de submarine Plantesamfund henvises til Borgesen (1904), hvor ogsaa 
den lille Formation af Zostera marina i Vaagfjord omtales. 


— 49 — 


Lokaliteter er dog Stranden fugtig og Jordbunden dannet af fint Mate- 
riale med rigelig organisk Stof; her faar vi en Strandeng med de 
for den ejendommelige Planter. Endelig findes der paa Kystklipperne 
en saeregen Planteveext, hvorved disse Klipper afviger fra andre. 


a. Sandstrandsformationen. 

Sandstrandens Arter er faa i Antal; de voxer gaerne spredt. 
saaledes at Jordbunden ses mellem Planterne. Sandet er grovt og 
morkt, da det bestaar af grovt malet Basalt, paa nogle Steder, 
f. Ex. i saerlig hoj Grad ved Hvidenoes paa Stromo, blandet 
med knuste Kalkskaller af Mollusker og Balaner, samt opdrevne 


Fig. 7. Kvalbofjoidens Bund, Syder0. Man ser den flade Sandstrand, 
der danner den buede Fjordbund. (Efter Botany of the Faeroes I.) 


og afblegede Corallina officinalis. De vigtigste Arter er Honckenya 
peploides, Cakile maritima, Matricaria inodora plwocephala, Atri- 
plices, Elymus og Potentilla anserina ; men desuden er folgende 
antrufne: Mertensia maritima, Cochlearia officinalis, Agropyrum 
repens, Carex incurva, Agrostis stolonifera, Glyceria distans og 
Cerastium tetrandrum, for-uden mere tilfoeldige Geester. 

Disse Planter optraeder ikke alle i samme Niveau; man kan skelne 
mellem den egentlige Forstrandsvegetation (Honckenya-Associa- 
tion) karakteriseret ved Honckenya, Cakile og Atriplices (se Fig. 8), 
og en noget taettere Vegetation (Elymus-Association) med 
Potentilla anserina, Carex incurva, Elymus o. fl. ; fra den sidste er 
der jaevn Overgang til Klit. 

Botanisk Tidsskrift. 28. Bind. 4 


50 — 


Ofte er Planterne samlede i Striber langs Kysten paa Strandvolde, 
hvor Existensbetingelserne er lidt bedre end paa den flade Strand ; 
Forskellen mellem Lav- og Hojvande g0r sig nemlig naturligvis i 
sserlig hoj Grad gaeldende paa en saa flad Straekning som en Sand- 
strand i en Fjordbund, og tillige virker Bolgeslaget ved de hyppige 
Storme paa lignendeMaade; f0lgelig er store Partier af Sandstranden 
aldeles blottede for Plantevsext, da de altfor ofte oversvommes af 
Havvandet til at kunne bsere nogen Vegetation; se saaledes Fig. 5 
med den nogne Sandflade ved Sandsbugt paa Sando. 


Fig. S. Sandsli-andsvegetation med Cakile som Karakterplante ; 
Kvalbo paa Sydero. (Efter Foto. af Prof. E. Warming.) 

Hvad Livsvarigheden hos Planterne i Sandstrandsformationen 
angaar, da findes her saavel enaarige Arter {Cakile, Atriplices) 
som fleraarige, og af disse sidste baade stavnsbundne (Mertensia, 
Glyceria distans, Matricaria) og vandrende, dels ved overjordiske 
Udlobere (Agrostis stolo)rifera, Potentilla anserina), dels ved under- 
jordiske Skud (Honckenya, Elymus, Agropyrum, Carex incurva). 
Disse Arters anatomiske Bygning er for de flestes Vedkommende 
undersogt ( se navnlig hos E. Warming 1897). Bladene hos 
Honckenya, Mertensia, Matricaria, Atriplices, Cakile og Cochlearia 
er tykke og saftige med Vandvsev, Gramineernes er delvis xerofilt. 


— 51 — 

byggede, og Potentilla anserina's er forsynede med Filt paa Under- 
siden; endelig er de hos Cerastium tetrandrum noget kodede og 
tillige kirtelhaarede. Mosser og Likener mangier i denne Formation. 

E x e mp 1 e r : 

1. Sandstrand ved det inderste af Trangisvaagfjorden, Sydero 
(Honckenya-Association). Honckenya, Atriplex patula, A. hastata, Poten- 
tilla anserina, Matricaria inodora phseocephala voxer spredt paa Stranden syd 
for Elvens Udlob; nord for dette findes en stor Strandvold rued frodig Vege- 
tation af Honckenya, Matricaria, Atriplex, Agropyrum repens, Potentilla, Halo- 
scias scoticum og hist og her Rumex obtusifolius og R. domesticus. Selve 
Sandstranden er nsesten gold. Strandvoldens Alter, undtagen Rumices og Halo- 
scias, lindes dog i spredte Exemplarer. 

•1. Stranden udfor Dalen ved Kvalho, Sydero (Honckenya-Asso- 
ciation). Her lindes en stor nogen Sandflade, som kun ud mod Havet har 
en lille Strandvold med Stene, hvorimellem en Del Honckenya og enkelte 
Gakile soger at holde sig i Live. 

3. Stranden ved det inderste af Bordovig, Bordo'). (Honckenya- 
Association, Atriplex -Facies). Atriplex patula voxer i rigelig Msmgde, 
desuden noteredes Agrostis stolonifera med Udlobere og Glyceria distans. 

4. Det inderste af Vigen ved Midvaag, Vaago, er en ganske flad, sandet 
Strand, som i stor Udstraekning ligger tor ved Lavvande. Ovenfor den Del, 
som ved Hojvande kan daekkes af Havet, findes et Tillob til en Klit (Eiymus- 
A ssociation), idet Vinden har blaest en Del Sand sammen i smaa Hoje, som 
er daakkede af Poa pratensis, Agropyrum repens, Agrostis stolonifera og Potentilla 
anserina, hlandet med Elymus, Honckenya og Trifolium repens; Agrostis gaar 
ogsaa ne'd udenfor Hojene og breder sig med sine lange Udlobere i frodig 
Udvikling hen over det nogne Sand. 

5. Ved Elvens Udlob ved Sandevaag, Vaago. Sandet og stenet Strakning 
med Potentilla anserina, Honckenya, Poa pratensis og Agrostis stolonifera, samt 
en Del Alter i mindre Antal, sikkert forte hertil af Elven. 

b. Klitformationen (Psamma-Association). 

Kun paa et Sted paa Fseroerne opskylles saa meget Sand, at 
det ved Vindens Hjselp har kunnet fyge sammen og danne en 
virkelig Klit; dennes Materiale er det samme som Sandstrandens, 
nemlig Basaltsand, men noget linere. Klittens Udseende er morkegraa, 
ikke hvidlig som Kvartssandsklitterne langs Europas Vestkyst. Ejen- 
dommeligt nok er Karakterplanten paa denne ene Klit, som ligger 
ved det inderste af Sandsbugt paa Sando (Fig. 9), den samme 
som paa Vest-Europas Klitter, nemlig Psamma arenaria (Psamma- 
Association). Det er det eneste Sted paa Fseroerne, at denne 
i0jnefaldende Plante er funden, og man er vel nok berettiget til at 
sige, at den ikke forekommer andre Steder. Dens saerlig udviklede 


: ) Paa Nordreoerne mangier saa at sige fuldstsendig Sandstrand. 

4* 


52 — 


Tilpassethed til Livet i Klitten er jo en velkendt Sag, som er oplyst 
navnlig af F. Buchenau (1889) og E. Warming (1891) for 
Nordso-Kysternes Vedkommende. Den paa Fseroerne iagttagne Plante 
synes ikke i nogen som heist Henseende at afvige fra det typiske; 
dog bor bemserkes, at den, som tidligere (p. 43) berort, ingen Frugt 
synes at saette. I de sidste Dage af August 1897 undersogte jeg 
den og fandt da talrige Blomsterduske, men kunde ingen Frugt- 
anssetning opdage; Planten synes saaiedes henvist til vegetativ For- 
mering alene. 


Fig. 9. En Del af Klitten ved Sandsbugt paa Sand0. Vegetationen bestaar 

hovedsagelig af Psammd med Pletter af den lave Honckenya. 

(Efter Foto. af Prof. E. Warming.) 

De ovrige Planter, som findes i Klitten ved Sand, er 
hovedsagelig de samme, som er naevnte under Sandstranden, nemlig 
Elymus, Agropyrum repens, Cakile, Honckenya, Matricaria, Poten- 
tilla anserina, Agrostis stolonifera, dog ogsaa andre mere tilfaeldige 
Gsester, saasom Taraxacum, Ranunculus repens og R. acer, Leon- 
toclon autumnale, Plantago lanceolata og P. maritima og Rumex 
domesticus; de sidste er vandrede ind fra de omliggende dyrkede 
Marker. Endelig bor naevnes, at foruden Psamma forekommer her 
endnu to karakteristiske Klitplanter, som ellers nsesten ikke findes 


— 53 — 

paa Faeroerne, nemlig Agropyrum junceum (heller ikke den satte 
Frugt) og Juncas balticus, hvilken sidste, som den plejer, ikke voxer 
paa Klitten selv, men paa en Sandflade ved dens Fod. 

Vi ser saaledes, at denne lille isolerede Klit i sin Vegetation 
stemmer med Vest-Europas Klitter, blot er dens Flora meget 
fattigere. Den indtager kun et sta?rkt begrsenset Omraade indenfor 
det inderste af Sandsbugt, adskilt fra Havet ved en stor, flad, 
vegetationslos Sandflade og indad mod Land gaaende over i de 
dyrkede Marker, der delvis er overfogne af Klittens Sand. 

c. Strandengsformationen. 

Paa Steder i det Indre af Fjordene, hvor Bunden er fugtig og 
humos, betinget ved, at Ferskvand strommer til uden at kunne ledes 
bort, fmdes hist og her smaa Strandenge. Det er saaledes Tilfteldet, 
hvor en foranliggende Strandvold daemmer det ferske Vand op, 
eller hvor der i Fordybninger i selve Klippen samler sig Jord, der 
vaedes af tilstrommende Ferskvand — alt dog kun, naar den yder- 
ligere Betingelse opfyldes, at Havvandet til Tider kan naa derop 
og derved give Jorden et vist Indhold af Salt. 

Disse Strandenges Flora er sammensat af 1) Arter, der kun 
fmdes i Havets Naerhed: halofile Arter, og 2) Arter, der egentlig 
horer hjemme i Kaer eller anden hydrofil Vegetation, men som er 
saa vidtspaendende i deres Livskaar, at de kan trives paa hvilken- 
somhelst fugtig Bund, ogsaa den saltholdige. Det bliver naturligvis 
kun den forste Kategori af Planter, der er de sserlig karakteristiske 
for Strandengen. Det Sted, hvor jeg saa en Strandeng mest typisk 
udviklet, var i Bunden af Trangisvaagfjorden. Bag den ovenfor 
(p, 51) omtalte Strandvold paa Nordsiden af Elven fandtes her et 
Omraade, der havde aldeles samme Udseende 1 ), som en Strandeng 
ved Nordsoens Sydost-Hjorne eller ved Kattegat og Bselterne 2 ). 
Karakterplanterne for denne (Atropis 3 )-Association) var Gly- 
ceria maritima, Plantago maritima, Festuca rubra, Triglochin palustre 


M Sammenlign f. Ex. E. Warming 1890 og 190G, C. Raunkiser 1889 og 
A. Mentz 1900. 

2 ) Lignende Strandenge omtaler N. Hartz (1894 p. 54) fra det sydlige Gronland 
(Tasermiut-Fjorden) og H. Jonsson (1900 p. 52) fra Vest-Island; men 
begge Forf. fremhaever Tilstedevaerelsen af en saadan Formation som en 
Usasdvanlighed, aldeles som Tilfaeldet er for Fjeroernes Vedkornmende. 

3 ) Glyceria maritima, G. distans og naermere Slsegtninge udskilles of'te af 
(x/ycma-Slaegten som en egen Sla?gt: Atropis. 


— 54 


og Agrostis stolonifera samt Armeria; herirnellem fandtes spredt: 
Cochlearia, Glyceria distans paa aabne Plotter, Leontodon autum- 
nale Taraxaci og Scirpus pauciflorus. Det hele dannede et tset 
og lavt Tseppe, som pletvis blev afbrudt af li0Jere graesagtige 
Planter i rene Bestande (Ca rex-salina-Association), nemlig 
Hehocharis palustris, Car ex Lyngbyei og C. salina saint en stor 
Car&r-Bastard. Heleocltaris og nogle af de ovenfor nsevnte Arter 
(Scirpus pauciflorus, Triglochin palustre) peger hen paa, at Jord- 
bunden ikke kan vaere staerkt saltholdig; de maa regnes til den 


Fig. 10. Strandengen ved Trangisvaagfjordens Bund. Midt i Hilledet to skarpt 
begra^nsede, vandfyldte Huller. (Efter Foto. af Prof. E. Warming.) 

som 2den Kategori opforte Gruppe; derimod er de store Carices 
Arter, der er karakteristiske for Skandinaviens Strandenge fra Bohus- 
len til Murmanbavet og er noje knyttede til Havet. 

Strandengen havde det ejendommelige Udseende (se Fig. 10) 
med skarpt begrsensede Huller og Render uden anclen Vegetation 
end opskyllede Enteromorpha'er, som er saa vel kendt fra vore 
hjemlige Strandenge; sammenlign f. Ex. Fig. 10 med Billedet Fig. 133 
hos W a r m i n g 1906 p. 262. 

En anden Strandeng (Car ex-sal in a- Association) fandtes 
paa Nordsiden af Trangisvaagfjorden ved Skarvatange, en flad, 


— 55 — 

smal Timge ud i -Fjord en. Bunden er her fast Klippe med et 
ret tyndt Jordlag, staeikt sammenvaevet af Rodder og Rhizomer; 
de niest fremtraedende Arter var: Carex Goodenoughii, C. salina, 
Agrostis stolonifera, Plantago maritima og Leontodon Taraxaci, saint 
naermest Stranden i Fordybninger i Klipperne Glycerin maritima; 
endvidere var almindelige Festuca rubra, Poa pratensis, Armeria, 
Triglochin palustre og Lychnis flos cucidi saint Juncus lampoearpus; 
endelig mere spredt en Del andre, ikke karaktergivende Arter. 

Endnu et Sted paa Sydero forekommer en lignende Strandengs- 
dannelse, nemlig ved det inderste af Vaagfjorden; ogsaa her 
spillede Carex salina en Hovedrolle. 

Glyceria maritima findes overalt paa Sydero, hvor der i Klipper 
naer Vandet er smaa Fordybninger med lidt Jord, ofte staerkt godet 
med Rester af opskyllede Alger. Under de samme Forhold fandtes 
den ogsaa nord for Torshavn, men ellers var den erstattet af sin 
naere Slaegtning Glyceria distans. 

Da Sydero er den 0, hvor der findes mest flad Strand, er det 
rimeligt, at Strandengen ogsaa er hyppigst der; men vi saa dog 
ogsaa paa flere af de andre 0er en Carex-salina-Association, 
saaledes i Sundelaget, f. Ex. ved Selletrae og Torsvig, hvor Carex 
salina begge Steder var Karakterplante; samt ved Ejde paa 0stero. 
Endvidere voxede denne Art indenfor Klitten paa Sando ved 
den naarmest Havet vendende Spids af Sandsvatn samt ved Udlobs- 
elvcn. Endelig var der ogsaa ved Klaksvig paa Bordo en vel- 
udviklet Carex-salina-Association, hvis naermere Samrnensaetning jeg 
desvaarre ikke fik Lejlighed til at undersoge. 

De Planter, som snerlig horer til paa de Smaapletter af Strand- 
enge, der findes paa Faeroerne, er altsaa folgende: Carex salina og 
C. Lyngbyei (sjaelden), Glyceria maritima og delvis G. distans, 
Plantago maritima, Agrostis stolonifera, Leontodon autumnale Tarax- 
aci og enkelte andre. Der ses her bort fra de Arter, der ikke i alt 
Fald delvis er knyttede til Havets Naerhed. 

De to Garices horer til Gruppen Microrrhynchce Drejer, der 
omfatter de fleste af de nordiske Heterostachyw distigmaticce. Begge 
er hoje, kraftige Planter med stcerke, vandrette Rhizomer, Bladene 
er temmelig brede og kraftige, navnlig hos C. Lyngbyei, hvor der 
kun findes Papiller og Spalteaabninger paa Undersiden, medens 
C. salina har dem paa begge Sider (cfr. G. Raunkiaer , 1896 — '»'». 
p. 513). De kraftige og tykke, vandrette Rhizomer synes vel egnede 
til at gennembryde den fast sammenvaevede Jord. — Hos Glycerin 


- 56 — 

maritima og Agrostis stolonifera findes derimod lange overjordiske 
Udlobere, og endelig er Leontodon Taraxaci, Plantago maritima, 
Armeria og Glyceria distans stavnsbundne ; de ikke-grseslignende 
Urters Blade er mere eller mindre sukkulente. 

Som en Association, der er naer beslsegtet med Strandengen, 
opfores, hvad jeg kalder: 

Plantago-maritima-Association 1 ). Navnlig paa Sydero 
findes flere Steder, hvor 0en er saa smal og lav, at Havvinden 
kan stryge igennem fra den ene Side til den anden ; saadanne lave 
Tanger, der forbinder hojere og bredere Dele af 0erne med hinanden, 
kaldes paa Fseroerne „Ejder". Det er naturligt, at den lange 
smalle Sydero frembyder flest Ejder; paa dens Vestside er den jo 
omtrent uindskaaret, men paa 0stsiden skaarer adskillige Fjorde 
og Bugter sig ind, og fra disses Bund og til Vestsiden er Afstanden 
kun kort og Hojden oftest lav; her er det, at Ejderne findes; de 
skraaner jsevnt fra Fjordens Bund opad mod Vest, hvor deres 
Affald til Havet er ganske brat med en lodret Klippevaeg paa 
25 — 100 Meters Hojde. Vegetationen i disse Ejder er ret ejen- 
dommelig; nsermest Fjorden findes Sandstrand og Strandeng som 
omtalt ovenfor; indenfor disse kommer ssedvanlig Indlandsvegetation, 
ofte findes der tillige en lille So; men udad mod Vestkysten antager 
Vegelationen et andet og meget sseregent Praeg. Alle Planterne er 
smaa og lave, hvad der uden Tvivl skyldes den enorme Kraft, 
hvormed Havvinden kan fare henover Jorden ; Jordbunden er humus- 
rig og ofte delvis torveagtig, ikke sserlig fugtig, da Vandet fra disse 
hojere liggende Partier af Ejderne soger nedad. Ved Omtalen af de 
almindelige Livskaar for Plantevsexten gjordes der (p. 20) opmserksom 
paa, at en saadan Plante som Lychnis fios citculi ved at voxe i et 
Ejde blev rent pygmaeagtig; og lignende er Forholdene for adskillige 
andre Planter, men Lychnis er et saerlig proegnant Exempel. 

Efter den Plante, som optraeder talrigst og mest konstant, har 
jeg bensevnt Plantesamfundet Plantago-maritima-Associa- 
tion en. Plantago maritima. som er en meget mangeformet Art, 
optraeder her stedse med korte og tykke Blade og kortstilkede, 


l ) Efter Referat i Botan. Centralblatt, vol. XCVIII, 1905 p. 237 omtales denne 
Association fra Irland af R. Lloyd Praeger (1903). Den refereres i M- 
gende Saetning: „In the maritime, an association with Plantago maritima and 
P. coronopus forms a characteristic low dense sward"; altsaa aldeles som 
paa Fa?r0erne. — Ogsaa paa Shetland forekommer dette Samfund, at domme 
efter en Beskrivelse hos P. Feilberg (1900 p. 42), paa Sumburghead. 


kugleformede Ax, der slet ikke eller lidet rager op over Bladenes 
taette Taeppe. 

Hvilke andre Planter, der findes, fremgaar at' efterfolgende 

E x e m p 1 e r : 

1. Kvalbo-Ejde paa Sydero: Karakterplanle er Plantago maritima', 
desuden findes Plantago coronopus og P. lanceolata, Brunella, Agrostis stolonifera, 
Festuca rubra og F. ovina, Armeria, Thymus og Bellis. Samme Vegetation fandtes 
ogsaa paa Vestsiden af det nordligere Ejde ved Kvalbo. Kun var her det taette 
Planteta>ppe flere Steder oprevet og bortfort af Vinden, saaledes at store Partier 
var helt golde, og mellem dem stod skarpt afgrsensede Jordflager med t?et Vege- 
tation (se Fig. 3, p. 21) 

2. Ejdet i Kvalv igdalen, Sydero. Mod Vest, hvor Affaldet til Havet 
er brat (c. 100 M.), findes Plantago-Association. Plantago maritima dominerer: 
almindelige er endvidere Thymus, Armeria og Silene acauhs, mere spredt 
Festuca rubra og Plantago lanceolata; enkeltvis Agrostis vulgaris, Festuca ovina, 
Selaginella, Ranunculus acer, Sagina procumbens, Cerastium vulgare, Luzula 
multiflora, Nardus, Anthoxanthum og Bellis. Ogsaa her fandtes opblaeste bare 
Partier, paa hvilke enkelte Individer af Montia, Koenigia og Juncus bufonius 
havde indfundet sig. 

D. Vaags-Ejde, Syder0. Ejdet er mod Vest c. 25 M. over Havet. Plan- 
tago maritima dominerer; endvidere noteredes Plantago coronopus, Juncus 
lampocarpus, Leontodon Taraxaci, Lychnis, Bellis, Ranunc. flammula, Sagina 
procumbens, Agrostis stolonifera, Festuca rubra, Carex Goodenoughii og C. flava, 
Brunella, Euphrasia o. fl. Alle Planterne er dvrergagtige. Jorden var her mere 
torveagtig end paa de andre Ejder, hvilket ogsaa viser sig ved de Ka?rplanter, 
der er komne til; lidt op ad Fjseldsiden forsvinder disse og Silene acaulis o. fl. 
trader i Stedet, men Plantago vedbliver at angive Associationens Karakter. 

4. Ogsaa udenfor Sydero antraeffes Plantago-maritima-Associationen, hvor 
der er lignende Livskaar. Saaledes i Ejdet paa Nols0 lige syd for Byen; det 
vender her mod 0st, hvor det bratte Affald mod det aabne Hav er. 

5. Endvidere er der paa Vaago ved Bosdalafos paa den smalle Straek- 
ning mellem Sorvaagsvatn og Havet den samme Association. Foruden Karakter- 
planten noterede jeg her Silene acaulis, Sagina procumbens, Cerastium vulgare, 
Agrostis vulgaris, Armeria og Poa pratensis; paa nogle Steder har Vinden saa 
stor Magt, at Klipperne er helt nogne og alle skarpe Kanter slebne bort. 

De Planter, der er fselles for disse Ejder, er forst og fremmest 
Plantago maritima, paa Sydero ledsaget af P. coronopus, endvidere 
P. lanceolata, Silene acaulis, Armeria, Festuca rubra og Agrostis 
stolonifera samt Leontodon Taraxaci, Sagina procumbens o. fl. 
Det er alle fleraarige Arter, og de er alle lave og tset vaevede ind 
i hverandre; de ikke-graeslignende Urter er noesten alle stavnsbundne, 
Graesserne derimod vandrende. Bemserkes kan endvidere, at Vind- 
bestovning raader hos de mest fremtraedende: Plantago-Artevne og 
Grsesserne; det er sikkert heller ikke noget behageligt Sted for 
Insekter at fserdes. Vegetationen har meget tilf;elles med Strand- 
engen, men adskiller sig foruden ved Arternes saeregne Tilpasnings- 


— 58 — 

form ved Manglen paa Glycerice og de store Carlces. Egentlig er 
ingen af de optrsedende Arter stramgt bunden til Stranden, thi 
Plantago maritima og Armeria findes ogsaa paa de nogne Fjaeld- 
marker overalt paa 0erne; men de Former, hvorunder navnlig 
Plantago forekommer her, afviger i Udseende ret betydeligt fra 
Fjseldmarkernes og Klippeafsatsernes, sserlig karakteriseres de ved 
de glatte, nsesten trinde (sukkulente) og korte Blade. De and re 
Arter er at finde nassten overalt paa Faeroerne, de fleste af dem 
horer til i Fjaeldmarken og Graeslien, saaledes Silene acaulis, andre 
i Kaervegetationen f. Ex. Leontodon; alle kommer de igen i den 
Vegetation, som findes paa Klippeafsatser ved Havet, men de 
fserreste af dem spiller nogen Rolle der, i alt Fald er der andre 
karakteristiske Arter, som treeder mere frem paa Klipperne. 

Mosserne er kun af ringe Betydning baade i den her behandlede 
Association og i de foregaaende; dog horer Pottia Heimii og Am- 
blystegium polygamum til her. 

d. Strandklippeformationen. 

De mange lodrette Klippesider er ikke helt negne og blottede 
for Plantevaext, navnlig traeffes der altid Planter i alle de talrige 
Revner, der gennemkrydser Fjseldets Overflade, og bliver Revnerne 
blot nogenlunde store, saaledes at der kan sarnie sig nogen Finjord 
i dem, opnaar de Planter, der fremkommer der, en forbavsende 
Yppighed. Men ikke blot i Klippernes Revner og paa smaa Afsatser 
findes Plantevaaxt. selve Klippens Overflade er altid beklsedt med 
Planter, nemlig Likener og enkelte Mosser. 

De Planter, hvoraf Klippernes Plantevaext bestaar. vil blive behand- 
lede senere (p. HO o. fig.): forelobig skal kun omtales den seerlige For- 
mation, som findes paa Klipper ved eller i ringe Afstand fra Havet. 
Her sprojter undertiden Havvandet op over Planterne og skaber 
derved i Forbindelse med den saltholdige og dampmsettede Luft 
saerlige Betingelser for Plantevsexten , saaledes at halofile Arter 
trives vel, og adskillige andre Arter holdes borte. 

En Strandklippeformation findes rundt om Fgeroernes Kyster 
som et Baalte ovenover Havalgernes og Verrucaria'ernes Formation 1 ), 
i hvilken sidste den gaar over uden skarpe Grsenser, ligesom den 
opad efterhaanden omdannes til typisk Klippevegetation. 


r ) cfr. F. Borgesen 1904, Hildenbrandia-Samfund (p. 23) og Porsild og 
Simmons, 1U04 (p. 173) „supralitoral region". 


- 59 


De Mosser, der er mest karakteristiske for Strandklipperne, og 
som Andes overalt ved Faeroernes Kyster, er Grimmia maritima og 
Weissia maritima; af Likener kan isser naevnes Lichina con-finis, 
Ramalina scopulorum og Physcia aquila (samt Ph. ciliaris saxicola) 
foruden de mindre iojnefaldende Skorpelikener (Placodia, Verru- 
carice o. fl.). Fanerogarnerne er ikke fuldt saa karakteristiske, og 
jeg tor ikke vove at underafdele Formationen i Associationer. 
Hvis Forsoget skulde gores, kunde man vaelge Ramalin a-As- 
sociation, Grimmia-Weissia- As sociation og Haloscias- 


Fig. 11. Strandklippevegetation ved Skansen riser Torshavn; Ramalina og 
Placodium (de ly.se Pletter) er dominerende. (Efter Foto. af Dr. F. Borgesen.) 


Association. Haloscias, Matricaria inodora phceocephala, Cera- 
stium tetrandrum, Armeria, store velndviklede Plantago maritima 
og Cochlearia officinalis mangier naesten aldrig, hvor der over- 
hovedet er Plads for stone Planter; de er de mest fremtroedende. 
Endvidere fmdes ofte Lotus corniculatus carnosus. Foruden disse 
specielt ved Kysten optraedende Arter eller Former af Arter, fore- 
kommer naturligvis ogsaa adskillige af de ssedvanlige Klippeplanter, 
f. Ex. Sedum rhodiola, Cerastium vulgare, Angelica, silvestris, Festuca 
rubra o. a. Grassser. 

Det er vaerdt at laegge Maerke til, at alle de forstnaevnte Fane- 


— 60 - 

rogamer er sukkulente Planter, idct Bladene er mere eller mindre 
kodfulde; de fleste er ganske glatte, kun hos liantago maritima 
findes en sparsom Behaaring ved Bladenes Grund ; mest afvigende 
er Cerastium tetrandrum , der er enaarig og har en ret tset Kirtel- 
haarbeklaedning over hele Planten. Med Undtagelse af denne sidste 
er de ovrige Arter stavnsbundne, fleraarige Urter med 
dybtgaaende og kraftig Pselerod, vel skikket til at fastholde 
Planten paa dens udsatte Voxeplads. 

Kryptogamerne er dog de bedste Ledeplanter for Formationen, 
da de optrseder overalt langs Kysten, hvor Klipper findes, medens 
Fanerogamerne paa Grund af deres Storrelse er mere fordringsfulde 
med Voxeplads. Mosserne, der danner lave, smaa Tuer, voxer 
i Sprsekker og Fordybninger i Klippen, medens Likenerne er 
fsestede paa selve Klippens Flade. Den stadselige Eamalina voxer 
ofte saa tset, at den danner et belt, frynset Tseppe af graalig 
Farve (Fig. 11). 

Exempler: 

1. Kvalbo Ejde paa Sydero. De bratte Kystklipper mod Vest er frodigt 
bevoxede med en Vegetation, hvis Karakterplanter er Haloscias, Weissia og 
Grimmia maritima, Ramalia scopulorum, Physcia aquila, Ph. ciliaris, samt Arme- 
ria, Plantago maritima, P. coronopus, Cerastium tetrandrum og Gocblearia. 

2. Hammer ved Bosdalafos paa Vaag0; naer Havet. Fanerogamer: 
Haloscias, Matricaria, Plantago maritima, Succisa, Leontodon autumnale, Cera- 
stiutu vulgare, Plantago lanceolata, Angelica silvestris, Sedum rhodiola, Lotus 
corniculatus carnosus o. fl. Urter, samt forskellige Grosser. Hammeren ligger 
lidt f'ra Soen, hvad der ogsaa fremgaar af de mange, ikke halofile Arter. 


Sammenfatter man, hvad her er naevnt om halofile Formationer, 
vil det tydelig fremgaa, at det for Fseroernes Landvegetations 
Vedkommende kun er en lidet omfattende og lidet fremtreedende Del 
af Vegetationen, som i hojere Grad er prseget af Havets Nserhed. 
Kun en ganske smal Brsemme langs Kysten huser Halofyt-Samfund ; 
disse er fattige paa saavel Individer som Arter, og Arterne er kun 
delvis specielle Halofyter. Denne Fattigdom paa Halofyter maa 
sandsynligvis forklares ved det tempererede og meget fugtige Klima. 
Nedboren er paa Faeroerne saa rigelig og falder saa tit, at det 
nedsivende Vand hurtig kan udvaske nsesten alt Havsalt af Jorden 
og derved gore den beboelig for ikke-halofile Planter. — Halofilt 
byggede Planter horer i saerlig Grad til ved Kysterne i mere varme 
og torre Klimaer, hvor Insolationen virker kraftigere, og Udvask- 
ningen ikke sker saa hyppig og saa hurtig. I Samklang hermed 


- 61 - 

er det blandt de fseroske Kystplanter Sandstrandens og Klippernes 
Arter, der tydeligst viser Halofyt-Praag, thi paa det sorte Sand og 
den niorke Klippe (saerlig naar den liar Sydexposition) kan de 
sparsomme Solstraaler virke sserlig kraftig og hastig fjserne, som 
Vanddamp, det udvaskende ferske Vand, der lober til eller siver 
ned fra det omliggende Land. 

2. Formationer i de lavere Egne. 

(Subalpine formationer.) 

De naturlige Planteformationer, der ikke er umiddelbart pnegede 
af Saltvandet, kan for Faeroernes Vedkommende ret utvungent deles 
efter deres vertikale Beliggenhed; Fjaeldplateauerne, Hojfjseldet, huser 
deres Formationer, de alpine Formationer, og de lavere Dele 
af Landet fra Havets Niveau og til 2 a 400 M.'s Hojde, de ovrige, 
som man vel nok kan kalde de subalpine Formationer, naar 
man vil soge at parallelisere den fasroske Plantevaext med Skildringer 
af Planteveexten i Skotland 1 ), Nord-England 2 ) og Irland :! ), samt 
delvis ogsaa i Schweiz 4 ). 

At der selvfolgelig ikke existerer nogen skarp Greense mellem 
de alpine og de subalpine Formationer, behover naeppe at frem- 
haeves — specielt paa Fser0erne, hvor man atter og atter traeffer 
Oveigange fra den ene Formation til den anden i en traettende 
Uendelighed, og hvor derfor Oversigtligheden er saare ringe. 

Naar vi nu skal tage fat paa det lavere Lands Planteforma- 
tioner, vil det vaere naturligst at ordne dem i Raekkefolge efter Jord- 
bundens^Vandindhold, begyndende med Indsoerne og endende med 
Klipperne. 

Der findes paa Faeroerne en stor Msengde Smaasoer og Vand- 
pytter samt enkelte lidt storre Soer (Sorvaagsvatn, Toftevatn, Leinum- 
vatn, Sandsvatn) og endelig et utroligt stort Antal af oftest yderst 
ubetydelige Vandlob. Vcgetationen i disse Vandansamlinger og 
Vandlob er grumme fattig. Den kan deles i folgende Plante- 
formationer: 


') Hardy 1905 og 1906; Lewis 1905; Robert Smith 1898 og 1900; W.G. 

Smith 1902a, 1902b, 1904 og 1905. 
*) Moss 1904; W. G. Smith & Moss 1903; Lewis 1904. 
: ') Pethybridge & Praeger 1905. 
4 ) Stebler & Schroeter 1892. 


— 62 — 

a. Planktonformation. c. Det rindende Vands Limnae- 

b. Soernes Limnaeformation. formation. 

d. Det ferske Vands Lithofyt- 
formation. 

a. Planktonformationen. 

Soernes Phytoplankton er fattigt; det er undersogt for en Del af 
Soernes Vedkommende af F. Borgesen og Forfatteren (Borgesen og 
Ostenfeld 1903, Ostenfeld 1904). Vi fandt, at kun i Sor- 
vaagsvatn (Toftevatn og Leinumvatn er ikke undersogte) var der et 
egentlig So-Plankton bestaaende af Asterionella formosa, Dinobryon 
divergens, Stawastra o. fl. ; i de andre undersogte Smaasoer maatte 
Planktonet karakteriseres som et fattigt Dam-Plankton, sammensat 
af forskellige Desmidieer, Gronalger, Diatomeer og Flagellater. 

Der er ikke noget at tilfoje til disse Angivelser, saalaenge Plank- 
tonet ikke er blevet studeret til forskellige Aarstider med regel- 
maessige, ikke for lange Mellemrum. Blot skal neevnes, at Plank- 
tonets Art er i god Overensstemmelse med Planktonet i Soer under 
lignende Klima, saaledes i Skotland (W. West & G. S. West 1903 
og 190(5 a), Irland (W. West & G. S. West 1902 og 1906b) og Island 
(Ostenfeld 1904; Ostenfeld & Wesenberg-Lund 1906). 

b. Soernes Limnaeformation. 

Den bundfaestede Vegetation i Soerne er endnu fattigere end 
Planktonet. De fleste Soers Bredder er nogne og grusede ; kun ved 
ganske enkelte fmdes der en Sumpvegetation, hvis Planter gaar 
noget ud i Vandet. De egentlige Vandplanter staar pletvis og 
indtager kun smaa Partier af Soens Areal; Soer, der er daekkede 
af Vegetation, kendes naesten ikke (en lille Dam i Skopen og en 
lille Dam ved Sand var dog naesten overalt forsynede med et 
Daekke af Potamogeton natans). Fra den nogne Strandbred fort- 
saettes den grusede Bund noget ud i Soen til omtrent 50 Cm.'s 
Dybde i Sommertiden 1 ); udenfor denne Dybde er Bunden i Reglen 
blod og dyndet. Saaledes er Forholdene ved de fleste Soer for 
den storste Del af Breddens Vedkommende; men paa det Sted, 
hvor Soen har sit Aflob, er Udseendet af Bredden et andet; her 


J ) Ved hojere Vandstand (Vinter og Efteraar) naar Vandet saa hojt, at det 
nogne Strandbadte er daekket, og det er dette Forhold, som frerakalder dette 
Ba?ltes Goldhed; det er ofte skarpt afsat fra Graesvegetationen ved en lille 
Brink. 


traeder nemlig mesten altid den nogne Klippe frem, enten som fast 
Klippe eller som en Barrikade at' store Klippeblokke, og her mangier 
det grusede, lavvandede Bselte. Det er forskelligt for de forskellige 
Soer, hvor stor Udstraakning denne Klippebred har, ja der fmdes 
ogsaa Smaasoer, hvor hele Periferien er Klippebred. I Alniindelig- 
hed er disse Klipper nede i Vandet uden synlig Plantevsext, men 
undertiden finder man dem bevoxede med Fontinalis antipyretica 
eller nogle Gronalger (saaledes i Kvalbo Ejde-Soen en Form af 


Fig. 12. Kvanhauge-Soen paa Sydero. Man ser fra Fja?ldplateauet ned i Dalen, 

i hvis Bund Soen ligger; S0en er adskilt fra Havet ved en tilsyneladende ret 

smalStraekning; Bredden er flad og grusetindmod Dalbunden, brat og bestaaende 

af fast Klippe ud mod Havet. (Efter Botany of the Faeroes I.) 

Cladophora glomerata i Msengde) — altsaa egentlig en Lithofyt- 
formation ; denne kommer i noget mere udviklet Form igen i 
Bseklobene og behandles lidt mermere nedenfor (p. 68). 

Soernes Limnaeformation deles naturlig efter Bundens Beskaf- 
enhed i to Associationer : 

a. Litorella-Association fra Strandbredden til c. 50 Gm.'s Dybde. 
/?. Spargankim-Potamogeton-Association fra c. 50 Gm.'s til 1,00 — 
1,50 Gm.'s Dybde. 1 ) 


') I storre Dybde er de fleste af S0erne antagelig uden Plantevaext,' dog^ind- 
samlede jeg i Sandsvatn paa Sando na?r Bredden en M;engde lost liggende 
Kugler af JEgagropila Martensii, som sikkert har voxet laengere ude i Soen. 


— 64 — 

Til L i t o r e 1 1 a - A s s o c i a t i o n e n h0rer foruden Litorella ogsaa 
Isoetes lacustre og /. echinosporum, Subularia aquatica, submers 
Juncus supinus, Callitriche hamulata og de sjseldnere Lobelia dort- 
manna, Ranunculus reptans og Potamogeton filiformis-, endvidere 
optrseder almindelig heri Nitella opaca og undertiden tillige Chara 
delicatula. 

Det vil erindres, at af disse Planter har de 4 forstnaevnte samt 
Lobelia og Ranunculus reptans omtrent samrae Bladtype: et ret 
kort, cylindrisk, ofte tllspidset Blad, der sidder i Roset paa en kort 
Staengel. Characeerne, Potam. filiformis, Callitriche og oftest Juncus 
supinus har ganske vist udviklede Stsengler, der staar frit i Vandet, 
men iovrigt nsermer de sig den forste Type ved Bladets trinde, 
i dette Tilfaslde mere spinkle Form ( Callitriche 's liniedannede 
Blad er dog fladt). Alle er aldeles submerse, i alt Fald alle de 
vegetative Dele af Planterne. De passer til en submers Voxeplads, 
hvor dog Vandlaget er ringe, og hvor de derfor er udsatte for 
Bolgeslagets Virkninger; de er meget bedre egnede til dette end de 
Arter, der har laengere Skud eller Blade; disse sidste vil let blive 
piskede itu mod Bundens Sten eller Grus. 

Hvad Arternes Skudbygning og vegetative Formering angaar, 
da hersker der ret stor Variation: Subularia og Nitella (samt under- 
tiden maaske Callitriche) er enaarige, Isoetes-Arteme og Lobelia er 
fleraarige stavnsbundne, der kan formere sig ved l0srevne Sideskud, 
og Litorella og Ranunculus reptans har overjordiske Udlobere, 
endelig har Potamogeton filiformis underjordisk Rhizom med saerlige 
overvintrende Skud. For Blomsterplanternes Vedkommende er der 
Gnmd til at gore opmaerksom paa, at de kun sparsomt blomstrer, 
og at Frugtsastningen oftest slaar fejl. Litorella har jeg kun set 
blomstrende i en enkelt S0 paa Sydero, uagtet den fmdes i nsesten 
hver eneste So; de andre optrseder noget hyppigere med Blomster, 
men kun Callitriche og Subularia saetter rigelig Frugt (se iovrigt 
pp.42 — 43). Hvad Bestovningsforholdene angaar, da er Litorella, 
Callitriche og Potamogeton filiformis Vindbestovere, dog kan rnaaske 
Callitriche, ligesom sikkert Subularia best0ve sig selv, naar Vandet 
staar saa hojt, at Blomsterne er submerse, og her er vel Forkla- 
ringen paa deres mere regelmaessige Frugtsaetning. Ranunculus 
reptans og saerlig Lobelia er Insektbestovere. Helt anderledes end 
Fanerogamerne forholder Isoetes-Avteme og Characeerne sig; de 
danner rigelig og regelmaessig Sporer. 

Udenfor Litorella-Associationen bliver Sobunden som nasvnt 


— 65 - 

bl0d og l0s, og i Stedet for de stavnsbundne eller over Bunden 
vandrende Planter optraeder andre med Rhizomer, der kryber nede i 
Dyndet, og med strakte Staengler, som forer Blomsterstandene op 
til Overfladen; dog er her ogsaa stavnsbundne Former, thi dels 
gaar flere af de ovennaevnte, f. Ex. Isoetes- Arteme og Nitella, her 
ud, dels maa Myriophyllum alterniflorum og Potamogeton pusillus 
regnes herhen. Den sidste, der forovrigt er sja^lden, formerer sig 
udelukkende ved sine Vinterknopper, der naeste Aar frembringer 
en busket Plante uden Rhizom, og er f0lgelig analog med en 
enaarig Plante. Efter de mest karakteristiske og hyppige Arter 
kalder jeg dette Plantesamfund for Sparganium-Potamogeton- 
Associationen. Foruden de lige nsevnte horer hertil: Sparga- 
nium affine, Potamogeton gramineus, P. natans, P. perfoliatus, P. 
nitens saint de sjaeldne P. alpinus og P. prcelongus. Nogle af 
Potamogeton-Arterne har kun Undervandsblade (P. perfoliatus, P. 
prcelongus, P. nitens og P. alpinus her paa Faeroerne), andre har 
ligesom Sparganium Flydeblade, men medens de hos denne er 
baanddannede, er de hos Vandaxene elliptiske. Fselles for alle 
Arterne er, at de er Vindbestovere, og om dem alle gaelder det, 
ja i endnu h0jere Grad end om Litorella-Associationens Arter, at 
deres Frugtsaetning meget ofte slaar fejl; flere af de sjseldnere er 
slet ikke kendte med Frugt paa Faer0erne (se naermere p. 43). Kun 
Myriophyllum synes at fruktificere nogenlunde regelmaessig x ). 

Det er, som ogsaa foran paapeget, en meget mager Vegetation, 
der huses i de fseroske Indsoer. I en Afhandling om de skotske 
Soers Flora har George West (1905) fornylig givet os Materiale 
til en Sammenligning mellem de skotske og de faer0ske S0er. Det 
viser sig tydelig heraf, at de skotske H0.jlandss0er ligner de faer- 
oske meget, hvad Vegetation og Udseende angaar. Af den store 
Msengde Fotografier, som ledsager West's Afhandling, ses, at ad- 
skillige Soer er forbavsende lig de fseroske: saaledes kan henvises 
til Fig. 49, 53, 55, 58, 63, 64 og 69. Det fremgaar ogsaa af Texten 
(1. c. pp. 1002 — 1003), at det er de samme Arter og tillige adskillige 
andre, som mangier paa Faeroerne, der danner Vegetationen, hvis 
almene Prseg ojensynlig er det samme. Ensartetheden traeder dog 
tilsyneladende ikke saa staerkt frem, da West behandler baade 


! ) I Tilslutning til disse Inds0planter bor vist naevnes Ruppia maritima, som 
findes i nogle lawandede, smaa Damme naer Havet ved Kvalbo. 

Botanisk TidsskrifL 28. Bind. 5 


— 66 - 

Limnae-og Sumpformationerae under et og uden Adskillelse; men 
ved nsermere Sammenligning er den upaatvivlelig. 

E x e m p 1 e r : 

1. Kvanhauge-Soen paa Sydero. Litorella- Association: Litorella og 
Nitella fra Vandgramsen til c. 50 Cm.'s Dybde. Potamogeton-Sparganium-Associa- 
tion: Potamogeton perfoliatus og Isoeies lacustre fra c. 50—100 Cm.'s Dybde. 

± Kvalbo Ejde-So paa Sydero. Paa Vestsiden voxer Litorella helt 
ovenfor Vandet og blomstrer; den gaar ud til c. 75 Cm.'s Dybde. Blomstrende 
og delvis frugtsa?ttende Exemplarer af Myriophyllum og Potamogeton filiformis 
samt sterile P. gramineus stod naesten helt ind til Bredden paa den sandede 
Vestside. Lidt laengere ude stod i0vrigt Myriophyllum i stor Maengde og lidt 
Isoetes lacustre. Hvor der var Klippebred, var der en taet Beklaedning af Clado- 
phora glomerata. 

3. Seen i Vatnsdal, Sydero. Litorella-Association: Litorella, Isoetes 
lacustre, Juncus supinus (submers). Potamogeton-Sparganium-Association: Pota- 
mogeton gramineus og P. praelongus, Myriophyllum og Isoetes lacustre. I Aflobet 
fra S0en Litorella, Heleocharis palustris og Myriophyllum. 

4. Vaag-Vatn, Sydero. Sumpvegetation ved Bredden. Heleocharis- 
Association; Heleocharis palustris, Equisetum fluviatile, E. palustre, Carex salina. 
Litorella-Association: Litorella, Isoetes lacustre, Nitella opaca, Potamogeton 
filiformis og Myriophyllum. De to sidste gaar tillige ud i Sparganium-Potamogeton- 
Associationen med Potamogeton perfoliatus og Sparganium affine. Nogle Stumper 
af Callitriche autumnalis fandtes opdrevne. 

5. Miavevatn ogLeinumvatn, Stromo. Bredderne naesten overalt 
grusede og stenede. Pletvis Heleocharis- Association: Heleocharis palustris og 
Banunculus flammula. Derpaa Litorella-Association: Litorella, Isoetes echino- 
sporum og I. lacustre, Subularia, Nitella opaca, Callitriche hamulata og Myrio- 
phyllum ; den sidste paa Overgangen til Sparganium-Potamogeton-Associationen, 
hvoraf kun Sparganium affine iagttoges. 

6. Smaa S0er ovenfor Naes Praastegaard paa 0ster0, c. 100 M. 
o. H. Litorella-Association: Litorella, Isoetes lacustre og echinosporum, Juncus 
supinus, Subularia, Ranunculus flammula. Sparganium-Potamogeton-Association: 
Sparganium, Potamogeton gramineus (sparsomt), Myriophyllum, fra c. 50 Cm.'s 
Dybde. 

7. Toftevatn paa 0stero;, stor S0. Vegetation mangier ved den gru- 
sede og stenede Bred; lidt ude i Vandet Litorella-Association med Litorella, de 
to Isoetes-Arter og Subularia. Meget sparsom Sparganium-Potamogeton-Associa- 
tion med Potam. gramineus og perfoliatus samt Myriophyllum. 

8. Den store So ved Ejd e,. 0stero. Udenfor den saadvanlige Litorella- 
Association traeffes i Vigene Sparganium og Potamogeton natans i taet Bevox- 
ning, laengere ude submerse Potamogeton-Arter: P. alpinus, P. perfoliatus og 
P. pusillus. 

Den mindre So er helt daekket af P. natans og lidt Myriophyllum. 

9. Sorvaagsvatn paa Vaago, Faeroernes storste So. Vandstanden var 
ved mit Besog saa hoj, at den grusede Breds faa og smaa Planter (Montia og 
Sagina procumbens) stod helt daekkede af Vand; udenfor disse kom pletvis 
lidt Litorella med indblandede Isoetes, men ellers saa jeg ingen Vegetation. 

10. S andsvatn paa Sando. I Goldhed ligner den de andre storre Soer: 
Toftevatn og Sorvaagsvatn. Den grusede Strandbred er ogsaa her bevoxet med 


- 67 — 

Sagina procumbens, Montia, Juncus lampocarpus og Ranunculus reptans (delvis 
submers) og nogle tilfaaldige Gasster, som f. Ex. Poa annua, Juncus bufonius og 
Koenigia. I Vandet ses Litorella og laengere ude Potamogeton perfoliatus og 
lidt P. gramineus. 

11. Grothusvatn („Saltvigsvatn") paa Sand 0. Bredderne er for en 
stor Del Klippebred, mod Vest ogsaa grusede. Hele Soen, der er meget flad- 
vandet med en Dybde af 50 — 10U Cm., er daekket af Sparganium-Potamogeton- 
Association: Potamogeton perfoliatus, P. nitens og P. gramineus dominerende, 
desuden Sparganium, lidt Litorella, Juncus supinus (submers), Isoetes, og plet- 
vis Potamogeton pusillus i lave, taette Buske, der slet ikke forsoger at naa op 
til Overfladen. — Smaa Vandhuller ved Grothusvatn har en frodig Vegetation 
af Litorella, Lobelia, Juncus supinus, Sparganium, Potamogeton natans og P. 
polygonifolius, ud imellem hvilke Menyanthes og Heleocharis vover sig. 

12. Lille So i Skopen Bygd, Sand0. Gruset Bred, iovrigt Mudder- 
bund; rig Algevegetation paa Myriophyllum og Potamogeton natans, der er 
vegetationsdannende. Litorella og de to Isoetes-Arter spiller mindre Rolle. 

c. Det rindende Vands Limnaeformation. 

De utallige smaa Vandlob paa Fseroerne er oftest garnerede 
med en Breernme af Planter, hovedsagelig Mosser. Hvis Vandl0bet 
er ubetydeligt, kan denne Mosvegetation godt daekke det belt ; men 
er det lidt st0rre og folgelig mindre efemert, lober selve Vand- 
massen naesten altid hen over en stenet og gruset Bund, der bserer 
en sparsom Lithofytvegetation (se nedenfor). Kun i de storste 
Vandlob — her er jo overhovedet ikke Tale om egentlige Floder — 
kan der undertiden dannes lidt Vegetation af hojere Planter paa 
Steder, hvor Faldet er ringe og Vandbevsegelsen folgelig mindre 
steerk, d. v. s. i Vige og i Vandlobenes nedre Del. De Planter, der 
da indfinder sig, er dels de samme, som er omtalte for Soernes 
Vedkommende, dels Sumpplanter; dog findes hverken Isoetes- 
Arterne eller Subularia i Vandlobene. Da Sumpplanterne vil blive 
omtalt senere, kan vi her nojes med disse Antydninger angaaende 
denne Formation og skal blot anfore nogle Exempler, tagne fra 
mine Noteboger: 

1. Vandlob i Hovedalen paa Sydero. En Vig med svag Vand- 
bevaegelse og torveholdig Bund. Litorella og Myriophyllum i Maengde, desuden 
Potamogeton polygonifolius, Chara delicatula, Gallitriche harnulata og submers 
Juncus supinus. 

2. Elv ved Hojvig naer Torshavn. Vandlob med ret hurtig lobende 
Vand; paa de roligere Steder Potamogeton natans med smalle Flydeblade, 
Myriophyllum, Litorella, Nitella opaca, Juncus supinus og lampocarpus (begge 
submerse). 

3. Vandlob i Kolle fjords Bund, naer Udlobet i Fjorden. Equisetum 
fluviatile. Gallitriche harnulata, Juncus lampocarpus (submers), Litorella, lidt 
Glyceria fluitans. 

5* 


— 68 — 

4. Till0bselven til Grothusvatn, Sand0. Myriophyllum og Potamo- 
geton polygonifolius i Masngde og pletvis P. nitens og submers Juncus supinus. 

d. Det ferske Vands Lithofytformation. 

Det er ovenfor naevnt, at der paa Stene i Soerne (p. 63) og i 
Vandlobene (p. 67) findes en sparsom Plantevaext, hvis Bestanddele 
er Mosser og Alger. Da mine Kundskaber om disse Planter er ret 
indskraenkede og mine Notitser meget sparsomme. kan jeg desvaerre 
ikke gaa saa meget ind paa denne saeregne Formation som onske- 
ligt. G. Jensen (1897) og F. Borgesen (1899, p. 322 og 1901, 
p. 204) naevner i deres Afhandlinger lidt derom. Den mest iojne- 
faldende og vel hyppigste af Stenmosserne er Fontinalis anti- 
pyretica, paa sine Steder ogsaa F. gracilis, men desuden kan naevnes 
Jungermannia cordifolia, Hypnum rusciforme og rivulare, Pohlia 
fceroensis, Grimmia alpicola rivularis, Amblystegium ochraceum, A. 
Smithii og A. dilatatum; de vigtigste af de mange Mosser, der 
danner Vandlobenes Randvegetation, naevnes nedenfor. 

Af Alger har jeg allerede (p. 63) omtalt den store gronne Cla- 
dophora glomerata, som i Maengde fandtes paa Klipperne i Soen i 
Kvalbo Ejde. 

Der er endvidere en ejendommelig Enteromorpha-Associaiion 
i Vandl0b hojt oppe over Havet. Allerede Lyngbye (1819, p. 64) 
naevner den, og senere omtales den af F. Borgesen (1901, 
p. 243 — 45). Jeg har selv iagttaget den paa Fuglo i c. 200 Meters 
Hojde i et lille Vandlob, og Borgesen har fundet den paa Stromo, 
hvorfra ogsaa Lyngbye's Angivelse stammer. Efter B0rgesen (1902, 
p. 492) bor Planten benaevnes Enteromorpha intestinalis prolifera. 

Foruden de faa her nsevnte storre Alger findes der naturligvis 
en Vrimmel af mindre Alger: Gronalger og Diatomeer, fsestede til 
Stene i fersk Vand ; blandt de mere fremtraedende er de forskellige 
traadformede Gronalger: Ulothrix, Conferva, Microspora og Konju- 
gater. 

e. Hydrofytformationen ved Kildevaeld og Vandlobenes Bredder. 

Mere iojnefaldende i Landskabets Fysiognomi end den nysnaevnte 
Lithofytvegetation i fersk Vand er den Planteformation, som optraeder 
ved Kildevaeld og langs de nedrislende Vandlob. Allerede paa Afstand 
ser man Fjaeldenes Skraaninger ligesom aarede af lysgronne Striber, 
der liver op mod det morkere Gronne, og man laerer snart, at disse 
Striber betegner de smaa Baekkes Lob. Den Vegetation, der frem- 


- 69 — 

bringer denne lyse Farve, bestaar hovedsagelig af Mosser og kan 
efter den almindeligste og mest fremtraedende Art benaevnes Phi- 
lonotis-Associationen. Foruden Philonotis fontanel horer af 
Mosser folgende med til Karakter-Arterne: Martinellia undulata og 
M. purpurascens, Pellia Neesiana, Chiloscyphus pallescens, Anisothecium 
squarrosum, Astrophyllum punctatum, Bryum ventricosum og Pohlia 
albicans glacialis, samt i mindre Grad Hypnum rivulare og ■ Ambly- 
stegium-Arter o. fl. De mest fremtrsedende Fanerogamer er Montia 
rivularis, Saxifraga stellaris, Epilobium alsinifolium (og E.palustre); 
hyppig findes ogsaa Caltha, Cardamine pratensis, Stellaria idiginosa, 
Carex panicea, Eriophorum polystachyum o. a. Kaerplanter. 

Det ejendommelige ved denne Formation, til hvilken man kan 
henfbre Vegetationen paa de Klipper, hvorover Vandet stadig siver 
eller risler ned, er, at den stadig er vanddrukken, og at Vandet er 
rindende, friskt, koldt og indeholder megen Luft. Medens Sump- 
vegetationen har den forste af disse Karakterer (stadigt Overskud 
af Vand) tilfaelles hermed, afviger den i Henseende til Vandets 
Beskaffenhed, og netop herved fremkommer den store Forskellighed 
i Vegetationens Sammenssetning. De mange Mosser er sikkerlig 
betingede af det friske, rindende Vand; den lave Temperatur, som 
ogsaa skyldes den stadige Tilf0rsel af nyt koldt Vand, hgemmer 
Fanerogamernes Optraeden eller rettere gor Antallet af dem, der 
kan trives, yderlig ringe. De mest typiske af Fanerogamerne voxer 
inde i Mostuerne og danner taettere eller tyndere Bestande, frem- 
komne ved rigelige Skuddannelser og Forgreninger nede i Mostasppet, 
saaledes Montia, Epilobium alsinifolium, Saxifraga stellaris og Stel- 
laria idiginosa. 

Philonotis- Associationen er ojensynlig vidt udbredt i nordiske 
Bjaerglande; jeg kender den fra Gronland og isaer fra Island, og 
den omtales ogsaa af de Forfattere, som har skildret Vegetationen 
i disse Egne. Fra Island beskriver saaledes J 6ns son (1895, p. 73) 
„en Mosvegetation bestaaende af lysegronne, storre eller mindre 
Mospuder, hvilende paa et dyndet Underlag (Di)\ og i senere 
Afhandlinger (1900, p. 25 og 1905, p. 11) kommer han tilbage til 
denne Formation, som han kalder Moskaer og karakteriserer ved 
Philonotis fontana og delvis Mniobryum (Pohlia) albicans \ sly. glacialis; 
de hos ham nsevnte Fanerogamer er omtrent de samme som de 
for Faeroeme anforte. Tilsvarende hertil er den Vegetation omkring 
de „varnie" Kilder (Unartut), som Porsild (1902, p. 227) omtaler. 
Imidlertid er det naeppe rigtigt af Jdnsson at slaa Philonotis-Asso- 


— 70 — 

ciationen sammen med Moskserene, saaledes som Warming (1888, 
p. 132) beskriver dem ; thi dennes Definition af Moskaer er egentlig, at 
det er Grseskaer, hvor Mosserne ved deres Masseoptrseden har traengt 
Fanerogamerne tilbage, og heraf folger, at en af Karaktererne for 
et Moskser er det stagnerende Vand. Selvfolgelig er de to Plante- 
samfund beslsegtede, og Warming (1. c. p. 132 — 133) synes ikke at 
have holdt dem helt ude fra hinanden. Kolderup Rosenvinge 
har ojensynlig ogsaa (1897, p. 243— 44) begge Samfund i sit Begreb 
^Moskaer" ; medens de hos Porsild (1. c. p. 226 og 227) er blevne 
fjaernede for langt fra hinanden. Jeg tror, at det er naturligst at holde 
dem adskilte, fordi det rindende og friske Vand, der sandsynligvis 
indeholder lit og Kulsyre i rigelig Meengde, men nseppe megen 
Hum ussy re, er af saa overordentlig Betydning for Philonotis-For- 
mationen og bevirker Tilstedevaerelsen af visse Arter og Fravserelsen 
af andre, der er almindelige i rigtige Kserdannelser med disses sure 
Vand. 

f. Sumpformationen. 

Det er naevnt i det foregaaende, at Sumpvegetation kun spiller 
en ringe Rolle paa Faeroerne; Landets Konfiguration og 0ernes 
Lidenhed giver ikke Lejlighed til Dannelsen af udstrakte Sumpe. 
De Antydninger heraf, som findes, forekommer ved Bredderne 
af nogle af Soerne samt i de talrige Vandhuller, der findes overalt 
i det lavere Land, dannede dels af Naturen, dels af Mennesket (ved 
Torveskeering). Den Vegetation, som findes ved sumpede So- 
bredder, er dog ret forskellig fra Vandhullernes, og jeg deler derfor 
Fsereernes Sumpformation i to Associationer: 
a. Heleocharis-Association. 
/?. Menyanthes-Polygonifolius-Association. 

Heleocharis-Associationen er en lav Rersump, der ind- 
tager Overgangsomraadet mellem Vandvegetationen og Kaerene ved 
enkelte fsereske Soer. Frodig udviklet, saaledes som vi kender den 
saa godt fra Smaasoer i Danmark, isser i Jyllands Hede- og Klit- 
Egne, findes denne Formation ved Vaag-Vatn paa Sydero, hvor 
foruden Heleocharis palustris ogsaa Equisetum fluviatile, E. palustre, 
Carex salina og Ranunculus flammula forekom. Ogsaa omkring 
Soerne ved Ejde paa 0stero iagttoges en lignende Vegetation med 
Heleocharis palustris, Iris pseudacorus, Carex salina, Menyanthes, Mijo- 
sotis palustris strigulosa og Galium palustre. Paa et Par Steder ved 
Bredden af Sandsvatn paa Sand0 noteredes ogsaa Bestande af Heleo- 


— 71 


charts palustris og Carex salina samt Polygonum amphibium nutans; 
men dermed er ogsaa alt omtalt, som jeg saa paa Faeroerne horende 
til Rorsumpen. Antydninger fandtes flere Steder (se f. Ex. Expl. 5, 
p. 06), hvor en eller to af de nasvnte Arter dannede smaa Revox- 
ninger. — De egentlige Karakterplanter er blot Heleocharis palustris, 
Equisetum fluviatile og Carex salina — alle tre After med kraftige, 
vandrette, underjordiske Rhizomer 1 ). 

Anderledes hyppig, men ikke naer saa godt karakteriseret, er den 
Association, som jeg kalder Menyanthes-Polygonifolius- 


Fig. 13. Et lille Vandhul bevoxet med Memjanthes naer Naes Praestegaard paa 
0ster0. (Efter Foto. af Prof. Warming.) 

Associationen, og som kendetegnes ved Menyanthes og Pota- 
mogeton polygonifolius. Overalt, hvor der er dyndet, nogen Torve- 
bund, som enten hele Aaret eller i alt Fald til visse Tider staar 
under Vand, indfinder Potamogeton polygonifolius sig og danner en 
mere eller mindre tset Vegetation, som baner Vejen for de egentlige 
Kaerplanter. I mange Vandhuller isaer i de storre, trseder Meny- 
anthes (se Fig. 13) i Stedet for den eller optraeder sammen med 
den, og adskillige andre Planter kan ogsaa komme til, saaledes 


J ) At Carex salina, der h0rer hjemme i Strandengen, genfindes her i Ror- 
sumpen, skyldes den Omstamdighed, at de faa Lokaliteter for Rorsump 
alle ligger meget naer Havet. 


- n — 

f. Ex. Myosotis repens (Sydero), Ranunculus flammula, Juncus 
supinus og lampocarpus, Sphagna, Amblystegium scorpioides og 
mange andre. Dette Plantesamfund danner Overgangen til de fugtige 
Kaer, som vi dernaest skal behandle; men ved sine to Karakter- 
Arters fra saedvanlige Kaerplanter afvigende Ddseende fortjener 
den sin selvstaendige Plads som en Slags Pioner-Vegetation for 
Kaeret, ligesom Rorsumpen er en anden Pioner-Form. Det er 
Udgangspunkternes Forskelligheder (de rigtige Soer og T orvehullerne), 
der betinger de to Associationers forskellige Sammensaetning, og 
forst ved den taettere Bevoxning, som Kaerformationen giver, for- 
svinder Forskellen, saa vi ad to Veje naar til samrae Resultat. 

g. Kaerformationen (Graesmosen). 

Storstepartlen af den vegetationsklaedte Del af Faeroerne bestaar 
af Planteformalioner paa humussur Bund; efter deres forskellige 
Vandindhold kan de deles i en Raekke Samfund , som selvfolgelig 
gaar ganske jaevnt over i hverandre. Det fugtigste er den lige 
naevnte Sumpformation, der kun er lidet udbredt: dernaest kommer 
vi til, hvad jeg kalder Kaerformation, og sidst til Hede, som dog 
altid maa benaevnes fugtig Hede; den torre Morbunds Gallunahede 
findes ikke. 

Kaerformationen deler jeg — for det lavere Lands Vands Ved- 
kommende — i to Underafdelinger efter Fugtighedsgraden i Jord- 
bunden og dermed folgende Forskellighed i Plantesammensaetning, 
nemlig: 

a. Cyperace-Sphagnum-Association (Kaer). 

/?. Glumiflor-Hylocomium-Association (Hedekaer). 

Benaevnelserne har til Hensigt at kendetegne de to Samfund 
baade ved deres karakteristiske Fanerogamer og ved deres Mosser. 
Mosserne spiller nemlig en stor Rolle i de faeroske Plantesamfund 
og isaer i dem, der voxer paa humussur Bund. 

De egen tl igeKaer(Cyperace-Sphagnum-Associationen) 
findes isaer i det bolgeformede Landskabs Bolgedale. Hvor der, 
saaledes som f. Ex. nord for Torshavn, paa den sydlige Halvo 
af 0ster0 og i Terraenet niellem Sand og Skopen paa Sando (se 
Fig. 14), er en tydelig Udvikling af smaa isskurede og afrundede 
Kupler (Rundheller) med Fordybninger imellem, vil man traeffe 
Kaersamfundet i Fordybningernes Bund, for saa vidt som de ikke 
er vandfyldte hele Aaret rundt. Paa Rundhellernes Sider traeffer 
man den fugtige Hede og paa Toppen ofte en mager Fjaeldmark 


— 73 


med den nogne Klippe eller den bare Jord stikkende frem overalt. 
Foruden i disse Fordybninger traeffes Kaersamfund overalt i Dalenes 
nedre Dele, hvor Vandet er rigelig til Stede, og hvor Vandbevsegelsen 
er haemmet eller svag. I Nutiden, hvor naesten hver Dal er taget i 
Brug til Torveskaering, er denne Kaerdannelse tiltaget overordentlig. 
Dalenes uregelmaessige Bund, hvor Klippen ofte naar op til eller 
lige mod Overfladen, medens den lige ved Siden af ligger i en halv 
til hel Meters Dybde, har naturligvis bevirket, at Menneskene kun 
har skaaret Torv, hvor der er nogen At'stand ned til Klippen. 


Fig. 14. Bolgeformet Landskab paa Sand© mellem Sand ogSkopen; i Baggrunden 

til venstre en lille S0. Foidybningerne indtages af Kaerformationen. Kuplerne af 

Hede eller Fjaeldmarksvegetation. (Efter Foto. af Dr. F. B0rgesen.) 


Folgen heraf er, at en faerosk Dalbund har en meget ujaevn Over- 
flade med uafbrudt Vexlen mellem smaa Fordybninger og Forhoj- 
ninger. I de ved Torveskaering dannede Fordybninger, saavelsom 
i de naturlige, har Kaerplanternes Samfund indfundet sig, da her 
er saa meget Vand, at det er det bedst skikkede til at leve der. 
I Tidens Lob foroger Plantevaexten Torvemassen og faar Overfladen 
til at haeve sig; derved saenkes Vandstanden relativt set, og Vege- 
tationen faar lidt efter lidt et andet, lidt mindre kaeragtigt Praeg; 
Eriophorum og Carex-Arter viger for Scirpus ccespitosits , J uncus 
squarrosus og Nardus, og Sphagnum og Campulopus for Hyloco- 
mia, Isothecium tenuinerve og Orimmia hypnoides — der dannes 


— 74 — 

det Plantesamfund, som jeg kalder H e d e k ae r. I Landskabet bevirker 
denne Udvikling, at Dalbundens Overflade jaevnes noget, og at der 
derved kommer mere Ensartethed i Plantedaekket. Saalaenge For- 
dybningernes Overflade ligger kendelig lavere end Forhojningerne, er 
Vegetationen paa disse temmelig tor, oftest hedeagtig, men efter- 
haanden som Forskellen mellem Fordybning og Forhojning ud- 
viskes, forsvinder ogsaa Forskellen i Vegetationen paa de to 
Steder, og den hele Udvikling kan ende med, at der dannes en 
jsevn og svagt skraanende Overflade med en Hedekaervegetation. 
Saaledes bar Plantedaekket sandsynligvis udviklet sig i Tidens 
Lob, og Menneskets Indvirkning i det Aartusinde, 0erne liar vaeret 
beboede, har rimeligvis vaeret den at saette Vegetationen kunstig til- 
bage til et allerede gennemlobet Udviklingstrin. 

Til de karaktergivende Arter i Cyperace-Sphagnum-Asso- 
ciationen regner jegaf Blomsterplanter: Eriophorum polystachyum, 
Juncus lampocarpus, Carex stettulata, C. flava, C. panicea og C. 
Goodenoughii, samt af „blomstrende" (d. v. s. ikke graeslignende) Urter: 
Ranunculus flammula , Narthecium, Caltha og delvis Leontodon 
autumnale (oftest var. Taraxaci); af nogen Betydning er endvidere 
mangesteds Agrostis canina og Molinia. 

Om Mosserne tor jeg ikke udtale mig ret meget. Sphagnum- 
Arter er de mest fremtraedende ; men meget karakteristisk er ogsaa 
den sortgronne Campylopus atrovirens, hvis taette Puder ofte da^kker 
udstrakte Partier af Torvejorden, der da gaerne kun er sparsomt 
bevoxede med Blomsterplanter. I de fugtige Kaer kommer andre 
Mosser, Amblystegia (A. stellatum og intermedium), og Levermosser 
som Pellia til. Naevnes bor endvidere Dicranum scoparium, Gymno- 
cybe palustris, Astrophyllum hornum og Acrocladium cuspidatum. 
Mosfloraen er meget rig og meget blandet; vi finder saaledes altid, 
ogsaa i de egentlige, fugtige Kaer, de forskellige Hylokomier, der 
synes mig mest karakteristiske for de lidt torrere Hedekaer. Med 
Hensyn til Sphagnum- Avtemes Voxemaade da er der den store 
Forskel fra deres Voxemaade under mindre insulaert Klima, at 
Planterne aldi'ig paa Faeroerne (heller ikke i Island, saa vidt jeg 
kender til) danner egentlige Sphagnummoser (Hojmoser); herved 
menes Mosestraekninger, som er daekkede med et Taeppe af Sphagnum, 
hvori de ofte ret faatallige Blomsterplanter staar spredt. Selv paa de 
Steder, hvor jeg saa Sphagnum-Arierne mest dominerende, var der 
dog altid saavel andre Mosser som Blomsterplanter til Stede i betydelig 


— 75 - 

Maengde. C.Jensen liar allerede (1897, p. 202) peget paa dette 
Forhold. 

Vender vi fra Mosserne tilbage til Blomsterplanterne og ser 
lidt paa de karaktergivende Arters Skudbygning, da traeffer vi baade 
Arter med underjordiske Vandreskud: Eriophorum, Car ex panicea, 
C. Goodenoughii og Narthecium, og stavnsbundne Arter: C. flava, 
C. stellulata, Leontodon, Molinia, og endelig Arter med mere eller 
niindre udviklet Vandringsevne ved overjordiske Skud: Ranunculus 
■flammula, Caltha og Agrostis canina. Arterne med underjordiske 
Vandreskud er de dominerende, hvad der skyldes deres Voxemaade; 
det er dem, der bliver de toneangivende Planter paa en Kaer- 
straekning. 

Med Hensyn til de her naevnte Kaerplanters Blomstring og 
Frugtsaetning er kun lidet at sige; de graeslignende er alle Vind- 
bestovere, og de „blomstrende" Urter bar gennemgaaende aabne 
Blomster med gule Blomsterblade, saa de besoges vel mest af Fluer 
(Leontodon?). Frugtsaetningen er, vistnok for alles Vedkommende, 
rigelig og uden Fejlslagning selv i ugunstige Somre. 

Foruden de her naevnte Arter, som jeg betragter som de mest 
karakteristiske, fordi de naar deres bedste Udvikling og optreeder i 
storst Maengde i dette Samfund, fmdes der naturligvis mange andre, 
omend Kaersamfundet ikke er saa artsrigt som Hedekaersamfundet. 
En Del Exempler paa Kaer har jeg optegnet paa mine Ture rundt 
paa 0erne, og de vil bedst give et Indtryk af, hvordan Udseendet 
af disse Kaer er, og hvor jaevnt og umaerkelig de gaar over i 
Hedekaerene: 

1. Torvelandskab ved Punthavn paa Sydsiden af Trangis- 
vaagfjorden, Sydero. Carex panicea G. stellulata, G. Goodenoughii. G. binervis, 
G. flava, Narthecium, Scirpus casspitosus, Juncus squarrosus, J. lampocarpus, J. 
supinus, Leontodon Taraxaci, Anthoxanthum, Ranunculus flammula, Potentilla 
erecta, Polygala serpyllacea, Eriophorum polystachyum o.s. v. ; i Bunden Sphagna, 
Gampylopus atrovirens, Hylocomia o. a. Mosser. Her er en tydelig Overgang 
fra Kaer til Hedekter. 

2. „Dalen" ved Kvalbo, Syder0. Et forholdsvis fladt Terraen, gennem- 
furet af talrige smaa Vandlob og Grofter. Carex Goodenoughii og Juncus 
lampocarpus er de dominerende; almindelige er Ranunculus flammula, Bellis, 
Nardus, Brunella, Lychnis flos cuculi, Scirpus pauciflorus ; men desuden notere- 
des Succisa, Alchimilla filicaulis, Taraxacum sp., Caltha, Plantago maritima, 
Festuca rubra, Anthoxanthum. Agrostis canina, Eriophorum, Juncus supinus, 
Potentilla erecta, Comarum, Pedicularis, Euphrasia sp., Sagina procumbens, 
Carex panicea, C. stellulata og C. flava. I en hjembragt Prove af Bundmosset 
var efter C. Jensens Bestemmelser Amblystegium stellatum, A. intermedium og 
Pellia de hyppigste Arter. 


— 76 — 

3. Rundhellernes Fordybninger, Terrsenet nord for Tors- 
havn. Eriophorum polystachyum og Carex stellulata samt Sphagna domi- 
nerende; almindelige og pletvis dominerende var endvidere Carex Goodenoughii 
og Juncus supinus; i0vrigt noteredes: Epilobium palustre, Potamogeton poly- 
gonifolius, Carex pulicaris, C. flava, Ranunculus flammula, Viola palustris, Scir- 
pus caespitosus og af Mosser Gymnocybe palustris, Astrophyllum hornum, Poly- 
trichum commune, Breutelia og Diplophyllum albicans. 

4. Ko lie fjords Nordside; fladt Parti nser Vandet, indda?mmet af en 
Grusvold. Eriophorum, Juncus lampocarpus, Carex Goodenoughii og C. panicea 
samt Ranunculus flammula dominerende: desuden noteredes: Molinia, Anthox- 
anthum, Agrostis canina, Galtha, Trifolium repens, Epilobium palustre, Succisa, 
Leontodon Taraxaci, Carex stellulata, Montia, Euphrasia scotica, Alectorolophus 
minor, Luzula multiflora, Heleocharis palustris, Scirpus pauciflorus, Lychnis og 
Juncus effusus. 

5. En flad Straekning ved den 0vre Ende af Grothusvatn paa 
Sand0. Kaervegetation med store Sphagnum-Puder, Carex panicea, C. Gooden- 
oughii og C. stellulata, Eriophorum, Ranunculus flammula, Nardus, Potentilla 
erecta o. fl. 

Til disse Exempler kunde der fojes adskillige andre; men her 
vil rimeligvis vsere nok til at give et Indtryk af det fugtige Keers 
Vegetation. Overordentlig udbredt er Blandingssamfundet 
mellem Kser og Hedekaer, og selv de lige opforte Lister inde- 
holder alle i alt Fald nogle af Hedekserenes Karakterplanter; dette 
traeder sserlig frem ved det forste Exempel. Endnu tydeligere vil 
de folgende Lister vise Blandingssamfundet: 

1. T0rveska?rparti paa Vestsiden af Toftevatn, 0ster0. Over- 
fladen meget ujaevn paa Grund af den staerke Benyttelse. Eriophorum, Carex 
Goodenoughii, C. panicea, C. flava, Agrostis canina, Scirpus caespitosus, Juncus 
squarrosus, Potentilla erecta. Calluna ere de almindeligste Blomsterplanter, som 
for en stor Del skiftes til at dominere, Plet for Plet. Sphagna, Polytrichum 
commune, Hylocomia og Grimmia hypnoides vexler med hverandre. 

2. Torveskaerparti i Lavningen fra Midvaag til S0rvaagsvatn 
paa Vaago. De hojere Partier af denne uregelmaessige, uja?vne Strajkning er 
frodig lyngklasdte; i Fordybningerne dominerer Eriophorum, Juncus lampocarpus, 
C. flava, Scirpus caespitosus, C. Goodenoughii o. fl. 

3. Kaarstraekning ved S0erne mellem Sand og Skopen, Sand0. 
Dominerende Arter er Eriophorum, Scirpus rwspitosus og Sphagna; almindelige 
Potentilla erecta, Calluna, Gladonia rangiferina ; spredte Empetrum, Pingui- 
cula o. tl. 

4. Elvdelta ved den ovreEnde afSandsvatn, Sando, indrammet 
af Elvens forskellige L0b; Overfladen ganske flad. Dominerende Arter er Jun- 
cus lampocarpus, Nardus og Agrostis sp. ; almindelige : Succisa, Potentilla erecta, 
Ranunculus flammula; iovrigt noteredes: Anthoxanthum, Rellis, Festuca ovina, 
Leontodon, Brunella, Carex panicea, Euphrasia borealis, Plantago lanceolata, 
Ranunculus acer. 

5. Det flade Parti ved Kvanhauge-Soen paa Syder0. Domine- 
rende er Carex Goodenoughii, Nardus og Anthoxanthtim ; desuden noteredes: 


— 77 — 

Eriophorum, Juncus conglomerate, Luzula multiflora, Potentilla erecta, Galium 
saxatile, Festuca ovina, Rumex acetosa, Polygala serpyllacea, Selaginella, Euphra- 
sia scotica, Pinguicula, Bellis, Ranunculus flammula, Garex pilulifera. Meget 
rigelig Mosdaekke i Bunden. En hjembragt Prove paa Mosvegetationen indeholdt i 
Folge C. Jensen's Bestemmelser dels' Sphagna (S. subnitens, S. Gravetii, S. cym- 
bifolium), dels Hylocomia (H. loreum, H. proliferum, H. parietinum, H. squar- 
rosum) og dels andre Mosser (Isothecium tenuinerve, Thyidium tamariscifolium, 
Gymnocybe palustris, Astrophyllum hornum og Hypnum purum). 

Saerlig de to sidste Lister (Nr. 4 og 5) fjserner sig jo, hvad deres Arter an- 
gaar, adskilligt fra den egentlige Kaervegetation og na?rmer sig staerkt til Hede- 
ka^ret. 

Ved Hedekaer (Glumiflor- Hylocomium -Association) 
forstaar jeg et Plantesamfund paa humussur, torveagtig Bund, 
hvis Vandindhold kun er middelstort ; i alt Fald til visse Tider 
kan det vsere ret ringe, medens det til andre Tider kan vaere 
meget stort, idet Jorden kan vsere vandmaettet eller endog sat 
helt under Vand. Paa Grund af den af og til forekommende 
Udtorring er Bunden ikke saa sur som i Kaeret, og medens Erio- 
phorum og Carices var de dominerende Planter i dette, maa de 
her vige Pladsen for tardus, Juncus squarrosus og Scirpus ccespi- 
tosus. Disse tre Planter, som her i Danmark ofte forekommer paa 
tor Hedebund, synes stedse paa Faeroerne at foretraekke noget 
mere Fugtighed. Paa saadan middelfugtig, torveagtig Bund er de 
til Gengseld de vegetationsdannende Arter, og jeg mener, at man kan 
betragte deres Plantesamfund som naermende sig til en fugtig Hede 
uden Lyngbuske. Det findes overalt i de lavere Egne, hvor man, 
hvis Expositionen overfor Solen havde vaeret mere gunstig, vilde 
have truffet Lynghede. Netop paa Grund af den store Betydning, 
som Beliggenheden i Forhold til Solstraalernes Retning har, er der 
altid en stor Forskel paa de to Sider af en ost-vest gaaende Dal ; 
den sydlige, nordexponerede Side er fugtigere, rigere paa Mos og 
uden Lyngbuske, medens den nordlige, sydexponerede, er torrere, 
fattigere paa Mos og med Lyngbuske. 

Hedekaeret, som jeg i min Rejseberetning (1901) har kaldt 
„Nardus-Eng", „Nardus-Formation", er overordentlig udbredt paa 
Faeroerne fra Havet og op ad Fjaeldsiderne til 3—400 Meter; i den 
ovre Del af dets Omraade spiller Grimmia hypnoides en saa stor 
Rolle, at vi faar et Blandingssamfund (Rejseberetningens „Grimmia- 
Nardus-Formation"), og oppe paa Fjaeldplateauerne har vi Kaedens 
tredje Led, den rene Grimmiahede. Den Lokalitet, hvor Hedekaeret 
isaer er udviklet, er paa den nedre Del af Fjaeldsiderne, hvor 
Haeldningen er bleven saa svag, at Vandbevsegelsen er ringe, medens 


- 78 — 

den dog paa den anden Side findes, saaledes at Vandet langsomt 
kan sive bort. Omraadet bliver altsaa Partiet mellem selve Dal- 
bunden med dens Kaer og den torrere Graesli eller, paa Sydskraa- 
ninger, Lyngheden. 

De tre naevnte Glumiflorer, Nardus, Sdrpus ccespitosus og 
Juncus squarrosus er de karaktergivende, og ofte optraeder den ene 
som dominerende med naesten Udelukkelse af de to andre; vi faar 
saaledes tre Facies for Hedekaer: 
Nardus-Facies, 
Juncus-squarrosus-Facies, 
Scirpus-caespitosus-Facies. 

Der er muligvis en ringe Forskellighed i de tre Planters For- 
hold til Vandmaengden, og i saa Fald maa Nardus betragtes som 
den mindst vandelskende (eller vandtaalende). Det er vaerd at 
laegge Maerke til, at de alle tre er udpraegede Tueplanter. 

Hedekaerets Udseende er i Almindelighed ret broget, da ikke faa 
„blomstrende" Urter bryder „Graessernes tt ensformige Gronne. Som 
nogle af de almindeligste kan naevnes Potentilla erecta, Polygala 
serpyllacea, Succisa, Pinguicula, Viola palustris, Ranunculus flam- 
mula, Galium saxatile, Euphrasies o. fl. Af graesagtige Arter foruden 
de tre Karakterplanter findes hyppig Anthoxanthum, Luzula multiflora, 
Carex pikdifera, C. binervis, Agrostis vulgaris, A. canina, Festuca 
ovina, o. fl. Et Saerkende for Hedekaeret er endvidere, at Bunden 
er daekket med en stor Maengde Mosser, talrige saavel i Kvantitet 
som i Artsantal. De mest fremtraedende er: Hylocomia {R.loreum, 
H. proliferum, H. squarrosum og H. parietinum), Stereodon erice- 
torum, Isothecium tenuinerve, Thyidium tamariscifolium, Breutelia 
chrysocoma o. fl., og naturligvis er den allestedsforekommende Grim- 
mia hypnoides ogsaa her meget hyppig. I G. Jensens 's Rejse- 
beretning (1897) findes der mange Steder udforligere Beskrivelser 
af Mosvegetationen i dette vidt udbredte og mangfoldig nuancerede 
Plantesamfund. 

Paa bare Pletter i Bunden af dette Samfund overtradkkes 
Jorden ofte af en purpurviolet Hinde af Algen Zygogonium erice- 
torum; rimeligvis har disse Pletter vaeret under Vand i Foraars- 
tiden. 

Hedekaeret er vist det Plantesamfund paa Faereerne, som jeg 
staerkest har udpeget i min Rejseberetning, og som jeg der stadig 
kommer tilbage til, dels i dets typiske Skikkelse, dels i dets mange- 
artede Overgange til Grimmiaheden. Naar jeg saa meget har frem- 


— 79 - 

haevet det, saa ligger det i, at det har saa vid en Udbrodelse, og 
at det er af stor okonomisk Vaerdi, idet det egentlig er dette Sam- 
funds Planter, som hovedsagelig giver F0de til Fseroernes vig- 
tigste Husdyr, Faaret. Det forekommer paa alle de 0er, jeg har 
besagt, og man kan vist rolig sige paa alle Faeroerne. 
E x e m p 1 e r : 

1. Skaalefjaald, nord for Kvalbo paa Sydero; c. 250 M. o. H. ; 
Skraaning mod Syd. Nardus er Karakterplante, dog pletvis fortraengt af Juncus 
squarrosus. De hyppigste Indblandingsarter er: Potentilla erecta, Polygala ser- 
pyllacea og Galium saxatile: endvidere forekom Luzula multiflora, Antboxan- 
thum, Euphrasia sp., Selaginella, Hypericum pulchrum, Carex pilulifera, Thy- 
mus, Agrostis canina, Vaccinium myrtillus, Carex flava, C binervis, Festuca 
ovina, Pinguicula, Carex stellulala, C. panicea, Lycopodium selago, Thalictrum 
alpinum, Ranunculus flammula, Aira caespitosa, Juncus supinus, Calluna, Plan- 
tago maritima, Festuca rubra. Ret rigeligt Mos, isaer Grimmia hypnoides, Iso- 
thecium tenuinerve. Polytrichum alpinum og P. commune cubicum, saint i 
mindre Maengde Hylocomia, Thyidium, Dicranum scoparium, Polytricbum sub- 
rotundum, Nardia scalaris og Marsupella emarginata; enkelte Sphagnum-Tuer 
af S. subnitens og S. subsecundum. (Mosserne er bestemte af C. Jensen.) 

2. Hovedalens Sydside, Overgang fra Porkere, Sydero. Fladt 
Terrain med bolgeformet Overtlade. Juncus squarrosus og Nardus Karakter- 
planter; almindelige: Anthoxanthum, Potentilla erecta, Galium saxatile, Agrostis 
canina, Luzula multiflora, Euphrasia sp., Festuca ovina, Carex stellulata i Smaa- 
huller ; spredte Carex Goodenoughii, Polygala serpyllacea, Viola Riviniana, Carex 
flava og C. panicea, Pinguicula, Lycopodium selago, Aira flexuosa, pletvis Cal- 
luna og Empetruin. Mosser meget fremtraedende, isaer Sphagna (S. subnitens, 
S. tenellum), desuden Campylopus atrovirens, Amblystegium revolvens, Astro- 
phyllum hornum, Martinellia gracilis, Gymnocybe palustris, Hylocomium loreum, 
H. proliferum, Grimmia hypnoides o. s. v. (Mosserne er bestemte af C. Jensen). 

3. Dalbunden ved 0rerenge, nedenfor Skaellingfjasld, Stromo. 
Terraenet bolgeformet, svagt skraanende. Nardus, Juncus squarrosus og Nar- 
thecium Karakterplanterne ; almindelige: Calluna, Molinia, Agrostis canina, Scir- 
pus caespitosus, Potentilla erecta, Grimmia hypnoides; spredte Anthoxanthum, 
Luzula multiflora, Carex pilulifera, Lycopodium selago, Festuca ovina, Polygala 
serpyllacea, Galium saxatile, Succisa, Aira flexuosa, Vaccinium myrtillus, Orchis 
maculatus, Euphrasia sp., og af Mosser Campylopus atrovirens og Hylocomia. 

4. Oven for Selletrae paa Ostero; svagt skraanende Terrsen paa 
150—200 M. o. H. Juncus squarrosus, Nardus, Narthecium, Potentilla erecta 
og Polygala serpyllacea er Karakterplanterne; paa nogle Steder er dog Scvrpas 
ca?sjntosus og Agrostis canina dominerende; desuden noteredes: Carex panicea, 
Calluna, Empetrum, Viola palustris, Erica cinerea (sja?lden), Galium saxatile. 
Pinguicula, Festuca ovina, Leontodon, Lycopodium selago, L. alpinum, Juncus 
lampocarpus, Epilobium palustre, Vaccinium myrtillus, Sphagna, Gymnocybe 
palustris, Grimmia hypnoides o. a. Mosser. 

5. S0rvaagsvatns 0stside, Vaago. Svagt skraanende bolgeformet 
Terra?n. Nardus dominerende, pletvis aflost af Scirpus caespitosus eller Carex 
panicea; iovrigt noteredes Anthoxanthum, Festuca ovina, Leontodon. Potentilla 
erecta, Succisa, Agrostis canina, Sieglingia og mere spredt Narthecium, Calluna 
og Juncus lampocarpus. 


— 80 - 

Det kan have sin Interesse at undersoge, om dette Plantesamfund, 
Hedekaeret, ogsaa findes andetsteds, og det viser sig da, at lignende 
Samfund omtales af flere af de p. 61 naevnte engelske og skotske 
Forfattere som forekommende i den subalpine Region i Nord- 
England og Skotland. Fra Island beskriver Jonsson (1900, p. 67) 
en „Nardus-Li", som ojensynlig i mangt og meget er lig den faeroske 
Nardus-Facies, og jeg har ogsaa selv i Nordvest-Island set et lig- 
nende Samfund med Nardus som Karakterplante og har ganske 
kortelig omtalt det (Ostenfeld 1905, p. 118). Dog tror jeg, at 
det naeppe nogetsteds er saa udbredt som paa Fseroerne, og Grunden 
hertil er vist det udpraeget insulsere Klima med den store Msengde 
Fugtighed i Jordbund og Luft hele Aaret rundt. 

h. Hedeformationen (fugtig Lynghede.) 

Fra Hedekaeret har vi en jsevn Overgang til Lyngheden. Denne 
kommer frem, hvor den humussure Bund bliver endnu mindre fugtig, 
og det er mest Tilfseldet paa Skraaninger mod Syd eller Vest, saa- 
ledes som ovenfor er nsevnt. 

Rigtig Hede med Calluna og Erica som nsesten eneherskende 
Planter, kun oplivet af faa Urter og nsesten ingen graeslignende 
Planter — saaledes som vi kender saa godt fra vore hjemlige Egne 
— forekommer intet Steds paa Fseroerne. Ej heller optrseder den 
brogede, arktiske og subarktiske Hede, som spiller saa stor en 
Rolle i Island, Gronland o. s. v., og som kendetegnes ved de talrige 
Dvaergbuske (nsesten alle Ericineer), her. 

Den Hede, der findes paa Fseroerne, har uden Tvivl sin naer- 
meste Slsegtning i Heden paa Norges Vestkyst. Desvaerre existerer 
der ingen okologiske Beskrivelser af den vestnorske Hede; men 
dens Udseende kan dog tilnsermelsesvis bestemmes efter de Skil- 
dringer, som findes i nogle af O. Dahl's Afhandlinger om de plante- 
geografiske (floristiske) Undersogelser, han har gjort i Sondmore, 
Romsdal, Nord- og Sondfjord. Saaledes giver han f. Ex. i en Af- 
handling (1894, p. 40) en kort Karakteristik af „Lyngtseppet over de 
nogne Klipper" ved Kysten, der passer ret noje med fseroske For- 
hold. Han naevner Calluna som Karakterplante, omtaler derneest 
Erica cinerea og opregner som Indblandingsarter Juniperus, Poly- 
gala serpyllacea, Hypericum pulchrum, Galium saxatile, Euphrasia 
(gracilis) og Bunium flexuosum, samt de h0j'e graeslignende Arter 
Carex binervis, Luzula silvatica. Med Undtagelse af Bunium flexu- 
osum er alle disse mere eller mindre almindelige og fremtrsedende 


— 81 — 

iblandt den faeroske Hedeformations Arter. Forovrigt har allerede 
A. Blytt (1869, p. 49) givet en Liste over Karakterplanter for 
„Torvemyrene og Lyngen i de vestligste Egne", af hvis 19 Arter 
ikke mindre end 14 er alniindelige i Faeroernes Plantesamfund af 
lignende Beskaffenhed. Imidlertid er dog vist den vestnorske Kysts 
Hede mere ren Calluna-Hede end den faeroske. Detto er i alt Fald 
i ret udpraeget Grad Tilfaeldet med Hedeformationen omkring Ler- 
wick paa Shetland, af hvilken jeg fik et lille Glirnt at se under 
et nogle Timer langt Ophold i 1003. I min Notebog har jeg gjort 
folgende Optegnelser: „B0lgeformet Hojdedrag nord for Byen, Ur- 
bjaerg. Vegetationen her er virkelig Lynghede, hvor Calluna er 
staerkt dominerende. Ret alniindelige er Aira flexuosa, tardus, 
J uncus squarrosus, Festuca ovina vivipara, Scirpus ccespitosus og 
PotentiUa erect a, men disse mest i Lavninger; Galluna-Heden er 
forbavsende ren; paa lidt fugtigere Bund kommer Eriophorum 
polystachyum til, medens Calluna vedbliver; her er rigelig Sphagnum. 
Den torre Lynghede har lidt Grimmia, Dicranum og Hylocomia ; 
lidt Empetrnm findes ogsaa. Endvidere saas noget Cladonia ran- 
giferina og af andre Indblandingsarter Luzula multiflora, Carex 
binervis og Anthoxanthum. Euplirasice ses ikke i Heden, ej heller 
Erica cinerea eller Vaccinia"-. 

Hvorpaa den Forskellighed beror, som der er mellem den 
shetlandske, vestnorske — og vi tor vist tilfoje den skotske — Hede 
paa den ene Side og den fseroske paa den anden, lader sig naeppe 
afgore med Vished. Ganske vist er det fseroske Klima om mulig 
endnu mere extremt insulsert end de andre naevnte Landes, men For- 
skellen er kun ringe. En Faktor, der muligvis er af storre Betyd- 
ning, er det geologiske Underlag. I Vest-Norge og paa Shetland er 
dette for de her behandlede Egnes Vedkommende Urbjaerg og saa- 
ledes ogsaa mangesteds i Skotland (cfr. Smith's og Lewis's 
citerede Arbejder), medens det paa Faeroerne er Basalt. 

At dog dette alene ikke er det afgorende, ses af, at der i Syd- 
Island erveludviklet Calluna-Hede (cfr. Ostenfeld 1899, pp. 247—249 
og Jonsson 1905, p. 43); men her er Klimaet mindre insuloert og 
i alt Fald Vinteren adskillig haardere end paa Faerocrne. Frem- 
haeves kan ogsaa, at det regnfulde Klima og Jordbundens Art 
bevirker en hoj Grad af Fugtighed baade i Luften og Jorden, og 
at dette sikkerlig spiller en Rolle som medvirkende Aarsag til den 
faeroske Hedes blandede Karakter. 

Hedens Optraeden og Forekomst gor absolut det Indtryk paa 

Bolanisk Tid^knft. 28-Bind. C. 


Iagttageren, at den er en Formation, som ikke befinder sig rigtig 
vel paa Faeroerne og derfor er kraesen og fordringsfuld. Det, den 
fordrer, er nogenlnnde tor Bund og Sol, og begge Dele er sjaeldne 
Varer. Vi traeffer den isaer i de sydligere, lavere Dele af de storre 
0er, nemlig 0stero og Stromo, og endvidere i Egnen mellem Sand og 
Skopen paa Sando. Forovrigt kommer der mindre Pletter af Hede 
frem paa de fleste af 0erne, hvor Dalene er nogenlunde brede, 
saaledes at de lavere Dele af de sydexponerede Nordsider faar 
rigelig Sol og er nogenlunde torre. Saerdeles lidt Hede er der paa 
Sydero, hvor jeg kun i Trangisvaagdalen saa en nogenlunde typisk 


•.**. - " '-9. ^- -\- :- £**+*• " , ^g *^ 


.-"•^Wtt 


■ ;T''*s£ - : •->•"-■-•>■" -.- 


Fig. 15. Bolgeformet Hedestraekning ved Sand paa Sando. i Baggrunden Sands- 

vatn. Talrige likenklaedte Klippeblokke og Sten rager op af Plantetasppet. 

(Efter Botany of the Faeroes I.) 


Hedeplet. Paa Fuglo var der — saavidt jeg har set — slet ingen 
Hede; jeg fandt kun nogle faa Buske af Calluna paa et Par 
Klippeafsatser og saa slet ikke Erica. G. Jensen orataler (1897, 
p. 182 og 190), at paa Myggenaes og Store Dimon saa ban ingen 
Hede, „men Betingelserne for Lynghede manglede ogsaa ganske". 

Den Form af Lynghede, der findes paa Faeroerne, bor kaldes 
Galluna-Erica-cinerea Hede. til Adskillelse fra den fugtige 
Hede, som Warming og andre danske Forfattere har kaldt „Cal- 
luna-Erica-Hede" ; denne sidste er betydelig renere Lynghede og 
afviger bl. a. ogsaa ved, at det er Erica tetralix, og ikke E. cinerea, 
som optraeder. 

Imellem Lyngbuskene findes der i den faeroske Hede en Maengde 


- 83 - 

Urter og Graesser, ja til Tider kan disse faa Overvsegt i den Grad, 
at man ikke laengere bar Ret til at tale om Lynghede; vi kommer 
derved paa den ene Side over i den naeste Formation, Graeslien. 
Paa den anden Side gaar Heden som ovenfor nsevnt (p. 72) jaevnt 
over i Hedekaeret, og endelig er der Overgange fra Hede til Fjaeld- 
mark og til Grimmiahede, hvilken sidste Formation traeder i Stedet 
for den paa Fjaeldplateauerne; Lyngheden forekommer nemlig kun 
i de lavere Egne. 

Nogle Exempler vil give en Forstaaelse af den fgeroske Hedes 
Art og Udseende: 

1. Langs Siderne af Trangisvaagel vens nedre Lob, Sydero. 
Her er ret plane Partier, dannede af det af Elven medforte Materiale (Grus) og 
ikke videre torveagtige; disse Partier er delvis naesten ren Call una- Hede, 
hvis Lyngbuske er lave og tarvelige. Af Indblandingsplanter noteredes: Anthox- 
anthum, Succisa, Potentilla erecta, Luzula inultiflora, Festuca ovina vivipara, 
Scirpus caespitosus, Nardus, Empetrum, Thymus, noget Grimmia hypnoides. 
Vegetationen her er relativ ung, og Forholdene er lidet stabile paa Grund af 
Elven. 

2. Rundhellernes Sider, Terraenet nord for Torshavn (sam- 
menlign Expl. 3, p. 76). Calluna toneangivende, dernaest Empetrum; Indblan- 
dingsarter: Erica cinerea, Thymus, Galium saxatile, Potentilla erecta, Plantago 
maritima, Anthoxanthum, Festuca ovina, Leontodon autumnale, Polygala ser- 
pyllacea, Viola Riviniana, Luzula multiflora, Hypericum pulchrum, Agrostis vul- 
garis og stolonifera, Brunella, lidt Nardus, Juncus squarrosus, Viola palustris, 
Pinguicula; af Mosser Grimmia hypnoides, Hypna og Thyidium. 

3. Haugen ved Videre jde, Videro. Den sydexponerede, kun svagt 
skraanende nedre Del af Nordsiden; bolgeformet-tuet Terrain, i hvis Lavninger 
og Render Torvejorden paa Grund af et ufuldstaendigt Plantedaekke (Gampylopus 
atrovirens, Garex flava, Narthecium, Scirpus caespitosus o. fl.) titter i'rem. 
Tuerne er klaedte med Hede af Calluna, Empetrum og Erica cinerea, hvor- 
imellem findes: Nardus, Juncus squarrosus, Potentilla erecta, Anthoxanthum, 
Garex panicea, Brunella, Festuca ovina vivipara, Luzula inultiflora, Selaginella, 
Gerastium vulgare, Polygala serpyllacea, Euphrasia sp., Agrostis vulgaris og 
Leontodon. 

4. Lien langs Bordovigs Nordside ude ved Skaarene, Bord0. 
Nedenfor 100 M. er Lien helt lyngklaedt, navnlig med Calluna, men ogsaa Erica 
og lidt Empetrum. Paa Terrassen ovenfor (c. 140 M.) er Lyngta?ppet meget 
blandet med Scirpus caespitosus, Nardus og Juncus squarrosus samt Grimmia 
hypnoides: paa naeste Terrasse (c. 240 M.) er Calluna underordnet og Erica 
naesten forsvunden, medens Nardus og Grimmia er staerkt tiltagne, og paa tredje 
Terrasse (c.300M.) optraeder den saedvanlige Overgangsformation mellem Grimmia- 
heden og Hedekaeret, Lyngplanterne er borte. 

5. Terraenet ovenfor Noes Praestegaard, 0stero. Overfladefur- 
holdene ligner meget dem nord for Torshavn (se Expl. 2). Calluna og Erica 
dorninerer paa de torrere Steder, medens Lavningerne er bevoxede med Kaer- 


vegetation. 


<;* 


— 84 — 

6. Lavlandet mellem Midvaag og Sorvaagsvatn, Vaag0. For- 
holdene lig foregaaende Exempel. Tuerne er klaedte med Calluna, lidt Erica 
og Scirpus ca?spitosus o. fl. 

7. Lien i c. 200 M.'s H0jde paa Vestsiden af Ska a] efjords- 
dalen, 0stei'0. Efter C. Jensen (1897, p. 208) dannes Hovedmassen af 
Fanerogaravegetationen af Vaccinium myrtillus, V. uliginosum, Cornus suecica, 
Galluna, Empetrum, Eriophorum polystachyum, Potentilla erecta, Narthecium, 
Nardus, Rumex acetosa, Anthoxanthum, Juncus squarrosus og Scirpus caespito- 
sus; de vigtigste Mosser var Polytrichum commune og alpinum, Grimmia hyp- 
noides, Hylocomium parietinum, H. proliferurn og H. loreum, Plagiothecium un- 
dulatum, saint Diplophyllum albicans, Frullania tamarisci o. a. Levermosser. — 
Dette Exempel fra Jensens Afhandling er medtaget dels for at vise, hvilke Mosser 
der Andes i hedeagtigt Ten-sen, dels for at pege paa Vaccinierne. 

Af Exemplerne vil det fremgaa, at de Dvoergbuske, der danner 
den fseroske Hede, er f0rst og fremmest Calluna og dernsest 
Empetrum og Erica cinerea ; til de mere underordnede, men dog 
karakteristiske Bestanddele kan regnes Vaccinium myrtillus, V. uligi- 
nosum (sjgelden), Thymus serpylltim og Juniperus (meget sjaslden). 
Af karakteristiske Urter vil jeg naevne: Potentilla erecta, Cornus 
suecica, Hypericum pulchrum, Viola Riviniana, Poly gala serpyllacea 
og Galium saxatile. Blandt graeslignende Arter horer folgende 
hjemme her: Carex binervis (til Dels), Anthoxanthum, Festuca- ovina 
vivipara, Luzula multiflora o. fl. Undervegetationen i Heden bestaar 
af en talrig Msengde Mosser, saaledes Grimmia hypnoides, Hyloco- 
mia, Stereodou ericetorum, Thyidium tamariscifolium , Isothecium 
tenuinerve, Dicranum scoparium, Polytrichum alpinum og P. commune, 
endvidere Diplophyllum albicans, Ptilidium ciliare og Frullania 
tamarisci. Derimod er Likenerne af meget underordnet Betydning; 
selvfolgelig findes der Cladonia rangiferina i de flesle Hedepartier, 
men naesten altid kun som meget underordnet Bestanddel; ogsaa 
andre Cladonia- Arter og Cetraria islandica, foruden mindre iojne- 
faldende Arter, forkommer i ringe Msengde. 

De egentlige Lyngbuskes Bygning og Biologi er velkendt fra 
Warming's og andre Forskeres Undersogelser. Erica cinerea 
staar i Skudbygning nsermere Calluna end sin Slaegtning Erica 
tetralix. Frugtsaetningen er for Calluna' s og vist ogsaa for Erica's 
Vedkommende ret upaaklagelig; derimod er den mindre god hos 
Empetrum og ringe hos Vaccinierne, saint hos Cornus suecica (se 
foran, p. 42). 

Alle Hedens Blomsterplanter (Rhinantheerne undtagne) er fler- 
aarige, men forovrigt forskellige i deres Skudbygning. Stavnsbundne 
er af de naevnte Arter Potentilla erecta, Viola Riviniana, Juniperus, 


— 85 — 

Car ex binervis, Festuca ovina, Anthoxanthum og Luzida multiflora 1 ). 
Paa Overgangen mellem stavnsbundne Arter og Alter med over- 
jordiske Vandreskud stiller jeg de Arter, der har nedliggende, 
undertiden rodslaaende Skud, nemlig Calluna, Erica, Empetrum, 
Thymus, Poly gala serpyllacea og Galium saxatile; Raekkefolgen skal 
omtrentlig svare til den tiltagende Hyppighed af Birodsudviklingen. 
Endelig har de to Vaccinier og Cornus suecica underjordiske 
Vandreskud. 

Hvad Blomstringsforholdene angaar, da traeffer vi i Lyngheden 
den naturlige Formation, hvis Arter — for Faeroernes Vedkommende 
— er mest tilpassede til Insektbestovning. Vindbestovere og de lavere 
Former for Insektbestovning (aabne, oftest gule Blomster) er i 
afgjort Minoritet; i Korrelation til 0ernes Insektfattigdom staar vel 
derfor ogsaa den ringe Frugtsaetning hos flere af de naevnte Arter. 

Ovenfor blev det naevnt, at man kunde traeffe en Vegetation, 
hvori Hedens underordnede Bestanddele, dens Urter og Grsesser, 
havde Overhaand over Lyngbuskene, og at denne Vegetation maatte 
betragtes som en Overgang til Graesli ; den staar i Virkeligheden 
midt imellem Hede og Graesli og kunde maaske betragtes som et 
saerskilt Plantesamfund, idct den i en Henseende staar naermere 
Heden, nemlig ved sin i alt Fald delvis moragtige Bund, medens 
Graeslien ellers har muldet Bund. Daimidlertid de optraedende Arter 
er omtrent de samme som i Graeslien, er det bekvemmere og ogsaa 
mere berettiget at bruge dem som Adskillelsesmaerker fremfor 
Jordbundens Beskaffenhed. Men denne Usikkerhed i Valget af, 
hvor Graensen skal traekkes, giver et tydeligt Begreb om, hvor 
jaavne Overgangen e er. 

i. Graesliformationen. 

Ved Graasli forstaar jeg en Planteformation, hvis Karakterplanter 
er Gramineer, og som traaffes paa middelfugtig Bund og oftest 
har skraanende Overflade; hyppigst er Jorden muldet; men, som 
lige neevnt, kan den vaere mere eller mindre moragtig. 

H. Jonsson har i sine Vegetationsskildringer fra Island be- 
handlet denne Formation og dens naermeste Slaagtninge ret udf'0rlig, 
og hans Skildringer harmonerer godt med, hvad der findes paa 


') Hypericum pulchrum .synes at vaere stavnslmmlen, men dog med svag Ud- 
vikling af underjordiske Vandreskud; den fortjener naarmere Undersogelse 
i Naturen. Jeg har uden afgorende Resultat undersogt talrige Herbarie- 
exemplarer. 


— 86 — 

Faeroerne; saerlig den sydislandske Graesli (Jonsson 1905, p. 36 — 40) 
har 0jensynlig omtrent samme Sammensaetning som den faeroske. At 
de 10 af ham som dominerende opforte Arter er Agrostis vulgaris, 
Anthoxanthum, Festuca ovina, Brunella vulgaris, og Leontodon ogsaa 
karakteristiske for den faeroske Graesli, og de ovrige 5 forekommer 
der ogsaa, omend Trifolium repens, Geranium silvaticum og Poo, 
alpina paa Faeroerne ikke saerlig horer til i denne Formation. 

Vi traeffer paa Faeroerne Graeslien paa lignende Steder som 
Island, d. v. s. paa den nedre og mellemste, samt sjaeldnere paa den 
overste Del af Fjaeldenes Skraaninger, naar Forholdene er saadanne, 
at Vandet kan l0be hurtig bort (altsaa en ret stejl Skraaning), og 
at Jordbunden er stabil og ikke odelaegges for ofte af nedstyrtende 
Jord- og Klippemasser. Derimod har Expositionen ikke saa meget 
at sige; i de Javere Egne vil der ved Sydexposition, som oftere 
berort, dannes Hede, med mindre Haeldningen er altfor stejl; lidt 
hojere til Vejrs traeffes Graeslien hyppig baade med sydlig og nordlig 
Exposition. I Almindelighed er Graeslien staerkt odelagt af Faarene, 
der her finder deres laekreste Fode; derfor er dens Overflade oftest 
forsynet med talrige smalle Stier, der lober parallelt med Dalbunden 
og paa Afstand giver Lien et. rillet Udseende 1 ). Vel ingen For- 
mation paa Faeroerne har i den Grad lidt ved det store Faarehold 
som Graeslien, og Undersogelsen af dens Flora er i hoj Grad 
besvaerliggjort ved den taette Klipning eller Afgraesning. I sin 
naturlige Tilstand byder Lien (og den frodige Hammer) de bedste 
Livskaar for Plantevaexten, og uden Tvivl har man, for 0erne blev 
beboede, her kunnet fmde de fleste af Faeroernes kaelnere Arter, 
som nu alene har fundet et Fristed paa gunstig beliggende Hamre, 
for saa vidt som de ikke er blevne udryddede. 

Foruden denne egentlige Graesli paa skraanende Bund finder 
man hist og her en Graminevegetation af omtrent samme Karakter, 
men paa plan Bund. Betingelsen for Fremkomsten af en saadan 
Gramine-Eng er, at Jordbunden til Trods for den plane Overflade 
er middelfugtig og med let Aflob for Vand, saaledes at den ikke 
bliver sur. Paa Grund af Faeroernes kuperede Terraen er det 
naturligt, at denne Betingelse forholdsvis sjaeldent kan opfyldes, og 
derfor er de flade Graesenge ret sjaeldne; de forekommer dog 


J ) Maaske er det de samme Dannelser, som Jonsson (1. c. p. 36) omtaler som 
„Rynker". 


- 87 — 

undertiden ved Elv- og Sobredder, og vi skal i det efterfolgende 
naevne et Par Exempler herpaa. 

Der findes Graesli paa alle 0erne, men i forskellig Grad af 
Hyppighed, de nordlige Dele af Vaag0, Str0m0 og 0ster0 samt 


Fig l(i. Hammerdannelser paa Stigafjaeld paa Stromo; 

forneden og imellem de to nederste Harare ses ret stejle Graeslier. 

(Efter Botany of the Faeroes I.) 


Nordre0erne er saa stejle, at Gneslien er inindre udbredt, og 
tillige er Klimaet her barskere; paa Syder0 derimod er Graeslien 
meget udbredt, ja i den Grad, at 0en g0r et mere gront Indtryk, 
naar man ser den fra Havet, end de andre 0er. 


— 88 — 

Folgende Exempler fra mine Optegnelser kan tjene til Oplys- 
ning om Grsesliernes Samrnensaetning: 

1. Punthavn paa Trangis vaagfjordens Sydside, Sydero. Svagt 
belgeformet Straekning, hvis li0jere Partier indtages af folgende Gramineforma- 
tion: Carex binervis, Anthoxanthum og JPoientilla erecta doniinerende; desuden 
noteredes: Luzula multiflora, Galium saxatile, Agrostis stolonifera, Festuca ovina 
vivipara. Carex Goodenoughii, Nardus, Orchis maculatus, Cornus suecica, Vac- 
cinium myrtillus, Carex pilulifera, Polygala serpyllacea, o. fl. 

2. Holm i Soen i Vatnsdal, Sydero. H0J, frodig Vegetation (se p. 28). 
Carex binervis, Luzula silvatica og Eriophorum polystachyum Karakterplanter; 
desuden noteredes: Potentilla erecta, Succisa, Nardus, Anthoxanthum, Euphrasia 
scotica, Festuca ovina vivipara, Agrostis stolonifera, Polygala serpyllacea, 0. fl, 
I Bunden et frodigt Mostaeppe af Polytrichum commune, Hylocomium loreum 
0. fl. Arter. 

3. Ved 0rerenge, Str0m0. Ved Elvens Udlob i Fjordbunden ligger 
der en stor Kserstraakning, udenfor hvilken der er et Baelte af Gramineeng, hvis 
Karakterplanter er: Agrostis vulgaris, Trifolium repens og Bsllis, med folgende 
Indblandingsarter : Sagina procumbens, Leontodon, Ranunculus acer, Plantago 
lanceolata, Euphrasia borealis, Cerastium vulgare, Anthoxanthum, Brunella, Suc- 
cisa, Taraxacum sp., Rumex acetosa og Luzula multiflora. 

4. Dalbunden nedenfor Skaellingfjaeld, mellem Leinumvatn 
og 0rerenge, Str0m0. Det meste af Dalbunden indtages af Kaer og Hede- 
ka?r (se Expl. 3, p, 79); men Partiet ved Dalbundens Vandskel (c. 100 M. o. H.) er 
mosrige Gramineenge, hvis Karakterplante er Agrostis vulgaris. Iovrigt note- 
redes Trifolium repens, Festuca ovina vivipara, Luzula silvatica (uden Blomst), 
L. multiflora, Potentilla erecta, Galium saxatile, Euphrasia scotica, Bellis, Leon- 
todon, Brunella, Thymus, Ranunculus acer, Veronica officinalis, Anthoxanthum, 
Festuca rubra og Cerastium vulgare. 

5. Svagt skraanende Parti af Nolso; c. 260 M. o. H.; nordlig 
Exposition. Graesli med Agrostis vulgaris som Karakterplante; almindelig er 
Anthoxanthum, Galium saxatile og Thymus; spredte Rumex acetosa, Viola pa- 
lustris, Luzula multiflora, Festuca rubra og F. ovina vivipara, Potentilla erecta, 
Ranunculus acer, Cerastium vulgare, Euphrasia sp. Rig Undervegetation af 
Mosser, isaer Hylocomium squarrosum og H. proliferum samt Polytrichum al- 
pinum. 

6. Skraaning paa Malinsfjasld , Vider0; c. 600 M. 0. H.; meget 
blomsterrig Gra^sli (Urteli) rned Mosser, navnlig Philonotis fontana, i Bunden, 
dannet omkring et udtorret Ba?kleje. Hyppigst er Silene acaulis og Alchimilla 
filicaulis, endvidere iagttoges Alchimilla alpina, Cerastium vulgare, Saxifraga 
hypnoides, Epilobium alsinifolium, E. anagalidifolium, Sibbaldia, Sagina pro- 
cumbens, Sedum vilosum, Thalictrum, Cerastium Edmondstonii, Agrostis vulgaris, 
Festuca rubra, Veronica serpyllifolia, Anthoxanthum, Thymus o. fl. 

7. Skraaning paa Hojefjaeld, Videro; c. 40) M. 0. H. ; nordostlig 
Exposition. Graesli dannet af Agrostis vulgaris, Nardus og Anthoxanthum med 
rigelig Bundvegetation af Hylocomia 0. a. Mosser. Indblandingsarter er: Poten- 
tilla erecta, Viola Riviniana, Viola palustris, Rlechnum, Luzula silvatica, Alchi- 
milla alpina, Sibbaldia 0. fl. 

8. Ritebjaergs Skraaning, Vaago. Ovenfor de fugtigere Partier med 
Kaer og Hedekfer er der Graesli lige til Toppen, i alt Fald paa den Side, der 


- 89 - 

vender mod Sorvaagsvatn. Pletvis er Nardus den dominerende Art og pletvis 
Agrostis vulgaris, Anthoxanthum eller Festuca ovina rivipara. — 

Graeslier omtales i G. Jensen's Rejseberetning, 1S97, p. 183 (Gjoverbotn), 
p. 189 (Store Dirnon) og p. 190 (Sunnbo), saint p. 209 (Skaalefjorddalens Skraaning). 

De for Graeslien karakteristiske Graesser og grseslignende Planter 
er Anthoxanthum, Agrostis vulgaris (til Dels Agrostis stolonifera), 
Festuca ovina vivipara, Carex binervis, C. pilulifera, Luzula multi- 
flora og til Dels L. silvatica. Naesten alle disse Arter er Tuegraesser, 
hvad der er i god Overensstemmelse med den faste Jordbund, der 
ikke er videre gunstig for Udlobere x ). 

Af de talrige og meget vexlende „blomstrende" Urter, der 
findes paa Graeslierne, er folgende de hyppigste: Bell is, Trifolium 
repens, Brunella, Cerastium vulgar e, Viola. Riviniana, Leontodon, 
Poli/gala serpyllacea, P. vulgaris Ballii, Potentilla erecta, Euphrasia?,, 
Thymus, Ranunculus acer og Sagina procumbens. Ogsaa her er de 
stavnsbundne Arter i stor Majoritet, men der findes dog nogle 
{Trifolium repens, Sagina procumbens) med overjordiske Vandre- 
skud. Alle disse Urter bibringer Graeslien en Rigdom paa Farver, 
der dog — paa Grund af den ovenfor naevnte systematiske Afgraes- 
ning — ikke er saa stor, som man skulde vente sig. 

Frugtsaetningen er, for saa vidt Blomsterne faar Fred til at 
udvikle sig, for de flestes Vedkommende upaaklagelig. De fleste al 
Blomsterne er ret aabne og maa ktmne bestoves af Fluer, men 
enkelte som Thymus, Brunella og Trifolium repens (mon dennes 
Frugtsastning er god?) krasver mere langsnablede Insekter. 

Det vil ses, at en stor Del af de nsevnte Urter er de samme 
som i Heden, og dette er i endnu hojere Grad Tilfaeldet med 
Mosserne. Disse spiller en stor Rolle i deime Formation, isaar 
Hylocomia; meget almindelige og talrig optraedende er endvidere: 
Polytrichum alpinum, P. commune, Dicranum scoparium, Thyidium 
tamariscifolium, Grimmia hypnoides, Stereodon ericetorum, Cteni- 
dium molluscum, Isothecium tenuinerve og Amblystegium aduncum, 
saint af Levermosser Diplophyllum albicans, Fridlania tamarisci og 
Nardia scalaris. Likenerne er meget underordnede, ikke sjseldent 
traaffes dog Peltigera canina. 

De Former, hvorunder Graeslien optraeder, er ikke lidet for- 
skellige; de ovenanforte Exempler vil give et Indtryk heraf. Saa- 


: ) Dog har Agrostis- Arlerne Udlobere, hos A. stolonifera overjordiske og hos 
A. vulgaris underjordiske; men hos den mest almindelige Art, A. vulgaris, 
er de dog af ret underordnet Betydning. 


— 90 - 

ledes kan som saerlig Association udsondres Ca rex-bine rvis- 
Luzula-sil vatica -Associationen, der staar meget naer den 
fseroske Lynghede og paa den anden Side nser Hammervegetationen, 
som skildres nedenfor; denne Association er den, der har mest 
moragtig Bund, og til hvilken der oven for (p. 85) hentydes. Endvidere 
kan naturligvis de Grseslier, som findes hojere til Fjselds, udsondres 
fra de lavere Egnes, da flere Arter ikke gaar saa hojt over Havet 
og andre Arter kommer til; der kan saaledes tales om en alpin 
Graesli-Association. Og endelig kan den Association, som jeg 
betragter som den typiske Grsesli: Anthoxanthum -Agrostis - 
vulgar is-Associationen, optrsede i to forskellige Facies, efter- 
som det ene eller det andet Karaktergrses dominerer. 

j — m. Klippernes Vegetation. 

Med Graeslien forlader vi de subalpine Formationer af hojere 
Planter, der danner et uafbrudt Dsekke over Jordbunden, og gaar 
over til at behandle dem, hvor den nogne Bund, enten fast Klippe, 
lose Sten eller Grus, traeder frem mellem Vegetationens Bestanddele. 
Iovrigt er de Formationer, der horer ind under denne Kategori, 
vidt forskellige og falder i to Hovedafdelinger: Klippevegeta- 
tionen og Fjseldmarken. For den forstes Vedkommende beror 
det ufuldstsendige Plantedsekke paa de ugunstige edafiske Forhold, 
idet nemlig de hojere Planter ikke er i Stand til at fseste sig paa 
den nogne Klippe, men nodvendigvis krsever nogen Losjord for at 
kunne leve, enten det saa bliver i en Klippespalte eller paa en 
Klippeafsats. I Fjseldmarken er det derimod mere de ublide kli- 
matiske Kaar, isaer Vind, som er Skyld i, at kun faa, saerlig haard- 
fore og tilpassede Arter kan friste Livet der. 

Om begge disse Plantesamfund, saavel som om Greeslien, 
gselder det, at de forekommer baade i de lavere Egne og til 
Fjselds; de passer for saa vidt ikke ind under den Hoved- 
afdeling, hvori vi befmder os: subalpine Formationer. Naar jeg 
alligevel har behandlet Grseslien her og ligeledes vil behandle 
Klippevegetationen, da ligger det deri, at disse Samfund er rigeligst 
og bedst udviklede i de lavere Egne, og at deres Udseende hojere 
til Fjselds ikke er vsesentlig afvigende, men kan betragtes som blot 
en Depauperation af de lavere Egnes Type. Hovedgrunden til denne 
store Overensstemmelse er at soge i, at de ydre Kaar, isaer hvad Lyset 
og dermed folgende Insolations-Varme angaar, paa Grund af disse 
Plantesamfunds Forekomst paa skraanende Bund er temmelig ens, 


— 91 — 

selv om Hojden over Havet er forskellig; thi det, der her er det 
afgorende, er Stedets Exposition og ikke dets Hojde. 

Med Fjaeldmarken er det anderledes; det er en alpin Forma- 
tion, som paa Faeroerne sjaeldnere forekommer i de lavere Egne; 
den har ret udpraeget sit Hjem paa Fjaeldenes flade Plateauer og 
er altid tilstcde der, enten vi befinder os paa de lavere Plateauer 
(2—300 M. o. H.) eller paa de hojeste Fjaelde (7—800 M.); det er 
derfor naturligt at vente med Behandlingen af denne Formation 
til naeste Hovedafdeling og ikke forst her omtale de faa og lidet 
typiske Fjaeldmarker i de lavere Egne og saa senere komme tilbage 
til samme Samfund igen. 

Klippevegetationen er et Begreb, som omfatter flere for- 
skellige Formationer, der danner en kontinuerlig Raekke fra den 
naesten kun Liken-klaedte lodrette Klippevaeg til den frodige Gjov, 
hvis Afsatser i den Grad bugner af Vegetation, at „Graest0rven K 
haenger udover Kanten og naar ned til den naeste Afsats. En 
saerlig Formation af Klippevegetation, Strandklippeformationen, er 
behandlet foran (p. 58). 

Som karakteristisk for Klippevegetationen? Livskaar 1 ) er at 
fremhseve, at de Planter, der lever paa Klipperne, maa kunne taale 
en meget betydelig Variation i Temperatur og tillige vaere mod- 
standsdygtige overfor periodisk Udtorring. Hvad Temperaturen 
angaar, da er det jo en Folge af Klippens Konfiguration, at Insola- 
tionen ofte kommer til at virke meget staerkt, nemlig naar Sol- 
straalerne traeffer den skraanende Overflade med en Vinkel, der er 
90° eller naer derved. Dette vil kunne indtraeffe paa sydexponerede 
Klippesider. Paa den anden Side vil nordexponerede Klippevaegge slet 
ikke traeffes direkte af Sollysets Straaler, men kun modtage diffust Lys. 
Det er derfor naturligt, at Klippevegetationen i endnu hojere Grad end 
Graeslien er forskellig efter Stedets Exposition. Dette gentagne Gange 
berorte Forhold med Expositionens Betydning for Vegetationen er 
fremhsevet af naesten alle Forfattere, som har skrevet om de nord- 
lige Egnes Plantesamfund (Warming 1888, Hartz 1895, Rosen- 
vinge 1897, Kjellman, Gunnar Andersson 1900, Kihlman, 
Vestergren 11)02, Hess elm an 1905, o. fl.), og det er for Faer- 
oernes Vedkommende fremhsevet af G. Jensen (1897, p. 105, 192 
o. fl. Steder) og af mig (Ostenfeld 1901, p. 27, 33, 35 o. fl. Steder). 

Ogsaa den meget varierende Vandtilforsel staar i naer Forbin- 


») Gfr: E. Warming: 1895, pp. 183— 185, og Alb. Nilsson, 1S99, p. 93 o. fig. 


— 92 — 

delse med Insolationen. Paa Sydskraaningerne vil Solvarmen hurtig 
faa Vandindholdet i Jorden sat betydelig ned, og naar der ikke 
stadig er ny Tilforsel, hvad der oft.e vil vaere umuligt paa frem- 
springende Klippepartier (fraset Regn), vil Jorden til Tider kunne 
blive meget tor, og de paa saadanne Pladser voxende Planter maa 
folgelig vgere tilpassede til at kunne udholde en periodisk Udtorring. 
Nordskraaninger derimod vil i et Land som Fseroerne altid vaere i 
Besiddelse af en ikke ringe Jordbundsfugtighed. 

Men forovrigt er der stor Forskel paa hver enkelt Klippespaltes 
eller Klippeafsats's Vandrigdom, varierende efter Losjordens Msengde, 
Tillobsforholdene o. a. lokale Aarsager. 

Medens det for de t'oregaaende Plantesamfunds Vedkommende 
liar vaeret Mosser og Blomsterplanter, sserlig de sidste, som har 
dannet den integrerende Del af Plantedsekket, maa vi for Klippernes 
Vedkommende medtage Likenerne og delvis Algerne. Desvserre er 
mine Kundskaber om disse Planter, ligesom om Mosserne, meget 
fragmentariske, og mine Optegnelser faa og ufyldestgorende, saa- 
ledes at den folgende Fremstilling bliver ufuldstaendig og man- 
gelfuld. 

Naar man vil vinde lidt Oversigt over Klippevegetationens 
Elementer, maa man forst. gore sig klart, at den Vegetation, man 
ser paa en Klippeafsats, -Skraaning eller -Veeg, ornfatter Planter 
levende under vidt forskellige Kaar. Der er Likener, Alger og 
Mosser, som er fsestede til den nogne Klippes Overflade 
(Schimper's Lithofyter), og der er Mosser og Blomsterplanter, 
som voxer i Revner eller paa Afsatsernes Overflade, med 
andre Ord paa Steder, hvor der har samlet sig Losjord, dannet af 
Klippens Forvitringsprodukter og formuldede Planterester. 

1 (j). Den nogne Klippes Plantevsext, den egentlige 
Lithofy tformation, bestaar udelukkende af Kryptogamer, hoved- 
sagelig af en Maengde Likener, hvortil knyttes nogle Mosser og 
— isser paa Steder, hvor Vandet risler ned over Klippevaeggen — 
nogle Alger. „De sorte Striber", som saa hyppig ses paa Faer- 
oernes Klipper, er dannede af forskellige Alger, bl. a. Stigonema- 
Arter, som er mere eller mindre likeniserede. Ogsaa Mosserne 
ynder for de flestes Vedkommende de Steder paa Klippen, hvor 
Vandtilforslen ikke er altfor ringe; men forovrigt optager disse saa- 
vel som Likenerne Hovedmaengden af deres Vand fra Luften. 

Likenerne danner et naesten fuldsteendigt Overtrsek over Klip- 
pen, et Overtraek, hvis Farve gaar fra naesten sort til naesten hvidt 


— 93 — 

og soni oftest spiller i alle mulige Nuancer af Graat. Skorpelike- 
kenerne er de mest udbredte, isser Sleegterne Lecanoru (L. tartarea, 
L. atra o. a), Lecidea, Placodium og Squamaria (S. gelida) og 
Buellia; men ogsaa bladformede Likener er blandt Lithofytvegeta- 
tionens Karakterplanter; almindelige er saaledes Parmelia saxatilis. 
XanthoHa parietina aureola og Gyrophora {cylindrical . — De hyp- 
pigste litbofile Mosser er Andrecea petroyhila og Gri?nmia -Artev 
(G. fascicular is, G. acicularis, G. heterosticha , G. apocarpa o. fl.); 


Fig. 17. Et Parti af Kirkeboiejn paa Str0m0; den faste Klippe trader her frem 
ntesten overalt og er dtekket af en typisk Lithofytvegetation, mest Likener. 

(Efter Foto. af Forf.) 


men en stor Maengde andre Arter kommer ogsaa til, isser paa 
fritliggende Sten og i Ur, hvor Livskaarene er bedre (Planterne 
mere beskyttede). 

Som karakteristiske for fritliggende Sten skal blot naevnes 
Antitrichia curtipendula og Isothecium myosuroides, samt den sjaeldne 
Hedivigia albicans 1 ) — Af Alger er der kun Grund til at standse 


*) C. Jensen liar velvilligst givet mig f0lgende fuldstaendige Liste over Mos 
Lithofyter paa Faei'oerne: 


Frullania fragilifolia 

— Jackii 
Lejeunea calcarea 
Radula connnutata 
Porella Thuja 

— rivularis 


Hygrobiella laxifolia 
Metzgeria furcata 
Pottia crinita 
Blindia acuta 

Weissia maritima (Strandklipper) 
— americana 


— 94 — 


ved Trentepohlia aurea, som er hyppig paa Klippevaegge, hvor 
Lyset er ringe (i Grotter og Sprsekker). 

Lithofytvegetationen er meget udbredt paa Fseroerne, da det 
ri0gne Fjaeld saa overordentlig hyppig trseder frem, forst og frem- 
mest som mere eller mindre stejle Klippevsegge, men desuden ogsaa 
som ret flade Partier paa Fjeeldplateauerne, hvor Vinden har fjsernet 
de lose Forvitringsprodukter (se Fig. 17). I al Almindelighed kan 
det siges, at den er sserdeles frodig udviklet, hvad der uden Tvivl 
staar i Sammenhseng med den store Luftfugtighed, den stadige og 
rigelige Nedbor og den forholdsvis ringe Insolation. 

2(k— m). Klippevegetation afhojere Planter (Chomo- 
f y t e r). De Planter, der voxer i Klipperevner, kalder A. F. W. S c h i m - 
per (1898, p. 193) for Chasmofyter. Max Oettli (1905), der i 
Schweiz har studeret Klippevegetationens 0kologi, sammenfatter 
Ghasmofyterne og Klippeafsatsernes Planter under Begrebet Gho- 
mofyter, der modstilles Lithofyterne (1. c. p. 13). Begge disse 
Kategorier tilsammen kalder han igen Klippeplanter eller Petro- 
fyter, der karakteriseres som „alle de paa Klippevaegge eller Blokke 
voxende Planter, der er i Stand til, som de forste af deres Slags, 
at bebo Klippen, og som i Udbredelse eller Bygning viser en mere 
eller mindre udprseget Afhsengighed af Klippen som Underlag." 
Ghomofyterne definerer han som de Petrofyter, „cler kun kan 
voxe paa den Klippebund, hvor der har samlet sig Detri- 
tus, enten det saa er i Spalter eller paa Klippeover- 
fladen". Da hans Betragtninger over Klippebundens Ejendomme- 
ligheder som Voxeplads har Gyldighed ud over det af ham undersogte 


Orthotrichum rupestre 

Zygodon viridissimus v. rupestris 

Glyphomitrium polyphyllum 

— Daviesii 
Grimmia fascicularis 

— heterosticha 

— affinis 

— acicularis 

— trichophylla 

— pulvinata 

— funalis 

— torquata 

maritima (Strandklipper) 

— apocarpa 

— gracilis 


Grimmia alpicola v. rivularis 
Andresea petropliila 
Hypnum rusciforme 

— viride 
Lesquereuxia patens 
Isothecium myosuroides 

— viviparum 
Heterocladium yieteropterum 
Stereodon resupinatum 
Porotrichum alopecurum 
Fontinalis antipyretica \ (Vand- 

— gracilis / lithofyter) 
Antitrichia curlipendula 
Hedwigia albicans. 


— 95 — 

Ornraade, vil jeg her ngevne nogle af de vigtigste, som jeg dog 
sammenstiller paa en noget modificeret Maade: 1) Paa Grund af 
Klippens Fasthed vil der altid vrere nogne Pletter, idet kun Afsatser 
og Revner metl Losjord kan huse Blomsterplanter. 2) Enhver 
enkelt Plads har sin soeregne Jordfugtighedsgrad; man kan saaledes 
f. Ex. ved Siden af en meget fugtig Spalte finde en ganske tor. 
3) Klippens Stejlhed bevirker, at 0delaeggelse af Rodder eller 
anden Beskadigelse ofte forekommer — i det hele, at Voxepladsen 
ofte er lidet stabil. 4) Paa Grund af Klippens Stejlhed kan klima- 
tiske Faktorer virke srerlig staerkt: Vind, Lys, Varme (Expositionens 
store Betydning) og Kulde (ingen Snedsekning). 5) Endelig er Klippe- 
planterne i Folge deres Voxeplads's Utilgsengelighed beskyttede mod 
Afgreesning, mod Nedtrampning, men paa den anden Side afskaarne 
fra at blive godede (herfra maa dog undtages Fuglebjeerge, se 
senere). 

De her ncevnte og andre Faktorer paatrykker naturligvis de 
aegte Klippeplanter et vist Praeg; vi vil saaledes finde, at de gserne 
har dybtgaaende og kraftige Rodder, at Stavnsbundethed er almin- 
delig, at der er mange Sukkulenter. og at Individerne ofte over- 
rasker ved deres Kraft og Hojde. Men paa den anden Side er de 
ydre Kaar for Klippeplanterne saa lokalt forskellige, at Ghomofyterne 
slet ikke kan danne en naturlig Enhed i samme Stil som Planterne 
i en Hede, et Kser o. s. v. 

Sserlig bor fremhoeves, at den af alle Faktorer, der virker 
stserkest og forst og fremmest betinger Forekomsten af de forskellige 
Plantesamfund — forudsat samme geo- og topografiske Beliggen- 
hed — , nemlig Vandet, er saa uhyre variabel i Klippevegetationen. 
Det vil derfor vsere naturligst at forsoge at gruppere de forskellige 
Klippesamfund efter Vandrigdommen i Bunden, ligesom jeg har gjort 
ved de andre Sam fund : men der er hertil at sige, at det for Klippernes 
Vedkommende er meget vanskeligere, da saa forskellig Vandmaengde 
kan optroede Side om Side. Klager man over, at et kuperet Land- 
skab som det fseroske er lidet oversigtligt, fordi Formationerne 
atter og atter afloser hverandre, saa gselder denne Klage i endnu 
hojere Grad Klippevegetationen, der kan sammenlignes med en 
broget Mosaikindlsegning i en ensartet Grundmasse (det faste Fjseld). 

Nogle Inddelinger kan imidlertid gores, og det ligger da lige 
for, at benytte dem, der har Navne hos Befolkningen. Disse 
Benasvnelser er imidlertid udelukkende dannede efter de topografiske 
Forhold, saa det er ikke altid, at de passer paa de botaniske; 


96 — 


men til en vis Grad kan de dog bruges. De stejie Klippevsegge 
er i Almindelighed sammensatte af skiftevis lodrette og vandrette 
eller skraa Stykker, saaledes at deres Kontur set fra Siden bliver 
en Zigzaglinie; denne Form skyldes deres geologiske Bygning: 


Fig. 18. Gjoven ved Vestmanhavn; i Bunden l0se Klippeblokke, hvorunder et 

lille Vandlob skjuler sig; begge Sider fiodig planteklaedte; til hojre ses Blade 

af Angelica. (Efter Botany of the Faeroes I.) 


Basaltlag paa Basaltlag. De fremspringende Partier kaldes ,Harare", 
og ovenpaa en saadan Hammer er der samlet en storre eller mindre 
Maengde Losjord; er der forholdsvis licit, bliver Hamrens Over- 
flade ret plan: en Klippeafsats; er der derimod megen Jord, bliver 
Overfladen skraanende: en „Bra3kke", en lille Li (se Fig. 16), og i 


— 97 — 

de nedre Dele af Fjseldene er denne Udvikling geerne naaet saa 
vidt, at den lodrette Klippevaeg er helt dsekket, og vi liar faaet en 
jaevnt skraanende Fjaeldside, en storre Li. Klippevegetationen h0rer 
hjemnie paa den lodrette Fjaeldside med dens Revner og smaa 
Afsatser; de andre Former har saa megen Lesjord, at der har 
indfundet sig andre Plantesamfund. Det vil nu let forstaas, at der 
paa en Klippeafsats med nogen Losjord og gunstige Fugtigheds- og 
Insolationsforhold kan blive en Voxeplads som har endnu flere 
Fordele for Planterne end Grseslien (sammenlign p. 86), en „Driv- 
baenk" saa at sige. 

Der er en anden sserlig Klippedannelse, der har Navn i Folke- 
sproget; det er Gjov. Ved en Gjov (se Fig. 18) forstaas en stor 
Klippespalte eller Revne, ofte af en betydelig Lsengde; den er gserne 
saa stor, at Mennesker kan fserdes i den, og ofte lober der i dens 
Bund en lille Elv, dannet af det nedsivende Vand. Gjovens Sider 
er at betragte som to Hamre, der er stillede tset op mod og paral- 
lel med hinanden; det, der er sseregent for dem, er, at de netop 
ved denne Stilling forhindrer en for staerk Insolation og en for staerk 
Udtorring; de byder derfor paa saerlig gunstige Kaarfor Vegetationen. 
I Virkeligheden er ogsaa Hamre og Gjove de Steder paa Fser- 
oerne, hvor Vegetationen naar sin yppigste Udvikling. Her maa dog 
ikke glemmes den tidligere pointerede og ogsaa af Oettli (se p. 95) 
nsevnte Fordel, disse Steder har, nemlig deres Utilgsengelighed for 
Afgrsesning. 

Fra et botanisk Standpunkt kan vi tage Hamre og Gjove under 
et og maa drage Adskillelsesmaerkerne efter Lys, Exposition og 
Fugtighed. Vi faar da 1) en mork og fugtig Hammer eller Gjovside, 
2) en fugtig, nordexponeret, 3) en middelfugtig, ofte sydexponeret *) 
og endelig 4) en tor, sydexponeret. Den middelfugtige, gunstig expo- 
nerede Hammer eller Gjovside vil , som rimeligt er, huse den 
frodigste Vegetation og den fugtige nordexponerede vil vsere karak- 
teriseret ved sin Rigdorn paa Mosser, endelig vil den torre, syd- 
exponerede og den morke, fugtige vsere hinandens Mosaetninger; paa 
den forste af dem vil der trives de mest typiske Klippeplanter med 
staarkt udtalt Xerofy t-Praeg ; medens den sidste vil vsere Skjulested 
for nogle Mosser, nogle Luftalger og nogle faa Blomsterplanter. 

1) Vi begynder med den morke og fugtige Gjov og tager 


*) Naar Expositionen er mere ostlig eller vestlig, vil lokale Forhold vsere 
afgorende for Fugtighedsgraden og dermed for Vegetationen (eft:. C. Jensen, 
1897, p. 192, og Ostenfeld 1901, p. 33). 

Botanisk Tidsskrift 28. Bind. 7 


— 98 — 

som Exempel f0lgende Notitser fra min Dagbog: „En lille, meget 
vaad og ret mork Gjov med nordlig Exposition, Kvan- 
haugens Sydside, Sydero. Rigeligt, nedsivende Vand. Inderst 
voxer kun Mosser, dernsest kaempemaessige, ranglede Exemplarer af 
Cochlearia officinalis, endvidere Epilobium alsinifolium, Saxifraga 
stellaris, S. nivalis, S. liypnoides og S. ccespitosa, Seduni rhodiola, 
Ranunculus acer, Oxyria, Poa alpina vivipara, Festuca ovina vivi- 
para, Montia og Stellaria media — alle i store, langstrakte Individer ; 
lamgere ude, hvor der er mere Lys og mindre Fugtighed, andre, 
saedvanlige Gjov- og Hammerplanter". En Del af disse Planter er 
de sainme Arter, som findes i Mostseppet ved Bseklob (se p. 69), 
saaledes Epilobium, Montia og Saxifraga stellaris; andre er typiske 
Klippearter (Oxyria, Sedum rhodiola, Saxifr. nivalis, S. liypnoides, 
S. ccespitosa), og atter andre er allestedsnaervserende. 

2) Rigere paa Arter er den fugtige, nordexponerede 
Hammer eller Gjovside. Ogsaa her spiller Mosseme en stor 
Rolle ; men da jeg desvaerre ingen Prover bar hjembragt, kan jeg ingen 
Lister give, men maa henvise til Jensen's Rejseberetning. Som 
Exempel kan en nordvendende, middelfugtig Hammer paa Syd- 
siden af Hovedalen paa Syder0 tjene. Den havde en meget 
rig Mosvegetation, i hvilken Blomsterplanter og Bregner stod i stor 
Frodighed. Hymenophijllnm var almindelig baade imellem Mosserne 
og som store, naesten rene Puder. De mest almindelige Blomster- 
planter var Sedum rhodiola og Luzula silvatica. 

Desuden noteredes folgende: Ranunculus acer, Aspidium tilix mas og A. 
dilatatuni, Athyrium filix foemina, Cystopteris, Oxyria, Polypodium vulgare, 
Anthoxanthum, Saxifraga stellaris, Festuca ovina vivipara, Juncus trifidus, Hie- 
racia spp., Alchimilla alpina, Blechnum, Carex binervis og C. rigida, Taraxacum 
croceum, Rumex acetosa, Angelica silvestris, Festuca rubra, Succisa pratensis, 
Cerastium vulgare og Poa pratensis — ialt 19 Blomsterplanter og 7 Bregner. 

Hertil kan sluttes en Hammer med nord0stlig Expo- 
sition ved Bordevig paa Bord0; den afviger ved sin noget 
gunstigere Exposition og ved sin ringere Fugtighed og naermer sig- 
staerkt til naeste Kategori. 

Den lange Liste over de iagttagne Arter indeholder folgende Navne: 
Rumex acetosa, Cystopteris, Silene acaulis, Luzula silvatica, Angelica, Saxifraga 
stellaris, Cardamine silvatica, Sedum rhodiola, Festuca rubra, Alchimilla alpina,. 
Thalictrum alpinum, Cerastium vulgare, Stellaria media, Montia. Ranunculus acer, 
Anthoxanthum, Festuca ovina vivipara, Hieracium Hartzianum, Saxifraga caespi- 
losa, Poa glauca, Luzula spicata, Euphrasia sp., Sagina procumbens, Epilobium 
palustre, Aira ca?spitosa alpina, Poa trivialis, Aira flexuosa, Luzula multiflora,. 
Juncus triglumis, Alectorolophus sp., Armeria, Plantago maritinia, Epilobium. 


( J9 — 


alsinifolium, Thymus, Viola Riviniana, Hymenophyllum, Empetrum. Calluno, 
Succisa, Agrostis stolonifera, Pinguicula, Epilobium lactifloruin , Polypodium 
vulgare, Agrostis vulgaris, Aspidium filix mas, Lychnis flos cuculi, Leontodon. 
Taraxacum sp. og Garex pulicaris — iall 46 Blomsterplanter og 3 Bregner. 

3) Som horende til de middelfugtige, gunstig expone- 

rede Ham re og Gjovsider (se ogsaa Fig. 19) betragter jeg de to 

bekendteste Gjove paa Foeroerne, nemlig Gjoven ved Vestmanhavn 

paa Stromo og den ved Vaag paa Sydero. De forlober naermest i 

nord-sydlig Retning, ikke i 0st-vestlig og har folgelig en Vest- og en 


Fig. 19. Frodig Vegetation (Lychnis o. a.) paa en fugtig Hammer ovenfor 
Trangisvaag paa Sydero. (Efter Foto. af Prof. Warming.) 

0st-Side; men da Fugtighedsforholdene er seerdeles gunstige, tror 
jeg, det er rettest — uagtet de ikke er sydexponerede — at hen- 
fore dem til denne Afdeling, der omfatter Fteroernes frodigste 
Plantelokaliteter, hvor Blomsterplanter og Mosser naar deres rigeste 
Udvikling. De lange Lister paa Blomsterplanter vil give et Indtryk 
heraf, som forstserkes ved G. Jensen's Angivelser (1897, p. 191) 
af Artsantallet af Mosser; i Gjoven ved Vaag noterede han 99 Arter 
eller omtrent en Tredjedel af Foeroerncs hele Mosflora og i Gjoven 
ved Vestmanhavn 87 Arter. 


— 100 — 

Gjoven ved Vaag paa Sydero; meget frodig Vegetation, en Ba?k lober 
i Gjovens Bund. Spiraea ulmaria, Ranunculus acer, Aspidium filix mas, Athy- 
rium filix foemina, Gystopteris, Polypodium vulgare, Rumex acetosa, Festuca rubra. 
Luzula silvatica, Sedum rhodiola, Geranium silvaticum, Bellis, Poa pratensis, 
Angelica silvestris, Epilobium alsinifolium, E. paluslre, E. montanum, Sagina 
procumbens. Cerastium vulgare. Saxifraga hypnoides. Hieracia spp. 1 ), Anthox- 
anthum, Holcus lanatus, Galtha (i Gjovens Bund i stor Mamgde), Alcbimilla fili- 
caidis, Saxifraga stellaris, Gardamine pratensis, G. silvatica, Agrostis vulgaris, 
Luzula multiflora, Potentilla erecta, Succisa, Lychnis, Plantago lanceolata, Festuca 
ovina vivipara, Oxyria, Ranunculus repens, Equisetum silvaticum, Rumex dome- 
sticus, Epilobium angustifolium, Rubus saxatilis, Aspidium dilatatum, Blechnum, 
Botrycbium, Vaccinium myrtillus, Hymenopbyllum, Alcbimilla alpina, Gochlearia 
officinalis, Linum o. fl. Arter, som egentlig borer til i den tilgramsende Vege- 
tation. Det er ialt 41 Blomsterplanter og 8 Bregner. 

Endnu rigere er Gjoven ved Vestmanhavn (se Fig. 18 og 20). De 
almindeligste Arter var: Luzula silvatica, Ranunculus acer, Rumex acetosa, 
Saxifraga stellaris, Saxif. hypnoides, Festuca ovina vivipara, Spircea ulmaria. 
Alchimilla alpina, Geranium silvaticum, Sedum rhodiola, Aspidium f,lix mas 
og Cystopteris; de andre iagttagne Arter var: Angelica silvestris, Geum rivale. 
Bubus saxatilis, Epilobium montanum, Hieracium Ostenfeldii, Gardamine silva- 
tica, Poa trivialis, Garex flacca, Athyrium filix foemina, Aspidium dilatatum. 
Hymenophyllum, Anthoxanthum, Festuca rubra, Holcus lanatus, Poa nemoralis, 
Gerastium vulgare, Alchimilla filicaulis, Viola Biviniana, Polypodium vulgare. 
Epilobium palustre, E. alsinifolium, Galtha (mest i Bunden), Taraxacum croceum, 
Aira flexuosa, Banunculus repens (i Bunden), Bumex obtusifolius (i Bunden), 
Oxyria, Aira caespitosa alpina, Lychnis, Succisa, Alectorolophus sp., Sagina pro- 
cumbens, Plantago maritima, Agrostis vulgaris, Veronica officinalis, V. serpylli- 
folia, Plantago lanceolata, Hypericum pulchrum, Pinguicula, Leontodon, Draba 
incana, Cirsium palustre (i Bunden), Draba hirta, Blechnum, Equisetum silvati- 
cum, Vaccinium myrtillus, Polygala serpyllacea og Brunella (de sidste 5 foroven 
ved Gjovens Rand); i alt 52 Rlomsterplanter og 8 Rregner. 

Aldeles lignende Vegetation, men dog uden et saa staarkt Praeg af Frodig- 
hed over hver enkelt Art, fandtes i Gjoven ved Selletraj paa 0ster0. 
Ogsaa den bar en Baek i Bunden; Spalteretningen er omtrent 0st— Vest, og 
den sydexponerede Nordside baerer folgende mange Arter: Luzula silvatica. 
Blechnum, Succisa, Hieracium cordifrons, Leontodon, Angelica, Alchimilla alpina, 
A. faeroensis, Bumex acetosa, Epilobium angustifolium (i rigelig Maengde), Hype- 
ricum pulchrum, Thymus, Alectorolophus minor, Festuca ovina vivipara, Galluna, 
Geranium silvaticum, Polygala vulgaris Ballii, Festuca rubra, Anthoxanthum. 
Agrostis vulgaris, Garex pulicaris, Euphrasia scotica, Silene acaulis, Epilobium 
palustre, Holcus lanatus, Banunculus acer, Plantago lanceolata, Nardus, Pingui- 
cula, Gerastium vulgare, Thalictrum, Epilobium alsinifolium, Sagina procumbens, 
Saxifraga stellaris, Luzula multiflora, Viola Biviniana, Linum, Trifolium repens, 
Poa glauca, Veronica officinalis, Luzula spicata, Plantago maritima, Taraxacum 
sp., Luzula campestris, Sedum Bhodiola, Polypodium vulgare, Potentilla erecta. 
Aspidium filix mas, Poa pratensis, Gystopteris, Alectorolophus groenlandicus, 
Spiraea ulmaria, Oxyria, Aira caespitosa alpina, Draba incana, Brunella, Juncus 
triglumis; ialt 53 Blomsterplanter og 4 Bregner. 


1 ) H faeroense, H. peramplum. 


— 101 — 

En Vegetation, der staar de frodige Gjoves meget nser, og som 
forst og fremmest udmaerker sig ved sin enorme Individrigdom og 
ogsaa Artsrigdom af Mosser, er den, som forekoinmer i Uren. 


Fig. 20. Et Parti af den ene Vaeg i Gjoven ved Vestmanhavn; 
I'M iiven ses Bregner og lurneden bl. a. Geranium silcaticum og Angelica, 

(Ef'ter Koto, af Dr. F. Borgesen.) 


— 102 — 

Ved Ur forstaas jo de nedstyrtede, hulter til bulter liggende Klippe- 
blokke, der findes ved Foden af stejle Klippeveegge. Saadanne Ure 
byder gode Betingelser for Mosvsext, da der altid vil vsere ret godt 
Ly mod for stterk Insolation imellein Klippeblokkene. Endvidere 
liar Uren det tilftelles med Klippevaegge, at der er forholdsvis lidt 
Losjord, da den forsvinder i Hullerne mellein Blokkene, og at den 
er ret besvserlig tilgaengelig for Faarene. 

Forst naar en Ur er bleven gammel og har vaeret bevoxet i 
lsengere Tid, dannes der — isaer ved Formuldning af de store Mos- 
puder — tilstrsekkelig Jord til, at Blomsterplanterne kan faa Over- 
taget og danne andre Plantesamfund, f. Ex. Graesli. I de forud- 
gaaende Stadier vil Plantevsexten vaere meget lig Gjoves og Hamres. 
Her kommer ogsaa i Betragtning, at Uren er lidet stabil, da der 
stadig styrter nye Klippeblokke ned og dels odelsegger den for- 
liaandenveerende Vegetation, dels selv moder frem som „ny Jord". 
— Et Exempel paa en Ur's Vegetation vil vise, hvor lig den er 
Gjovenes. 

Paa 0stsiden af'Nolso er der en ret storslaaet Urdannelse 

ved Foden af den 200—300 M. hoje Bjsergmasse, der danner 0ens 

sydlige, storre Halvdel (se Fig. 21). En Del af denne Ur er beboet 

af Lunder, og Vegetationen har derved faaet et Saerpraeg, der er 

berort i det foregaaende og ogsaa vil blive omtalt under Fugle- 

bjsergenes Vegetation. 1 den Del af Uren, hvor Lunderne ikke 

haekker, er der et meget frodigt Mostseppe, der efter hjembragte 

Prover indeholdt i alt Fald de nedenfor neevnte Arter, og i dette 

Tseppe stod en rig Flora af hojere Planter, af hvilke Oxi/ria, 

Rumex acetosa og Festuca rubra var de almindeligste. 

De 0vi'ige noterede Alter var folgende: Poa trivialis, Saxifraga caespitosa, 
Cerastium vulgare, Cystopteris, Draba incana, Polypodium vulgare, Sagina pro- 
cumbens, Stellaria media, Taraxacum sp., Epilobium alsinifolium, E. lactiflorum, 
E. montanum, Cardamine silvatica, Poa glauca, Agrostis vulgaris, Sedum rbodiola, 
Poa alpina, Veronica serpyllifolia, Festuca ovina vivipara, Alchimilla fdicaulis, 
Poa annua, Euphrasia sp., Veronica officinalis og Cerastium tetrandrum; ialt 25 
Blomsterplanter og 2 Bregner. 

I de hjembragte Mosprover var folgende Arter de talrigst 
reprsesenterede : Fndlania tumarisci, Metzgeria furcata, Sphagnum 
subnitens, Polytrichum urnigerum, Grimm ia hypnoides, Isothecium 
tenuinerve, Hylocomium squarrosum, H. triquetrum, H. proliferum, 
Stereodon ericetorum. 

De ovrige Arter var: Diplophyllum albicans, Jungermannia quinquedentata, 
Lejeunea patens, Radula commutata, Plagiochia asplenioides, Fegatella conica; 


— 103 — 

Astrophyllum hornum, A. Seligeri, Glyphomitrium polyphyllum, Weissia mari- 
tima, Polytrichum juniperinum, Griiuiuia gracilis, G. fascicularis, Hypnum seri- 
ceum, H. Stockesii, Plagiothecium undulatum, Isothecium myosuroides, I. vivi- 
parum, Stereodon resupinatmn, Thyidium tamariscifolium. 

Mosserne viser det samme som Blomsterplanterne : et meget 
uensartet og blandet Selskab, og dette skyldes Lokaliteternes ujaevne 
Overflade, hvor det ene Sted er t0rt og varmt, det andet fugtigt 
og morkt o. s. v. 

4) Paa den sidste Type, den torre, sydexponerede 
Hammer, bar jeg et Par Exempler. Forst vil jeg beskrive Vegeta- 


Fig. 21. Ur paa 0stsiden af Nolso. (Efter Botany of the Faeroes I). 

tionen paa sydvestexponeredeHamre paa Fugle i c. GOOM. 

o. H. ; de var lyse og ret torre, med en frodig Vegetation af Blomster- 

planter, hvoriblandt mange hojnordiske Arter paa Grund af den 

hojtliggende Lokalitet ; derimod var der naesten ingen Mosser, hverken 

hvad Arter eller Individer angaar; mest fremtrsedende var der, som 

overalt paa Fgeroerne, Grimmia hypnoides. De almindeligsteBlomster- 

planter var Alchimilla alpina, A. fceroensis, Oxyria, Sed/u/i rho- 

diola, Silene acaulis, Suxifraga ccespitosa og S. hypnoides. 

Desuden saas: Alchimilla lilicaulis, A. Wichurae, Cerastiuiu alpinum(?), 
Polygonum viviparum, Salix herhacea, S. glauca, Dryas octopetala, Thymus, 
Papaver radicaturn, Aira llexuosa inontana, Luzula spicata, Festuca ovina vivi- 
para, Saxifraga uppositifolia, S. nivalis, S. rivularis (i Klipperevner), Arabis petraea, 
Thalictrum, Euphrasia atropurpurea, Taraxacum croceum, Saxifraga stellaris, 


— 104 — 

Sagina procumbens, Empetrum, Ranunculus acer, Draba hirta, Coehlearia offici- 
nalis og Archangelica (et enkelt Individ); ialt 33 Blomsterplanter. 

Disse Hamre var ikke udprseget torre, og dette, tilligemed 
deres alpine Karakter, g0r dem noget forskellige fra de to folgende 
Exempler, som jeg betragter som mere typiske for denne sidste 
Kategori af Hamre og Gjove. 

Hammer paa 0stnaes, Sydspidsen af 0ster0; syd- og sydvestlig 
Exposition. Blandt de mere fremtraedende Blomsterplanter var Luzula silvatica, 
Sedum rhodiola, Plantago maritima, Oxyria, Epilobium alsinifolium (i Revner), 
Alectorolophus groenlandicus, Hieracium veterascens, Polygala vulgaris Ballii, 
Epilobium angustifolium; af Bregner saas Aspidium filix mas, Polypodium vul- 
gare og Gystopteris, samt meget sparsomt de kun her fundne Asplenium adian- 
tum nigrum og A. trichomanes. 

Frodig Hammer lige ovenfor Tvaeraa, Sydero; sydlig Exposition 
(se Fig. 22). Plantago maritima, Anthoxanthum, Hieracia spp. 1 ), Viola Riviniana, 
Luzula silvatica, Vaccinium myrtillus, Calluna, Succisa, Galium saxatile, Sedum rho- 
diola, Angelica silvestris, Hypericum pulchrum, Plantago lanceolata, Festuca 
rubra, F. ovina vivipara, Thymus, Empetrum, Taraxacum sp., Polypodium vulgare, 
Aspidium filix mas, Athyrium filix foemina, Ranunculus acer, Alchimilla alpina, 
Potentilla erecta, Geranium silvaticum, Gerastium vulgare, Blechnum, Polygala 
serpyllacea, Draba incana, Veronica officinalis, Rumex acetosa, Aira flexuosa og 
Rubus saxatilis optegnedes; ialt 29 Blomsterplanter og 4 Bregner. Mosserne 
var af forholdsvis ringe Betydning. 

Gennemgaar man lidt nojere de Arter, som er opregnede i 
alle disse lange Plantelister fra. Gjove, Ure og Hamre, vil det snart 
vise sig, at kun et jforholdsvis ringe Antal kan kaldes egentlige 
Chomofyter. Det er de i forskellige Henseender gunstige Livs- 
betingelser, som er Grunden til, at saa mange Planter, der egentlig 
horer hjemme i andre Plantesamfund, ogsaa optreeder her. Naturlig- 
vis er det ikke let at drage Graensen for, hvad der bor regnes som 
Ghomofyt og hvad ikke; men et nogenlunde indgaaende Kendskab 
til de enkelte Arters Voxeplads og Forekomst paa Faeroerne gor 
det dog muligt at traeffe et Valg, der i det store og hele vil vaere 
i Overensstemmelse med de naturlige Forhold. 

De Planter, der paa Faeroerne optraeder som Chomofyter, idet 
de i deres Forekomst er knyttede til Klipperevner eller Klippe- 
afsatser, kan ordnes i tre Afdelinger. Naturligvis optraeder disse 
Planter i andre Samfund; men gennemgaaende naar de deres 
bedste Udvikling paa Klipperne; kun i den f0rste Afdeling findes 
en Del Arter, der ogsaa maa regnes for karakteristiske for Fjaeld- 
marken. Disse tre Afdelinger er k) de egentlige Klipperevners 


J ) H. cordifrons, H. veterascens, H. subrubicundum. 


- 105 — 

Formation, Chomofyter i strsengere Forstand, 1) de fugtige og 
skyggefulde Klofters Formation og m) de varme og solbeskinnede 
Afsatsers Formation. 


Fig. 22. Parti af en frodig, sydexponeret Hammer ovenfor Tvaeraa paa Sydero; 

rig Vegetation med store Tuer af Luzula silvatica, 

(Efter Foto. af Folketingsmand 0. Effersoe.) 


— 106 — 

k. Til de egentlige Klipperevners Formation, den 
egentlige Ghomofytformation, horer folgende Arter af 
Blomsterplanter og Bregner 1 ): Sedum rhodiola, Oxyria digijna, 
Armeria, Plantago maritima, Cochlearia officinalis forma, Saxifraga 
ccespitosa, S. oppositifolia, samt i mindre udpraeget Grad: Draba 
hirta, Silene acaulis, Alchimilla alpina, A. fceroensis, Juncus tri- 
fidus, Polypodium vulgar e, og af Graesser: Poa glauca og Festuca 
rubra ; endelig maa maaske herhen regnes de sjaeldnere Arter Dry as 
octopetala, Salix glauca og Pa-paver radicatum, af hvilke tre egentlig 
naeppe nogen er Chomofyt i Lande, hvor den er almindelig. 

Faelles for alle de tokimbladede Arter er en kraftig Paelerod, 
der gaar dybt ned i Klippespraekkerne, faestner Planten godt mod 
mekaniske Angreb og endvidere er i Stand til at hente Vand i 
stor Dybde, samt sagtens ogsaa er af Betydning som Reservoir for 
Vand og Oplagsnaering. Et andet Faellestraek er, at naesten alle er 
ndpraegede Xerofyter; navnlig er Sukkulens til Stede hos et stort 
Antal, andre har smalle Blade eller tset Haarklaedning (Saxif. ccespi- 
tosa, Draba hirta, delvis de to Alchimillce). De fleste er Roset- 
planter, men derfra gives dog Undtagelser, f. Ex. Sedum rhodiola, 
Saxifraga oppositifolia. Af de enkimbladede er Poa glauca et ud- 
praeget Tuegraes, Festuca rubra derimod har underjordiske Vandre- 
skud, hvorved den bliver i Stand til at danne taetvaevede Graes- 
taepper (se Fig. 23), og Juncus trifidus har en vandret, underjordisk 
Rodstok, hvis Skud dog er saa kortleddede og taetstillede , at 
Planten, biologisk set, er stavnsbunden ; en vandret Rodstok har 
endelig ogsaa Polypodium vulgare. Saa vel denne sidste som 
Festuca rubra er Planter, der tillige findes i andre Formationer, 
navnlig er Festuca rubra en allestedsnaervaerende og i hojeste 
Grad foranderlig Art; det vil derfor vaere tilladeligt at se bort fra 
dem ved Betragtningen af de egentlige Chomofyter. Derved opnaas, 
at vi kan sige, at alle Chomofyterne er Tueplanter, oftest Roset- 
planter og med lang og kraftig Paalerod. Da disse Planter folgelig 
mangier Evnen til at formere sig ad vegetativ Vej, sker For- 
meringen udelukkende ved Fro, og i Overensstemmelse hermed 
er Blomstring og Frosaetning rigelig hos alle de naevnte Arter; de 
fleste horer til de forholdsvis tidlig blomstrende Arter, hvis Frugt- 
saetning ogsaa falder paa et forholdsvis tidligt Tidspunkt. Der er 2 ) 


*) Mosserne maa jeg desvaerre her og for de to f0lgende Formationers Ved- 

kommende se helt bort fra. 
-) Hos Alchimillerne dannes Froene apogamt. 


Fig. i23. Klippevaeg paa Glyversna?s paa Stroino. Sedum rhodiola og Taepper af 

Festuca rubra danner Hovedmassen af Vegetationen ; paa selve Klippen ses 

lyse Likenskurper. (Efter Foto. af Dr. F. Borgesen.) 


— 108 — 

ret faa Vindbestovere blandt dem, og deres Voxeplads paa den 
aabne Klippevseg er ogsaa ret iejnefaldende, saaledes at de let 
findes af Insekterne; de fleste er Flueblomster, men der findes dog 
ogsaa nogle, der kraever Trisekter med laengere Snabel (Silene 
acaulis). 

1. De fugtige og skyggefulde Kiofters Formation, 
den ombrofile Ghomofy tformation, bestaar af en Del Arter, 
til hvis Trivsel en ikke ringe Fugtighed i Jordbund og Luft, samt 
ikke for stasrk Insolation krseves. Det er Arter, der uden at vsere 
Hydrofyter, dog i deres Bladbygning tydelig viser, at de ikke kan 
taale Udtorring. Bladene er nemlig gennemgaaende l0st byggede, 
med afrundede Geller og uden sserlig tydelig udviklede Palissadeceller, 
samt med tynd Overhud. Saaledes er i alt Fald Forholdene hos 
de tokimbladede Arter af denne Formation: Cardamine silvatica, 
Cochlearia officinalis forma, Saxifraga rivularis, S. stellaris og 
S. nivalis, Epilobium lactiflorum og E. alsinifolium. Naer hertil 
skitter sig Bregnerne: Athyrium filix foemina, Aspidium filix mas 
(til Dels), Asp. dilatatum, Cystopteris fray His og Hymenophyllum 
peltatum. Hvad de tre Grsesser, som jeg regner hertil, angaar, 
nemlig Poa nemoralis, Aira cosspitosa alpina og storvoxne Festuca 
ovina vivipara, da gselder det for de to sidste, at de forekommer 
i andre Formationer og da i andre Former; de i fugtige Klofter 
voxende Individer er forholdsvis bredbladede, hoje, ranglede og 
med stserk Udvikling af det for begge Arter ejendommelige, deres 
Pseudovivipari. Poa nemoralis er et Skovgrass i vore Egne og 
har en meget sart Bladbygning. Det gaelder i det hele for de Arter, 
der tillige findes hos os, at de der er Skovplanter, saaledes flere af 
Bregnerne og Cardamine silvatica. Cochlearia officinalis er en meget 
plastisk Art, eller, hvad der er mere rimeligt, der skjuler sig under 
dette Navn en hel Raekke Elemental- Arter 1 ). Den findes paa Frer- 
oerne i naesten alle Formationer med nogenlunde aaben Bund og 
er i Udseende yderst forskellig efter sin forskellige Voxeplads. 

I Skudbygningen er ogsaa her Tueformen den overvejende ; men 


] ) I nogle Aar har jeg i den botaniske Have dyrket en hel Rrekke Cochlearia 
af Fro fra forskellige Egne, og hver Form har da i et Par Generationer 
bevaret sin Ejendoinnielighed, saaledes at de for 0jet var meget lette at 
skelne paa hele deres Habitus; men en morfologisk Beskrivelse med kende- 
lige og faste AdskillelsesmaBrker syntes yderst vanskelig at forme. Blandt 
disse dyrkede var en Form fra Faeroernes Strandklii)i)er. en fra Fj*ldrnarken 
og en fra den her behandlede Formation, og de holdt sig tydelig adskilte. 


- 109 — 

adskUlige Arter, der sserlig traeffes i Mostaepper, saaledes f0rst og 
fremmest Hymenophyllum, endvidere de to Epilobia og Saxifraga 
stellaris, har dog Vandringsevne. Frugtsaetning og Sporedannelse 
er rigelig. Blomsterne hos de tokimbladede Arter er aabne, oftest 
hvide Flueblomster, der udvikles ret tidlig paa Aaret (med Undta- 
gelse at" Epilobiernes). 

m. De varme, solbeskinnede Afsatsers Formation, 
den therm of ile Chomofy tform ation, bestaar af en stor 
Maengde Arter, af hvilke jeg kun betragter dem som karakteristiske, 
der alene paa de gunstig exponerede og gunstig vandede Klippe- 
afsatser naar deres fulde Udvikling, eller som i alt Fald der er 
hyppig forekommende og fremtraedende , medens de paa andre 
Voxepladser er af underordnet Betydning. Hertil horer de mange 
(21) Hieracia, alle af Underslaegten Archieracium , endvidere Hype- 
ricum pulchrum, Geranium silvaticum, Epilobium angustifolium og 
E. montannm , Poly gala vulgaris Ballii, Alectorolophus groenlandicus, 
Bubus saxatilis, Angelica silvestris, Draba incana og Spircea nlma- 
ria, samt af enkimbladede Luzula silvatica, Carex flacca og Eestuca 
rubra planifolia. — De mest iojnefaldende Arter paa solbeskjnnede 
frodige Hamre er Hieracierne, Luzula og Geranium silvaticum samt 
den store Festuca. 

Vi treeffer imellem disse Arter Former med underjordiske 
Vandreskud (Epilobium angustifolium, Carex flacca og Festuca rubra), 
andre med overjordiske Ranker (Rubus saxatilis); men de fleste er 
dog stavnsbundne, saaledes alle Hieracia, Geranium silvaticum, 
Luzula silvatica o. s. v. Afvigende er den rimeligvis plejocykliske 
Draba incana og endelig den enaarige Snylteplante Alectorolophus 
groenlandicus. — De fleste af Arterne har sydlig Udbredelse, 
hvad der er i god Overensstemmelse med, at de paa Faeroerne har 
opsogt de varmeste og gunstigste Steder. Hos nogle er Frugt- 
saetningen slet, saaledes hos Epilobium angustifolium, der ofte ikke 
en Gang blomstrer, endvidere delvis hos Bubus saxatilis (se p. 42) ; 
men gennemgaaende seetter de dog rigtig godt Frugt. De tokim- 
bladede er alle Insektbestovere og nogle med staerkt iojnefaldende 
Blomster: Geranium, Alectorolophus, Polygala, Spirosa o. fl. Der 
er baade blaa, rod-violette, gule og hvide Farver repraesenterede. 
De tilsyneladende hojest udviklede Insektblomster er dog Hiera- 
ciernes, om hvilke vi ved, at de saetter Frugt uden Befrugtning l ). 


! ) Det er ganske ejendommeligt, at der paa Faeroeme af Cikoriegruppen kun 
findes Slaegterne Taraxacum, Hkracium og Arten Leontodon autumnale, 
og alene den sidste er ikke apogam. 


— 110 — 
3. Formationer paa HejQseldet. 

(Alpine Formationer.) 

Paa Grund af Fjaeldenes geologiske Bygning findes der naesten 
altid en Flade, et Plateau, foroven, og fra denne Flade falder 
Fjaeldet af mod Havet eller Dalene i Afsatser, saaledes som ovenfor 
omtalt under Behandlingen af Klippevegetationen. Storre Afsatser 
bliver cnsbetydende med Flader i et lavere Niveau errd Topplatauet r 
medens smaa Afsatser kommer ind under Begreberne Hamre og Lier. 

Vi skal her udelukkende beskaeftige os med Vegetation en paa 
Fladerne (Fjaeldplateauerne), idet vi for den ovrige alpine Vegetation 
henviser til den forudgaaende Skildring af Graesliformationen og 
Klippevegetationen. Fladerne ligger i en ret forskellig Hojde over 
Havet: de laveste 2—300 M. og de hojeste 7—800 M.; men Vege- 
tationen er i det vaesentlige den samme, dog aftagende i Frodighed 
og Artsrigdom opefter. 

Klimaet paa Fjaeldet har vi desvaerre ingen meteorologiske 
Data for; men sikkert er det, at det er mere raat end i det lavere 
Land. Temperaturen er lavere, saaledes at den kolde Tid varer 
laengere, og Somren er mindre varm. Taage er hyppigere og 
folgelig er bl. a. Lyset ringere. Endelig virker Stormene med 
storre Kraft henover Hojfjfeldets Vidder. Alt i alt er Livskaarene 
haardere for Planterne, og deraf folger, at de Arter, der kan trives 
her, er faerre end i Lavlandet og delvis andre. 

Den Planteformation, der er den mest udbredte paa Faeroernes 
Fjaeldvidder, er Fjaeldmarken, saaledes som den er karakteriscret 
forst af Warming (1888, p. G8) og senere i nans Aand af andre 
Skildrere af nordisk Plantevaaxt. Ud fra denne Formation maa 
man taenke sig de to andre, frodigere, Fjaeldkaeret og Grimmia- 
heden, dannede. Det vil derfor vaere naturligst at tage Fjaeld- 
marken op til Behandling forst og ikke — som ved de subalpine- 
Formationer — gaa frem efter Vandindholdets Maengde. 

a. Fjaeldmarken. 

Fjaeldvidderne er paa Faeroerne oftest naesten nogne; Klippe- 
massen kommer til Syne for 0jet som Smaaholme i et Hav af 
Grus, dannet ved Erosionens kraftige Indvirken paa den forholdsvis 
let hensmuldrende Basalt. Paa andre Steder er der naesten intet 
Erosionsmateriale, men kun den faste Klippe, der danner en ujaevn 
Flade. Dette 0de oplives hist og her af enkelte Planter, der 
frister Li vet i Smaafordybninger i Klipperne eller i Lae af Stene. 


— Ill — 

Det er nemlig den voldsomme Vindbevaegelse, som er Hovedaarsagen 
til Fjaeldviddernes Goldhed. 

At dette er Tilfaeldet, ser man overalt Beviser for; thi saasnart 
der er lidt mere Lae for Blaesten, bliver Vegetationen rigere og mere 
sammenhaengende, hovedsagelig paa Grund af den i saa Fald rigeligere 
Forekomst af Mosser, navnlig Grimmia kypnoidcs og G. ericoides. 
Mangesteds ser man, hvorlcdes disse Planter lister sig frem Skridt 
for Skridt og daekker det farlige, lose Grus med deres Taeppe; til 
Gengaeld er der ogsaa nok af Tilfaelde, hvor Vinden har faaet fat 
i et Hul i Mostaeppet og med dette som Angrebspunkt ligesom 
ruller Mostaeppet op og forer det bort, saa Jorden skraelles og blottes 
(se Fig. 6); her maa Vegetationen tage fat paa bar Bund igen. 


Fig. 24. Fja?lclvidde ovenfor Velbestad paa Str0m0. Jordoverfladen er naesten 
nogen, gruset og med spredt liggende Sten; til venstre ses dog Mostaeppe. 


(Efter Foto. af Dr. F. Borgesen. 


Denne idelige Kamp og den dermed folgende Usikkerhed i 
Livskaar sigter de Planter, som kan leve under saadanne Forhold, 
meget staerkt, og kun de nojsomste og haardforeste gaar sejrrige 
ud af Kampen. Det er derfor kun faa Arter, som findes i den 
golde Fjaeldmark. Der er naturligvis Likener paa selve Klippen, 
saaledes som kortelig naevnt foran ; denne Lithofyt formation 
er isaer veludviklet paa de Plateauer, hvor det er den faste Klippe 
og ikke Gruset, som dominerer (se Fig. 17). Gruset er altfor 
bevaegeligt til at baere nogen Bevoxning; uden Tvivl soger stadig 
nye Liken-Kim af faeste sig paa Grusets Smaasten; men enhver ny 
Storm vil saette disse i rullende Bevaegelse og derved paa Grund 


— 112 — 

af Gnidningen odelsegge Planterne; eller hvis Stenene er lidt storre, 
saa de ikke bevseges af Vinden, vil det finere Materiale, soni 
Storm en forer med sig, slibe dem rene og saaledes forhindre Freni- 
komsten af Plantevsext. Derfor er Gruset og Stenene oftest n0gno. 

Mosserne formaar derimod at binde Gruset, idet de danner et 
sluttet Daekke over det, saa Vinden ikke kan komme til at saette 
det i Bevsegelse. I Mosdsekket staar Blomsterplanterne spredt sorn 
S0m i et Taeppe, for at bruge en Lignelse. Ved deres kraftige og 
oftest dybt gaaende Rodder virker de nemlig i hoj Grad faestnende 
og styrkende paa Mostseppet. 

Mosser og Blomsterplanter er saa at sige allierede i deres faelles 
Anstraengelser for at vinde Terrain. Antagelig er det undertiden 
Tilfaeldet, at en lille Mostue er den forste Forpost i det nogne 
Grus, og i dens Ly formaar Blomsterplantens Fro at spire og 
dens unge Kimplante at voxe op; naar den saa bliver storre og 
kraftigere, giver den Hjoelpen tilbage ved at danne et Holdepunkt 
for Mosset til at brede sig. Men oftere er Blomsterplanten vistnok 
den forste, og omkring den voxer Mosset frem og breder sig. 
Hvilken af Delene der i det enkelte Tilfeelde er sket, er ikke godt 
at afgore; det afhaenger for en Del af Blomsterplantens Art. Nogle 
Arter er utvivlsomt i Stand til at voere Pionerer; medens der er 
andre, som nseppe kan komme til Udvikling uden i Mostseppet; 
de sidste, de mere kselne Arter, er ikke Fjaeldmarksplanter par 
excellence; deres Hjem er mere Grimmiaheden; men da ethvert 
lille Mostaeppe, ja enhver lille Mospude egentlig er en Miniatui- 
udgave af Grimmiaheden, bliver Grsensen vanskelig at drage. 

Vi skal nu gennemgaa nogle Exempler paa Fjaeldmarksforma- 
tionen og dens Planter. 

1. Skraanende, stenet Fjaeldmark paa Skaalefjselds Sydside, 
Syder0, c. 375 M. p. H.; hist og her mosklaadte Smaapletter ; paa den aahne 
Bund saas: Plantago maritima, Thymus, Armeria, Saxifraga stellaris (pygmaea), 
Polygonum viviparum, Ranunculus acer pumila, Luzula spicata, Agrostis canina, 
Festuca rubra, Arabis petraea, Koenigia, Silene acaulis, Oxyria, Cerastium Ed- 
mondstonii, Aira caespitosa alpina. 

2. Fjaildet ovenfor Karagjov ved Kvalbo, Sydero, 265 M. o. H. 
De karaktergivende Planter i Fjaddmarken er Thymus, Armeria og Silene acaulis; 
endvidere noteredes Polygonum viviparum, Festuca ovina vivipara, Cerastium 
Edmondstonii, Plantago maritima, Arabis petraea, Ranunculus acer pumila, 
Festuca rubra, Luzula spicata, Koenigia, Juncus trifidus, Alehimilla alpina, Tha- 
lictrum alpinum, Cerastium vulgare alpestre, Juncus triglumis. Empetrum, Viola 
Riviniana, Alehimilla filicaulis vestita, Agrostis vulgaris, Nardus, Selaginella, Saxi- 
fraga csespitosa, Aira caaspitosa alpina, A. flexuosa montana, Saxifraga stellaris. 

3. Fjaeldmark ved Klakkens Top, Bordo, c. 400 M. o. H. Oxyria, 
Cochlearia officinalis forma, Cerastium vulgare alpestre, Saxifraga caespitosa, S. 


- 113 — 

nivalis, S. oppositifolia, Arabis petraea, Sedum rhodiola, Luzula spicata, Pua 
alpina vivipara, Cerastium Edmondstonii, Poa glauca, Alchimilla alpina, Aira 
caespitosa alpina. 

4. Fjaeldmark paa Fjaeldets Sydskraaning, Fuglo, c. 510M. o. H. 
Et mesten i)lant Terraen af lost Grus og Sten, liist og her delvis opblseste Grim- 
niiatuer og enlige Blomsterplanter op ad Stenene. Gerastium Edmondstonii, 
Saxifraga caespitosa, Arabis petraea, Thymus, Luzula spicata. Salix herbacea, 
Festuca ovina vivipara, Silene acaulis, Festuca rubra, Koenigia, Aira caespitosa 
alpina, Poa alpina, P. glauca; desuden i Mostuerne: Polygonum viviparum, Pin- 
guecula, Aira flexuosa montana, Galium saxatile, Viola Riviniana, Thalictrum, 
Alchimilla alpina, Nardus, Carex rigida 6. Q. 

5. Malinsfjaeld paa Videro, Topplateau, c. 750 M. o. H. Plant 
Terraen med talrige store Blokke og lost Grus imellem ; spredt Fjaeldmarks- 
vegetation med Grimmiatuer hist og her. Armeria, Gerastium Edmondstonii, 
Empetrum, Salix herbacea, Luzula spicata, Festuca ovina vivipara, Alchimilla 
alpina, Arabis petraea, Aira flexuosa montana, A. caespitosa alpina, Nardus, Poly- 
gonum viviparum, Arabis petraea, Silene acaulis. 

6. Toppen af Hojefjaeld, Hordo, c. 650 M. o. H. Gruset og stenet 
Fjaeldmark, mest „Rudemark". Luzula spicata, Aira flexuosa montana og vivi- 
para, Polygonum viviparum, Thymus, Silene acaulis, Gerastium Edmondstonii. 
Sedum rhodiola, Arabis petraea, Koenigia; i Mostuerne: Alchimilla alpina, Carex 
rigida, Vaccinium uliginosum, Thalictrum, Lycopodium selago, Armeria, Taraxa- 
cum sp., Juncus trifidus. 

7. Fjaeldet ovenfor Fuglefjord, 0stero, c. 560 M. o. H. Jaevn 
Skraaning med spredt staaende Blomsterplanter og opblseste Striber af Grimmia 
ericoides. Karakterplanter i Gruset er Armeria og Cerastium Edmondstonii; 
endvidere noteredes: Koenigia, Silene acaulis, Saxifraga stellaris, Salix herbacea, 
Aira caespitosa alpina, Polygonum viviparum, Ranunculus glacialis, Arabis petraea, 
Luzula spicata. 

8. Toppen af Rundhellerne nord for Torshavn (sammenlign p. 76 
og p. 83), 50 — 75 M. o. H., Lavlandsfjseldmark. Hellernes Top er ofte op- 
blaest og gold med spredt staaende Blomsterplanter: Agrostis sp., Aira caespitosa 
alpina, Koenigia, Sagina subulata, Silene acaulis, Sedum villosum, Plantago 
maritima o. Q. 

De Arter, der kommer igen til Stadighed i Fjaeldmarksvegeta- 
tionen, bliver saaledes folgende: Cerastium Edmondstonii, Silene 
acaulis, Armeria, Arabis petrcea, Cochlearia officinalis forma (alpina), 
Thymus serpyllum, Koenigia, Ranunculus acer pumila, R. glacialis 
(synes at mangle paa visse 0er) ; Alchimilla alpina, Sedum villosum, 
Saxifraga stellaris pygmcea, S. caespitosa, S. oppositifolia, Polygo- 
num viviparum, Salix herbacea, Luzula spicata, Aira ccespitosabrevi- 
folia og alpina, Agrostis canina (montana), Festuca ovina vivipara, 
Poa alpina vivipara, P. glauca, endvidere de mindre almindelige 
Arter: Sagina nivalis, S. subulata (naermest kun i de lavere Egne), 
Juncus biglumis, J.triglumis, Luzula arcuata og Saxifraga rivular is. 

De fleste af disse Planter er stavnsbundne og for de tokini- 

Botanisk Tidsskrift. 28. Bind. 8 


— 114 — 

bladedes Vedkommende Arter med kraftig og dybtgaaende Rod; 
de er saaledes vel egnede til at modstaa Vindens Angreb, baade 
det mere direkte: Losrivning, og det mere inddirekte: Fjaernelse 
af den lose Jord omkring Planten. 

Ogsaa i andre Henseender er de tilpassede til at leve under de 
haarde Kaar; deres overjordiske Dele er lave, saaledes at de byder 
forholdsvis faa Angrebspunkter for Vinden; dette giver sig Udtryk 
deri, at Fjajldmarksindividerne af en hel Del af Arterne afviger fra det 
typiske ved deres pygmaeagtige Udseende; saaledes er det Tilfseldet 
med Cochlearia, med Ranunculus acer, med Saxifraga ccespitosa og 


Fig. 25. Blomstrende Tue af Silene acaulis fra Glyversnaes paa Stremo. 
(Efter Foto. af Dr. F. Etorgesen). 


S. stellaris, samt i mindre Grad med Armeria, Alchimilla alpina, 
Luzula spicata, Aira ccespitosa alpina, Poa alpina vivipara, Agro- 
stis canina og Festuca ovina vivipara. Nogle Arter er Pudeplanter 
i udprseget Grad (Silene acaulis (se Fig. 25), Armeria og Saxifraga 
cwspitosa)', hos andre trseffer vi en nedliggende, mangegrenet Vaext, 
hvor Grenene danner et mere eller mindre aabent Netvserk oven- 
paa eller delvis tilf0get af og begravet i Sandet (Cerastium Edmond- 
stonii, Arabis petroea, Thymus serpyllum, Saxifraga oppositi folia, 
samt som noget afvigende Type Salix herbacea). Navnlig denne 
sidste Vsextform er ejendommelig for den grusede, lose Jord; den 
minder jo ikke lidt om de Former, som adskillige Planter, f. Ex. 


— 115 — 

Lotus cornictdatus og Viola tricolor, antager i den levende Klit (se 
Warming, Bot.Tids., Bd.21, 1897, Fig. 7, p. 82, og V.Witt rock, 
Acta Horti Bergiani, Bd. 2, Nr. 1, Fig. 4, p. 45), og Livskaarene 
frembyder jo ogsaa betydelige Ligheder. 

Der er blandt de naevnte Arter ingen med udpraeget Vandre- 
evne (Luzula arcuata?), og overhovedet meget faa formerer sig ad 
vegetativ Vej, fraset Pseudoviviparien. En Art som Agrostis canina 
optraeder i Fjaeldmarken saaledes i en Form, der er udpraeget tuet 
og med faa og korte Udlobere. 

Nogle af de ovennaevnte Arter med den mangegrenede Vaext 
kan dog formere sig ved, at Grenene slaar Rod og derefter mister 
Forbindelsen med Moderplanten, f. Ex. Cerastium og Arabia petrcea. 

Formeringen sker imidlertid naesten udelukkende ved Fro (eller 
Bulbiller), og saavel Blomstring som Frugtsaetning er i Overens- 
stemmelse hermed rigelig. De tokimbladede Arters Blomster er alle 
Insektblomster, dog mest aabne og let tilgaengelige, og Selvbestov- 
ning kan vist finde Sted hos de fleste ; alle de enkimbladede er Vind- 
bestovere. Maerkelig er det forholdsvis store Antal Arter med Bulbil- 
dannelse: Sedum villosum, Polygonum viviparum, Festuca ovina, Aira 
cwspitosa alpina samt undertiden Aira flexuosa og Agrostii canina. 
Ganske enestaaende er den enaarige Koenigia islandica; om For- 
aaret (April — Maj) ser man dens smaa, rodlige Kimj)lanter i Maengde 
paa ganske bar Bund, hvor der kort Tid i Forvejen har staaet 
Vand; den naar i den korte Sommer at saette Blomst og Frugt i 
Maengde, men har rigtignok ogsaa okonomiseret paa alle Maader 
med Hensyn til sin vegetative Udvikling; den er sikkerlig Selv- 
bestover. 

b. Fjaeldkasret. 

I Fordybninger paa Fjaeldplateauerne samles der naturligvis 
Vand ved Tillob fra Omgivelserne, og hvis Aflobsforholdene ikke 
er gunstige, bliver det staaende og danner en lille So eller et 111 le 
Kaer. Det er dog faa Soer, der ligger paa Vidderne, og de er i 
Henseende til Vegetation ikke i nogen vaesentlig Grad afvigende 
fra Soerne i de lavere Egne, blot endnu fattigere end disse ; forovrigt 
tindes der naeppe nogen egentlig So hojere end 2 — 400 M. o. H. 

Kserene derimod er mere almindelige, omend de kun spiller 
en ringe Rolle i Forhold til de talrige Kaer i Lavlandet. De ligner 
oftest disse i hoj Grad, og kun enkelte hojere liggende afviger ved 
deres Artssammensaetning licit fra Lavlandets, saaledes som de er 

8« 


— 116 — 

skildrede foran. Vi kan derfor n0j'es med nogle faa Bemaerkninger 
og iovrigt henvise til denne Skildring. 

De mindre vanddrukne Kaer paa Fjaeldene stemmer overens 
med FJedekaerene og danner en jaevn Overgang til Grimmiaheden 
eller til Overgangsformationen mellem Grimmiaheden og Hedekaeret. 

Den vigtigste Forskel mellem Fjseldkaeret og de almindelige Kaer 
er, at Carex pulla paa nogle af 0erne er en hyppig Karakterplante 
for det forste. 

Exempler paa Fjasldkaer (Eriophorum-Carex-pulla-For- 
mation): 

1. Rejafjfeld paa 0ster0; flade Straekninger paa c. 400 og paa c. 360 M. 
o. H., negen Klippegrund med Fordybninger indtagne af Kaervegetatbm eller 
rene Vandpytter. Erioplwrum polystachyum og Nardus vexler som Karakter- 
planter, Carex pulla er almindelig og danner undertiden rene Bevoxninger i 
Hade, vaade Fordybninger; iovrigt megen Grimmia hypnoides og navnlig mange 
store Sphagnnm-Tuer. Undertiden kan Scirpus ccespitosus vaere Karakterplante. 

2. Skardet ovenfor Fuglefjord, 0stero, c. 475 M. o. H. En 
storre flad og fugtig Straekning har dels en Hedekaer- Vegetation af Nardus. Juv- 
cus squarrosus, Grimmia og pletvis Scirpus ccespitosus, dels en Kaer- Vegetation 
af Erioplwrum og Sphagnum; i begge Formationer er Carex pulla almindelig; 
den danner ogsaa smaa rene Bevoxninger sammen med Carex Goodenoughii. 

Carex pulla er en middelstor Star-Art med udpraeget Vandre- 
evne; den minder i sin Skudbygning og Vandringsmaade om Carex 
Goodenoughii. 

Fraset denne ene Art, der endda kun er almindelig paa Stromo 
og 0stero, men maerkelig nok mangier paa Nordreoerne, er Fjaeld- 
kaerets Ejendommeligheder i Forhold til Lavlandets Kaer af negativ Art. 
Der er nemlig en ikke ringe Maengde Arter, som optraeder hyppig i 
de almindelige Kaer, men som mangier eller er sjaeldne i Kserene til 
Fjaelds; dette goelder dog ikke Kaerenes egentlige Karakterplanter, 
men saadanne Arter som Caltha , Narthecium, Euphrasia scotica o. a. 

c. Grimmiaheden (Fjaeldhede). 

Den typiske Grimmiahede bestaar af et blodt, graagront (i fugtig 
Tilstand mere gulgront) Taeppe af Grimmia hypnoides, eller sjaeldnere 
Grimmia ericoides, i hvilket spredte Blomsterplanter, andre Mosser og 
Likener bryder Ensformigheden uden dog at falde videre i 0jnene. 
Saaledes udviklet finder vi Formationen paa de hojere beliggende 
Fjaeldplateauer (ikke under c. 400 M. o. H.), naar ellers Betingel- 
serne for dens Dannelse er til Stede. De vigtigste af disse er: 
fladt eller svagt skraanende Terraen, ikke for stor Jordbunds- 
fugtighed og nogenlunde Beskyttelse mod Stormene. 


117 


Det er ikke store Arealer af 0erne, der indtages af typisk 
Grimmiahede, og det af den simple Grund, at der ovenfor 4—500 M. 
o. H. ikke er storre Arealer, som passer for dens Udvikling. Den 
findes dog paa alle de storre 0er, men bedst udviklet mod Nord. 
Det er en Formation, der synes knyttet til insulsert og koligt Klima; 
i Island spiller den saaledes en meget storre Rolle, og store Partier, 
navnlig Lavamarkerne, er daekkede af den, saaledes som vi kan 
finde skildret hos Gronlund (1884, p. 136), Jons son (1895, p. 70; 
1900, p. 68 og p. 85; 1905, p. 40 og p. 53) og Forf. (Ostenfeld 
1899, p. 245). 


Fig. 26. Grimmiahede paa Skfellingfjrelds Top. 
(Efter Foto. af Dr. F. B0rgesen.) 


For Fseroernes Vedkommende er Grimmiaheden i sin udpraegede 
Form den lettest kendelige og lettest beskrivelige Formation; men 
gennem den nedenfor omtalte Overgangsformation saavel som gennem 
andre Overgange, hvortil er lientydet paa adskillige Steder i det 
foregaaende, gaar den jaevnt over i andre Formationer, saaledes at 
det karakteristiske ved den udviskes. 

Exempler paa Grimmiahede: 

1. Klakken paa Bordo, 400 M. o. H. En langstrakt, svagt haddende 
Flade; Grimmiatneppe af G. hypnoides; talrige opblseste Steder, hvor det 
nogne Fjaddgrus lyser frem. De almindeligste Blomsterplanter i Mostaeppet er 
Empetrum og Salix herbacea; ret hyppige er: Polygonum viviparum, Thymus, 


— lis — 

Aira flexuosa montana, Festuca ovina vivipara, Silene acaulis, Luzula spicata 
og Vaccinium myrtillus pygmasa; enkeltvis saas: Potentilla ereeta, Viola Rivi- 
niana, Galium saxatile, Loiseleuria procumbens, Festuca rubra, Lycopodium se- 
lago, Ranunculus acer pumila, Nardus, Agrostis canina, Alchimilla alpina, Luzula 
multiflora, Carex rigida, Pirola minor (steril), Thalictrum alpinum, Saxifraga 
oppositifolia, S. hypnoides, Taraxacum sp., Euphrasia sp., Arabis petraea. 

2. Fuglo, Topplateauet (620 M. o. H.) er en stor, ret flad Vidde med 
talrige Klippeblokke ragende op af Grimmiataeppet M ; Blomsterplanter i 
ringe Individantal, hyppigst Empetrum; de andre noterede Arter var: Carex 
rigida, Festuca ovina vivipara, Aira flexuosa montana, Salix herbacea, Thymus, 
Polygonum viviparum, Armeria, Juncus triglumis (ret fugtig Bund); af Likenei 
iagttoges Thamnolia vermicularis, Cornicularia aculeata, Sphaerophoron fragile, 
Gladonia sp. og Getraria islandica. 

3. Mornefjaelds Top, Vider©, c. 700 M. o. H. Et langstrakt Plateau 
med tykt Mostaeppe af Grimmia hypnoides; faa og sparsomme Blomsterplanter: 
Empetrum, Salix herbacea, Polygonum viviparum, Nardus, Alchimilla alpina, 
Aira flexuosa montana, Agrostis canina, Carex rigida, Taraxacum sp., Vaccinium 
myrtillus pygmaea, Loiseleuria, Thymus, Sibbaldia procumbens, Gnaphalium supi- 
num, Festuca ovina vivipara, Vaccinium uliginosum microphyllum, Aira caespitosa 
alpina, Alchimilla faeroensis, Poa alpina vivipara, Lycopodium selago og Poten- 
tilla ereeta; af Likener bl. a. Thamnolia vermicularis, Cetraria islandica og 
Gladonia rangiferina. 

4. Holgafjaeld paa Bord0, Skraaning paa c. 380 M. o. H. Grimmia 
ericoides er Karakterplante, men Hylocomia og Grimmia hypnoides (sidstnaevnte 
meget underordnet) er ogsaa tilstede. Folgende Blomsterplanter, nogle i for- 
holdsvis rigeligt Antal: Polygonum viviparum, Vaccinium myrtillus pygma?a, 
Luzula multiflora, Festuca ovina, Thymus, Ranunculus acer, Euphrasia sp., 
Agrostis sp., Viola Riviniana, Taraxacum sp., Thalictrum, Silene acaulis, Luzula 
spicata, Empetrum, Pirola minor (steril), Nardus, Ceraslium vulgare alpestre, 
Rumex acetosa alpina, Alchimilla alpina, Saxifraga hypnoides og Sibbaldia. 

5. Toppen af H0j'efjaeld, Bord0, c. 650 M. o. H. Et naesten uafbrudt, 
tykt Grimmiataeppe dtekker det nordligste Hj0rne af Topplateauet; her er faa 
Blomsterplanter og i ringe Individantal : Salix herbacea, Empetrum, Festuca 
ovina vivipara, Aira caespitosa alpina, Carex rigida, Vaccinium uliginosum micro- 
phyllum, Thalictrum, Lycopodium selago, Taraxacum sp., Armeria, Juncus tri- 
fidus, Alchimilla alpina. 

6. Rejafjaeld paa 0ster0; Skraaningen fra 375— 540 M. o. H. er pletvis 
Grimmiahede med folgende Blomsterplanter indblandede: Salix herbacea, Sib- 
baldia, Carex rigida, Lycopodium selago, Blechnum (steril, enkeltvis), Rumex 
acetosa, Anthoxanthum, Luzula multiflora, Viola Riviniana, Juncus squarrosus, 
Lycopodium alpinum, Galium saxatile, Festuca rubra, Agrostis vulgaris, A. canina, 
Potentilla ereeta, Festuca ovina vivipara, Nardus. Endvidere noteredes nogle 
Likener: Cornicularia aculeata, Sphaerophoron, Cetraria islandica, Gladonia rangi- 
ferina, G. cervicornis og Thamnolia. * 

De Blomsterplanter, der findes i Grimmiaheden, er dels en 

hel Del af Fjgeldmarkens Arter, hvad der jo efter det i det fore- 

gaaende udviklede er meget naturligt, dels en Del af Hedens og 


a ) Hvor der blot naevnes „Grimmiata8ppe*, menes altid G. hypnoides. 


— 119 — 

Hedekaerets Arter, nemlig de mest haardfore, og dels enkelte hoj- 
nordiske Arter eller Former af Arter, saeregne for Hojfjaeldet, i 
alt Fald paa Faeroerne. Af den sidste Kategori kan naevnes Car ex 
rigida, Sibbaldia procumbens, Loiseleuria procumbens, Vaccinium 
myrtillus pygmcea og V. idiginosum microphyllum, saint Aira flexuosa 
montana; herhen horer endvidere flere sjaeldne Arter, f. Ex. Gna- 
phalium supinum, Pirola minor (en for denne Plante hojst ejen- 
dommelig Maade at forekomme paa) og Luzula arcuata. 

Det er vaerd at laegge Maerke til, at mange af Grimmiahedens 
Blomsterplanter har Vandreskud, vel egnede til at finde deres Vej i 
Mostaeppet (Carex rigida, de to Vaccinia, Aira flexuosa, Pirola mi- 
nor, Thalictrum alpinum o. fl.) eller har nedliggende, mangegrenede 
Skud, der ogsaa breder sig imellem Mosset {Loiseleuria, Sibbaldia, 
Empetrum, Thymus, Salix herbacea). 

De fleste Arter saetter rigelig Blomst og Frugt, men der er 
nogle, som i hojere eller ringere Grad er henviste til Formering ad 
vegetativ Vej, nemlig, foruden de bulbilbaerende Arter, Pirola 
minor, og de to Vaccinia (se p. 42); ogsaa Empetrum's Frugt- 
saetning synes indskraenket. 

Hvad Mosserne angaar, da findes der flere Arter, der mest horer 
hjemme i Grimmiaheden, hvor de sartere af dem skjuler sig i 
Grimmia hypnoides' og G. ericoides 1 lune Taepper, saaledes Junger- 
mannia orcadensis, J. Floerkii, Gymnocybe turgida, Dicranum arc* 
ticnm o. fl.; men jeg tor iovrigt ikke gaa naermere ind paa Behand- 
lingen af Mosserne og henviser til C. Jensen's Afhandling (1897), 
hvor der f. Ex. p. 173 (Slattaratindur), 181 (Kleivan) og 185 (Skaelling- 
fjaeld) findes Lister over Mosserne i Grimmiahede. 

Likenerne optraeder ikke i stor Maengde, men dog er Grimmia- 
heden og dens Overgangstrin til Hedekaeret de Formationer, hvor 
disse Planter spiller storst Rolle, naturligvis Lithofytformationen 
ikke medregnet. Det er de storre, buskformede Likener, der traeder 
mest frem : Cladonia rangiferina o. a. Arter, Cetraria islandica, 
Sphcerophoron fragile, Cornicularia aculeata og Thamnolia vermi- 
cidaris; den sidste Art er indskraenket til Hojfjaeldet alene, medens 
de andre ogsaa er hyppige i de lavere Egne. 

Langt mere udbredt end den typiske Grimmiahede er en Forma- 
tion, der danner en Over gang me 11 em Grimmiaheden og 
Hedekaeret; den er kortelig naevnt paa p. 77 og er i min Rejse- 
beretning (1901) mange Steder omtalt under Navriet .Grimmia- 
Nardus Formation*. Det er paa flade eller svagt skraanende 


— 120 — 

Strsekninger i 200 til 400 M. o. H., at denne Overgangsformation 
traeffes. Lavere nede er Hedekaeret mere typisk raed absolut 
Overvaegt af Blomsterplanter, isaer Nardus, og bojere oppe er Mos- 
serne, d.v.s. Grimmia'en, den herskende; det Mellemstadium, hvor 
de. — om jeg saa maa sige — holder hinanden i Ligevsegt, kalder 
jeg „0 vergangsformationen ". I hele sin Tilpasning til de 
ydre Kaar og Afhaengighed af dem er den naturligvis en Mellem- 
ting mellem Hedekeeret og Grimmiaheden. Jordbunden er mere 
„moret" end Grimmiahedens mere grusede Bund, uden at vaere 
fuldtud torveagtig som Hedekaerets; Vandindholdet er st0rre end 
Grimmiahedens og ringere end Hedekaerets o. s. v. 

Da de Planter, der giver Tonen an i Overgangsformationen, er 
omtalte, dels tidligere under Hedekaeret og dels nu under Grimmia- 
heden, er der ingen Grund til naermere at behandle dem her; de 
to vigtigste er Grimmia hypnoides og Nardus stricta, men paa 
nogle Steder kan den sidstes to Kolleger, Juncus squarrosus og 
Scirpus ccespitosus traede i Stedet for den. 

Nogle Exempler vil bedst give en Ide om „Overgangsforma- 
tionen" : 

1. Fjasldvidden mellem Velbestad og Torshavn, ved Seerne, 
c. 200 M. o. H. Grimmia hypnoides, Nardus og Cladonia rangiferina domi- 
nerende; almindelige er: Cladonia sp., Juncus squarrosus og Agrostis canina; 
indblandede : Potentilla erecta, Anthoxanthum, Empetrum, Polygala serpyllacea, 
Festuca ovina vivipara, Garex Goodenoughii, Viola Riviniana. 

2. Fjseldvidde ovenfor 0rdevig paa Sydera, c. 200 M. o. H. 
Grimmia og Nardus dominerende; iovrigt noteredes: Galium saxatile, Potentilla 
erecta, Lycopodium alpinum, L. selago, Festuca ovina vivipara, Anthoxanthum, 
Aira flexuosa. 

3. Bergs munna paa Videro, Top plateau paa c. 360 M. Grimmia 
og Nardus dominerende; hyppige: Lycopodium alpinum, Agrostis vulgaris og 
Dicranum scoparium; s}tredte: Festuca ovina vivipara, Aira flexuosa, Potentilla 
erecta, Viola Riviniana, Selaginella, Galium saxatile, Anthoxanthum, Thymus, 
Viola palustris; enkelte: Alchimilla alpina, Carex pilulifera, Taraxacum sp.. 
Empetrum, Carex rigida og Vaccinium myrtillus pygmaea; af Likener bl. a. 
Cladonia rangiferina og Sphaerophoron, og af mere underordnede Mosser Poly- 
trichum alpinum, Stereodon ericetorum, flere Hylocomia, Isothecium tenuinerve, 
Ptilidium ciliare, Jungermannia Floerkii o. fl. 

4. Rejafjaild paa 0stero, Fja^ldvidder paa 300 — 350 M. o. H. 
Grimmia og Nardus er dominerende; hyppige er: Festuca ovina vivipara. 
Scirpus caespitosus, Juncus squarrosus; i0vrigt noteredes: Polygala serpyllacea, 
Potentilla erecta, Thymus, Carex pilulifera, C. flava, Agrostis canina, A. vulgaris, 
Festuca rubra, Empetrum. Galium saxatile, Viola palustris, Lycopodium alpinum, 
Calluna, Alchimilla alpina, Viola Riviniana, Luzula multiflora, Cerastium vulgare 
alpestre, Anthoxanthum, Thalictrum, Leontodon autumnale, Taraxacum sp. ; af 
Likener Cornicularia, Sphaerophoron og Cladonia sp. 


— 121 — 

5. Vardebakken ovenfor Torshavn, Topplateauet paa c. 300 M. o. H. 
Grimmia, Nardus og Juncus sqtiarrosus er dominerende; iovrigt noteredes: 
Potentilla erecta, Scirpus csespitosus, Empetrum, Carex flava, Festuca ovina 
vivipara, Sphagna og Gladonia rangiferina. 

De her givne Exempler vil vsere fuldstsendig tilstraekkelige til 
at vise, at der i Overgangsformationen findes 1) de vidt udbredte 
Indblandingsarter, der forekommer saa vel i de lavere Egnes Hedekser 
som i Hojfjaeldets Grimmiahede, 2) en ikke ringe Del af de Arter, 
som findes i Hedekaerene nedenfor, men langtfra alle, og 3) ganske 
enkelte af de Arter, der er specielle for Hojfjaeldet. 

I Folge Sagens Natur kan der disputeres om Overgangsforma- 
tionens Plads, og naar jeg har valgt at anbringe den efter Grimmia- 
heden og ikke efter Hedekseret, da er Grunden den, at Overgangs- 
tbrmationens Natur bedst forstaas, naar man forud er bekendt 
med dens Naboer saavel nedadtil som opadtil. 


Efter at vi har gennemgaaet alle disse naturlige For mati oner, 
skal det endnu en Gang betones, at der er de jsevneste Overgange 
mellem dem, og at Udviklingen fra den ene til den anden kan 
tsenkes at ske ad flere Veje, netop fordi nsesten alle Formationerne 
er saa nser beslaegtede. Et hosstaaende Forsog paa at anskuelig- 


Ombrofll Ghornofytform. 

A /-" 

i -^^ 

Egentl. Ghomofytform. 

I 

V 

Termofil Gliomofytform. 

A 


Strandklippeformation 
-^ Fjseldmark 

A 

i 

V 

Grimmiahede 


Grass] i 


Lynghede 

A 


Hydrofytforma- 
tion ved Vandlob 


Overgangsform. 
ft 


Klit 

A 


Sandstrands- 
f'orm. 


Strandengform. 


Sumpt'orm. 

/\ 

Vandvegetation 


— 122 — 

gore deres indbyrdes Slsegtskab og Udviklingsvejene vil tydelig vise, 
i hvor h0j Grad de er ksedede ind i hverandre. Stregerne antyder 
Slaegtskabsforholdene og delvis Udviklingsforholdene, men der skal 
ingen Hensyn tages til Stregernes Laengde, som kun er betinget af 
Pladsforhold. Hvor der er anbragt Pile, skal dermed antydes 
Udviklingsretningen. 

4. Fuglebjsergenes Vegetation. 

En speciel Omtale fortjener den Plantevsext, der findes, hvor 
de tallose Kolonier af Sofugle: Alkefugle (Alcidce), Maager 
(Larus tridactylus), Skarve (Phalacrocorax) og Havheste (Ful- 
marus glacialis) hsekker 1 ). Fuglenes skarpe Exkrementer bevirker, 
at en stor Del Plantearter ikke kan voxe, og paa den anden Side 
fremmer den rigelige Maengde af kvselstofrige Stoffer visse Arters 
Trivsel. Det er saaledes paa en Maade en Slags Kultivering af 
Jorden, der foregaar ved Fuglenes Virksomhed, og jeg stiller derfor 
ogsaa denne Vegetation som den sidste i Raekken af naturlige 
Formationer, idet jeg derved tilkendegiver, at den neermer sig 
Kulturformationerne. Imidlertid maa den regnes til de forstnsevnte, 
da Kultiveringen blot bestaar i, at den naturlige Bund noget for- 
andrer Karakter ved Fuglenes Exkrementer, medens der ikke fore- 
gaar nogen egentlig Behandling af Jorden. 

Fuglebjsergene er ikke let tilgsengelige for Mennesker; til at 
fserdes i dem krseves der en 0velse, som heist maa vaere erhvervet 
i Barndommen og holdes vedlige op gennem Aarene, saaledes som 
det er velkendt fra talrige Fortsellinger og Sagn. En fremmed, 
der kommer til Feeroerne paa et kort Sommerbesog, er ikke i 
Besiddelse deraf, og dette i Forbindelse med, at den ovrige Vege- 
tation gav mig nok at tage Vare paa, er Skyld i, at mine Opteg- 
nelser om Fuglebjsergene er meget faa og ufuldstsendige. 

De fleste af de kolonidannende Sofugle har deres Ynglepladser 
paa de ganske smalle „Hylder" paa de lodrette Fjaelde, der vender 
ud mod Soen; der sidder de Side om Side i enorme Masser. Paa 
saadanne Steder er der ikke Tale om nogen videre Vegetation, 
der staar hist og her en Klippeplante, hvor den har kunnet finde 
en lille Revne at faestne sig i. De Planter, der kan trseffes her, er 
de samme som ellers i Klipperevner, saerlig i Strandklipper (se p. 58 
og 106). Dog er der en Plante, der som vildt voxende udelukkende 


l ) Sammenlign Afsnittet p. 29. 


— 123 — 

traeffes i Fuglebjaerge, nemlig som tidligere (p. 29) naevnt Kvan 
[Archangelica officinalis). Denne store, stadselige Skaermplante, der 
er et skattet Laekreri for Faeringerne og derfor ogsaa dyrkes i sniaa 
Haver (Kvangaarde) ved Husene, er et Kendeniaerke paa Fugle- 
bjaerge; den kan voxe paa smaa Klippeafsatser ; men bedst trives 
den i Uren nedenfor Fuglebjaergene. 

Det er egentlig denne Ur, der baerer den af Fuglene niest 
paavirkede Vegetation Det saeregne ved Uren under Fuglebjaerge 
er, at den naesten altid benyttes som Yngleplads for en af Alke- 
fuglene, Lund en eller Sopapegojen (Fratercula arctica), der 
laver dybe Huler i den til sin Rede. En saadan „Lundeur" er 
altid kendelig paa Frastand, da Plantevaexten har en egen blaa- 
gron Tone, som stikker tydelig af mod Vegetationens saedvanlige 
friskgronne 1 ). Det er en saerlig Form af Festuca rubra, som er 
Ophav til Farven; denne Plante voxer i stor Maengde imellem 
Urens Blokke og danner et Graestaeppe, hvis Bund er et taet Vaev 
af Rodder og Rodstokke, en sammenfiltret Graestorv. 

Der er ovenfor (p. 102) givet en Skildring af Vegetationen i en 
Ur paa Nolso's 0stside. I den Del af samme Ur, der var beboet 
af Lunder, saa Plantevaexten adskillig anderledes ud. Karakter- 
planten var den naevnte Form af Festuca rubra ; desuden var der 
en Del Agrostis vulgaris, Rumex acetosa, Stellaria media, Sagina 
procumbens, Cerastium vulgare og C. tetrandrum samt Montia rivu- 
laris; det er for storste Delen de samme Arter, der senere omtales 
under Ukrudtsvegetationen; her er jo nemlig samme Betingelse til 
Stede: staerkt godet Jord. Medens en saedvanlig Ur er Tilholdsted 
for en stor Maengde Mosser, der rigtig kan luxuriere imellem Urens 
Blokke, er der forholdsvis faa i Lundeuren og delvis andre Arter; 
nogle hjembragte Prover fra Lundeuren paa Nolso indeholder efter 
C. Jensen's Opgivelse kun folgende Arter: Hypnum Stockesii, H. 
sericeum, Isothecium myosunoides, Weissia maritima, Grimmia apo- 
carpa, Porella rivularis, Lophocolea cuspidata og Stereodon res/ipi- 
natum (sammenlign Moslisten p. 102). — Ovenfor denne Lundeur 
var der oppe paa en Klippeafsats ogsaa forskellige Vidner om 
Fuglenes Indflydelse paa Plantevaexten. Der stod nemlig (c. 2G0 M. 
o. H.) store blomstrende Exemplarer af Archangelica, en frodig 
Bevoxning af Urtica dioica og endvidere adskillige Stellaria media 


l ) J. Lomholt siger (1898. p. 429), at Lundeurerne er ,lette at kende paa det 
yppige og meget lysgronne Graes"; dette stemmer ikke med min Opfat- 
telse af Farven. 


— 124 - 

og Poa annua — et lille Selskab, der lige saa godt kunde vsere 
antruffet i en Kvangaard i Bygden; nu stod de her paa Hainren 
sammen med de saedvanlige Hammerplanter: Sedum rhodiola, 
Armeria, Oxyria o. s. v. 

Fra Bordo har jeg Optegnelser om, at der paa Holgafjaeld 
var en usaedvanlig rig Blomsterplantevegetation lige under Toppen 
paa den mod Sydvest vendende Side (c. 475 M. o. H.), og at det 
rimeligvis skyldtes Sofuglenes Exkrementer; her voxede bl. a. Pirola 
minor i Blomst i kraftige Exemplarer, medens der ellers paa Faer- 
oerne kun er fundet smaa forkroblede og sterile Individer af den. 

Naar man i Baad fserdes mellem 0erne, laegger man ofte Mserke 
til de blaagronne Partier af Urer og Lier, og altid kan man vaere 
overbevist om, at det er den af Sofugle godede Festuca rubra, som 
er Skyld deri. Saaledes ses de f. Ex. meget tydelig paa Nord- 
spidsen af Kuno (Nakken). 

Det er ikke blot de naevnte klippebeboende Sofugle, som virker 
paa Vegetationen ; ogsaa Edder fugle (Somateria mollissima), der 
paa nogle Steder yngler i Kolonier paa Smaaoer, over en vis Ind- 
flydelse paa Plantedsekkets Sammenssetning. Paa Holmene ved 
Kirkebo paa Stromo voxer saaledes bl. a. Melandrium rubrum i 
stor Masngde og frodige Exemplarer af Cochlearia officinalis. 

B. Kulturformationer. 

J. Bern at sky (1904, p. 5) defmererer Kulturformationer som 
„saadanne, hvis Elem enter ikke har indfundet sig ad naturlig Vej, 
men kunstig er blevne indplantede" ; det vil sige en Kornmark, en 
Plantage o. s. v. Jeg tager Begrebet Kulturformation lidt videre, 
idet jeg hertil ogsaa regner Formationer, som har indfundet sig 
ad naturlig Vej paa Kulturland, og som holdes vedlige ved Menne- 
skets Virksomhed i en Tilstand, der ikke vilde kunne vedblive, hvis 
de blev fuldstaendig overladte til dem selv. Den faeroske Hjemme- 
mark, den saakaldte Bo, om hvilken der i det efterfolgende vil blive 
Tale, er et Exempel paa denne Slags Kulturformationer; og hertil 
maa ogsaa regnes Ukrudtsvegetationen i Haver og omkring Huse. 

Studiet af Kulturformationer har den Fordel fremfor Studiet af 
de naturlige Formationer, at man mere sikkert kender Udviklings- 
historien; saaledes ogsaa for Fseroernes Vedkommende, hvor vi ved 
Behandlingen af de naturlige Formationer har maattet nojes med 
at ane eller geette den stedfundne og stedfmdende Udvikling, medens 


— 125 — 

vi kender den nojagtigere, hvad de egentlige Kulturformationer 


angaar. 


Den storste Del af Kulturlandet paa Faeroerne er den ind- 
hegnede Hjemmemark, der gaar under Navnet B0 eller, hvis den 
forst i nyere Tid er indtaget til Kultur, Tro; da Adskillelsen mellem 
disse to Begreber kun er juridisk, benyttes her i Afliandlingen 
Ordet Be som omfattende saavel den egentlige B0 som Troen. 

Oplysninger om, hvordan Kulturen foregaar 1 ), finder man dels 
i aeldre Boger (Landt's Beskrivelse f. Ex.), dels i Artikler fra nyere 
Tid, f. Ex. af L. Bergh (1906) og af P. Feilberg (spredte Bemserk- 
ninger i hans Skrift „Fra Lier og Fjaelde"); endelig har jeg under 
mit Ophold i Torsbavn i 1903 faaet vaerdifulde mundtlige Oplys- 
ninger af Kongsbonde Just Jacobsen. 

Den forste Foranstaltning, der gores, naar nyt Land tages ind 
til Dyrkning, er at indhegne Jordstykket med et Stengaerde for at 
give Plantevaexten Fred for Faarenes stadige Afgraesning. Dernaest 
jaevnes Overfladen ved Fjaernelse af lose Sten og i nogen Grad ved 
Planering; der graves Grofter og undertiden afskraelles Graestorven, 
og de derved og paa anden Maade samlede mindre Sten laegges i 
ct Lag paa Underjorden, hvorpaa Graestorven med Graesset nedad 
laegges ovenpaa; ved denne Fremgangsmaade opnaas dels at kvaele 
Graesvaexten, dels en brugelig, omend primitiv Draening. Graestorven 
hakkes derefter nogenlunde igennem, og „Ageren" er faerdig til 
Kultur. Er Arealet meget fugtigt, benyttes ofte en ganske ejen- 
dommelig Metode til at faa „Agrene" saa lidt sumpede som 
mulig. Ved Gravningen og Vendingen af Graestorven sorger man 
nemlig for, at Overfladen af hver Ager, der stedse er smal, ofte 
ikke en Gang 3—4 Meter bred, bliver haeldende; som P. Feilberg 
meget malende skriver (1900, p. 158): „Tvaersnittet af en faerosk 
Graesmark viser Profiler af en Raekke store Savtagnder; hver Ager 
bestaar af en opstigende Skraaning, foroven sluttende med en brat 
Afskaering, der i Reglen forlaenges saa meget under Naboagerens 
nedre Kant, at der dannes en lille Rende for Afledning af Vandet; 
nu bestaar Kulturen i den simple Operation, at man med nogle 
Aars Mellemrum, om jeg saa maa sige „filer Taenderne'', d. v. s. 
aftager et Par Fod af den bratte Kant og jaevner det afgravede 
ud over Naboagrens Skraaning." Omstaaende Skema vil tjene til 
at oplyse denne Fremgangsmaade. 


J ) Snmmenlign ogsaa den histori^ke Oversigt (p. 3 og ilg.)- 


m 


Naar Jorden er bearbejdet, laegges der gaerne to Aar i Traek 
Kartofler (undertiden traeder Roer i Stedet derfor); i det tredje 
Aar saas der i Almindelighed Byg (sjaeldent Havre), hvori der 
undertiden er blandet lidt Graesfro. Dette „Graesfr0" bestaar af 
Affald, som er bleven fejet saramen paa Hohusenes Gulve; derimod 
bruges kun ganske undtagelsesvis en regulaer Besaaning af Marken. 
Dog liar jeg ved Torshavn og Kirkebo set Agre besaaede med 


Fig. 27. Blomsterrig B0 paa Kolter; de smalle Agres Skillegrofter skimtes 
i Baggninden. (Efter Foto. af Dr. F. Borgesen.) 

fremmede Graesfro : Dactylis glomerata, Festuca pratensis, Alopecurus 
pratensis, Trifolium pratense og T. hybridum. Det almindelige 
Forhold er imidlertid, at man, naar Kornet er hostet, lader Agrene 
skytte sig selv. Enten der er saaet saakaldt „Gr8esfr0" eller ej, 
fmdes der dog imellem Kornet noget Ukrudt, som selvfolgelig i 
det nseste Aar, hvor det er Eneherre, breder sig, samtidig med, at 
der fra de naBrmeste Omgivelser indvandrer andre Planter; f0rst 
dominerer de enaarige Arter; men efterhaanden traenges de bort 
af fleraarige Graasser og Urter, og i Lobet af nogle Aar er Boen 
udviklet i sin typiske Form som en oftest blomsterrig Gramineeng. 
Som saadan holdes den i adskillige Aar (ofte en halv Snes), og 


— 127 — 

den Kultur, der i Lobet af den Tid anvendes paa den, bestaar 
kun i Vedligeboldelse af de regulerede Afl0bsforliold, Tilforsel af 
nogen Natur-Godning (livad der naturligvis ogsaa er sket i de forste 
Aar) og regelmaessig Afmejen hver Sommer. 

Dette er Hovedtraekkene af den kultiverede Marks Behandling 
paa Faeroerne; det horer ikke hjemme her at gaa nsermere ind 
paa det rent landbrugsmaessige eller paa en Vaerdsaettelse af denne 
Kulturmetode. Vi nojes med at skildre de Plantesamfund, der 
fremelskes paa denne Maade. Det vigtigste af dem er Graesengen 
(Gramineengen), og det er ogsaa det, som er Maalet for Kulturen, 
thi Korndyrkningen er af ringe Betydning og kan naermest betragtes 
som et nodvendigt Gennemgangsled; af nogen storre Vserdi er 
Kartoffelavlen og Roekultnren. Det, er rimeligst at behandle Grees- 
engen eller — for at benytte det i Landet gaengse Navn — Boen 
forst, da den er den Kulturformation, der staar naermest ved de 
naturlige Formationer, saerlig Graeslien og Hedekaeret. 

a. Beformationen (Graesengformationen.) 
Det er fern Graesser, som er Karakterplanter for Boen, nemlig 
Agrostis vulgaris, Poa pratensis, Holcus lanatus, Holms mollis og 
Anthoxanthum. Hyppige Indblandings„graes K arter er Festuca rubra, 
Agrostis stolonifera, Poa irivialis, Liizula multiflora og Equisetum 
silvaticum og i fugtigere Boer Juncus lampocarpus, Carex Gooden- 
oughii og Equisetum palustre. Af „blomstrende" Urter er der en 
hel Raekke; almindelig og karakteristisk er Trifolium repens; som 
hyppige kan endvidere naevnes: Ranunculus acer, R. repens (i den 
yngre og den fugtigere Bo), Bellis perennis, Rumex acetosa, Leon- 
todon autumnalis , Lychnis flos cuculi, Alectorolophus minor og 
Euphrasia borealis. Endelig fortjener nogle mindre hyppige Arter 
at opregnes, fordi de naesten kun findes i Boen; det er Viccia 
cracca, Lathyrus pratensis, Myosotis arvensis, M. versicolor, Viola 
tricolor, Achillea millefolium og Tussilago farfarus. Flere af alle 
de her naevnte Arter er utvivlsomt indforte af Mennesket, ja det 
er vel Tilfaeldet med Hovedparten af dem. Allesammen er de 
almindelige Planter paa Marker og Enge i det nordlige Mellem- 
Europa f. Ex. hos os 1 ), medens ingen af dem har et specielt nor- 
disk Praeg. 


] ) Euphrasia borealis danner dog en Undtagelse; men andre Euphrasia-Artev 
traeder i dens Sted. 


128 


B0ens Planter danner et tykt Tseppe, og Jordbundens ovre 
Lag er fast sammenvsevet af de mange R0dder og Rodstokke. 
Der er ofte — men langtfra altid — rigelig med Mos i Bunden, 
saerlig hvis Boen er fugtig. Det er mest Hylocomia, men desuden 
en Del andre Mosser, der har deres Hjemsted her og ikke eller 
sjaeldent findes udenfor Hjemmemarken. Som Exempler paa saa- 
danne kan naevnes: Lophocolea bidentata, Bi/pmim prcelongum, H. 
rutabulum, Polytrichum nanum , og i mindre Grad Catharinea 


Fig. 28. Staerkt skraanende B0 i Torshavn; Marken er her ikke afgreftet paa 
saedvanlig Vis. H0et er slaaet og ligger til T0rring i Smaabunker. 

(Efter Foto. af Forf.) 

undulata, Astrophyllum undulatum og Bryum pallens. Likener 
derimod er uden Betydning, og om de ikke faa Hatsvampe, der 
navnlig i Eftersomren og Hosten skyder frem, kan jeg desvserre 
ikke give videre Oplysning; de fleste af de i E. Rostrup's Liste 
over fsereske Svampe (1901) anforte Agaricaceer stammer sand- 
synligvis fra Boen; jeg erindrer saaledes Panceolus campanulatus 
og Tricholoma sulfureum. 

Hvad Blomsterplanternes Evne til at formere sig vegetativt 
angaar, da trseffer vi blandt Karaktergrsesserne : 1) udpraeget tue- 
dannende Arter (Holcus lanatus og Anthoxanthnm), 2) tuedannende 


— 129 — 

med Udlobere {Agrostis vulgaris), og 3) udprseget vandrende (Poa 
pratensis og Holcus mollis). Sam me Mangeformethed er ogsaa til— 
stede hos de „blomstrende" Urter; man behover blot at nasvne 
Trifolium repens, Ranunculus repens, Bellis per ennis og Ranunculus 
acer som Exempler paa den forskellige vegetative Formeringsevne. 

Hos Graesserne og de gneslignende Planter er Blomstringen 
og Frosaetningen rigelig, medens i alt Fald den sidste kan vsere 
mindre god hos adskillige af de „blomstrende" Urter, saaledes hos 
Lathy rus pratensis, Vicia cracca og Trifolium repens 1 ). Det er rime- 
ligvis Mangel paa de til Best0vningen egnede Insekter, der er Skyld 
heti (se iovrigt p. 42—43). De 0vrige, mere enkle Insektblomster 
har god Frossetning, ligesom det nodvendigvis er Tilfeldet med de 
to enaarige Snyltere; disse sidste er vist ogsaa Selvbest0vere. 

Som Tilfceldet er med enhver anden Formation, varierer natur- 
ligvis Boens Udseende efler Bundens Fugtighed, efter Alderen o. s. v. 
Nogle Exempler paa Bomarker paa de forskellige 0er vil oplyse om 
denne Variation, og der vil derved tillige blive Lejlighed til at vise 
Boens Artsrigdom; endelig medtager jeg nogle Notitser om Bo- 
mark, hvori der havde vaeret udsaaet fremmed Fro (Kirkebo). 

1. Ret tor B0 ved Bunden af Trangisvaagfj orden, Sydero. 
Anthoxanthum, Festuca rubra, Holcus lanatus, Agrostis stolonifera og Trifolium 
repens er Karakterplanter; Indblandingsarter er: Rumex acetosa, Potentilla anse- 
rina, Cerastium vulgare, Holcus mollis, Angelica silvestris og Plantago lanceolata. 

u 2. Fugtig B0 sammesteds som foregaaende. Equisetum palustre 
og Carex Goodenoughii dominerer; almindelige er de i Expl. 1 naevnte Grami- 
neer; endvidere noteredes: Ranunculus acer, enkelte Juncus effusus, Potentilla 
erecta, Caltha, Eriophorum polystachyum, Luzula multiflora, Epilobium palustre, 
Triglochin palustre, Ranunculus flammula, Euphrasia borealis. 

3. Ret t0r B0 paa en Afsats ved Frodeb©, Syder0. Holcus lana- 
tus, H. mollis, Agrostis vulgaris og Poa pratensis samt Trifolium repens er 
Karakterplanter; Indblandingsarter er: Myosotis versicolor, Rumex acetosa, Cera- 
stium vulgare, Alectorolophus minor, Ranunculus acer, Anthoxanthum og Euphra- 
sia borealis; intet Mos i Bunden. 

4. Kirkebo paa Str0m0; B0 uden fremmed Graesfro. Anthoxanthum. 
Agrostis vulgaris og Holcus lanatus er Karakterplanter; almindelige er: Tri- 
folium repens, Luzula multiflora, Ranunculus acer, Leontodon autumnale, Bellis; 
spredte: Poa pratensis, Rumex acetosa, Equisetum arvense, Cerastium vulgare, 
Plantago lanceolata, Euphrasia borealis. Alectorolophus minor. 

5. Kirkebo paa Strong: Bo tilsaaet med fremmed Grsesfr0. Phleum 
pratense. Holcus lanatus og Festuca pratensis er Karakterplanter, pletvis Poa 
trivialis og Agrostis vulgaris. I Bunden er Ranunculus repens og Trifolium 
pratense dominerende. I0vrigt noteredes Anthoxanthum, Rumex domesticus 


J ) Hvorvidt Tussilago saetter Blomst og Frugt hyppig eller sjseldent. kan jeg 
ikke udtale mig om, da jeg kun har truffet den om Somren. 

Botanisk Tidsskrift. 28. Bind. 9 


— 130 — 

(enkelt), R. acetosa, Cevastium vulgare, Trifoliuin hybridum, Bellis, Dactylis, 
Alopecurus pratensis og Potentilla anserina — en broget Blanding af hjemlige 
og fremmede Arter! 

(i. Be ved Sjov, Str0m0. Holcus lanatus, Agrostis vulgaris, Anthox- 
anthum og Holcus mollis er Karakterplanter; almindelige er: Equisetum silva- 
ticum og Trifolium repens; spredte: Rumex acetosa, Ranunculus acer, Angelica 
silvestris, Luzula multiflora, Plantago lanceolata og Alectorolophus. I det hele 
er B0en her lidet blomsterrig og nassten uden Mos i Bunden. 

7. Yngre B0 sammesteds som foregaaende. Holcus mollis og 
Ranunculus acer er Karakterplanter; almindelige er: Holcus lanatus, Agrostis 
vulgaris og Anthoxanthum ; spredte: Rumex acetosa, Poa trivialis, Stellaria media 
og Cardamine hirsuta. 

8. R0 i Torshavn, Overfladen er svagt skraanende, Bunden ret tor. 
Agrostis vulgaris, Anthoxanthum og Holcus lanatus er Karakterplanter; almin- 
delige er: Rumex acetosa, Plantago lanceolata, Luzula multiflora. Ranunculus 
acer og Alectorolophus; spredte: Cerastium vulgare, Poa pratensis og Bellis. 

I en anden B0mark var Holcus mollis blandt Karakterplanterne, men hyp- 
pigst var det de tre ovennaevnte Arter. Jo asldre en Bo er, desto mindre Bolle 
synes Holcus lanatus at spille. 

9. Bo ved Naes Praastegaard, 0ster0. Agrostis vulgaris og Holcus 
lanatus er Karakterplanter; almindelig er Anthoxanthum; spredte: Rumex ace- 
tosa, Holcus mollis, Ranunculus acer, R. repens, Luzula multiflora, Poa trivialis. 
Cares Goodenoughii, Juncus Iampocarpus, Caltha, Equisetum arvense, E. palustre. 

10. B0 ved Klaksvig, Bordo. Markerne er gennemgaaende fugtige 
og blomsterfattige, saaledes som almindeligt er paa Nordreoerne. De karakter- 
givende Arter var: Agrostis vulgaris, Anthoxanthum, Luzula multiflora, Rumex 
acetosa og Ranunculus acer. Iovrigt noteredes : Holcus lanatus, Alectorolophus, 
Alopecurus geniculatus, Epilobium palustre, Poa trivialis, Caltha (mest i Grof- 
terne), Holcus mollis, Ranunculus repens, Cerastium vulgare, Lychnis flos cuculi, 
Equisetum silvaticum, Juncus Iampocarpus, Viola palustris, Carex Goodenoughii 
og Potentilla erecta. I Bunden er der rigelig Mos. 

Som en saerlig Form af Boformationen regner jeg Tagenes 
Plantevaext. Naesten alle de faereske Huse er taakkede med Graes- 
torv (se Fig. 29) og bearer en frodig Graesvaext, der i Sammensaetning 
naermest er at betragte som et Udvalg af Boens Planter. Graes- 
torvene til Tagene tages ganske vist oftest udenfor Hjemmemarken; 
men baade det relativt torre Sted, hvor de anbringes, og Husets 
Plads inde i Boen, fremmer Graessernes Udvikling, saaledes at 
Vegetationen bliver en udprseget Gramineformation af ret stor 
Ensformethed. Saaledes var f. Ex. i Torshavn de hyppigste Graesser 
paa Tagene overalt Agrostis vulgaris og Festuca rubra. De stod 
dels i rene Bevoxnlnger, dels blandede med hinanden og sjaeld- 
nere med smaa Pletter af Holcus mollis, Anthoxanthum og Poa 
pratensis-, ganske enkeltvis saas Rumex acetosa og Hieracium sp. 
Maerkeligt og ret uforklarligt er det, at „blomstrende" Urter saa 


— 131 - 

at sige fuldstaendig mangier: det var meget sjaeldent at se blot en 
eneste Blomst paa et Tag. 

b. Korn- og Kartoffelmarkerne, samt Ukrudtsvegetationen i Haver 
og omkring Huse (Ruderatvegetationen). 

Fseroernes Klima egner sig ikke for Kornavl, da Sommervarmen 
er altfor ringe. Fra gannnel Tid liar der dog vseret dyrket noget 
Byg; men det liar altid knebet med at faa det modent, og i 


Almindelighed liar det vseret nodvendigt at torre det indhostede 


Fig. ^9. Parti fra Torshavn. Man ser Tagenes Grscs vegetation og i Forgrunden 
en Kvangaard (til h0jre en plantet Pile-Art). (Efter Foto. af Dr. F. Borgesen.) 

Korn ved kunstig Varme. Kornavlen er ikke bleven af storre 
Betydning i den senere Tid; nu som for liar Kornagrene nsermest 
Betydning som Forlobere for Dannelsen af den grgesrige Bo, saa- 
ledes som ovenfor skildret. Det er stadig Sexradet Byg (Hordeum 
vulgare), som er Hovedkornsorten ; men nogen Havre (Avena 
sativa), samt meget sjseldent Svaerd-Havre (A. orientalis) og 
Toradet Byg {Hordeum distichum) dyrkes dog ogsaa, Havren 
hovedsagelig til Gronfoder. 

Dyrkningen af Kartofler {Solarium tuberosum) er tiltaget 
noget i den senere Tid og fortjener det ogsaa, selv om hverken Klima 

9* 


— 132 — 

eller Jordbund er sserlig egnede til denne Plante. Godt Qdbytte 
giver endvidere Roer (Brassica rapa rapifera), der burde have en 
Fremtid for sig. 

Desvaerre er jeg ikke i Stand til at give nogen Oplysning om 
de Racer, der benyttes af de her naevnte Kultnrplanter; de er 
rimeligvis ret ukendte eller i det rnindste lidet undersogte. 

I Korn- og Kartoffelagrene er der en frodig Vegetation af 
Ukrudt; thi dels fremmer det fugtige Klima Ukrudtets Trivsel, 
dels passes Agrene ikke i denne Henseende, hvad der jo er 
rimeligt, naar den senere Graeseng skal udvikles ved et naturligt 
Udvalg af Ukrudtsplanterne, fremgaaet af deres indbyrdes Kamp 
for Pladsen. Der findes blandt disse Ukrudtsplanter adskillige, 
som kun treeffes her eller omkring Husene og i Haverne, saaledes 
Galeopsis tetrahit, Brassica campestris, Lamium purpureum, L. 
intermedium, L. dissectum, Anchusa arvensis, Senecio vulgaris, 
Spergula arvensis og Cirsium arvense, samt flere, der kun er fundne 
en enkelt Gang. Var det rimeligt at antage, at en stor Del af 
Boformationens Arter er indforte med Mennesket, saa er for de 
her naevntes Vedkommende Antagelsen saa meget desto sandsyn- 
ligere. Naar Cirsium arvense, der kun sjseldent naar til Blomstring 
og nasppe nogensinde til Frugtssetning, undtages, er alle de neevnte 
Arter enaarige; dette er ogsaa Tilfeeldet med en hel Del andre, 
der ofte optreeder som toneangivende Ukrudt i Kulturagrene {Stel- 
laria media, Montia, Cardamine hirsuta), men som tillige forekommer 
i andre Formationer. 

Til Oplysning kan nogle Notitser tjene: 

1. By g mark ved Fro deb©, Sydero. Galeopsis tetrahit i Maengde og 
Brassica campestris sparsomt. 

% Sva?rd-Havremark ved Kirkebo, Stromo. Avena sativa, Montia 
rivularis, Stellaria media og Poa trivialis var almindelige Ukrudtsplanter; mere 
spredte var: Polygonum aviculare, Atriplex patula, Sinapis alba, Galeopsis tetra- 
hit og Brassica campestris. 

3. Havremark ved Kirkebo, Stromo. Galeopsis, Ranunculus repens 
og Stellaria media i Mamgde; som underordnede Ukrudtsplanter noteredes end- 
videre: Hordeum disticbum, Bumex acetosa, B. domesticus, B. obtusifolius og 
Polygonum aviculare. 

4. Bygmark ved Torshavn. Hyppigst er Stellaria media; almindelige 
er Banunculus repens, Spergula arvensis. Poa trivialis: spredte: Holcus lanatus, 
Cerastium vulgare, Senecio vulgaris og Alecturolopbus minor. 

5. Havremark ved Torshavn. Hyppigst er Galeo2)sis tetrahit; end- 
videre noteredes: Brassica campestris, Cardamine hirsuta. Bumex acetoca, Holcus 
lanatus, Agrostis vulgaris, Bladrosetter af Anthoxanthum, Myosotis .versicolor, 
Stellaria media. Banunculus acer, B. repens (pletvis) og Cerastium vulgare. 


- 133 — 

Nser knyttet til Ukrudtsvegetationen i Kulturagrene er Dkrudts- 
vegetationen i Haverne og omkring Husene, den saakaldte Rude rat- 
vegetation. Fselles for disse Samfund er det store Antal en- 
aarige Arter, alle meget afhamgige af Menneskets Virksomhed ; de 
kommer forst rigtig i Vigor paa den nylig bearbejdede, aabne Jord 
(„ny Jord"), men kan i det lange Lob ikke staa sig mod andre 
Planter, naar ikke Mennesket ved stadig Behandling af Jorden staar 
paa deres Side. Foruden de allerede nsevnte Arter horer til denne 
Gruppe endvidere: Capsella bursa pastoris, Cerastium glomeratum, 
Poa annua og delvis Juncus bufonius og Polygonum aviculare — alle 
enaarige, samt de fleraarige Rum ex- Avter (R. crispus, obtusifolius 
og domesticus). Taraxacum vulgar e og Ag ropy rum repens. Med noget 
Forbehold kan her ogsaa naevnes Tanacetum vulgare og Urtica dioica. 

Som Exempel paa Ukrudtsvegetation benytter jeg mine Op- 
tegnelser fra Kirkebo paa Stromo; omkring Bygningerne var: 
Rumex domesticus, R. obtusifolius, Urtica dioica, Capsella, Poa annua, 
Polygonum aviculare, Ranunculus repens og Cerastium glomeratum 
almindelige. Desuden saas en stor Plet med halvanden Meter hoje 
Cirsium arvense, endvidere: Rumex crispus, Tanacetum vulgare, 
Agropyrum repens, Brassica campestris og Senecio vulgaris. Paa 
en Sti i Boen voxede bl. a. Plantago major, der allerede iagttoges 
her i 1867 af E. Rostrup og siden da har holdt sig uden at 
formaa at brede sig videre. 

Paa lignende Maade som Plantago major forholder Anchusa 
arvensis sig; ogsaa den blev fundet i 1867 som Ukrudt i Kartoffel- 
agre ved Sands paa Sando, og der gensaa vi den tredive Aar 
efter. Disse Arter har kunnet naa at modne deres Frugter Aar 
for Aar. Andre enaarige Ukrudtsplanter kommer ikke saa vidt og 
forsvinder derfor igen af den faeroske Flora ; saaledes fandt Lyngb ye 
i 1817 Agrostemma githago som Ukrudt i Agre ved Skaelling paa 
Stromo; men siden er den ikke set paa Faeroerne. Rostrup 
samlede i 1867 Brassica nigra, Geranium molle, Veronica hederi- 
folia, Convolvulus sepium og Agrostis spica venti, samt Raphanus 
raphanistrum ved Torshavn, hvor vi ikke gensaa en eneste af dem : 
og flere Exeinpler af samme Slags kunde anfores. 

Vi har i dette Afsnit udelukkende omtalt Blomsterplanter og 
det af den simple Grund, at Mosser og Likener naesten ikke findes 
paa saa ung og ustabil Bund. Imidlertid fortjener dog et Par 
Mosser at nsevnes som hjemmehorende her, nemlig Funaria hygro- 
metrica og Bryum argenteum, men ingen af dem er videre hyppige. 


— 134 — 

c. Forvandlingsformationen. 

I det Par Aar, der medgaar til at forvandle Kornmarken til 
Gramineeng, bserer den en ganske ejendommelig Vegetation, der 
bestaar af en Blanding af en stor Meengde Ukrudtsplanter og en 
Del af Gramineengens Arter. Ukrudtsplanterne bar under Korn- 
dyrkningsaaret erobret Pladsen og dominerer ganske i det nseste 
Aar, hvorpaa de gradvis fortrsenges af Gramineengens Arter, der 
indfinder sig langsommere, men saa meget desto sikrere. Denne 
Blanding af Planter, der danner Bevoxningen paa Markerne i Kamp- 
aarene, kalder jeg ^Forvandlingsformationen" — i Mangel af et 
bedre Navn. 

Kampen staar i forste Rsekke mellem de enaarige og de fler- 

aarige Arter, og de sidste sejrer; af deni er det igen de Arter, der 

har vegetativ Formering, som er de stserkeste, og som fordriver 

adskillige af de udprseget tueformede. De almindeligste enaarige 

Arter er folgende : Galeopsis tetrahit, Stellaria media, Cardamine 

hirsuta (Formen campestris, der oftest er enaarig), Poa annua og 

den enaarige Form af Montia rivularis. Af fleraarige Urter uden 

vegetativ Formering er de hyppigste: Poa trivialis, Ranunculus 

acer, Rumex acetosa, R. obtusifolius og R. domesticus, Alopecurus 

geniculatus, Holcus lanatus, Plantago lanceolata, Anthoxanthum og 

Cerastium vidgare. Fleraarige Arter med mindre udprseget vegetativ 

Formering er Agrostis vulgaris og Bellis, og fleraarige Arter med 

udprseget Udloberdannelse er Ranunculus repens og Agrostis stolo- 

nifera. Om Fordelingen og Hyppigheden af disse Arter oplyses 

man bedst ved nogle Exempler: 

1. Praestegaardsboen i Kvalb0, Sydero. a) Paa forrige Aars Korn- 
niark var Karakterplanterne : Stellaria media, Cardamine hirsuta, Poa trivialis, 
Ranunculus repens og Cerastium vulgare; almindelige var: Galeopsis, Rumex 
acetosa og Poa annua; spredte var: Bellis, Alopecurus geniculatus, Ranunculus 
acer og Agrostis stolonifera. — b) Paa en anden, muligvis et Aar reldre Mark paa 
fugtig Bund dominerede Rumex acetosa, Ranunculus repens og Caltha; Poa 
trivialis var almindelig, og iovrigt iagttoges: Rumex domesticus, Holcus lanatus, 
(lerastium vulgare ng Angelica silvestris. — c) En tredje, ung Mark havde som 
Karakterplanter Ranunculus repens, Rumex acetosa og Poa annua; folgende 
Indblandingsplanter : Ranunculus acer, Plantago lanceolata og Cerastium vulgare 
samt pletvis Tuer af Holcus lanatus, Poa trivialis, Anthoxanthum og Agrostis 
vulgaris. 

2. Boen ved Trangisvaagfjordens Bund, Syder0. Forrige Aars 
Kulturager. De dominerende Arter er Stellaria media og Galeopsis tetrahit; 
Indblandingsplanter: Ranunculus repens, Poa trivialis, P. annua, Holcus lanatus 
(enkelte), Rumex obtusifolius (kun unge Planter med Blade), Agrostis vulgaris, 
Alopecurus geniculatus, samt Kartofler. der er blevne tilbage fra Avlen. 


— 135 — 

3. Boen ved Sjov, Str0m0. Forrige Aars Kulturager. De dominerende 
Alter er: Alopecurus geniculatus, Poa trivialis og P. annua; almindelig er Stel- 
laria media; i0vrigt noteredes: Galeopsis, Bellis, Ranunculus repens, Rumex 
domesticus, Brassica campestris og Agrostis vulgaris. 

4. B0en ved Torshavn. Forrige Aars Kartoffelmark. De almindeligste 
Arter er Stellaria media og Ranunculus repens. Pletvis optraeder Agrostis vul- 
garis, Rumex acetosa, R. obtusifolius, R. domesticus, Plantago lanceolata og 
Holcus lanatus, foruden enkelte Kartoffelplanter. 

5. Boen ved Klaksvig, Bord0. Forrige Aars Kornmark. Galeopsis, 
Stellaria media og Poa trivialis er Karakterplanterne; iovrigt saas Alopecurus 
geniculatus, Banunculus repens, Holcus mollis, H. lanatus, Bumex acetosa, Poa 
annua og Agrostis vulgaris. 

Det vil af disse Exempler fremgaa, at de hyppigste Karakter- 

planter er Arter, der ogsaa spiller en Rolle i Ukrudtsvegetationen, 

nemlig: Stellaria media, Galeopsis, Ranunculus repens, Poa annua, 

P. trivialis, Alopecurus geniculatus og Cardamine hirsuta — alle- 

sammen Arter, der horer til de Planter, som indfinder sig paa „ny 

Jord". Endvidere ses det af Exemplerne, hvordan B0formationens 

Karakterplanter er i Fserd med at indvandre ; de optrseder forelobig 

som spredtstaaende Pletter (se saaledes Exp. 1 c og 4), fra hvilke 

man maa tsenke sig dem udbrede sig og fortrsenge de andre Planter. 

Yngre Boformationer vil endnu vise de sidste Stadier af Kampen 

(se saaledes Boformation Exp. 7), hvis Resultatet uvsegerlig bliver 

den typiske, fseroske Hjemmemark: Boen. 


Hermed er jeg naaet til Ende med Skildringen af de paa 
Fseroerne optrsedende Samfund af hojere Planter, idet jeg, som 
berort i Indledningen, betragter det som udenfor mit JEmne at 
behandle Havedyrkningen. 

Det kan naturligvis ikke undgaas, at en Skildringaf Samfundene 
maa blive mere skematiseret end Naturen er, og at der maaske er 
forbigaaet Samfund eller Nuancer af Samfund; men jeg tror dog 
at turde sige, at alle Samfund af storre Betydning for Plante- 
vsextens Fysiognomi er medtagne. 


— 136 


Literaturfortegnelse. 


Andersson, Gunnar (1900): Ora vaxtlitVet i de arktiska trakterna. — Nor- 

disk Tidskrift, Hefte 3, pp. 223—250. 
Bergh, L. (1906): Landbrug og Havebrug, i Artiklen „Faer0erne". — Atlanten, 

3. Aarg., Kj0benhavn, pp. 275—292. 
Bernatsky, J. (1904): Anordnung der Formationen nach ihrer Beeiaflussung 

seitens der menschlichen Kultur und der Weidetiere. — Engler's Bot. 

Jahrbucher, Bd. 34, Heft. 1, pp. 1—8. 
Blytt, A. (1869): Om Vegetationsforholdene ved Sognefjorden. Christiania, 

224 pp. 
Branth, J. S. Deichmann (1901): Lichenes. — Botany of the Faeroes, vol.1, 

Copenhagen, pp. 317 — 338. 
Buchenau, Fr, (1889): Uber die Vegetationsverhiiltnisse des „Helms" (Psamma 

arenaria Boem. & Schultes) und der verwandten Diinengraser. — 

Abhandl. d. Naturw. Vereins, Bremen, X, pp. 397—412. 
B0rgesen, F. (1899): Conspectus algarum novarum aquae dulcis quas in in- 

sulis Faeroensibus invenit. — Vid. Medd. fra den Naturh. Forening i 

Kjobenliavn, pp. 317 — 336. 

— (1901): Freshwater Alga?. — Botany of the Faeroes, vol. I, Copenhagen, 

pp. 198—259, plates VII-X. 

— (1902): Marine Alga?. — Botany of the Faeroes, vol. II, Copenhagen, 

1903, pp. 339-532. 

— (1904) : Om Algevegetationen ved Faereernes Kyster. En plantegeografisk 

Undersogelse. Kobenhavn og Kristiania, 122 pp. 
B0rgesen, F. and Ostenfeld, C. H. (1903): Phytoplankton of Lakes in the 

Faeroes. — Botany of the Faeroes, vol. II, Copenhagen, pp. 613 — 624. 
Borgesen, F. og Ostenfeld Hansen, C. (1896): Planter samlede paa Faer- 

oerne i 1895. — Botan. Tidsskrift, vol. 20, pp. 143-158. 
Copland, L. and Birley, C. (1891): Notes on the Flora of the Faeroes. List 

of plants obtained by the above, by J. G. Melvill. — Journ. of Botany, 

vol. 29, pp. 179—185 
Currie, James (1906): Tbe Faeroe Islands. — Scottish Geogr. Magazine, Febr.— 

March 1906, pp. 61—76, 134-147. 
Dahl, O. (1895): Plantegeografiske unders0gelser i ydre S0ndm0re, 1894. — 

Christiania Vidensk. Selsk. Forh., 1894, Nr. 11, 44 pp. 
Dahlstedt, H. (1903): The Hieracia from the Faeroes. — Botany of the Faeroes, 

vol. II, Copenhagen, pp. 625—659. 
Ekstam, 0. (1897): Bliitenbiologische Beobachtungen auf Nowaja Semlja. — 

Troms0 Museums Aarsskrifter, XVIII. p. 109—198. 

— (1898): Einige bliitenbiologische Beobachtungen auf Spitzbergen. — Ibidem 

XX, p. 1-66. 
Feilberg, P. (1900): Fra Lier og Fjelde, Breve til Hjemmet 1899. Trykt som 

Manuskript. Kjobenhavn, 173 pp. 
Gr0nlund, Chr. (1884): Karakteristik af Plantevaexten paa Island, sammenlignet 

med Floraen i flere andre Lande. — Den naturhist. Forenings Fest- 

skrift, Nr. 1, Kjobenhavn, pp. 107—145. 


— 137 — 

Hardy, M. (1905): Esquisse de la geographie et de la vegetation des Highlands 
d'Ecosse. These, Paris, Lahure, 1905, 191 pp. Referat i Botan. Central- 
blatt, vol. 102, p. 235.] 

— (1906): La vegetation des Highlands d'Ecosse. — Annales de Geographie, 

XV, 1900, pp. 237—248. [Referat som foregaaende.J 
Hartz. N. (1894): Botanisk Rejseberetning fra Vest-Gronland, 1889 og 1890. - 
Medd. om Gronland. XV, pp. 1 — 60. 

— (1895): 0stgronlands Vegetationsforhold. — Medd. om Gronland, XVIII, 

pp. 105-314. 
Hesselman, H. (1900): Om mykorrhiza-bildningar hos arktiska vaxter. — Bih. 
Sv. Vet. Akad. Handl., vol. 26, III, 2. 46 pp. med 3 tav. 

— (1905): K. 0. E. Stenstroms studier ofver expositionens inflytande pS 

vegetationen. — Arkiv for botanik, Bd. 4, Nr. 4, 54 pp. og 1 tav. 
Holm, P. A. (1855): Skildringer af Naturen paa Fa-roerne. Planteverdenen. 

— Tidsskrift f. populsere Fremst. af Naturvid., vol. II, pp. 200—212. 
Hult, R. (1881): F6rs6k till analytisk behandling af vaxtformationerna. — Medd. 

af Soc. pro Fauna et Flora fennica, vol. 8, 151 pp. 
Jensen, C. (1897): Beretning om en Bejse til Faroerne i 1896. Bptan. 

Tidsskrift, vol. 21, pp. 157—21!). 

— (1901): Bryophyta. — Botany of the Faeroes, vol. I, Copenhagen, pp.120 

— 197. 

Jonsson. Helgi (1895): Studier over 0st-lslands Vegetation. — Botan. Tids- 
skrift, vol. 20, pp. 17—89. 

— (1900): Vegetationen paa Sna?fellsnes. — Vid. Medd. fra den Naturh. 

Forening i Kjobenhavn. pp. 15—97. 

— (1905): Vegetationen i Syd-Lsland. — Botan. Tidsskrift, vol.27, pp. 1—82. 
Knudsen, Martin (1900): Den ostislandske Polarstroms Indflydelse paa Faer- 

oernes Klima. — Knudsen, Martin og Ostenfeld, G.: Iagttagelser 

over Overfladevandets Temperatur, Saltholdighed og Plankton paa is- 

landske og gronlandske Skibsrouter i 1899, Kobenhavn, pp. 37—42. 
Kruuse, G. (1898): Vegetationen i Egedesminde Skjangaard. — Medd. om 

Gronland, XIV, pp. 346—399. 
Landt. Jorgen (1800): Forsog til en Beskrivelse af Fa?roerne. Kjobenhavn, 

47!) pp. 
Lewis, F. J. (1905): The Plant-Bemains in the Scottish Peat Mosses. I. The 

Scottish Southern Upland. — Transact. Boy. Soc. of Edinburgh, vol. 

XLI. 3. 

— (1904): Geographical Distribution of Vegetation of the Bassins of the 

Rivers Eden, Tees, Wear and Tyne. — The Geographical Journal, 

XXIII, No. 3 and XXIV, No. 3. 
Lomholt, J. (1898): Fa^roerne. — Nord og Syd, Kjobenhavn, Januar (pp. 225 

—246) og April (pp. 401— 435). 
Lyngbye, H. G. (1819): Tentamen Hydrophytologiie Danica?. Hafniae. 248 pp. 

cum tab. 70. 

— (1822): Anmajrkninger til Kort Efterretning om Faeroerne, efter Sir 

Mackenzie. — J. Collin, For Historie og Statistik, isaer Fa?drelandets. 
1. Del. Kjobenhavn, pp. 119—165. 
Martins, Ch. (1848): Essai sur la vegetation de l'archipel des Feroe, comparee 
a celle des Shetland et de l'lslande meridionale. — Voyage en Scandi- 
navie, en Laponie et au Spitzberg de la corvette T La Recherche", Geo- 
graphie physique, t. II, pp. 353 — 450. 


— 138 — 

Mentz, A. (1900): Botaniske Iagttagelser fra Ringkjobing Fjord, i: S. Ram- 
busch: Studier over Ringkjobing Fjord. Kobenhavn 1900. pp. 66 — 114. 

Moss, G. E. (1904): Peat Moors of the Pennines; their Age, Origin and Utiliza- 
tion. — The Geographical Journal, vol. XXIII, pp. 660 — 671. 

Nathorst, A. G. (1883): Nya bidrag till kannedomen om Spetsbergens karlvaxter. 
— K. Svenska Vetensk. Akad. Handl., Bd. 20, No. 6, 88 pp. 

Nilsson, Alb. (1899): Nagra drag ur de svenska vaxtsamhallenas utvecklings- 
historia. — Botaniska Notiser, Lund, pp. 89 — 135. 

Oettli, Max (1905): Beitrage zur Okologie der Felsflora. Untersuchungen aus 
dem Gurfirsten- und Sentisgebiet. Zurich, 171 pp. 

Ostenfeld, G. H. (1899): Skildringer af Vegetationen i Island I— II. — Botan. 
Tidsskrift, K0benhavn, vol. 22, pp. 227-253. 

— (1901): En botanisk Bejse til Fasroerne i 1S97. — Ibidem, vol. 24, pp. 

23 78. 
(1901a): Geography and Topography, Industrial Gonditions, Geology, Cli- 
mate. — Botany of the Faeroes, vol. I, Copenhagen, pp. 6 — 40. 

— (1901b): Phanerogam* and Pteridophyta. -- Ibidem, pp. 41 — 99. 

— (1901c): Phytogeographical Studies based upon observations of „Phane- 

rogamas and Pteridophyta". — Ibidem, pp. 100—119. 

— (1904): Studies on Phytoplankton II — III. — Botan. Tidsskrift, Kobenhavn, 

vol. 26, pp. 231-239. 

— (1905): Skildringer af Vegatationen i Island III— IV. Ibidem, vol. 27, 

pp. 111-122. 

— (1905—06): Jorden, dens Art og Benyttelse; Plante- og Dyreliv, i Artiklen 

„Fa?r0erne u . — Atlanten, Kjobenhavn. 2. — 3. Aarg. pp. 204—228. 
Ostenfeld, G. H. and We senb erg-Lund, G. (1906): A Begular Fortnightly 

Exploration of the Plankton of the two Icelandic Lakes Thingvalla- 

vatn and Myvatn. — Proc. Roy. Soc. Edinburgh, vol. XXV, Part XII, 

pp. 1092—1166. 
Pethybridge, G. H. and Praeger, R. L. (1905): The Vegetation of the Di- 
strict lying South of Dublin. — Proc. Roy. Irish Acad.. XXV, sect. B. 

No. 6, 1905, pp. 124—180; 5 plates and 1 map. 
Porsild, M. P. (1902): Bidrag til en Skildring af Vegetationen paa 0en Disko. 

- Medd. om Gronland, XXV, pp. 91-308, Tavle I— VI. 
Porsild, Morten P. og Simmons, Herm. G. (1904): Om Faeroernes Hav- 

algevegetation og dens Oprindelse. En Kritik. — Botaniska Notiser. 

Lund, pp. 149-180, 197-236. 
Praeger, R. L. (1903): The Flora of Glare Island. — The Irish Naturalist, vol. 

XII, pp. 277-294. [Referat i Botan. Gentralbl., vol. 98, p. 237.] 
Raunkiaer, G. (1889): Vesterhavets 0st- og Sydkysts Vegetation. — Festskrift i 

Anledning af Borchs Kollegiums 200-Aars Jubilaeum, Kobenhavn, pp. 

317-362. 

— (1895—99): De danske Blomsterplanters Naturhistorie. I. Enkimbladede. 

Kobenhavn, 724 pp. 

— (1904): Om biologiske Typer, med Hensyn til Planternes Tilpasning til at 

overleve ugunstige Aarstider. — Botan. Tidsskrift, vol. 26, Kobenhavn, 
p. XIV. 

— (1905): Types biologiques pour la geographie botanique. — Overs. Danske 

Vidensk. Selsk. Forh., No. 5, pp. 347—437. 
Rosenvinge, L. Kolderup (1897): Det sydligste Gronlands Vegetation. — 
Medd. om Gronland, XV, pp. 73—250. 


— 139 — 

Rostrup, E. (1870): Faeroernes Flora, en floristisk skitse, hovedsagelig grundet 
pa. udbyttet af rejser pa disse oer, foretagne i sonimeren 1867 af cand. 
ph.il. G. A. Feilberg og seminarieberer E. Rostrup. — Botan. Tids- 
skrift, vol. 4, pp. 5-109. 

— (1901): Fungi. — Botany of the Faeroes, vol.1, Copenhagen, pp. 304— 316. 
Ronne, J. Falck (1900): Faeroerne. — Folkeoplysn. Skrifter, Kjobenhavn. 
Schimper, A. F. W. (1898): Pflanzengeographie auf physiologischer Grundlage. 

Jena, 876 pp. 

Simmons, H. G. (1896): Nigra bidrag till Faroarnes flora, I. — Botan iska No- 
tiser, Lund, pp. 65— 75. 

Smith, Robert (1898): Plant Associations of the Tay Bassin, I. — Proc. Perth- 
shire Soc. of Nat. Sc, vol. II. 

— (1899): On Study of Plant Associations. — Natural Science, XIV. 

— (1900): Botanical Survey of Scotland, I — II, Scottish Geogr. Magazine. 
Smith, W. G. (1902 a): A Botanical Survey of Scotland. — Scottish Geogr. Maga- 
zine, vol. XV [II, March. 

— (1902 b): The Origin and Development of Heather Moorland. — Ibidem 

November. 

— (1904): Botanical Survey of Scotland, III. — Ibidem, vol. XX. 

— (1905): Botanical Survey of Scotland IV. — Ibidem, vol. XXI. 

Smith, W. G. and Moss, C. E. (1903): Geographical Distribution of Vegetation 
in Yorkshire. — The Geographical Journal, vol. XXI. 

Stebler, F. G. und Schroter, G. (1892): Beitrage zur Kenntniss der Matten 
und Weiden der Schweiz. X, Versuch einer Uebersicht iiber die Wiesen- 
typen der Schweiz. — Landwirtschaftlicb.es Jahrbuch der Schweiz. VI. 

Trevelyan, W. G. (1S35— 37): On 'the Vegetation and Temperature of the 
Faroe Islands. — Edinburgh New Philosophical Journ. for January 
1835, vol. XVIII. — Reprinted with corrections, Florence, 1S37, 16 pp. 

Vestergren, T. (1902): Om den olikformiga snobetackningens inflytande pa 
vegetationen i Sarjekfjallen. — Botaniska Notiser, Lund, pp. 241— 268. 

Warming, Eug. (1884): Om Skudbygning, Overvintring og Foryngelse. -- Den 
Naturhist. Forenings Festskrift Nr. 1, Kjobenhavn, pp. 1 — 106. 

— (1888): Om Gronlands Vegetation. — Medd. om Gronland, XII, 245 pp. 

— (1S90): Botaniske Exkursioner. I, Fra Vesterhavskystens Marskegne. -- Vid. 

Medd. fra den Naturh. Forening i Kjobenhavn, pp. 206—239 med 2 tav. 

— (1891): Botaniske Exkursioner. II, De psammopbile Formationer i Dan- 

mark. — Ibidem, pp. 153—202. 

— (1895): Plantesamfund. Grundtraek af den okologiske Plantegeografi. 

Kjobenhavn, 335 pp. 
(1897): Halofyt-Studier. — Kgl. Danske Vidensk. Selsk. Skr., 6. Ra?kke, 
naturv. og math. Afd. VIII, 4, pp. 173—272. 

— (1901): Historical Notes on the Rotanical Investigations of the Faeroes. — 

Botany of the Faeroes, vol. I, Copenhagen, pp. 1 — 5. 

— (1903): The History of the Flora of the Faeroes. — Ibidem, vol. II, Copen- 

hagen, pp. 660—681. 

— (1906): Dansk Plantevaekst. I. Strandvegetation. Kobenhavn og Kristiania, 

325 pp. 
West, George (1905): A Comparative Study of the dominant Phanerogamic 
and Higher Cryptogamic Flora of Aquatic Habit, in three Lake Areas 
of Scotland. -Proc. Roy. Soc. Edinburgh, vol. XXV, Part XI, pp. 967— 
1023, with 55 plate.-. 


— 140 — 

West. W. and West, G. S. (1902): A Contribution to the Freshwater Algae of 
the North of Ireland. — Transact. Roy. Irish Acad., vol. XXXII, sect. B. 
part. I, pp. 1 - 100, with. 3 pi. 

(1903): Scottish Freshwater Plankton. — Journ. Linnean Soc, Botany. 

vol. XXXV, p. 519. 

— (1906 a): Freshwater Alga? from the Orkneys and Shetlands. — Transact. 

and Proc. Botan. Soc. Edinburgh, XXIII, pp. 3—41 with 2 pi. 

— (1906 b): A comparative Study of the Plankton of some Irish Lakes. - 

Transact. Boy. Irish Acad., vol. XXXIII, sect. B, part. II, pp. 77 — 116, 
with 6 pi. 
Willaume-Jantzen, V. (1899): Fa-roernes Klima. — Geogratisk Tidsskrift, 
lode Aarg., Kjobenhavn, 8 pp. 

— (1905): Faereernes Klirna. — Atlanten, 2. Aarg., KJ0benhavn. pp. 194—201. 


INDHOLD. 


Side 

lndledning 1 

I. Historisk Oversigt over Kiindskaben om Psereernes Plantevaext 3 

II. De yflre Forholds Indflydelse paa Vegetationen. 

1 . Klimatiske F a k t o r e r. 

a. Varme 10 

h. Nedbor og Luftfugtighed 14 

c. Snedadcke 16 

d. Luftbevaegelser (Vind) 20 

e. Lysmaengde 22 

2. Eda fiske Faktorer. 

a. Jordbundens Art 23 

b. Jordbundens Fugtighed 26 

3. Menneskers og Dyrs Indvirkning paa Vegetationen. 

a. Mennesket 21 

b. Husdyrene 2& 

c. Fuglene 29 

III. Nogle biologiske Porhold. 

1 . L i v s v a r i g b e d o g v e g e t a t i v F o r m e r i n g 30 

2. Blomstringstid 38 

3. Blomsterdannelse og Frugtsaetning 41 

4. Arternes vertikale Udbredelse 4i 

I V. Plantesamf iindeiie 46 

A. Naturlige Formationer 47 

1. Halo file Formationer I s 

a. Sandstrandsformationen 49 

a. Honckenya- Association. 

ft. Elymus-Assoeiation. 

b. Klitformationen 51 

Psarn ma-Association. 

c. Strandengsformationen 53 

a. Atropis-Association. 

ft. ( larex-salina-Association. 

y. Plantago-maritim a- Association. 

d. Strandklippeformationen 58 

2. Formationer i de lavere Egne (Subalpine Forma- 
tioner) 61 

a. Planktonformationen 62 

b. S0ernes Limnseformation 62 

a. Litorella-Association. 

ft. Sparganium-Potamogeton- Association. 

Botanisk Tidsskrilt. 28. Hind. 10 


Side 

c. Det rindende Vands Limnaefurmation 67 

d. Det ferske Vands Lithofytformation 68 

e. Hydrofytformationen ved Kildevaeld og Vandlobenes Bredder. 68 

Philonotis- Association. 

f. Sumpformationen 70 

a. Heleocharis-Association. 

ft. Menyanthes-Polygonifolius- Association. 

g. Kaerformationen (Graesmosen) 72 

a. Gyperace-Sphagnum-Association iKaer) 

/3. Glumiflor-Hylocomium-Association (Hedekaar) 

h. Hedeformationen (fugtig Lynghede) 80 

Galluna-Erica-cinerea- Association. 

i. Graesliformationen 85 

a. Garex-binervis-Luzula silvatica- Association, 
/?. Anthoxanthum-Agrostis-vulgaris-Association. 
y. Alpin Graesli-Association. 

j — in. Klippernes Vegetation 90 

1 (j). Lithofy tformationen 92 

2 (k— m). Ghomofytvegetationen 94 

k. Den egentlige Ghomofytformation 106 

1. Den ombrolile Ghomofytformation 108 

m. Den thermofile Ghomofytformation 109 

3. Formationer paa Hojfseldet (Alpine Formationer). . . 110 

a. Fjaeldmarken 1 10 

b. Fjseldkseret 1 15 

Eriophorum-Carex-pulla- Association. 

c. Grimmiaheden (Fja^ldbede) 116 

a. Den egentlige Grimmiahede. 

/?. Overgangsformationen. 

4. F u g 1 e b j * r g e n e s Vegetation 122 

B. Kulturformationer 124 

a. B0formationen (Graesengformation) 127 

a. Den egentlige Boformation. 

p. Tagenes Vegetation. 

b. Korn- og Kartoffelmarkerne sarnt Ukrudtsvegetationen i Haver 

og omkring Huse (Ruderatvegetationen) 131 

c. Forvandlingsformationen 134 

Literatiii'foi'tegnelse 136 


Experimental and Cytological Studies 
in the Hieracia 

by C. H. Ostenfeld and O. Rosenberg. 


II. Cytological Studies on the Apogamy 

in Hieraeium 

by 

O. Rosenberg. 

(With two plates.) 

When Raunkiaer (20) and Ostenfeld (17) succeeded by 
means of their experiments in pointing out that embryo formation 
without fertilization took place within the genera Taraxacum and 
Hieraeium, it was naturally of great importance to show, with the 
help of an embryological and also cytological investigation, in what 
form the „apogamy" appeared here. 

Soon after Raunkigers announcement Juel (6) published a 
preliminary statement concerning his observations regarding embryo- 
sac formation in Taraxacum, and later on (7) a more complete 
paper on the tetrad division in some representatives of Compositae, 
in which among other species Taraxacum is minutely described. 
It was shown that only one division, and with an unreduced 
number of chromosomes, was to be found in the embryosac 
mothercell, whilst in the pollen-mothercell a complete reduction 
division took place. 

Murbeck (13) afterwards pointed out that in the genus 
'Taraxacum the eggcell without fertilization developed to embryo, 
and if we connect this with Juel's discovery, then the embryo- 
formation is here about the same as in Antennaria alpina (Juel, 5) 
with exception of the fact that in this case the EMC 1 ) develops 
direct into an embryosac. 


] ) In the present paper I will use the following abbreviations: PMC = Pollen 
inothercell, EMC = Embryosac-mothercell and ES == Embryosac. 

10* 


__ 144 - 

As regards the embryo-formation in the genus Hieracium 
investigations are chiefly presented by Murbeck (13) and Kirch- 
ner (8), and according to these authors it is the egg cell, which 
becomes embryo direct without fertilization. On the other hand 
researches into the embryosac-formation in Hieracium have not 
taken place, as far as the condition of the chromosomes is con- 
cerned. As however it was shown, through Ostenfeld's continued 
experiments, that the embryo-formation in Hieracium was much 
more complicated, than one at first had reason to suppose, because 
the same individuum was able to form seeds after fertilization (hybrid 
formation) as well as after castration (apogamy), it was of course 
necessary to make a cytological investigation and at the same time 
especially of Ostenfeld's own material. It was therefore with 
pleasure that I accepted Ostenfeld's invitation to cytologically 
inspect his material as his experiments were, from time to time. 
complete. 

I have in this way enjoyed a great advantage in the carrying 
out of my work, as my material, as regards its origin, was known 
— a point of great importance here, when there is question of inve- 
stigating the hybrid-formation. It was soon evident that the number 
of chromosomes varied to a great extent in different Hieracium- 
species and in the examination of hybrids it is necessary in con- 
nection herewith to know with absolute accuracy the parents of 
the hybrid, so that, with a certain degree of safety, one can draw 
conclusions regarding the origin. 

In the following treatise representatives of the groups Pilo- 
se! la and Stenotheca will chiefly be described in detail. In 
Mur beck's paper it is Archieracia which have been the subject of 
investigation. During the progress of the work it was shown that 
especially the cytology of the hybrids possessed so many peculiari- 
ties, that a report therefore could better be postponed till the 
coming summer could supply more complete material. 

The species more minutely described in the following are: 
Hieracium auricula, venosum, excelleus, flagellare and aurautiac/nu. 

First of all an embryological investigation was, of course, 
necessary in order to explain the remarkable action of H. excelleus 
which could develop hybrid-seeds although apogamic (Ostenfeld 10. 
p. 24;> etc.). But besides this the reduction-process must be espe- 
cially observed. This question however is connected with the 
hybrid-formation which I intend in a following paper to treat 


— 145 — 

more carefully, and at the same time a report on the embryo- 
formation in certain other Hieracium-specles will be given. 

Murbeck in the aforesaid paper has promised to describe 
more carefully the development of the embryosac in Hieracium, 
but as the species, which are described in the present paper, belong 
to another group and besides are experimentally treated by 
Ostenfeld, 1 consider that a statement on my investigations of 
even just this material has its justification together with Murbeck's 
work on this subject. 

In the following investigation it is perhaps suitable to begin 
with a description of each form and thus first turn our attention 
to H. auricula, which, like //. venosum, 1 have found to be quite 
normal. The castrating experiments in this case provided negative 
results (Ostenfeld 16, p. 233). 

I. Hieracium auricula. 

The material originates from a spontaneous plant from Jutland, 
now growing in the Botanical Gardens of Copenhagen. 

In very small heads, about 3 mm. broad, one first observes 
indications of the division of the nucleus in the pollenmothercells. 
I have already had opportunity of pointing out the great advantage 
afforded by the Compositae for a cytological examination of the 
development of the germ-cells: one has often in the same section 
through the head a great quantity of various stages. In the head 
of a Hieracium, however, there is not such a great difference in 
the grade of development of the different flowers as for instance 
in Calendula, Tanacetum (Rosenberg 23) and others. 

Another advantage is, that the anthers are very long, so that 
even in the same sporangium the PMC are in different stages of 
development, the lower part being generally a little earlier in deve- 
lopment than the upper portion. 

Figur 1, PL I, shows a nucleus in a PMC in a very early 
stage, at the close of the resting period with the first indications 
of nuclear-division. It is just about the same stage which Allen 
(1) names „the period of the nuclear reticulum". The nucleus- 
contents consist of an uniformly distributed, but very ragged and 
irregular reticulum. Here and there at different points the chro- 
matic material is found collected together at the periphery of the 
nucleus, and there are generally two nucleoles. 


— 146 — 

The researches lately carried out at the Botanical Labora- 
tory at Bonn have especially called attention to these aggregations 
of chromatic material in the presynaptic period of the first mitosis 
in the PMC. It has been observed, that their number is about 
the same as that of the chromosomes. Overton (i9) has given 
them the name of prochromosomes and they can well be likened 
unto the „pseudonucleoles" which I pointed out were to be found 
in somatic nuclei where their number is the same as that of the 
chromosomes (Rosenberg 24). Overton has also carefully 
studied these bodies in somatic cells as well as in the gonotokonts. 
In Thalidrum, Helleborus, Campanula and others such bodies could 
clearly be observed and their number decided to be the same as 
that of the chromosomes. In very young nuclei, for instance in 
the cells of the embryo such bodies are not clearly found, while 
in older resting nuclei they are often observed. 

At a later stage in the PMC these bodies come closer together, and 
the linin lies more densely around the bodies two and two (fig. 3). 
I have in many cases been able to fix their number at 9. Figs. 2 
and 4 show these chromatic bodies or chromosomes, as we are 
now able to say, at a later period collected together at one side 
of the nucleus, clearly a beginning of the synapsis stage. It is 
noteworthy, that the nucleolus is now only one, and a careful 
examination of several different stages shows, that this single 
nucleolus has been formed by the union of the two aforementioned 
nucleoli. At an early stage this nucleolus is more drawn out or 
ellipsoidic, but later it becomes rounded. This appearance of the 
nucleolus certainly depends not entirely upon its soft condition at 
this stage (compare the „Sichelstadium") which has become, con- 
firmed by many different stages which I have been able to 
observe. 

The further development ot the chromosomes seems to corre- 
spond with the description of this phenomenon which Miyake (9) 
and Overton (19) have given of it in other plants. 

The prochromosomes never entirely become united, but as far 
as I have been able to discover, one can always discern the double 
nature of these bodies. Thereupon they are almost broken up into 
many small bodies which are spun out along the linin threads. 
At the close of the synapsis stage, this is quite clearly seen, 
whereupon the parallel arrangement of the threads is also evident 
(%• 5). 


— 147 — 

The synapsis itself seems to have but a short existence: in 
a longitudinal section through a head, where the anthers of the 
innermost flowers have nuclei in the presynaptic stage, there are 
but few of the flowers, lying more toward the outside, which 
show anthers in the synaptic stage. It often happens in the 
synapsis stage, that the whole nucleus is pressed against the cell 
wall, when it shoots forth projections through the wall. This 
evidently depends upon the fixing fluid, and has already been 
observed, for instance by Komi eke (31). 

Concerning the nucleolus I have made the following observa- 
tion, which corresponds to what Hacker (4) has discovered in 
animals; in the presynaptic stage there are, as I have already 
mentioned, usually two nucleoli, whilst in later stages only one 
is to be found. Hacker considers this to have relation to the 
gonomeric condition of the nucleus, and it is really remarkable, 
that at the same time that the parent chromosomes unite, also the 
nucleoli become one. The significance, this may have regarding 
the relation of the nucleolus to the chromatin, is still difficult to 
understand, but this phenomenon appears too often to be regarded 
as a chance occurrence. 

The parallel threads become gradually more and more united 
at the same time as the chromatin increases. The spirem stage 
follows, when the chromatin threads appear rather thick and have 
a ragged appearence. Thereupon a longitudinal split is to be 
observed, that is to say the chromosomes once again begin to 
separate from each other. The bivalent chromosomes at this period 
appear to be quite isolated, and then a stage of shortening and 
thickening (Diakinesis) enters. One can certainly discern, that the 
original longitudinal split, which only appeared at the close of the 
spirem stage, continues to remain distinct and even to increase. 
The chromosomes are always double and their two halves are 
twisted about each other several times. Finally the chromosomes 
have attained their definite length inside the nucleus. They then 
form rings, V's or short double segments, as often observed in 
other plants at this stage. In H. auricula one can also easily 
note, that the short double segments are really small chromosomes, 
separated from each other, only being in connection at one end. 

In the diakinesis it is especially clear, that the 9 chromosomes 
have different lengths and thus also different forms. 

The chromosomes are in proportion to the nucleus rather short. 


148 


so that without difficulty their number can be ascertained to be 9. 
Sometimes I have, however, found their number to be 7 or 8 with 
absolute certainty. This circumstance has a certain interest and 
will be more closely discussed later. 

A first multipolar spindle figure is formed (fig. 6) which later 
becomes bipolar. Figures I A, B, C represent 3 spindle figures drawn 
with a camera. In sections of 5/^ a spindle figure is generally 
found in two sections. It seems clear, that the number of chromo- 
somes is 9, but it is remarkable 
that there is such a great diffe- 
rence between the chromosomes 
both in length and shape. Cer- 
tain shapes of chromosomes can 
be clearly seen in all three 
spindles: a very small and short 
segment I have signed a, and 
another b and so on. As in 
Lister a, (Rosenberg 23) and 
Funhia (Strasburger 26) the 
same is the case here, that the 
chromosomes are of different 
lengths which repeatedly return: 
in H. auricula there are 5 long 
and 4 short chromosomes, of 
which especially the one marked 
a can always easily be recog- 
nized. It seems to me, that a 
careful examination of a great 
number of plants would prove, 
that the chromosomes are not 
always of equal length, but rather often show distinctly characteri- 
stic sizes and shapes. It is clear that this fact proves with great 
probability, that the theory of the individuality of chromosomes is 
well founded, but also that one can claim the right to draw from 
this the conclusion, that the reduction process consists of an union 
of corresponding parent chromosomes two and two, because even 
in the vegetative spindle figures there is such a difference between 
the chromosomes, even if not so distinctly visible on account of 
the greater number of chromosomes. It is, as is well known, 


w> 


" IV 


Fig. I. H. auricula, 3 heterotypic 
spindle figures. 


149 — 


Sutton (28) and Montgomery (110), who have first more inti- 
mately investigated this phenomenon. 

The following division stages correspond with for instance 
those of Tanacetum or Taraxacum, and the development of the 
pollen cells does not offer anything extraordinary. 

The development of the Embryo sac. The reduc- 
tion process at the development of the ES proceeds altogether 
in about the same manner as in the case of the PMC. 
Fig. 'J shows dia- 
kinesis with distinct- 
ly different chromo- 
somes. In fig. 10 a 
spindle figure is 
shown with 9 chro- 
mosomes having the 
same characteristic 
shapes as in the 
PMC. Thereupon 
the second division 
takes place and the 
construction of the 
tetrad. The lower 
of these cells be- 
comes the ES. 

The further de- 
velopment of the ES 
takes place in the 
ordinary way. I 
have, it is true, not 
yet succeeded in fin- 
ding out the fusion 
of the male and fe- 
male nuclei, but a calculation of the number of the chromosomes 
in the eggcell and in the first divisions of the endosperm nuclei 
shows without doubt that a double fertilization takes place. In 
the endosperm the nuclei divisions occur at least at the beginning 
very regularly. Very often I have been able to determine their 
number at 27, that is to say 9-J-9 + 9. The endosperm nucleus 
has 18 chromosomes, as it is formed by the fusion of two polar 
nuclei, each one with 9 chromosomes. 


Fit 


£ 
II. 


F 

H. venosum, A~ E, heterotypic spindle figures 

in E a polar view; F, anaphasis. 


150 — 


II. Hieracium venosum. 

The reduction process in this species takes place in the same 
way as in the preceding case with the difference, however, that 

the number of the 
chromosomes is ge- 
nerally 7. 

In the somatic 
cells I have found 
14 chromosomes, 
and the chromo- 
somes can be seen 
especially clearly at 
the first divisions 
of the tapetum, 
where they are not 
so closely aggre- 
gated. 

Fig. II A-D, 
shows four different 
heterotypic spindle 
figures from the 
PMC drawn up with 
the camera. Even 
here the chromo- 
somes are of diffe- 
rent size and shape. 
Their number is in 
three of them seven, 
that is the reduced 
number. Those 

chromosomes mar- 
ked a and b are 
especially unlike the 
others and can al- 
ways be easily re- 
cognized among the 
exami- 


Fig. III. Scheme of the fertilization and the reduction 
process in Hieracium venosum; a, b, nuclei of the 
germ cells: c, nucleus of the somatic cells: d, synapsis 
stage; e. heterotypic spindle ; f, prophasis of the second 
division: g, tetrad. 


ber of spindle figures, 
recognize two very long 


I have found , 
chromosomes. 


others. In 

ning a great num- 
can 
very 


that generally we 
3 medium and 1 


— 151 — 

short, whilst 1, b, is extremely long which is shown by its ring 
shape. It is my opinion that when the chromosomes are very 
long their two parts can be united for a longer time even in meta- 
phasis, whilst the shorter chromosomes show their two part- 
separating at a very early stage. 

The chromosomes of H. venosum are larger than those of 
H. auricula. 

When examining a great number of spindle figures, 1 was 
astonished that the number of chromosomes was not always 7 
and that in some cases, but rather seldom, I could discern with 
absolute accuracy 8 and 9. Fig. II, D shows a spindle figure with 
9 chromosomes, fig. II, E a polar view of a spindle figure, and fig. II 
F an anaphasis with 8. It is not my intention to go further into 
detail regarding this question just now. It is a question which can 
be perhaps more easily solved in connection with a statement on 
hybridization experiments. It strikes me, however, as probable that 
this difference in the number of chromosomes depends there upon, 
that in the prophase of the first division one or two of the long 
double chromosomes may have been transversely segmented. 

In fig. Ill I have given a scheme of the reduction process in 
H. venosum , at the same time showing the different lengths of 
the chromosomes as described in the preceeding pages. Figs, d 
and e represent the first division and fig. /' the second one, which 
consists of a longitudinal division of the chromosomes. Figs, a and 
b represent the nuclei of the germ-cells. 

It has thus become evident from a cytological investigation 
that H. auricula and venosum show typical pollen and embryosac 
formation. The number of chromosomes in the eggcell is then the 
reduced one, and fertilization goes on in ordinary way. Osten- 
f eld's (16) experiments have also made it clear, that the two species 
in question belong to the very few representatives of this genus, 
which could not produce seeds after castration. 


III. Apogamic Hieracia. 

It now remains to be seen, how the great number of Hieracitnn- 
species acl with regard to the character of the embryosac. It has 
been proved, that they are apogamic as far as fertilization is not 
necessary for embryo formation. 


— 152 — 

The investigations of Juel(5) and Murbeck (13) have shown, 
that some species of Compositae are apogamic. Antennaria alpina 
certainly shows the most peculiar development, with which the 
EMC directly becomes the embryo sac but at the same time with 
the unreduced number of chromosomes. In Taraxacum there is 
still a remnant of the tetrad division as one division of the EMC 
takes place, but in this case as in the former with an unreduced 
number of chromosomes. 

As regards Hieracium, Murbeck (18) has shown that the 
embryo develops „parthenogenetically", that is so say, the egg cell 
develops without fertilization. My investigations on Hieracium have 
also clearly shown that several different forms of embryo formation 
are to be found here. 

According to Ostenfeld's experiments (16) H. excellent can 
produce ripe seeds without fertilization, but can also produce 
hybrids after pollination with, for instance, H. aurantiacum. A 
similar case has been found and carefully examined by Overton 
(18) in Thalictrum purpurascens. Here it was seen, that in some 
ovules a typical reduction division is carried on, and thus normal 
ES is formed, which could possibly be fertilized, whilst in other 
ovules „keine Reduktion der Ghromosomenzahl stattfindet". In 
these latter ovules ES is formed with an unreduced number of 
chromosomes and it is probable in this ES the egg cell, which can 
be developed without fertilization. 

The material which was at my disposal was very complete 
and its origin well known. If not specially mentioned all my 
investigations are carried out on material from descendants of 
castrated or isolated flowers, in which case fertilization has cer- 
tainly not been the cause of the development of the egg cell. 


The Pollen Development. 
Hieracium excellens. 

In H. excellens in full bloom the anthers are quite devoid of 
pollen grains, but the story of development shows that here, as in 
Taraxacum, pollen tetrads and pollen cells are to be found which, 
however, are at a later period desorganised. 

The PMC shows in the beginning about the same condition 
as in H. auricula. There is, at least there seems to be, an out- 


— 153 


ward typical synapsis stage in which the chromatin threads are 
often seen to be arranged parallel to each other and later fuse 
and become one or several thick threads. The heterotypic spindle 
figure deviates somewhat from its correspondent in H. auricula. 
as the chromosomes are significantly rich in numbers. They are 
different in shape and form, but could in any case be classified in 
bivalent and univalent chromosomes, very much reminding one 
of the Drosera-hyhrid, formerly described by me (Rosenberg 22). 
Figs. 15 and IV A will show more clearly the point in question. On 
account of the great number of chromosomes it is very difficult to 
determine their number with absolute accuracy. 1 have often 
found rather regularly 14 or 15 bivalent and 6 or 7 univalent 
chromosomes, whilst in other cases about 17 entirely bivalent 
chromosomes could be seen. I have long doubted as to how we 
can correctly value these very 
various spindle figures. In 
the beginning I found reasons 
which caused me to suppose 
that a hybrid from, two pa- 
rents with a different number 
of chromosomes, had to be 
reckoned with, but later I 
observed that my attention 
had to be given to a sort 
of division which could be 

regarded as an intermediate stage between reduction division and 
vegetative division. In the aforementioned Drosera-hyhrid always 
20 bivalent and 10 univalent chromosomes could be recognized, 
whilst in this case a very great variation in the proportion of 
bivalent and univalent chromosomes could be found. It therefore 
seems to me very probable that in H. excelleus there is an incom- 
plete reduction process. I should like to express it in the following 
manner: the great number of chromosomes in each gonomer still 
keeps its ^affinity" and therefore can be united with its corre- 
spondent in the other, whilst a part, different in different nuclei, 
have lost that characteristic and were therefore univalent. 

It seems to me that already in the synaptic and postsynaptic 
stages such incomplete reduction processes are to be observed. 
The fig. 14 represents for instance a stage soon after synapsis 
where among the double chromatin threads also single ones can 


A B 

Fig. IV. H. excellent, A, heterotypic spindle : 
B, anaphasis in the second division, with free 
chromosomes between the daughter nuclei. 


154 — 


be seen (at a). It is of course difficult to fix the value of such 
figures with any degree of certainty, but it seems to me probable 
that this represents a chromosome which is not united with others, 
but which has become univalent. 

The irregularity just mentioned becomes more distinct in later 
stages. These univalent chromosomes are left behind in the proto- 
plasm during the first division as is the case with the Drosera- 
hybrid. They then form dwarfed nuclei between the two daughter- 
nuclei, but are destroyed or possibly united with the greater nuclei 
in the following division, insomuch as such dwarfed nuclei are not 

so often observed, when the tetrad division is 
completed (Fig. IV, B). 

Soon after the second division and when 
the pollen-cells have received their mem- 
brane, signs of desorganisation appear. The 
pollen-cells are never separated from each 
other, their protoplasm becomes vacuolated 
and they are gradually pressed together by the 
encroaching tapetum, and destroyed. It often 
happens, that the membranes between the 
pollen-cells are not developed, as in Fig. V 
where the four pollen nuclei lie quite free in 
the PMC. When the anthers are full deve- 
loped, any traces of pollen-cells are lacking. 
As above mentioned, sometimes, but very 
Fie. V. H. excellent, seldom, the reduction process can take place 
pollen mother cell, with morphologically quite normal, but still a pollen- 
four nuclei. formation never occurs. 


Hieracium flagellare. 

In H. flagellare a typical pollen formation seems to take place 
as far as one can judge. Just as in the preceding species the 
chromosomes in the heterotypic spindle figure are very different in 
shape and form — they are however, all bivalent. Their number 
is 21, as a great many calculations both during the first and 
second division has taught. In the somatic cells their number was 
about 42 (Fig. VI, B, C). 

It is noteworthy that the number of chromosomes in the 
genus Hieracium is 7, 9, 17 and 21, and according to Juel (7) ( .) 


155 


in H. umbellatum. Such a variation in one and the same genus 
is very rare. In the group Pilosella the numbers 7 and 9 seem 
to be the basis numbers for the greater amounts. 

The first and second divisions proceed quite normally without 
the formation of such dwarfed nuclei as in H. excel/ens. The 
nucleus of the pollen cell divides in the ordinary manner into one 
vegetative and one generative nucleus. 


The Formation of the Embryo Sac. 

In a preliminary note which has just lately been published 
(Rosenberg 25) I have shown, that in H. excellens and fiagellare 
perfectly normal ES are deve- 
loped after a preceding te- 
trad-formation with a redu- 
ced number of chromosomes. 
In fig. 16 a synaptic stage 
is depicted. In certain cases 
the heterotypic spindle figure 
often shows the peculiarities 
of bivalent and univalent 
chromosomes, which are 
characteristic for the PMC. 
This is the case in H. ex- 
cellens. The univalent chro- 
mosomes in the anaphasis 
are by chance brought to 
each of the poles or are 
left behind in the proto- 
plasm. In the second divi- 
sion such irregularities also appear, where several chromosomes do 
not enter the daughter nuclei, but form dwarfed nuclei here and 
there in the cells of the tetrad. This ist most common in H. ex- 
cellens and therefore in such cases the nucleus of the ES has not 
always the ordinary number of chromosomes, but a different one. 
I cannot with certainty contend as to whether this is the reason, 
why so many of the embryo sacs never become fully developed. 

In certain cases the reduction process seems to proceed quite 
normally, and then a typical ES is developed. The reason why 
Ostenfeld got hybrids with H. excellens probably depends upon 
the fact, that the pollen tube of an other species (the father) has 
reached such normal ES. 


Fig. VI. H. fiagellare, A, part of an ovule, with 
aposporic embryo sac in the integument; B, 
somatic spindle figure, polar view. 42 chromo- 
somes; C, polar view of spindle figure in the 
pollen-cell, 21 chromosomes. 


— 156 — 

Meanwhile it was soon evident, that not all ovules had EMC 
with a typical tetrad division. In some rare instances I have found 
that something like the case which Juel has described for Tarax- 
acum, has taken place here, i. e. there is only one division of the 
EMC and with an unreduced number of chromosomes. I found 
spindle figures from the first division in which the number 01 
chromosomes was clearly greater than the reduced one and pro- 
bably like the somatic one. In the fig. 19 and 20 the upper cell 
represents the embryo sac cell, which has already begun to encroach 
upon the under cell, and its nucleus is evidently in the resting 
stage. Such cases, however, are so rare that they cannot explain 
the great number of apogamic ovules that Ostenfeld (16) dis- 
covered. 

Moreover I found, that in many ovules, where the EMC had 
been divided into tetrads, another simultaneous process occurred. A 
somatic cell close to the EMC become extended and began to 
show every sign of being an embryo sac. Often this cell was 
situated behind the tetrad-row as in fig. 25, but also further away 
in the chalaza-region. It gradually encroaches, however, upon 
the cells of the tetrad, fills up the nucellus and becomes an 
embryo sac. 

The nucleus of this cell divides in the same manner as in an 
ordinary embryo sac : there are formed 3 antipodal cells, 3 syn- 
ergids, 1 egg cell and 2 polar nuclei which move toward one another 
and fuse, forming the primary endosperm nucleus. In the afore- 
mentioned note I have compared this embryosac forma- 
tion with the apospory in certain ferns. 

The number of chromosomes is, of course, the unreduced one 
which I have been able to observe in several cases. It should be 
observed, that this somatic cell does not directly develop into an 
embryo, but first forms' an ES, i. e. a gamophyt generation, in 
which the egg cell without fertilization develops into an embryo. 
In cases such as are represented by fig. 25 and 26 one could 
possibly be doubtful if the great cell was not really the typical 
ES in spite of the fact, that besides there is a tetrad; the one cell 
of the tetrad could perhaps represent a sort of parietal cell. Such 
cells, however, are not found in Hieracium and fig. 27 shows 
clearly that the cell Ap is quite another cell outside the tetrad. 
It is interesting to observe that in the tetrad cells in the fig. 27 
dwarfed nuclei can be traced here and there, which proves 


— 157 — 

that hero the reduction process has been carried out irre- 
gularity. 

In a later stage of development of the ES one could observe 
competition between the two embryo sacs. In certain cases the 
tetrad was destroyed in a stage when the embryo sac cell had not 
yet begun to divide. And again in such cases it is almost impossible 
to determine if the growing ES is the typical one or of aposporic 
origin (Fig. 31). However it often happens, that both ES simultane- 
ously could be developed and in such cases all intermediate stages 
between complete destruction of the typical ES and the complete 
development of both ES can be seen. 

The fig. 28 depicts the typical Es in the anaphasis of the se- 
cond division, the aposporical ES has significantly developed in 
every direction. It gives the impression as if the typical ES ob- 
structed the aposporic ES from pressing down into the nucellus 
cavity. The figure shows very clearly the different number of 
chromosomes in both the ES: the one below with about 17, the 
upper one with about 34 chromosomes. A comparison of the fol- 
lowing sections showed, that the aposporic ES had 8 nuclei which 
however divided simultaneously into 16 nuclei. I shall later on in 
the present treatise return to this exceptional case. 

Fig. 30 shows the typical ES in the 2-nucleus stage (the 
second nucleus lies in the following section), whilst the aposporic 
ES is also in the 2-nucleus stage, but it has already encroached 
the typical ES. Judging from the size of the nuclei the lower ES 
has the reduced number of chromosomes and the upper one the 
unreduced number. 

Fig. 29 represents a somewhat similar stage. The 2-nucleated 
aposporic ES has developed a little later, whilst the typical ES is 
already fully developed. An shows an antipodal cell and under 
this lies a polar nucleus. 

Fig. 32 depicts the other extreme stage with two fully deve- 
loped ES. the upper of which is probably of aposporical origin. 


H. flagellare. 

The ES-formation in H. flagellare proceeds in about the same 
manner as in H. excellent, the apospory is, however, much more 
common. In nearly every ovule one can find such aposporical 
ES. Very often the origin of this ES is a cell going deeper down 

Botanisk Tidsskrift. 28. Bind. 11 


— 158 — 


into the chalaza outside the nucellus. In H. excellens the origin of this 
ES was a cell quite near the tetrad. In the following development 

of both ES one can 
observe just such a 
competition as in 
H. excellens. Fig. VII 
shows three diffe- 
rent stages in the 
development of an 
\jl \ \\\ aposporic ES. 

As regards the 
other species I will 
only speak in brief 
as the examination 
is not yet complete. 
K i r c h n e r (8) poin- 
ted out that in H. 
aurantiacum the egg 
cell became an em- 
bryo without ferti- 
lization. I have 
found that ES here 
is nearly always of 
aposporic origin. It 
begins to form very 
early, simultane- 
ously with the tetrad 
division , and its 
origin is most com- 
monly an epidermic 
cell of the nucellus 
which encroacheson 
the tetrad (Fig. VIII). 
This often occurs 
so early that it is 
difficult to deter- 
mine the value of the ES. A careful investigation, however, shows 
that nearly always the typical ES becomes quite crushed or often 
cut off by the aposporic ES. It is therefore always necessary to 


13 


Fig. VII. H. flagellare, aposporic embryo sac formation. 


159 


make a careful cytological investigation in order to decide the 
character of the ES. 


.4 J3, Bi C 

Fig. VIII. H. aurantiacum, an epidermis cell from the nucellus becomes an embryo 

sac ami encroaches upon the typical embryo sac in A and B, in C between 

the second and third cell of the tetrad; in B> a dwarfed nucleus. 


C 
Fig. IX. 


D 


/•; 


I will meanwhile call attention to some curious instances which, 
according to my opinion, represent another form of embryo sac 

11* 


— 100 


formation. In certain ovules I found stages which I have brought 
together in fig. IX and which probably may be explained in the 
following manner. There has been a typical reduction division, 
but after the second division no cell wall has been formed between 
the daughter nuclei (^4). These come nearer together (B) and 
finally unite (C). Especially the behaviour of the nucleolus (D) 
supports this supposition. Such figures, however, are so rare, that 
this form of ES-formation cannot be considerad to be of great 
importance for embryo formation in this species. I hope to be 


A 


B 


Fig. X. Polyembryony in H. excellens. 

able to explain this more definitely with more abundant and sui- 
table fixed material. Perhaps we have here a case similar to that 
in parthenogenetic eggs in certain insects, where the third polar 
body remains in the egg and becomes united with the egg nucleus. 
I have also investigated a form of H. Pilosella which is always 
sterile in Copenhagen (Ostenfeld 10, p. 240). A cytological 
investigation upon the ES-formation showed that a typical reduc- 
tion division proceeds, and that the lower cell of the tetrad be- 
comes the embryo sac in the ordinary way. In this species I have 
never seen aposporic ES-formation. The embryo sac becomes 


— 161 — 

mature a long time before the final destruction. It appears as if 
they had long awaited the pollen tube, which however I have 
never been able to discover. 


A B C 

Fig. XI. H. flagellare, embryo- and endosperm-formation in the aposporic 

embryo sac. 


The Embryo-formation. 

In H. excellens there are only a few ovules, where the typical 
ES is fully developed, and where consequently the egg cell has the 
reduced number of chromosomes. A fertilization act is necessary for 
a further development of this egg cell, but as this species appears 
only as female plants, such ES must always be fertilized by the 
pollen from another species. Naturally enough this seems to take 
place rather seldom, as one always finds sterile fruits in the heads 
of H. excellens. 


— 162 — 


However most of the ES are of aposporic origin, especially in 
H. flagellare, where consequently the egg cell has the unreduced 
number of chromosomes. It is not necessary for such an egg to 
he fertilized, but it continues directly the embryo formation as in 
other apogamic species. In ordinary cases therefore in Hieracium 
a normal seed is developed where, however, the embryo and endo- 
sperm are of vegetative origin. 


A B 

Fig. XII. H. excellent; A, ovule with one aposporic and under this one typical 
embryo sac; B, the typical embryo sac enclosed in the endosperm of .the 

aposporic one. 

Fig. X shows a remarkable anomaly which is quite often met 
with. There are two embryos in the same ES. The adventive 
embryo is, however, in this case not of the same value as for 
instance in the ordinary „Nucellarsprossungen" in several plants, 
but its origin is an endosperm cell which is shown in fig. X, B. 
It may possibly depend upon the fact that the polar nuclei have 
not become united, and the one of them is the cause of the 
embryo formation. I have not yet determined the number of 
chromosomes in the cells of such embryos which must be 68, if 
the polar nuclei have been united. 


163 — 


Very extraordinary complications appear, when both a typical 
and aposporic ES are developed in the same ovule. A number of 
such stages are shown in fig. XI. In fig. A there are two ES, 
of which the left one has already developed endosperm and embryo, 
the one on the right is probaby the typical ES which has not 
developed further, as no fertilization has taken place. The apo- 
sporic ES has already removed the possibility of fertilization, in 
tilling up the entrance to the typical egg cell. 
In fig. B an apparently later stage is repre- 
sented. The typical ES is quite enclosed in 
the endosperm of the aposporic ES. One can 
still observe the egg cell and two polar nuclei. 

The case in fig. XI G is really most curi- 
ous, where two ES appear, both with endo- 
sperm and embryo. Perhaps one is a typical 
one which has been fertilized and the other 
an aposporic one which has grown round 
the other. 

Very often one meets ovules with two ES 
of a significantly different stage of development. 
In the farther one the egg cell is still undi- 
vided, whilst the one behind seems to consist 
only of endosperm cells. I have never been 
able to find embryo in such cases. It seems 
to me that this is the final stage of the case 
depicted in tig. 28, in which the lower ES 
was typical and the one behind aposporic 
with eight dividing nuclei. 

Fig. XIII represents a peculiar case where 
the embryo of the aposporic embryo sac is 
istuated in the antipodal region and perhaps 
originates from an antipodal cell. 


Fig. X1I1 //. flagellare, 
aposporic embryo sac 
with an embryo, E, at 
the antipodal end. A ; M. 
the mikropyle with the 
rests of the typical ES : 
S, synergids; G, endo- 
sperm nucleus. 


Results. 

The preceding statements show that a remarkable variation 
as regards the embryo formation is to be found in the group Pilo- 
sella of the genus Ilieracium. 

In H. auricula (as in H. venosum of the Stenotheca-gvoup) 
the embryo sac formation is quite normal and fertilization is 


— 164 — 

consequently necessary for embryo formation, which has also been 
proved by Ostenfeld in his castration experiments. In some 
other species, as for instance in H. excellens, there are also deve- 
loped quite typical ES with a reduced number of chromosomes, 
which probably only develop embryo after fertilization. We are 
justified in assuming that the hybrid seeds in Ost en f eld's experi- 
ments originated from flowers with typical ES. 

However the greater part of Hieracium are apogamic accor- 
ding to his investigations, that is to say, that they can develop 
seeds without fertilization. 

In the apogamic species of Hieracium I have found, but very 
seldom, an ES-formation similar to the one described by Juel in 
Taraxacum: the EMC was divided only once and with the unreduced 
number of chromosomes. 

The greater part of the embryo sacs in the ovules of Hiera- 
cium are, however, of aposporic origin, as a vegetative cell deve- 
lops into an embryo sac, which consequently has the unreduced 
number of chromosomes. Two synergides, one egg cell, three 
antipodes and two polar nuclei are formed. The two last men- 
tioned, sooner or later, unite and make a central nucleus. 

The aforementioned vegetative cell is situated differently in 
different species. In H. flagellare it is often a cell from the inte- 
gument or from the chalaza-region. In H. excellens it is generally 
a cell quite near the tetrad, in H. aurantiacum generally an epi- 
dermis cell of the nucellus. 

Simultaneously with the development of this vegetative cell to 
an embryo sac, the embryo sac mothercell is, as usual, divided 
into tetrads with the reduced number of chromosomes, and a 
normal ES commences to develop. This, however, most usually, 
is sooner or later destroyed by the encroaching aposporic embryo 
sac. Still in some cases two embryo sacs could be fully deve- 
loped: one probably typical and the other aposporic. In the 
same head some ovules have a typical and others an aposporic 
embryo sac. 

I think that in this combination in the same head of typical 
and aposporic embryo sacs we have the explanation why H. ex- 
cellens, in spite of its being apogamic, can form hybrids. 

A comparison of the hitherto known apogamic Compositae is 
of certain interest. It seems to me that Hieracium shows the 
most primitive form of apogamy, or in other words that this genus 


- 165 — 

has become apogamic only at a later period: in almost all ovules 
typical embryo sac tetrads are formed, and besides in several 
ovules a vegetative cell becomes the embryo sac. Only in very 
rare cases the typical embryo sac mother cell is divided with the 
unreduced number of chromosomes. This makes it evident that 
a reduction can proceed in most ovules, that is to say that the 
affinity of corresponding parent chromosomes is so great that they 
could unite in the synapsis stage. In H. excellens, however, the 
reduction process is irregular, as only a part of the chromosomes 
is bivalent in the first division, or in other words, the union of 
corresponding parent chromosomes is possible only in a part 
of them. 

Taraxacum shows the next step where the union of chromo- 
somes in synapsis cannot at all take place, and the division of the 
embryo sac mother cell is of pure vegetative nature. Perhaps this 
division corresponds to the second in the reduction division, and 
this case can then be considered to be a sort of atavismus. 

From this stage it is not far to the embryo sac formation in 
Antennaria alpina (Juel 5), in which the EMC becomes directly 
ES with the unreduced number of chromosomes. This is therefore 
a type adapted only to apogamy. 

The question is now, if the apospory which composes the 
ordinary manner for the formation of embryo in Hieracium, stands 
isolated among the higher plants. As I have already mentioned, I 
contend, that apospory is a more primitive form of apogamy, and 
that Antennaria alpina represents a much higher grade of adapta- 
tion to apogamy. If such is the case, — and much leads me to 
think so, especially the fact that in Hieracium a tetrad division takes 
place in nearly all ovules — then one must expect to tind apospory 
in other apogamic forms. In carefully studying the literature upon 
this subject. I believe I have found cases described, which could 
very well be understood as apospory. 

In Aster Chamberlain (2) has described a rather peculiar 
development of the antipodal cells, and a great many of his figures 
seem to me very extraordinary, especially fig. 1 and 3 of PI. 15. 
He states, p. 209, that „the antipodal cells are not all alike, the 
lower one sometimes differing decidedly from the others. It is 
often much larger than the rest — and its nuclei resemble the 
endosperm-nucleus rather than the nuclei of the other antipodal 


— ]6G — 

cells". „The behaviour of this cell recalls the tree cell formation, 
which occurs in the early history of the macrospore". According 
to the author's opinion an antipodal cell in fig. 3 shows an egg 
cell. „It might be suggested that we have here a macrospore, in 
an unusual position, but a macrospore, nevertheless". „In any 
case, its origin is not that of the macrospore, but that of the 
antipodal cell". 

I have not yet myself been able to examine this species but 
it strikes me as possible that we here have something like the 
apospory in Hieracium. Certainly the author points oat that the 
origin of this cell cannot be a macrospore cell, but an antipodal, 
on the other hand, however, a minute description of the embryo 
sac development is not given, and besides a vegetative cell near the 
embryo sac, which grows out in this manner, can very easily be 
misunderstood as regards its origin. I may say that at first I also 
had the opinion that the aposporic ES in Hieracium really was an 
antipodal cell, until a careful study of its development taught me 
its true origin. It is also worthy of attention that such antipodal 
development in Aster, according to Chamberlain, is not always 
to be found in this species. 

Opperman (14) has since examined the same plant and found 
rather a peculiar case where a nucleus from the antipodal region 
became an egg cell. The author, however, cannot fully explain 
the real significance of this case. 

Apogamy is not described in Aster, but it will perhaps be 
found there, as this genus is very polymorphous in America 1 ). 

In the hitherto described apogamic forms apospory is not yet 
found, but perhaps some cases in Alchem.il la tend that way. 

Murbeck (11, 12) in his great and important work on Alche- 
milla has, regarding some anomalies in this genus (12), described 
a case of polyembryony which, however, he considers to be a 
„Nucellarsprossung". In fig. 2 of his work (12) he depicts a large 
cell in the nucellus: „Durch ihre Dimensionen iibertrifft diese Zelle 
die Oosphare, allein die Ahnlichkeit mit einer solchen ist im iibrigen 
auffallend". According to Murbeck's opinion this cell should 
,.sich zweifelsohne nicht als eine Macrospore verhalten haben, son- 
dern sie hatte — durch Teilungen direkt einen Embryo hervorge- 


! Ostenfeld (16, p. 235) mentions briefly in a foot-note that he has made 
castration experiments with several species of Aster, hut with negative 
result. 


— 167 — 

bracht*. He depicts, moreover, a case of polyembryony in fig. 1 

and believes thai fig. 2 represents an earlier stage of this. It 
should, however, be noted, that this adventive embryo „dicht an 
dem Boden des Embryosacks entstanden ist'-, when generally the 
adventive embryos encroach on the upper part of the ES. Stras- 
bnrger (27) points out in his well known work on AlchemUla a 
point which is of great importance in connection herewith: „Die 
zur Anlage eines Embryosacks sich anschickenden Zellen . . . lassen 
sich alsbald nicht mehr mit Sicherheit auf eine bestimmte Zellreihe 
der Samenanlage zuriickfiihren. Ja manchmal mochte man. infolge 
von Verschiebungen in der urspriinglichen Anordnung meinen, dass 
sie ihren Ursprung aus einer Basalzelle der Anlage nahmen, was 
jedoch recht nnwahrscheinlich ist und niemals unzweideutlich fest- 
zustellen war'. As the archespor in AlchemUla is multicellular 
and consequently not sharply defined against the chalaza-region, it 
is of course difficult to decide such a matter. On the other hand 
in Hieracium the archespor consists of but one cell, and conse- 
quently there is no doubt as to the value of the aposporic embryo 
sac Perhaps further investigations will show that the aforemen- 
tioned cases in AlchemUla really should be considered as embryo 
sac-, not embryo-origin. 

Treub (20) has described, in connection wilh the apogamy 
in Elatostema, very peculiar seed formations. PI. 10 and 11 of his 
work show, that in several cases two macrospores develop in the 
same ovule. Some of his figures very much remind me of what 
1 have found in Hieracium. I will, however, not pretend that 
one of the two embryo sacs in his figures is of aposporic origin, 
but a further cytological examination of this material will perhaps 
show that both these „macrospores" are not always of the same 
origin. In some cases Treub depicts tetrads which are quite 
typical. However he cannot decide with certainty, if there is any 
reduction of chromosomes. He says that: „il est peu probable 
qu'elle ait lieu". Tetrad division without a reduction division is 
not yet found or described, and consequently it seems to me that 
another examination just from a cytological point of view is neces- 
sary. It is not impossible that a tetrad with chromosome reduc- 
tion is formed, and that the other, „macrospore\ is really a vege- 
tative cell which develops like an embryo sac. 

Should it be proved that in the aforementioned species even 
a vegetative cell can develop into an embryo sac as in Hieracium. 


— 168 - 

then it seems to me probable that the opinion, that the apogamy 
has originally begun as apospory simultaneously with a reduction 
division of the embryo sac mothercell, is well founded. 

Strasburger in his work on Alchemilla (27) has called atten- 
tion to the fact that polymorphous apogamic genera are charac- 
terised by a great number of chromosomes. He points out, however, 
that on one side several polymorphous genera have only a few 
chromosomes, for instance Rosa, on the other side that in Tha- 
lictrum purpurascens, which is also apogamic, there are only 24 
chromosomes. 

In Hieracium there is a great variation as regards the number 
of chromosomes, and it is remarkable that the greatest number is 
to be found in the apogamic forms. It seems to me that this fact 
lies in connection with the apogamy, not the number itself, but 
the fact that it is a double number. F. i. the Alchemilla species of the 
group Aphanes, which are sexual, show the number 32, whilst the 
apogamic Eualchemilla species show the number 64 in the somatic 
cells. In Hieracium. auricula there are 18 chromosomes and in H. 
excellens 34. Perhaps this doubling of the number of chromosomes 
is caused by a longitudinal division of the chromosomes without 
nucleus division. I hope a further investigation of other apogamic 
species will enable us to get more light upon this important point. 


Literature. 

1. Allen. (Hi. E., Nuclear division in the pollen mother-cells of Liliuin canadense. 

Ann. of Boi.. XIX. 1905. 

2. Chamberlain, (1. J., The embryo sac of Aster Novae-Angliae. Bot. Gaz.. XX, 

1895. 

3. Hacker, V., Ueber das Schicksal der elterlichen und grosselterlichen Kernan- 

teile. Jena. Zeitschr. Nat. Bd. 37. 1902. 

4. - — , Bastardirung und Geschlechtszellenbilduug. Zool. Jahrb. Suppl. VII. 

Jena 1904. 

5. Juel, H. 0., Vergleichende Untersuchungen fiber typische und parthenogene- 

tische Fortpllanzung bei der Gattung Antennaria. Svenska Vet. Ak. 
Handl. XXXIII. 1900. 

6. , Die Tetrad enteilung in der Sainenanlage von Taraxacum. Arkiv f. 
Bot. II, Stockholm 1904. 

7. — , Die Tetradenteilungen bei Taraxacum und anderen Gichorieen. 

Svenska Vet. Ak. Handl. XXXIX, 1905. 


— 169 — 

8. Kirchner. 0.. Parthenogenesis bei Bliitenpflanzen. — Ber. Deutsch. Bot. 

Ges. vol. XXII, Generalversammlungs-Heft, pp. (83)— (97). 

9. Miyake, K.. Ueber Reduktionsteilung in den Pollenmutterzellen einigerMo- 

nokotylen. Jahrb. f. wiss; Bot.. XI. II, 1905. 

10. Montgomery. Th., Some Observations and Considerations upon the Matura- 

tion-phenomena of the Germ-Cells. Biol. Bull., Vol. VI, 1904. 

11. Murbeck, S., Parthenogenetische Embryobildung in derGattung Alchemilla. 

Lunds Univ. Arsskrift. XXXVI, Lund 1901. 

12. — . Ueber Anoinalien im Baue des Nucellus und des Embryosacki is 

bei parthenogenetischen Arten der Gattung Alchemilla. Ibidem. XX XVIII. 
Lund 1902. 

13. — — , Parthenegenese bei ilen Gattungen Taraxacum und Hieracium. Bot. 

Not., Lund 1904. 

14. Oppermann, M., A contribution to the lite history of Aster. Bot. Gaz. 

XXXVII, 1904. 
loa.Ostenfeld, C. H., Zur Kenntnis der Apogamie in derGattung Hieracium. 

— Ber. Deutsch. Bot. Ges, vol. XXII, No. 7, pp. 376—381. 

15b. — — . Weitere Beitrage zur Kenntnis der Fruchtentwicklung bei der Gat- 
tung Hieracium. — Ber. Deutsch. Bot. Ges, vol. XXII, No. 9. pp. 537—541. 

16. - — , Castration and Hybridisation Experiments with some species of 

Hieracia (Experimental and Cytological Studies in the Hieracia 1). 
Kobenhavn, Bot. Tids, vol. 27. 1906, pp. 225—248, PL I. 

17. og Raunkiaer, C, Kastreringsforsog med Hieracium og andre Cicho- 
riea? (Danish with English summary). — Kobenhavn, Botanisk Tidsskrift, 
vol. 25,3, pp. 409—413. 

18. Overton, J. B.. Ueber Parthenogenesis bei Tbalictrum purpurascens. Ber. 

Deutsch. Bot. Ges. XXII, 1904. 

19. - — , Ueber Reduktionsteilung in den Pollenmutterzellen einiger Dicotylen. 

Jahrb. wiss. Bot. 42, 1905. 

20. Raunkiaer, C, Kimdannelse uden Bef'rugtning bos Maelkeb0tte (Taraxa- 

cum). — Kobenhavn, Botanisk Tidsskrift, vol. 25,?, pp. 109—140. — 
Abstract is given in Bot. Centralbl, vol. 93, 1903, pp. 81—83. 

21. Bosenberg, O.. Das Verhalten der Chromosomen in einer hybriden 

Pflanze. Ber. Deutsch. Bot. Ges. 1904. 

22. — . Ueber die Tetradenteilung eines Drosera-Bastardes. Ber. Deutsch. 

Bot. Ges. 1904. 

23. , Zur Kenntnis der Reduktionsteilung in Pllanzen. Bot. Notiser. 1905. 

24. — - , Ueber die Individuality der Chromosomen im Pflanzenreich. Flora 

1904. 
25. . Uber die Embryobildung in derGattung Hieracium. — Ber. Deutsch. 

Bot. Ges., vol. XXIV. No. 3, pp. 157—161, PI. XI. 
26. Strasburger, E, Ueber Reduktionstheilung, Spindelhildung, Centrosomen 

und Cilienbildner im Pflanzenreich. Jena 1900. 
27. .Die Apogamie der Eualchimillen und allgemeine Gesichtspunkte, 

die sich aus ihr ergeben. — Jahrb. f. wissensch. Bot, vol. XLI. pp. 88 

— 164, 4 plates. 

28. Sutton. W. S., On the morphology ol the chromosome group in Brachystola 

magna. Biol. Bull. Wood's Holl. Vol. 4. 1902. 

29. Treub, M, L'Elatostema acuminatum Brongn. Ann. du Jardin de Buiten- 

zorg. Ser. 2, V, 1905. 

30. Winkler, H, Botanische Untersuchungen aus Buitenzorg. II. Ann. du 

Jardin de Buitenz.org. Ser. 2. V. 1906. 


— 170 - 


Explanation of the plates. 

All figures are drawn with the aid of a camera lucida. and with a 
Zeiss apochromatic 1,5 mm. objective. 1,30 ap.: Figs 1—15, 17, 21 and 
29 with compens. oc. 12; Fig. 22 with compens. oc. 18; Figs 16, 18 
—20, 23—27, 30-32 with compens. oc. 6; and Fig. 28 with objective 
Stiassnie No. 7 and ocular No. 4. 

Plate I. 

Figs 1—7, Hieracium auricula, Pollen mothercells: 

Fig. 1, Resting stage before synapsis; 

Figs 2, 4, 5, Synapsis; 

Fig. 3, Tangential view of portion of nuclear reticulum before synapsis, showing 

the double prochromosomes; 
Fig. 6, Multipolar spindle-formation: 
Fig. 7, Anaphasis in the heterotypic division; 
Fig. 8, H. venosum, Pollenmothercell, heterotypic spindle-figure; 
Figs 9, 10, 77. auricula, Embryosac-mothercell ; 
Fig. 9. Diakinesis; 
Fig. 10, Heterotypic division; two succeeding sections; 

Figs 11 — 15, H. excellent, Pollen mothercells: 

Figs 11—14, Postsynaptic stage, with longitudinal split of the chromatin threads 

and formation of the chromosomes; 
Fig. 15 a, b, Two succeeding sections of the heterotypic spindlefigure, with 
bivalent and univalent chromosomes; 

Figs 16—24, H. excellent, Embryosac-formation : 

Fig. 16, Nucellus with postsynaptic stage in the nucleus of the embryosac- 
mothercell; 

Fig. 17. Heterotypic spindle-figure; 

Fig. IS, Formation of the daughter nuclei: 

Figs 19, 20. Embryosac-formation: Taraxacum-scheme ; compare the text p. 156; 

Fig. 21, Anaphasis in the second division ; 

Fig. 22, Second division, prophasis with about 16 chromosomes; 

Fig. 23, The einbryosac-tetrad, with dwarfed nuclei; 

Fig. 24, The embryosac encroaching upon the 3 sistercells of the tetrad : 

Plate II. 

Figs 25—32, H. excellens, Embryosac-formation; 

Figs 25-27. Embryosac-tetrad and aposporic embryosac-formation {Ap): 

Fig. 28, Typical and aposporic (Ap) embryosacs, with dividing nuclei; the 
typical embryosac in two-nucleus-stage; the aposporic in eight-nucleus- 
stage ; 

Fig. 29. The aposporic embryosac, in two-nucleus-stage, encroaching upon the 
full developed typical embryosac; at An an antipodal cell; 

Fig. 30, Nearly the same stage; the typical embryosac in two-nucleus-stage; 

Fig. 31, Two-nucleus-stage in the embryosac; 

Fig. 32, Two full developed embryosacs; the upper one probably aposporic. 


Bemserkninger om Isfod og Tangrand vecl 

Gronlands Kyster. 

Af 
H. Deichmann og L. Kolderup Rosenvinge. ') 


Dr. K. J. V. Steenstrup har i 1905 i en lille Publikation -) 
berort det Sporgsmaal, om den ovre Grsense for den sammen- 
hsengende Algevegetation, specielt Fucaceerne, kan benyttes til at 
bestemme Vandstandsforandringer i et Land som Gronland, „hvor 
daglige eller automatiske Vandstandsmaalinger ikke kunne ventes 
at blive almindelige". Dr. S. bemaerker, at der, saa vidt han veed, 
ikke hidtil er anstillet direkte Observationer angaaende Tangrandens 
Forhold til Middelvandstanden paa det Sted, hvor den paageeldende 
Tangrand findes, og han undrer sig derfor ikke over, at L. Holm- 
strom metier, at Algeranden neppe kan have Betydning for Bedom- 
melsen af Havets Middelniveau, medens paa den anden Side Dr. 
An dr. M. Plansen mener, at den afgiver en rneget sikker og god 
Gradestok, hvorved en Strandforskydning paa en 10 cm. eller maaske 
endnu mindre raed Sikkerhed kan aflaeses. I Modsaetning til den 
sidstnsevnte Forsker, som anvendte Nivellement til en i Klippen 
indsat Jernbolt og til Tangranden, anbefaler Steenstrup at foto- 
grafere Klippefladen med Tangranden; man vil da ved at under- 
s0ge det samme Sted med Aars Mellemrum kunne afgore, om 
Tangranden flytter sig. Dr. S. meddeler nogle Gengivelser af Foto- 
grafier tagne paa samme Sted efter henholdsvis 1, 2 og 28 Aar; 


1 ) Nservaerende lille Afhandling er allattet af mig, men foe en Del paa Grundlag 
at' Optegnelser af Distriktslsege Henrik Deichmann. Det vil af det. eftei- 
folgende tydelig ses, hvad der skyldes Deichmann og hvad jeg selv baerer 
Ansvaiet for. L. K. H. 

2 ) K. J. V. Steenstrup: Kan Tangranden benyttes til Besteminelse af B'or- 
andringer i Vandstanden? Sfertryk af Meddelelser om Gronland. XXXIII. 


— 172 — 

i sidste Tilfaelde konstateredes en Niveauforandring paa c. 25 cm., 
som maaske kunde tages til Indtsegt for den allerede for lang Tid 
siden antagne Saenkning af Landet ved Sydvest-Gr0nlands Kyster. 

Dr. Steenstrup anforer, at der er gjort den Indvending mod 
at benytte Tangranden til Vandstandsmserke i Gronland, at Isfoden 1 ) 
maatte kunne odelsegge Tangranden, saa denne blev ubrugelig til 
disse Undersogelser. St0ttet dels paa egne Erfaringer, dels paa 
Fotografier meddelte af Andre, kommer han til det Resultat, at 
Isfoden ingen videre skadelig Indflydelse kan have paa Tangranden, 
ja at den endog snarere vil kunne virke beskyttende paa denne. 
Til Illustration af Isfodens Forhold til Aarstiderne og til Tagranden 
er Meddelelsen ledsaget af en Del Fotografier tagne til forskellige 
Tider af Aaret. Om det sidste Billede, som er taget ved Egedes- 
minde i Juni, skriver Forf., at Isfoden her helt er oplost til hojeste 
Vandstand, og han tilfojer: „Billedet viser endvidere, at naar 
Isfoden fuldstsendig er forsvunden, saa kunne Mserker af den dog 
endnu ses paa Klipperne, da den lange Isbedsekning, der gentager 
sig paa samme Sted Aar efter Aar, har tilintetgjort Vegetationen". 
Her antages saaledes dog en skadelig Indflydelse af Isfoden paa 
Algevegetationen. 

I Anledning af Dr. Steenstrups ovenfor refererede Af hand- 
ling har Distriktslsege H. Deichmann, indtil Sommeren 1906 i 
Julianehaab, senere i Holstensborg, fremsat nogle Bemasrkninger i 
Skrivelser til Dr. Steenstrup og til mig. Jeg skal tillade mig i 
det folgende at gore Rede for disse Udtalelser, idet jeg samtidig 
for egen Regning vil gore nogle Bemserkninger i Anledning af de 
droftede Sporgsmaal. 

At den af Dr. Steenstrup anbefalede Methode vil kunne 
bruges til Bestemmelse af Niveauforandringer, kan der neppe vsere 
Tvivl om, vel at maerke, naar den anvendes med fornodent Kend- 
skab til de Alger, der danner Tangranden, til de Krav, disse stiller 
til Livskaarene, og til de Forhold, som betinger Tangrandens Til- 
stedevserelse. Naar Steenstrup bemeerker, at der ikke findes noj- 
agtige Angivelser om Tangrandens Forhold til Middelvandstanden, 
da er det vistnok meget rigtigt; men det maa vel erindres, at 
Tangranden er afhsengig af andre Forhold end Middelvandstanden. 
Navnlig spiller Bolgeslaget en meget stor Rolle. I Almindelighed 


a ) Ved Isfod forstaas den konsolagtige Iskant, som om Vinteren saetter sig paa 
Klippen og som naaer fra noget over Hojvandsmferket et kortere eller la?ngeve 
Stykke nedenfbr det. 


- 173 - 

gaelder, at jo staerkere Bolgeslag desto hejere Tanglinie. Dette giver 
sig ikke alene til Kende ved Sammenligning mellem ydre Skaer- 
gaardsoer og beskyttede Kyster i Fjordene ; men ogsaa paa samme 
Klippekyst ser man, at Algevegetationen naar li0jere op, hvor der 
findes Klippeklofter, idet Bolgerne der presses hojere op end paa 
den mere jaevne Klippeflade. Det maa derfor anbefales til slige 
Observationer at vaelge beskyttede Steder, hvor den Slags Niveau- 
forskelliglieder ikke er tilstede eller er forsvindende smaa. Paa 
beskyttede Steder vil man ogsaa i Regelen finde Tangranden dannet 
af Fucaceer, medens dette i Almindelighed ikke er Tilfaeldet paa 
aabne Steder. Dog maa det bemaerkes, at det ikke alle Steder er 
den samme Fucaceart, som vokser overst, altsaa danner Tang- 
randen. I Sydgronland og den sydlige Del af Dansk Nordgronland 
er det vel altid Blaeretangen (Fucus vesiculosus, mest i. sphcerocarpa); 
men i Uperniviks Distrikt i Nordgronland mangier saavel denne 
som Ascopln/llum nodosum, og Fucaceerne er ene repraesenterede 
ved Fucks inflatus, der vokser i et lavere Niveau. Paa den anden 
Side vokser ved Islands, Norges og andre Kyster ovenfor Blaere- 
tangen Fucus spiralis og Pelvetia canaliculate/,, som kan taale laen- 
gere Tids Torlaegning. 

Endvidere er det af Vigtighed at tage Hensyn til Aarstiden, 
idet Tangranden kan flytte sig i Aarets Lob. Det er vel bekendt, 
at Algevegetationen saerlig paa aaben Kyst rykker langt hojere op 
om Vinteren end om Sommeren. Dette kan ogsaa ses ved vore 
Kyster, f. Eks. paa Molen ved Hirslials og Frederikshavns Havne- 
moler, der om Vinteren og Foraaret baerer en sammenhaengende 
Vegetation, for en stor Del bestaaende af Bangia fusco-purpurea, 
Porphyra og forskellige Gronalger, ovenover aim. Hojvandsmaerke. 
Naar der da om Foraaret, som det jo gerne skeer, indtraeder en 
Periode med ostlig Vind, der medforer Lavvande og saedvanlig 
samtidig t0r Luft og klart Solskin, vil denne supralittorale Vegeta- 
tion helt eller delvis forsvinde, idet den torres ud, draebes og bleges 
af Solen. Og denne Skaebne rammer da saedvanlig ogsaa den 
overste Del af Fucus-Vegetationen (ved Frederikshavn baade Fucus 
spiralis og F. vesiculosus), idet de Planter, der i den gunstige Aars- 
tid har vovet sig for langt op, maa bukke under. Paa den Maade 
rykker Tangranden ned, og noget tilsvarende gaelder andre ovre 
Graenser paa den tangbevoksede Kyst. Der udsaas en Maengde 
Algekim ovenfor den Linie, som danner Graensen for den enkelte 
Arts stadige Forekomst; under en laengere Periode med gunstige 

Botanisk TidsBkrift. 28. Bind. 12 


- 174 — 

Livskaar vil de kunne vokse der og maaske opnaa en betydelig 
Storrelse for under en paafolgende ugunstig Periode at gaa til 
Grunde. Paa lignende Maade kan sublittorale Algesamfund under 
gunstige Forhold brede sig op i den littorale Region; saaledes 
traeffer man meget ofte unge Individer af Laminarier ovenfor den 
egentlige Laminarievegetation. 

Forskellen i Hojde, hvortil de enkelte Algearter naar paa en 
Klippekyst til forskellige Aarstider, er meget forskellig baade for de 
forskellige Arter og paa de forskellige Lokaliteter. For Fucaceernes 
Vedkommende er den dog forholdsvis ringe. Efter mine Erfaringer 
belober Forskydningen af deres Hojdegraense ved de danske Kyster 
sig kun til nogle faa Centimetre, ialtfald indenfor Skagen. N0J- 
agtige Maalinger vil vel sagtens vise, at dette Spillerum kan variere 
noget fra Aar til Aar efter Vejrforholdene og de stedlige Forhold. 

Fra andre nordiske Lande kender jeg ingen Angivelser om 
Fucace-Randens Forskydning i Aarets Lob. Ved Kullen har jeg i 
Juni Maaned set en lignende faa Centimetre bred Brsemme af dode 
Fucus over Graensen for den levende Fucus-Vegetation som ved de 
danske Kyster. Ved Gronlands Kyster har jeg ikke bemaerket en 
saadan Braemme; men det er meget muligt, at den vil kunne paa- 
vises, skont Forholdene her er andre end ved vore Kyster, saerlig 
paa Grund af Tidevandet, som bevirker, at Tangranden neppe 
nogensinde bliver torlagt et helt Dogn igennem. Det vilde vaere af 
Interesse at faa anstillet nojere Qndersogelser herover gennem 
laengere Tid, heist paa forskellige Steder; forhaabentlig vil den ark- 
tiske Station paa Disko og Distriktslaege Deichmann i Holstens- 
borg foretage saadanne. 

Med Hensyn til Isfodens Betydning for den littorale Vegetation 
har jeg i et tidligere Arbejde 1 ) ikke kunnet stotte mig til egne 
lagttagelser over den, da den ved min Ankomst til Gronland var 
forsvundet paa de Steder, hvor jeg faerdedes, hojst med enkelte 
ubetydelige Rester over ilojvandslinien. Jeg maatte da nojes med 
at sammenstille, hvad jeg kunde faa oplyst fra Andre og fra Littera- 
turen, og jeg rnaatte derfor antage, at Isfoden om Vinteren dsekker 
den Del af Kysten, hvor den littorale Vegetation vokser. Nogen 
skadelig Indvirkning af Isfoden paa Vegetationen antog jeg ikke 
undtagen paa de Steder, hvor den ligger hele Aaret rundt eller den 


J ) Om Algevegetationen ved Gronlands Kyster. Meddelelser 0111 Grsnland 
XX. 1888. 


- 175 — 

storste Del af Aaret, og livor den da maa antages at vaere hindrende for 
den littorale Vegetations Fremkomst. Steenstrup udtaler derimod, 
at Isfoden i det store og liele er faestet paa Klipperne over Tang- 
randen, og han henviser i saa Henseende lil sine Tavler III — VI 
samt til Billedet i Spidsen af Afhandlingen. Dette sidste viser 
ganske vist tydeligt, at Isfoden sidder ovenover Tangranden, men 
der mangier Angivelse af Aarstiden, da det er taget; det ser ud 
til at vaere taget sent paa Foraaret eller i Begyndelsen af Som- 
meren. De paa Tavlerne gengivne Fotografier er saa utydelige 
med Hensyn til Algevegetationen, at de Intet oplyser om Isfodens 
Forhold til den littorale Algevegetation ; de tre sidste Tavler viser 
i det hojeste, at den nederste Del af denne ikke er daekket af Isen 
ved Egedesminde i Maj— Juni Maaned. 

Der er saaledes stadig en folelig Mangel paa nojagtige Oplys- 
ninger om Isfodens Forhold til den littorale Algevegetation, navnlig 
om dens nedre Graenses Beliggenhed til forskellige Aarstider. Det 
er derfor meget kaerkomment, at Distriktslaege Deichmann har 
anstillet Iagttagelser herover i Lobet af de tre sidste Aar ved 
Julianehaab (60° 43' n. Br.). 

Deichmann bemaerker, at der kun dannes meget lidt Isfod i 
Naerheden af Julianehaab. Det forste Spor dertil ser man som 
Kegel, hvor Bunden bestaar af Sand, isaer i beskyttede Vige. Her 
kan Isfoden gaa ret dybt ned. idet den til at begynde med i et 
tyndt Lag daekker Bunden og overskylles ved Hojvande. Man kan 
her under Hojvandet se, at den Is, som er mere end 4 Timer 
under Vand i et Flodskifte fra Lavvande til Lavvande, forsvinder 
med Hojvandet og atter dannes (om Vejret da holder sig koldt 
nok), medens Ebben lober ud. Den ovrige Isfod holder sig der- 
imod : under Hojvandet svinder den vel nok en Del, men den 
vokser i sin ovre Del staerkt under Ebben ved Apposition. For at 
der skal dannes en antagelig Isfod, skal Temperaturen mindst vaere 
-4-12° C, heist under -f- 15° i den storste Del af Dognet. Denm 
Isfoddannelse spiller imidlertid ingen Ilolle for Fucacevegetationen, 
da denne aldrig findes paa Sandbund. 

Paa Klippekyster dannes Isfoden langt setiere og fordrer staer- 
kere Afkoling. I Naerheden af Julianehaab begynder dens Dannelsc 
vistnok forst ind i Januar. Vel kan der ogsaa inden denne Tid 
dannes Isfod, men den svinder som Regel igen, fordi Temperaturen 
kun undtagelsesvis bliver ved at holde sig tilstra:kkelig lav. Dens 
Udstraekning opefter svarer ikke til hojeste Vandstand, idet der 


17G 


falder Sne ovenpaa Isen, og denne Sne o])suger Vand, som fryser, 
og herved tiltager Isfoden noget i Tykkelse opefter. Nedadtil bar 
Deichmann ikke vseret i Stand til at maale dens Udstraekning, men 
sikkert er det, at den ofte streekker sig ned i Fucacebseltet, saa at 
en ikke ringe Del deraf dsekkes og Planterne fryser inde i Isen 
for et leengere Tidsrum, „men dette synes ikke at skade disse 
overordentlig haardfore Vaekster, der taaler mange Graders Kulde i 
Fjasretiden, om Vinteren kun dsekkede af et ganske tyndt Islag, og 
som om Foraaret taaler en ntrolig Udtorring, hvor de vokser paa 
eksponerede Klipper." 


Fig. 1. Fjaeren ved Kastelspynten ved Julianehaab under Ebben, fotograferet 

af H. Deichmann 28. August 1906. 

Paa beskyttet Klippekyst begynder Isfoden som et smalt Baslte 
imellem overste Hojvandsmserke ved Springtid og samme ved 
Slaptid. Herfra vokser den lsengere og laengere ned, indtil den 
naar sin nederste Greense, som naturligvis maa vaere afhaengig af 
de vekslende meteorologiske og hydrografiske Forhold. Billederne, 
Fig. 1—3, viser dette. Paa Billedet fra Januar ses den sammen- 
haangende Isfod, som sidder paa den stejle Klippeskraaning, at naa 
ikke synderlig laengere ned end til Fucacebaeltets overste Rand. 
Paa det fladere Terraen foran er dog st0rre Dele af denne Vegeta- 
tion indesluttet af Is. Paa Billedet fra d. 5. Februar ses derimod 
nsesten hele den littorale Fucacevegetation at vaere indefrosset; dog 
ses ikke dennes nederste Del paa Billedet. Deichmann bemaerker, 


- 177 — 

at Isfoden sen ere er vokset laengere nedad; men det kunde ikke 
fotograferes, da der var kommet Nyis, som hindrede Fotografering. 


Fig. 2. Samme Sted som Fig. 1. fotograferet 20. Januar 1906. 


'*y-" 


. *fi ** 


f 


Fig. '■>. Samme Sted, fotograferet 5. Februar 1906. 


Det fremgaar heraf, at den littorale Fucacevegetation ved 
Julianehaab i stor Udstrsekning kan vsere indesluttet af Isfoden i 
den sidste Del af Vinteren. 


— 178 - 

Deichmann g0r opmaerksom paa den Modsigelse, der ligger i, 
at Steenstrup S. 7 udtaler, at Isfoden „ingen videre skaclelig lnd- 
flydelse kan have paa Tangranden, ja den vilde vistnok endog 
snarere virke beskyttende", medens han S. 8 siger, „at naar Isfoden 
fuldstaendig er forsvunden, saa kunne Mserker af den dog endnu 
ses paa Klipperne, da den lange Isbedaekning, der gentager sig paa 
samme Sted Aar efter Aar, liar tilintetgjort Vegetationen". Deich- 
mann vender sig imod denne sidste Udtalelse, idet han bemaerker: 
..Enten maa Isfoden overalt, hvor den Aar efter Aar gentager sig 
i laengere Tid, odekegge Vegetationen, eller ogsaa maa den under 
normale Forhold vaare aldeles uden Betydning for denne. Ved 
normale Forhold forstaar jeg, at den smelter hen paa den Plads, 
hvor den er dannet, og ikke pludselig losrives." 

Jeg kan tilfraede denne Udtalelse, naar blot Ordet odehegges 
rettes til hindre. Steenstrup sigter aabenbart til den nogne 
Stribe, som saedvanlig fmdes paa Klipperne mellem den ovre Graense 
for Algevegetationen og den nedre Graense for Landvegetationen 1 ), 
og hvis Mangel paa Vegetation, som Deichmann rigtig bemaerker, 
beror paa, at dette Baelte saa jaevnlig oversprojtes med Saltvand, 
at Landplanter ikke kan trives, men paa den anden Side ligger for 
hojt til, at Havalger kan vokse der. Der tilintetgores ingen Alge- 
vegetation her, thi en saadan fmdes ikke; der tilintetgores kun de 
Algekim, som udsaas her, men som ikke finder de nodvendige 
Betingelser for Spiring og videre Udvikling. At det ikke er Isfoden, 
der er Aarsag til dette vegetationslose Baeltes Tilstedevaerelse, ses 
deraf, at en ganske tilsvarende Stribe findes paa andre Kyster T 
hvor der ikke er Tale om Isfod. 

Paa den anden Side maa det dog fremhaeves, at et saadant 
nogent Baelte ikke altid er tilstede. I det sydlige Gronland finder 
man ofte Klipperne ovenfor almindeligt Hojvandsmaerke daekkede 
af den sorte skorpeformede halofile Lichen, Verrucaria maura. 
Jeg har ikke nojagtige Optegnelser om, hvor langt den gaar ned 
ved Gronlands Kyster, men jeg skulde tro, at den paa sine Steder, 
lige som ved Danmarks Kyster, modes med den littorale Alge- 
vegetation. Men ogsaa paa Strandenge kan Landvegetationen gaa 
joevnt over i Algevegetationen. Deichmann har set dette paa 
to Steder i det mindste. Det ene er ved Julianehaab, hvor han 
fandt Fucus voksende i jaevn Blanding med Glyceria-Vegetationen. 

J ) Smlg. Rosenvinge 1. c. p. 189. 


— 179 — 

Det andet er ved Igdlokasik. hvorfra han bar sendt en Prove hjeni 
af en saadan Glyceria-Strandeng, hvor man ser en Msengde smaa 
Fucusplanter indblandede i Grsestaappet, som er dannet af Glycerin 
vilfoidea. Deichmann bemaerker, at det ikke ser ud til, at Jorden 
skyder ud, men at man langt snarere faar Indtryk af, at Landet 
saenker sig ned i Havel, resp. at Havniveauet stiger. Jeg maa her- 
til sige, at jeg ikke tror, at man af disse Strandenge kan slutte 
noget angaaende en Niveauforandring af Havet. Den modtagne 
Prove af Plantetaeppet indeholder en Msengde smaa, for Storste- 
delen ikke over 2 cm. hoje Fucus-Planter, uden Blserer og sterile. 
De er ialtfald for Storstedelen fsestede til Glyceria-Rhizomerne eller 
til de ganske smaa Sten, som findes i den sandede Jordbund. 
Denne ejendommelige Blandingsvegetation beror aabenbart paa 
Glyceriaens Evne til at taale daglig Overdsekning af Saltvand, saa 
at den er i Stand til at vokse i samme Niveau som Fucus vesicu- 
losus, og denne kan paa de paagseldende beskyttede Steder nojes 
med saa ubetydelige faste Substrater som Glyceriarhizomerne og 
de smaa Sten. Den ringe Storrelse af Fucus-Planterne vidner for- 
ovrigt om, at de kun trivedes daarligt paa dette Sted. Maaske 
vilde en naermere Undersogelse vise, at Fucus her vokser over sit 
scedvanlige Niveau, og at den saettes i Stand dertil ved, at Glyceria- 
tseppet tilbageholder Vand under Ebbetiden. Om Strandengen 
ved Julianehaab oplyser Deichmann, at den er daekket af Is i et 
halvt Aar. 

Om Forholdene paa Yderoerne udfor Julianehaab har Deich- 
mann ogsaa meddelt nogle Bemaerkninger. Der ude, hvor Don- 
ningen staar hojt en stor Del af Aaret, spiller Fucaceerne ingen 
Rolle, men Fucacebaeltet er erstattet af finere, mest gronne Alger; 
men disse Alger gaar hojt op over hojeste Hojvandsmaerke, eller 
med andre Ord saa hojt, som de kan naaes af Donningens Sprojt 1 ). 
„Netop paa denne Straekning sidder Isfoden om Vinteren. I det 
steerkt bevsegede Vand gaar den ikke laengere ned end til Hojvands- 
mserket. Ovenover dette Baelte fmder man Klipperne vegetations- 
lose i stor Udstraekning, hvilket turde bero paa, at de idelig over- 
saltes men ikke faar Fugtighed nok for Vandplanterne og for meget 
Salt for Landplanterne, hvilket maaske bedst godtgores ved, at 
smaa Fordybninger, der ligger nser nok ved Fja>ren til at fyldes 

') Deichmann er tilb0Jelig til ;il tin. at Laminaria-Vegetationen oaar tojere 

o]) her ude end inde paa mere beskyttede Steder. 


— 180 — 

jsevnlig, og som dog maa bundfryse og eventuelt gaar ind i Isfoden 
om Vinteren, som Kegel liar nogen Vegetation." Ogsaa her viser 
det sig altsaa, at det ikke er lsen, der odelaegger eller hindrer 
Vegetationen paa det nogne Bselte. Isfoden kan paa Yderoerne 
holde sig til Slutningen af Juli paa Nordsider. 

Med Hensyn til Sporgsmaalet om Isens Betydning for den 
littorale Vegetation, specielt Fucaceerne, bemserker Deichmann, at 
han aldrig liar knnnet se nogen nsevnevaerdig skadelig Indflydelse 
hverken af Isfoden eller af Drivisen. Storisen losriver ganske vist 
en Del Fucaceer; men selv i Sunde, hvor Storisen kom drivende 
med stserk Strom, fandt han ikke, at Fucacevegetationen saa hnerget 
ud, og dette skyldes dels den Omstsendighed, at Isskodserne stikker 
saa dybt, at de ikke eller knn i ringe Grad kommer i Beroring 
med den Del af Klippen, som bserer den littorale Vegetation, dels 
derpaa, at Isfoden holder dem borte derfra og saaledes virker som 
en Beskyttelse. 

Endelig skal nsevnes, at Deichmann rejser det Sporgsmaal, om 
ikke Mangelen af littoral Fucacevegetation i Hekla Havn i Scoresby 
Sund x ) kunde skyldes det meget ferske Overfladevand. Da der 
ikke foreligger nsermere Oplysninger om dette Overfladevands Til- 
stedevserelse og om, hvor langt Isfoden strakte sig ned, er jeg ikke 
i Stand til at besvare dette Sporgsmaal. I og for sig anser jeg 
det for meget muligt, at fersk Overfladevand kan have vaeret med- 
virkende, men det er dog efter min Mening sandsynligere, at det 
er Isfoden, som har vaeret Hovedaarsagen. I 1891 dannedes Isdrekket 
her i September og det brod forst op i August det folgende Aar; 
Isfoden har da sandsynligvis varet mindst lige saa lsenge og liar 
utvivlsomt en meget lang Tid af Aaret optaget den Del af Kysten, 
hvor den littorale Vegetation skulde have vokset. 

Det fremgaar som Resultater af denne lille Meddelelse, at Is- 
foden ved Julianehaab i den koldeste Vintertid straekker sig ned i 
den littorale Region, saa at en stor Del af Fucacevegetationen for 
en Tid er indefrossen i den; endvidere at den ingen skadelig Ind- 
flydelse har paa den littorale Algevegetation, og at det ikke er den. 
som er Skyld i Tilstedevserelsen af det vegetationslose Bselte, som 
saedvanlig findes ovenover den littorale Vegetation. Tilbage staar 
endnu adskillige Sporgsmaal, som trsenger til naarmere Undersogelse, 


3 ) Rosenvinge 1. c. p. 190. 


— 181 — 

saaledes navnlig Isfodens Forhold til don littorale Vegetation i de 
nordligere Egne, hvor den ligger lsengere; de enkelte Fucacearters og 
andre littorale Algearters Evne til at taale Indefrysning i lsengere Tid ; 
om ikke Forskelligheder i saa Henseende betinger Forskelligheder i 
deres Udbredelsesforhold; fremdeles Sporgsmaalet, hvorvidt ferskt 
Overfladevand under Isen spiller nogen Rolle som vegetations- 
hsemmende Faktor; nsermere Bestemmelse af Tangrandens Forhold 
til Middelvandstanden, om dette er konstant eller kan variere noget 
i Aarets Lob eller fra Aar til Aar, o. s. v. Disse og andre Sporgs- 
maal kan kim besvares ved fortsatte systematiske Undersogelser 
anstillede paa samme Sted i lsengere Tid. Forhaabentlig vil Distrikts- 
Isege Deichmann fortssette sine Undersogelser ved Holstensborg i 
Nordgronland, og det tor vel ventes, at ogsaa den danske arktiske 
Station paa Disko vil udstrsekke sine Undersogelser til dette Felt. 


Note sur la limite superieure des Fucacees et sur le 
bord de glace („Isfod") sur les cotes du Greenland. 

(Resume.) 

Par 
H. Deichmann et L. Kolderup Rosenvinge. ' ) 


Gette note contient des remarques a propos d'une publication de 
M. K.-J.-V. Steenstrup 2 ) sur la question de savoir si la limite superieure 
de la region des Fucacees puisse etre utilisee comme indicateur de varia- 
tions du niveau de la mer. 

L'auteur fait remarquer que le mouvement des vagues a beaucoup 
d'influence sur le niveau de cette limite, et il recommande par consequent 
de faire de telles observations dans des endroits proteges. Puis il rappelle 
le fait que ce sont de differentes especes de Fucacees qui se trouvent a 
cette limite dans de differentes contrees (Funis vesiculosus dans le Green- 
land meridional, Fucus inflatus dans le Greenland septentrional, PeJvetia 
canaliculata et Fucus spiralis en Norvege). La situation de la limite 
depend aussi de la saison; sur les cotes du Danemark p. ex. la vegetation 
des Algues remonte pendant l'hiver a une certaine distance au-dessus du 
niveau de la haute mer. Gette vegetation supralittorale disparait pour la 
plupart pendant le printemps, quand la mer est ordinairement basse pen- 
dant une periode assez longue. A cette occasion la partie superieure de 
la vegetation des Fucacees, qui pendant l'automne et l'hiver s'est repandue 
un peu vers le haut, se trouve aussi fletrie; il ne s'agit pourtant que d'une 
difference de niveau de quelques centimetres. Sur les cotes du Greenland, 
on n'a pas jusqu'ici demontre une telle bordure de Fucacees morts. 


x ) Cette note est redigee par moi, mais est basee en grand e partie sur des 
observations communiquees par M. H. Deichmann, medecin cantonal en 
Greenland. L. Kolderup Rosenvinge. 

2 ) K. J. V. Steenstrup: Kan Tangranden benyttes til Bestemmelse af For- 
andringer i Vandstanden? Saertryk af ,Meddelelser om Gronland", XXXIII, 
1905. 


- 183 — 

La plus grande partie du present travail traite de I'„Isfod", c. a. d. 
le rebord de glace (|iii se forme pendant l'hiver sur les rochers a la limite 
de la mer et qui s'etend d'une certaine distance au-dessus de la limite de 
la haute met jusqu'a mi niveau sil n<> plus ou inoins au-dessous de cette 
limite. L'auteur, n'ayant pas visite le Groenland en hiver, n'a pu sYx- 
pliquer sur l'influence de r n Isfod tt sur la vegetation littorale d'Algues dans 
sou travail sur la vegetation d'Algues marines sur les cotes du Greenland 
(Medd. ora Gronland XX, Res. franq. p. 339— 340); il a suppose seulement 
que l'lsfod, dans les contrees ou il se maintient pendant presque toute 
l'annee, empeche la naissance d'une vegetation littorale. M. Steen- 
strup pretend que l'lsfod est fixe essentiellement au-dessus de la 
vegetation des Algues, et il renvoit a cet egard aux pholographies accom- 
pagnant sa communication. Ces photographies me semblent pourtant pen 
concluantes. 

D'apres les observations de M. Deichmann a Julianehaab dans le 
Groenland meridional, env. 60° lat. N., l'lsfod nalt ordinairement, sur une 
cote rocheuse, au commencement de Janvier. 11 apparait comme une zone 
entre la limite superieure de la mer pendant les grandes marees et la 
meme limite pendant les petites marees ; mais il s'avance pen a peu vers 
le bas, de sorte qu'une grande partie de la vegetation des Fucacees y 
devient enfermee. Voir les fig. 1—3 p. 176—177, representant le meme 
endroit photographie en aout, Janvier et fevrier. M. Deichmann fait 
observer que l'lsfod s'avancait ulterieurement vers le bas apres l'epoque 
ou la derniere photographie fut faite. 

M. Deichmann maintient avec raison que l'lsfod ne nuit pas a la 
vegetation littorale. La zone nue se trouvant frequemment entre la limite 
superieure des Algues et la limite inferieure de la vegetation terrestre, 
n'est pas due a l'lsfod mais a ce qu'elle est si souvent aspergee par l'eau 
de mer que les plantes terrestres n'y peuvent pas prosperer, tandis que les 
Algues marines n'y trouvent pas assez d'humidite. 

Une telle zone sans vegetation ne se trouve pourtant pas partout. 
Sur les cotes rocheuses, le lichen halophile Verrucaria maura pent former 
un lien de transition. Une transition graduelle entre la vegetation terrestre 
et celle des Algues marines a ete observee aussi dans deux prairies litto- 
rales pres de Julianehaah par M. Deichmann; le gazon forme par 
Glyceria vilfoidea contenait de nombreux petites plantes de Funis, fixees 
en partie sur les rhizomes de Glyceria, en partie sur de Unites petites 
pierres. Une telle prairie littorale etait couverte de glace („Isfod u ) pendant 
six mois. 

Dans les iles exterieures exposees. a la hauteur de Julianehaab, la 
zone des Fucacees est remplacee par une vegetation d'Algues plus fines, 
s'etendant loin au-dessus de la limite des hautes rnarees. L'lsfod se trouve 


— 184 — 

ici, d'apres M. Deichmann , pendant 1'hiver, mais il n'atteint vers le bas 
que jusqu'au niveau de la mer haute, a cause de la mer agitee. Au- 
dessus de cette zone littorale d'Algues les rochers ne jportent point de 
vegetation. II est facile de se convaincre que cela n'est pas du a l'lsfod. 
car on trouve par ci par la, dans cette region sterile, de petites flaques 
d'eau contenant des Algues, quoiqu'elles soient enfermees dans l'lsfod 
pendant 1'hiver. 


EMIL ROSTRUP. 

En Levnedsskildring 
ved 

L. Kolderup Rosenvinge. 

(Hertil et Portrset). 


Den 16. Januar 1907 d0de den Botaniske Forenings Formand, 
Professor Dr. E. Rostrup. Der har neppe vaeret nogen dansk Botaniker, 
der var saa kendt og paaskonnet i vide Kredse over hele Landet som 
ban. Derom fik man tydelige Vidnesbyrd i den store Deltagelse, 
der lagdes for Dagen ved nans Dod og i de Udtalelser, der frem- 
kom i Dagbladene og i mangfoldige faglige Tidsskrifter. Det er en 
Selvfolge, at der i Botanisk Tidsskrift ikke bor savnes en Levneds- 
skildring af denne udmaerkede Mand, som har indlagt sig saa store 
Fortjenester gennem et langt og virksomt Liv i Videnskabens Tje- 
neste, og jeg skal derfor i det folgende forsoge at gore Rede for 
hans Liv og videnskabelige Virksomhed. 

Frederik Georg Emil Rostrup var fodt d. 28. Januar 
1831 paa Lolland, paa Hovedgaarden Stensgaard, under Baroniet 
Juellinge, hvor hans Fader, Georg Jesper Rostrup, var Godsinspektor. 
Hans Moder, Johanne Frederikke Augusta, var fodt Lyman. Han 
var den yngste af 7 Soskende og modtog som Barn Undervisning 
i Hjemmet, forst af Huslaerere, senere af en Laererinde, Frk. Ham- 
melev, som han senere mindedes med seerlig Taknemmelighed for 
den Paavirkning hun havde givet ham. Allerede tidligt vaagnede 
den Drift, som skulde blive bestemmende for hans Liv, hans store 
Interesse for den levende Natur. Han fserdedes som Dreng meget 
i Naturen, anlagde Samlinger af Planter, Fugle og Insekter og be- 
gyndte allerede i Trettenaarsalderen at nedskrive de Iagttagelser. 
som han gjorde i Skov og Mark, som han selv skriver, „uden nogen 
ydre Paavirkning i mil Hjem eller mine Omgivelser". Han modtog 
i Virkeligheden ikke nogensomhelst Undervisning i Naturhistorie, 
men studerede paa egen Haand Naturen, gerne i Selskab med to 

Botanisk Tidssknit. 28. Bind. 13 


— 186 — 

ligesindede Venner, Brodrene Galschiot l ), Sonner af Pastor G. iStokke- 
marke. Fra sit 13. til 18. Aar gik han jaevnlig paa Jagt og skod 
Fugle, ikke af almindelig Jsegerdrift, men for at lasre dem nojere 
at kende. Og for at bevare dem bedre i Erindringen tegnede og 
malede han dem med Vandfarve, og paa den Maade tilvejebragte 
han i Lobet af de neevnte Aar en Samling Afbildninger af Fugle, 
som endnu (or en stor Del er bevaret 2 ). Disse Afbildninger maa 
i det hele taget siges at vaere forbavsende godt udforte, sserlig naar 
det erindres, at han ingen Vejledning havde. De er karakteristiske 
og gengiver med overordentlig Omhu alle Enkeltheder, de er led- 
sagede af nojagtige Oplysninger om Tid og Sted, hvor Fuglen er 
skudt, og er forsynede med Fuglenes danske og latinske Navne; 
de vidner saaledes om den Alvor og Iver, hvormed det ornitholo- 
giske Studium dreves. De botaniske Optegnelser fra disse Aar er 
endnu bevarede fra 1846 af. De viser, at Rostrup har benyttet 
Hornemanns Plantelaere, og han synes tidlig at have vaeret vel be- 
vandret i den lollandske Flora. Optegnelserne bestaar vaesentlig 
af floristiske og feenologiske Iagttagelser, men indeholder undertiden 
ogsaa Betragtninger af biologisk Art, saaledes om Forskellen mellem 
de egentlige Foraarsplanter og andre, hvis Blomstring er bleven 
afbrudt af Vinteren. 

Efter Konfirmationen blev den unge Rostrup anbragt paa Fa- 
derens Kontor, hvor han virkede nogle Aar (1847 — 49) som Skriver; 
men Fritiden anvendtes til Studier i Naturen og til Lsesning af 
naturvidenskabelige Skrifter, samt til Studium af levende og dode 
Sprog, i hvilken Henseende han blev opmuntret og vejledet af 
Sognepreest Joh. Wegener i Halsted. Hans Virksomhed paa Gods- 
kontoret tilfredsstillede ham imidlertid ikke; han folte Kald som 
Naturforsker. og hans Hu stod til helt at f0lge dette Kald. Naar 
Faderen ikke efterkom hans 0nske om at studere, var det vel til- 
dels af okonomiske Grunde ; men en vsesentlig Grund var ogsaa 
den, at han holdt saa meget af ham og derfor ikke kunde bekvemme 
sig til at lade ham rejse bort. Det lykkedes dog endelig Pastor 
Wegener og Grev Frijs at udvirke, at han kom til at studere, og 


*) Den ene var den senere bekendte Gartner C. Galschiot paa Ledreborg. 

'-) Samlingen bestod oprindelig af 92 Afbildninger af 80 Arter, alle skudt i 
Omegnen af Stensgaard. Den indeholder flere meget sjeldne Fugle. Den 
blev kort for Rostrups Dod efter Opfordring af Professor Boas skasnket til 
Landbohojskolen. 


— 187 — 

i April 1850 kom han da til Kobenhavn, hvor han samme Aar tog 
Praeliminaerexamen. 

I K0benhavn studerede han Mathematik og Naturvidenskab 
ved den polytekniske Lsereanstalt, hvor han i 1857 tog Exaraen i 
anvendt Naturvidenskab (partiel Examen). Men samtidig horte han 
Forelsesninger ved Universitetet og ved Landbohojskolen (B. S. 
Jorgensen) ; han deltog i alle de for naturhistoriske Studerende 
beregnede Forelsesninger og 0velser, herte saaledes Forelgesninger 
i Botanik af Schouw, Liebmann og 0rsted, i Zoologi af Steenstrup 
og i Geologi af Forchhammer, og han fremhsevede selv de to sidst- 
naevnte som de Lserere, der ved deres vsekkende Indflydelse har 
haft storst Betydning for hans Studier. Samtidig gjorde han flittige 
botaniske Litteraturstudier og foretog talrige Exkursioner, mest til 
forskellige Egne af Sjselland. Af stor Betydning for ham var Sam- 
livet med andre yngre Naturhistorikere. En Del af disse sluttede 
sig i Begyndelsen af Halvtredserne sammen i en lille Forening eller 
Klub, som kaldtes „Cellen", i hvilken der holdtes botaniske Fore- 
drag og Diskussioner. Rostrup var et meget virksomt Medlem af 
denne Forening, hvor han bl. a. foredrog sit Arbejde om Lersoens 
Vegetation d. 23. Novbr. 1857. Af de andre 10—12 Medlemmer 
kan nsevnes Alfr. Benzon, Vilh. Bergsoe, F. Didrichsen, G. Elberling, 
G. A. Gad (den senere Overlsege), P. Heiberg, Th. Jensen (Bryologen), 
Joh. Lange, F. Meinert. Om hans Kobenhavner-Ophold er endnu 
at bemserke, at han var henvist til delvis at ernsere sig selv ved 
at undervise, isaer ved at give Manudnktion. 

Efterat have faaet Examen og samme Aar, 1857, at vaere 
bleven forlovet maatte Rostrup imidlertid se sig om efter en Livs- 
stilling, og han modtog da i 1858 Udnaevnelse, fra 1. Nov., som 
Laerer i Naturvidenskab og Mathematik ved Skaarup Seminarium, 
hvor han kom til at virke i 25 Aar. Der var netop den Gang 
kommet en ny Undervisningsplan for Seminarierne, hvorved disse 
Fag optoges, og det blev da Rostrups Opgave at indfore dem. 
Hans Undervisning var, i alt Fald i Begyndelsen, for en stor Del 
fri, vaesentlig uden Boger, og var ifolge mange Vidnesbyrd meget 
vaekkende. Han folte sig ogsaa tilfreds ved sin Virksomhed og i 
det hele ved Forholdene, hvorunder han virkede. skont de i oko- 
nomisk Henseende var lidet gunstige. Hovedsagen for ham var 
dog at kunne arbejde som Videnskabsmand, og i den Henseende 
folte han steerkt Ulemperne ved at leve saa fjsemt fra Hovedstaden 
med dens Bibliotheker og Samlinger og uden Omgang med Studie- 

13* 


— 188 — 

feeller. Imidlertid havde disse 25 Aar sikkert deres store Betydning 
for Rostrups fremtidige videnskabelige Virksomhed, idet bans Bo- 
saettelse paa Landet gav ham Lejlighed til yderligere at udvikle 
den Fortrolighed med Naturen, som han allerede i betydelig Grad 
var i Besiddelse af. 

Og at hans videnskabelige Virksomhed og Produktionsevne ikke 
tog af paa dette afsides liggende Sted, var tydeligt nok. Forst nu 
begyndte hans littereere Produktion, og den fortsattes med stigende 
Intensitet i Aarenes Lob. Hans to forste Arbejder, Beskrivelsen af 
„Gallemosen" paa Lolland, som blev forelagt i Naturhistorisk For- 
ening i November 1858 og udkom i 1859, og det om Vegetationen 
i den udtorrede Lerso, som udkom i 1860, hvilede dog paatidligere 
Undersogelser. Det forste vakte betydelig Opsigt ved det interes- 
sante og vigtige Fund af Hornnodden i et Par lollandske Torve- 
moser. Det andet vidner om hans udmserkede Evner som Frilufts- 
botaniker og havde en sserlig Interesse, fordi der her var benyttet 
en sjelden Lejlighed til at studere Planters Indvandring paa ny Jord. 

I 1860 udkom den forste Udgave af hans Vejledning i den 
danske Flora. Denne Bog, som har naaet en efter danske Forhold 
ganske ualmindelig Udbredelse, idet den er udkommen i ikke mindre 
end 10 Oplag, gjorde snart Rostrups Navn kendt og skattet over 
hele Landet, og den har sikkert vundet Botaniken mange Venner 
og Dyrkere. Paa Grund af dens mindre Omfang og deraf folgende 
Prisbillighed kunde den blive langt mere udbredt end Langes store 
Haandbog, som man ellers var henvist til; men den store Lykke, 
den gjorde, skyldtes dog ikke alene denne Omstsendighed, men 
ogsaa, og ikke mindre, dens udmserkede indre Egenskaber, dens 
anskuelige Beskrivelser, der paa samrne Tid vidnede om Forfatterens 
Fortrolighed med Planterne og om hans Evne til klart at fremhseve 
de karakteristiske Forskelligheder. Sikkert er det, at Bogen har 
vaeret til stor Nytte, ikke alene for Dilettanter, men ogsaa for 
Botanikere af Fag. 

I de forste Aar af Opholdet i Skaarup lagde Undervisningen 
vel nok stgerkt Beslag paa Rostrups Tid, men Fritiden benyttedes 
til flittige Naturstudier. Sommerferierne tilbragtes paa Lolland, 
hvis Flora og Vegetation han behandlede i et Arbejde, Lollands 
Vegetationsforhold, 1864, en af de forste af de desvasrre ret faa- 
tallige danske Lokalfloraer. Allerede i 1860 kom han ind paa Studiet 
af Svampene, men forst i 1866 publiceredes hans forste mykologiske 
Arbejde, Dyrkningsforsog med Sklerotier, i lste Bind af Botanisk 


— 189 - 

Tidsskrift, og de mykologiske Studier blev derefter for nogle Aar 
traengte tilbage af andre Arbejder. Saaledes foranledigede en af 
Universitetet udsat Prisopgave ham til at kasto sig over Studiet af 
Lichenerne. Hans Besvarelse, for hvilken der blev tilkendt ham 
Guldmedaillen (som han forovrigt ikke kunde modtage, da han var 
fast ansat i Statens Tjeneste), blev sammenarbejdet med Deichmann- 
Branth's ligeledes prisbelonnede Besvarelse i den bekendte Mono- 
grafi, Lichenes Daniae (Bot. Tidsskr. 3. Bd.). I 1873 vandt han 
en af Videnskabernes Selskab udsat Belonning for Besvarelsen af 
en Prisopgave om Marktidselen, som dog forst publiceredes langt 
senere, nemlig i 1901, sammenarbejdet med Samsoe Lunds sam- 
tidig belonnede Besvarelse. Det var ogsaa paa ydre Foranledning, 
nemlig efter Opfordring af den botaniske Forening, at han i Som- 
meren 1867 foretog en Rejse til Fseroerne for at studere disse 0ers 
Flora, som han behandlede i en fortjenstfuld Afhandling (Faeroernes 
Flora. Bot. Tidsskr. 4. Bd. 1870). 

1 Halvfjerserne kom han mere ind paa mykologiske Under- 
S0gelser og samtidig paa Sporgsmaal af praktisk Betydning for Jord- 
brugerne. De mykologiske Arbejder handlede om Snyltesvampe, 
fortrinsvis om saadanne, som angriber Kulturplanter ; saerlig kan 
fremhaeves hans vigtige Undersogelser over Sygdomme hos Skov- 
traeerne, publicerede i Tidsskrift for Skovbrug. Samtidig offentlig- 
gjorde han en Msengde Artikler i Landbrugspressen, saerlig i Land- 
mandsblade og Ugeskrift for Landmaend, ogsaa om andre Emner, 
saasom Ukrudsplanter. Allerede i 18(55 havde han udgivet en Beskri- 
velse med Afbildninger af de vigtigste Fodergraesser, og i 1877 udgav 
han sammen med Job. Lange en ny Udgave af Drejer's Beskrivelse 
af de danske Foderurter. Naar hertil fojes, at han var Medarbejder 
ved Moller-Holst's Landbrugsordbog og Udgiver af Jensen's Dansk 
Havebog, vil det ses, at han udfoldede en meget betydelig Virk- 
somhed paa den okonomiske Botaniks Omraade. Han traadte derved 
mere og mere i Beroring med Landbrugskredse og Skovbrugskredse, 
og blev kendt i disse som en Mand med stor Erfaring og Indsigt, 
hos hvem der var megen Belsering at hente. Og den Tillid han 
nod gav sig Udslag i, at han i 1879 blev Sekretaer ved den faa 
Aar i Forvejen stiftede „ Forening til Kulturplanternes Forbedring" 
og tillige Redaktor af dennes Tidsskrift „Om Landbrugets Kultur- 
planter", og i 1882 Medlem af det dengang oprettede Tilsynsraad 
for Dansk Frokontrol. Ogsaa Finansministeriet benyttede ham 
som Konsulent, til at undersoge forskellige Svampeangreb i Stats- 


— 190 — 

skovene. At bans videnskabelige Virksomhed blev stserkt paa- 
skonnet ogsaa udenfor Praktikernes Kreds, fik han et Vidnesbyrd 
om, da ban i 1882 blev valgt til Medlem af Videnskabernes Selskab 
i Kobenhavn. Det var saaledes et stort og nyttigt Arbejde, han i 
disse Aar udf0rte paa et Omraade, der laa belt udenfor hans 
Embedsgerning, og det var derfor naturligt, at hans Stilling ved det 
afsides liggende Seminarium i Lsengden ikke tilfredsstillede ham. 
Han havde jo bestandig savnet Adgang til Bibliotbeker og Studie- 
fseller, og dertil kom nu, at Undervisningen ikke interesserede ham 
i samme Grad som i de forste Aar, da Lsererne selv examinerede 
til Afgangsexamen og derfor kunde tage Undervisningen frit, hvad 
Rostrup sserlig benyttede sig af, medens Examinationen senere blev 
udfort af en dertil beskikket Kommission, hvad der medforte, at 
Undervisningen maatte drives mere som „Examenspiskeri", hvilket 
ikke tiltalte bam. Endelig kom ogsaa de okonomiske Forhold i 
Betragtning, idet Gagerne ved Statsseminarierne var meget ringe og 
de politiske Forhold ugunstige for deres Forbedring. Der virkedes 
imidlertid fra forskellig Side for at skaffe ham en Ansaettelse i Ko- 
benhavn, saaledes at han kunde ofre hele sin Kraft paa det Om- 
raade, hvor han allerede havde indlagt sig saa store Fortjenester. 
Endelig lykkedes det, efter Indstilling af Landhusholdningsselskabet 
og Hedeselskabet, at udvirke, at der i 1883, fra 1. August, blev 
oprettet en Lsererpost i Plantepathologi for ham ved Landbohoj- 
skolen, og Aaret efter ansattes han, fra 1. April, tillige som Kon- 
sulent i Plantesygdomme. Saaledes naaede han da endelig, i en 
Alder af 52 Aar, en Stilling, som svarede til hans Evner, og for 
anden Gang faldt det i hans Lod at fere et nyt Fag frem ved den 
Skole, hvor han kom til at virke, men denne Gang var det en ung 
Videnskab, som han selv havde veeret med til at udvikle. 

Rostrups Undervisning ved Landbohojskolen omfattede baade 
Landbrugere, Skovbrugere og Havebrugere; forst holdtes faelles 
Forelaesninger for dem alle, senere seerlige Forelsesninger for hvert 
af de tre Fag. Som Led i hans Undervisning fortjener Exkursio- 
nerne at nsevnes, sserlig de store, flere Dages Forstexkursioner, hvor 
hans bedste Egenskaber ret kom til Nytte. En saerlig Fortjeneste 
indlagde han sig ved at skabe en fortrinlig plantepathologisk Sam- 
ling, som vakte alles, ikke mindst besogende udenlandske Viden- 
skabsmsends Beundring. Den 30. April 1889 fik Rostrup kongelig 
Udnaevnelse som Lektor, og den 1. September 1902 blev ban 
Professor. 


— 191 — 

Som Konsulent udfoldede Rostrup en overordentlig stor Virksom- 
hed. Fra alle Egne af Landet indkom talrige Foresp0rgsler angaa- 
ende Sygdomme og andre skadelige Forhold vedr0rende Landbrugets, 
Havebrugets og Skovbrugets Planter. I Aarene 1884 — 1905 har han 
i alt besvaret 4345 skriftlige Foresporgsler, eller gennemsnitlig ca. 200 
om Aaret, i de senere Aar nogetmere, ogdertilkom, at der fra 1892 
aarlig udsendtes et stort Antal Sp0rgeskemaer til Landmsend i forskel- 
lige Egne af Landet, hvis Besvarelser han bearbejdede. Hvert Aar gav 
han i Landhusholdningsselskabet Beretning om sin Virksomhed for 
Landbrugsplanternes Vedkommende, medens Foresporgslerne ved- 
rorende Havebrugsplanterne for en stor Del fremkom og besvaredes 
enkeltvis i Havebrugstidsskrifterne. Han udrettede paa den Maade et 
stort og nyttigt og af Praktikerne staerkt paaskonnetOplysningsarbejde, 
men samtidig forte han Videnskaben videre paa dette Omraade. 
De talrige Meddelelser, som han i Aarenes Lob publicerede, inde- 
holdt mange nye Iagttagelser, dels over nye Svampesygdomme, dels 
vigtige Bidrag til Kundskaben om allerede kendte, og hans Ry som 
Plantepatholog voxede, ogsaa i Udlandet. Det var derfor med store 
Forventninger at man imodesaa det lsenge forberedte Vaerk, hvori 
han havde nedlagt de mange Aars Erfaring paa Plantesygdommenes 
Omraade, Haandbogen i Plantepathologi, som udkom i 1902, og 
disse Forventninger blev ikke skuffede. Det er med Rette blevet 
sagt om denne Bog, som Rostrup selv betragtede som sit Hoved- 
vaerk, at den i en ganske ualmindelig hoj Grad er et Forstehaands- 
arbejde, baseret paa Forfatterens egne Iagttagelser. Den specielle 
Del, som udgor Bogens storste og vaesentligste Del, indeholder da 
ogsaa en Msengde Oplysninger, som ikke Andes i andre Haandboger 
i Plantepathologi, og den udmaerker sig i det hele ved sine fortrin- 
lige Beskrivelser af de enkelte Plantesygdomme. Bogen har da ogsaa 
vakt Opsigt i Udlandet, og der forberedes en tysk Udgave af den. 

Det er indlysende, at Rostrups Virksomhed som Docent og 
Konsulent maatte laegge Beslag paa Storstedelen af hans Arbejds- 
kraft; men ikke desto mindre fandt han Tid til at udfore mange 
andre videnskabelige Arbejder. Hvad han paa sine talrige Exkur- 
sioner fandt af mykologisk Interesse, som ikke kom ind under Ka- 
tegorien Snyltesvampe paa Kulturplanter, publicerede han for en stor 
Del i „Mykologiske Meddelelser" i Botanisk Tidsskrift, korte og 
knappe i Formen, men rige paa nye Iagttagelser. Kun faa Grupper 
af Svampe naaede han at faa monografisk behandlede for den 
danske Floras Vedkommende (Taphrinaceerne, Ustilagineerne, En- 


— 192 — 

tomophthoraceerne), men til Gengaeld udforte han et overordentlig 
stort Arbejde ved Bearbejdelsen af Gronlands, Islands, Fseroernes 
og Koh Chang's Svampe. Det mest omfattende af denne Slags 
Arbejder er dog det han udforte ved at bestemme, resp. revidere 
de af afdode Professor A. Blytt samlede norske Svampe, Materialet 
hertil fyldte mange Kasser, som sendtes fra Ghristiania, og som 
Rostrup i Lobet af 8 Aar taalmodig gennempl0jede. For dem, der 
med nogen Beklagelse saa ; at den danske Svampeflora blev skudt 
tilside for andre Landes, maa det vsere en Trost, at Rostrup har 
efterladt et stort og velordnet dansk Svampeherbarium, som vil 
kunne danne et fortrinligt Grundlag for en fremtidig dansk Svampe- 
flora. Man faar et Begreb om Omfanget af det Arbejde, som Rostrup 
har udfort paa den deskriptive Mykologis Omraade ved at erfare, 
at kan har opstillet henved 400 nye Svampearter. 

Men hermed var Rostrups videnskabelige Virksomhed ikke ud- 
tomt. Han var saaledes Medarbejder ved flere Vserker som Land- 
mandsbogen, Helweg's Havebrugsleksikon og Biografisk Lexikon, 
i hvilket han har skrevet en Rsekke Biografier af Botanikere, og han 
behandlede Danmarks Planteverden i „Frem". Ogsaa arkseologiske 
Undersogelser kom han ind paa; i 1877 paaviste han „P£elebygnings- 
hvede" og Hirse i Broncekar fra Broncealderen. og senere deltog 
han i de indgaaede Undersogelser af Kokkenmoddingerne, hvis Re- 
sultater er nedlagte i det bekendte Vserk „Affaldsdyngerne" ; ved 
Undersogelse af Kul, hidrorende fra Baalene, lykkedes det ham at 
konstatere Skovenes davserende Sammenssetning. 

Naar det nu erindres, at Rostrup havde adskillige administra- 
tive Hverv, vil det ses, at hans Arbejdskraft var overordentlig staerkt 
beslaglagt. Og dog mserkede man aldrig, at han havde travlt. 
Henvendte man sig til ham f. Ex. med Anmodning om Bestemmelse 
af Svampe, blev den altid imodekommet med den storste Bered- 
villighed, og slige Anmodninger var utallige. Han var i Virkelig- 
heden frivillig mykologisk Konsulent for de danske Botanikere. 
Naar han kunde udrette saa overordentlig meget forskelligartet 
Arbejde, saa laa det dels i hans uhyre Flid, dels i den punktlige 
Orden, hvormed han arbejdede. Han noterede gerne om Morgenen 
de forskellige Arbejder, han skulde have udf0rt i Dagens Lob og 
udstregede dem efterhaanden som de blev besorgede. 

Rostrup indtager en ejendommelig Stilling blandt de danske 
Botanikere. Han var oprindelig Autodidakt, indtil han kom til 
Kobenhavn. De 8 Aars Studieophold i Hovedstaden har sikkert 


— 193 — 

haft stor Betydning for hans Udvikling; men nogen steerk Paavirk- 
ning af Andre kan egentlig ikke spores i hans Arbejder. Den Ret- 
ning, hans Studier tog, bestemtes sikkert ikke af ydre Forhold, men 
af hans naturlige Tilbojelighed og Interesse. At han saa tidlig 
koin ind paa Sporgsmaal af praktisk Interesse, skyldtes, som han 
selv udtrykkelig udtalte, hans 0nske om, at hans Forskning saa 
vidt muligt kunde komme til Nytte. Denne Virksomhed stemmede 
ogsaa godt med hans udprsegede Sans for det konkrete, medens 
han var afgjort utilbojelig til at sysle med Sporgsmaal af mere 
abstrakt Natur. Denne Omstaendighed gjorde ogsaa, at han lettere, 
end de fleste Andre vilde have gjort, fandt sig til Rette med de 
mangfoldige Bestemmelsesarbejder han paatog sig, idet han ikke 
saa meget felte sig fristet til at fordybe sig i de enkelte Sporgsinaal, 
som de mange Objekter kunde give Anledning til at komme ind 
paa. Han har selv en Gang udtalt, at han aldrig har opstillet en 
Hypothese, og vist er det, at han i sine Arbejder saa at sige aldrig 
forlader Kendsgerningernes faste Grand. En ejendommelig Und- 
tagelse danner dog to mindre Arbejder fra 1897 („Vgertplantens 
Indflydelse paa Udviklingen af nye Arter af parasitiske Svampe" 
i Oversigt over Vidensk. Selsk. Forh. og „ Biologiske Arter og 
Racer" i Botan. Tidsskr. 20. Bd.), i hvilke han drofter Sp0rgs- 
maalet om parasitiske Svampearters Oprindelse, idet han antager, 
at denne ofte er gaaet for sig saaledes, at en Art, ved at den op- 
traeder paa forskellige Vsertplanter, efterhaanden er bleven spaltet 
i hvad han kalder biologiske Racer, og at derfra er sket Overgang 
til biologiske Arter og fra dem endelig til morfologisk adskilte Arter. 
Disse Arbejder indeholder dog mere en Sammenstilling af Kends- 
gerninger, deriblandt ogsaa nogle af ham selv paaviste, som kan 
have Betydning for Sporgsmaalets Besvarelse, end en indgaaende 
Provelse af de fremdragne Tilfselde. Ogsaa paa Rostrups specielle 
Omraade, Plantepathologien, laa hans Fortjenester ikke paa det 
almene Omraade, men paa det specielle; han var sig dette fuldt 
bevidst, og var klar over, at den alrnindelige Del af hans I laandbog 
neppe indeholdt noget originalt, men at Vserdien laa i Skildringen 
af de enkelte Plantesygdomme. Det var netop hans Styrke, at han 
kendte sine Evners Begrsensning og vidste, hvor han havde sserlige 
Betingelser for at prsestere noget vaerdifuldt. Og lige saa vist, som 
det var ham imod at opstille Hypotheser, og at han ikke var meget 
tilbojelig til at generalisere, lige saa sikkert er det, at hans viden- 
skabelige Virksomhed var meget langt fra at kunne betegnes som 


— 194 — 

en aandbs Registering af Kendsgerninger. Han havde ikke alene 
et skarpt Blik til i Naturen at finde noget nyt og sjeldent, men 
nan havde ogsaa et aabent 0je for, hvad der kunde have Interesse 
i den ene eller anden Henseende. Det var vel netop hans Nogtern- 
hed i Forbindelse med hans eminente Fortrolighed med den levende 
Natnr, der satte ham i Stand til i saa hoj Grad at va?re til Nytte 
for Andre. Og var hans Omraade i en vis Forstand begraenset, saa 
var det i en anden Henseende vidt omfattende. Han var ikke alene 
i sjelden Grad fortrolig med Danmarks Blomsterplanter, med Kultur- 
og Ukrudsplanter og mangfoldige herhen horende praktiske Forhold, 
frem deles med Svampe, saarlig Snyltesvampe, og med Lichener; 
men ogsaa paa Zoologiens Omraade sad han inde med betydelig 
Viden, som selv Zoologer kunde drage Nytte af. Her ska! blot 
mindes om, at han i 1872 for forste Gang paaviste Birkemusen her 
til Lands. 

Karakteristisk for Rostrup er, at han med Forkserlighed syslede 
med den danske Natur, den danske Flora, de danske Svampe, og 
denne Ejendommelighed hsenger noje sammen med hans ovenfor 
omtalte udprsegede Interesse for de konkrete Naturobjekter. Han 
rejste derfor kun meget lidt i Udlandet, kun nogle faa Gange i 
Norge og Sverrig. Efter at han var flyttet til Kobenhavn, anvendte 
han Sommerferierne enten til videnskabelige Rejser, saerlig for at 
studere Plantesygdomme, i forskellige Egne af Landet, eller han 
slog sig ned med sin Familie for lsengere Tid, heist paa et Sted, 
hvor han ikke havde vaeret f0r, og han gjorde da paa sine daglige 
Exkursioner talrige Iagttagelser og Notitser, som bl. a. resulterede 
i en Liste over alle de Arter af Blomsterplanter, som han iagttog 
i den naermeste Omegn, i Regelen ca. 1 h □ Mil, og han tilvejebragte 
saaledes en Rsekke Floralister fra forskellige Egne af Landet, som 
deponeredes i Botanisk Haves Bibliothek. 

Rostrup var fra Ungdommen af knyttet til Botanisk Forening. 
Ved sin Dod var han dens seldste Medlem, i den Forstand, at han 
var den, som i lsengst Tid havde vaeret Medlem, nemlig fra 1850, 
det Aar, da han kom til K0benhavn. Foreningen havde den Gang 
kun faa Medlemmer, og dens Virksomhed bestod i Exkursioner og 
Plantebytning samt af og til Undersogelsesrejser ved udsendte Bo- 
tanikere, medens Moder med Foredrag spillede en mindre Rolle og 
Tidsskriftet ikke existerede. I 1854 blev Rostrup Formand og han 
fungerede som saadan, indtil han forlod Kobenhavn i 1858. Under 
sit 25-aarige Ophold i Skaarup var han naturligvis udelukket fra 


— 195 - 

at tage Del i Foreningens Ledelse, men nan var clog paa forskellig 
Maacle et saerdeles virksomt Medlem. Da nan kom til Kobenhavn, 
var det naturligt, at man onskede at sikre sig hans Medvirken i 
Foreningens Bestyrelse, og han blev da ogsaa i 1884 indvalgt i den 
som Sekretaer, i hvilken Funktion han vedblev indtil 1890. I 1892 
blev han Nsestformand, og Aaret efter, da Professor Lange traadte 
tilbage, blev han valgt til Formand, en Stilling, som han beklsedte 
til sin Dod. 

Rostrup lagde paa mange Maader sin levende Interesse for 
Foreningen og dens Virksomhed for Dagen. I Plantebytningen har 
han deltaget vistnok fra sin Indtraeden i Foreningen lige til den i 
Fjor afsluttedes, og han har vaaret en af dens bedste Stotter, saerlig 
ved de mange indsendte Svampe. Han har endvidere udgivet en 
stor Del af sine rent botaniske Afhandlinger i Botanisk Tidsskrift, 
i det forste Bind saaledes sit forste mykologiske Arbejde. Det 
sidste Hefte af Tidsskriftet, som udkom ganske kort for Rostrups 
Dod, indeholdt hans Arbejde oni Gammelmosen ved Lyngby, hvis 
Udvikling det havde vseret ham overdraget at forfolge siden 1883. 
Maarkeligt, at det sknlde gaa ham som Vaupell, der tidligere havde 
haft det samme Hverv, og hvis Arbejde derom, som Rostrup skriver, 
blev det sidste, der udkom inden hans Dod. Det fortjener at 
naevnes her som et Vidnesbyrd om hans Interesse for Foreningen, 
at han skaffede den dette Arbejde trykt uden nogen Udgift. — Ogsaa 
i Exkursionerne var R.ostrup en flittig Deltager, sserlig efter hans 
Bossettelse i Kobenhavn, og hans Naarvaerelse var altid i hoj Grad 
paaskonnet, forst og fremmest paa Grund af den fortrinlige Vejled- 
ning han ydede, men ogsaa paa Grund af den elskvaerdige Maade, 
hvorpaa han faerdedes mellem Foreningens Medlemmer. Som For- 
mand virkede han med storste Interesse for Foreningens Fremgang 
i det givne Spor, og hans store Anseelse var utvivlsomt til Gavn 
for den; bl. a. var han med Held virksom for at skaffe den clen 
forogede pekuniaere Stotte, hvortil den saa haardt traengte. Det 
Tidsrum, i hvilket han stod i Spidsen for Foreningen, var forholds- 
vis roligt, uden storre Begivenheder eller Stridigheder, men med 
jaevn livlig Virksomhed. At han uden Betaenkelighed gik med til 
at ophaeve Plantebytningen, som han selv havde taget saa virksom 
Del i, vidnede om hans Fordomsfrihed. Indenfor Bestyrelsen gik 
alt paa bedste Maade. Rostrup havde en egen jaevn og rolig 
Maade at lede Forhandlingerne paa, og han var altid hensynsfuld 
og taktfuld, saa at der aldrig var mindste Mislyd mellem ham og 


— 196 — 

de 0vrige Bestyrelsesmedlemmer. Da han nogle faa Aar for sin 
Dod skulde paa Omvalg, tilbod han at trsede tilbage paa Grimd af 
Alder, men paa hans Kollegers enstemmige og indsteendige Opfor- 
dring lod han sig bevaege til at blive, og han var sikkert glad der- 
ved. Af alle hans Tillidshverv var intet ham vistriok kaerere 
end dette. 

Af de andre Institutioner, som S0gte Rostrups Bistand, skal 
forst nsevnes (Jniversitetet. Paa Foranledning af Professor Warming 
modtog han i 1887 fra en Kreds af Botanikere Opfordring til at 
holde Forelsesninger ved Universitetet over Mykologi. Han efterkom 
beredvilligt denne Opfordring og holdt, efter at Ministeriets Tilladelse 
var givet, gennem flere Semestre mykologiske Forelsesninger og 
0velser, som blev meget paaskonnede. Men ogsaa fra Praktikernes 
Side lagdes der stserkt Beslag paa hans Arbejdskraft. Hans Virk- 
somhed i Foreningen til Kulturplanternes Forbedring og i Tilsyns- 
raadet for Dansk Frokontrol er allerede blevet nsevnt. I 1890 blev 
han Medlem af Landhusholdningsselskabets Bestyrelsesraad. Og i 
1894 modtog han Valg til Formand for det kgl. danske Haveselskab, 
i hvilken Egenskab han tillige fra 1900 var President i de sam- 
virkende danske Haveselskaber. I 1903 trak han sig tilbage fra 
denne Stilling, i hvilken hans store Indsigt, hans administrative 
Dygtighed og personlige Elskvaerdighed kom i hoj Grad til Nytte og 
blev stserkt paaskonnet. 

Af iEresbevisninger modtog Rostrup foruden de allerede naevnte 
folgende : Den 28. Juli 1894 blev han iEresdoctor ved Kobenhavns 
Universitet. Han var Medlem af Videnskabsselskabet i Ghristiania, 
iEresmedlem af Gartnerforeningen og af Det kgl. danske Haveselskab. 
Han var dekoreret med Dannebrogsordenens Ridderkors og Solvkors, 
med Kommandorkorset af den norske St. Olafsorden og Ridder- 
korset af den svenske Vasaorden. Her kan ogsaa mindes om den 
smukke Fest, hvormed han fejredes, da han i Januar 1901 fyldte 
70 Aar, en Fest der fandt overmaade stor Tilslntning. 

Til Supplering af det ovenforstaaende skal endnu fojes nogle 
Ord, nsermest for at karakterisere Rostrup som Menneske. Forst 
skal fremhseves hans overordentlige Tjenstvillighed, som allerede 
flere Gange er naevnt. Naar man erindrer, at hans Embedsforret- 
ninger kraevede et rneget stort Arbejde og medforte Besvarelsen af 
utallige Foresporgsler, maa man beundre den Taalmodighed og 
Utrsettelighed, hvormed han efterkom de mange andre Henvendelser 
om Bistand, sserlig med Hensyn til Bestemmelsesarbejder. Han 


— 197 — 

kunde ligefrem ikke sige Nej til saadanne Anmodninger, lian folte 
det som en selvfolgelig Pligt at efterkomme dem, og hans Pligt- 
folelse var meget stor; men han folte tillige Tilfredsstillelse ved 
at voere til Nytte for Andre. Hvad han har udfort af ulonnet 
videnskabeligt Arbejde for Andre er overordentlig betydeligt. 

Rostrup var ingen Ven af mange Ord. Hans Stil var knap 
og klar, og det samme var Tilfseldet med hans mundtlige Foredrag. 
Dette kunde stundom vsere noget tort i Formen, men var ofte 
fgengslende ved Rigdom paa Naturiagttagelse. I Omgang var han 
jgevn og naturlig og ens mod Alle. Han var af et roligt Tempera- 
ment og et udprreget fredsommeligt Menneske; al personlig Strid 
var ham i hoj Grad imod. Han har deltaget i utallige Diskussioner, 
men neppe i nogen Polemik. I mundtlige Forhandlinger var han 
rolig og saglig, og han respekterede altid Andres Meninger. Og 
forte Forholdene med sig, at disse sejrede, bojede han sig loyalt 
derfor. Han kendte ikke til Svig og indlod sig aldrig paa Intriger, 
og nod derfor almindelig Anseelse som en overordentlig retsindig 
Karakter. Og disse Egenskaber gjorde ham saerlig skikket til at 
tage Ssede i de mange Komiteer, Kommissioner og Udvalg, hvoraf 
han var Medlem, og hvor hans Nogternhed, hans praktiske Erfaring 
og sunde Omdomme kom til stor Nytte. Men R.ostrup var ikke 
alene et ussedvanlig omgsengeligt Menneske, han var ogsaa selska- 
belig anlagt: i Kobenhavn aabnede hans og hans Hustrus ggestfrie 
Hjem sig for en talrig Kreds af Venner, som satte stor Pris paa 
at komme i dette Hjem, hvor der herskede en fornojelig og utvungen 
Tone. Ogsaa udenfor Hjemmet var han glad ved at vaere med i 
en hyggelig Vennekreds, og det bor nsevnes, at han havde lige saa 
mange Venner mellem de unge som mellem de gamle; han befandt 
sig vel i de unges Kreds, og der var aldrig Tale om, at hanvirkede 
trykkende paa disse ved sin Neervaerelse. 

Rostrup segtede den 26. Marts 1861 Betty Caroline Kielsen, Datter 
af fhv. Kolonibestyrer 0. V. Kielsen. Uden at komme ind paa 
Familielivet, som ligger udenfor Rammen af denne Skildring, skal 
blot bemserkes, at hans Hustru var ham en trofast Stotte saavel 
under de ret trange Kaar i Skaarup som senere i Kobenhavn, indtil 
nun i Efteraaret 1905 kastedes paa et smertefuldt Sygeleje, som 
endte med Doden i Februar 1906. Huset sty redes det sidste Aar 
af hans Datter, som nsesten bestandig var om ham, saavel i Hjem- 
met som ude. 

Rostrups Helbred var i det hele godt, og da han passerede 


- 198 — 

„St0vets Aar", var han i sin fulde Kraft. I Sommeren 1904 blev han 
angrebet af en smertefuld Sygdom, Zona, som for nogen Tid gjorde 
ham uarbejdsdygtig, og som kun langsomt fortog sig. I de sidste 
to Aar var han af og til syg, men han rettede sig igen, og hans 
Arbejdsevne var usvsekket; det var imidlertid tydeligt for hans 
Xsermeste. at hans Modstandskraft var ringere end for. I de sidste 
Dage af 1906 folte han sig syg, men han gik dog forst tilsengs 
nogle Dage ind i det nye Aar. Sygdommen, Influenza, antog dog 
snart en alvorlig Karakter, Krsefterne svandt, og den 16. Januar om 
Morgenen sov han hen. 

Imellem Rostrups efterladte Papirer fandtes folgende med hans 
Haandskrift skrevne Vers, hvis Oprindelse er mig ubekendt: 

Naar ikkun Du vandrer den lige Vej 
Og Din Tid med Passeren maaler, 
Vil Lykken Dig sikkerlig svigte ej 
Og Du faar al den, som Du taaler. 

Dette Vers kunde godt saettes som Motto over en Livsskildring 
af ham, thi det peger hen paa nogle af hans vigtigste Egenskaber, 
hans Retsindighed og JErlighed og hans utreettelige Flid. Og det 
kan sikkert siges om ham, at han var en lykkelig Mand, selv om 
han ikke var fri for Sorg og Modgang. Han folte forst og frem- 
mest Glaede ved sit Arbejde, og det var derfor en Lykke for ham, 
at han gik bort midt i sin Virksomhed uden i vsesentlig Grad at 
have felt Alderdommens Tryk. Han har ved sit serlige og trofaste 
Arbejde ikke alene gjort sig fortjent til sin Samtids dybe Taknemme- 
lighed; men han har rejst sig selv et Mindesmserke i den danske 
videnskabelige Litteratur, som vil blive bevaret til sene Tider. 


Til Udarbejdelsen af Ovenstaaende er is*r beny ttet Rostrups Selvbiografi l ) 
i Univ. Indbydelsesskrift til Reformationsfesten 1894, og forskellige Optegnelser 
af ham selv samt mundtlige Oplysninger af hans Datter, Froken Asta Rostrup. 
Blandt de mange foreliggende Biografiei- og Nekrologer skal henvises til f0lgende: 
afW. Johannsen i Ugeskrift for Landmaend 1891, 0. G. Petersen i Bricka's 
Biograf. Lexikon 14. Bind. Andr. Madsen i Illustr. Tidende 3. Febr. 1901, 
Alfr. Bruun i Gartner-Tidende 1907, K. Hansen i Vort Landbrug 1907. 
Hertel i Tidsskr. i. Land0konomi 1907, N. Wille i Norsk Landmandsblad 
1907. Med Hensyn til Rostrups Publikationer henvises til Warmings Den 
danske botaniske Litteratur til 1880 i Bot. Tidsskr. 12. Bind og til de .senere i 
Medd. fra bot. Foren. og i Bot. Tidsskr. publicerede Litteraturfortegnelser. 

J ) De to sidste Fornavne er her blevne ombyttede. 


Note on the question whether Alaria esculenta 
sheds its lamina periodically or not. 

By 
F. Borgesen. 

oomewhat divergent opinions are found in the literature as to 
whether Alaria esculenta corresponds with e. g. several Laminaria- 
species in having a regular shedding of the lamina or not. Most 
authors incline however to the first view. 

Harvey e. g. in "Phycologia britannica" writes about this 
subject in the text to Alaria esculenta (plate 79): "It appears to 
be perennial; the new growth being produced at the base of the 
leafy-frond, as observed by Mrs. Griffiths in all the Laminarieae. 
This portion is always of a much paler colour than the old, and 
soon after the commencement of the growing season, the line of 
demarcation becomes distinctly visible: and when it has progressed 
for some time, a contraction takes place at the base of the old 
leaf, which gradually increases till the latter falls, and a new frond 
is formed". After this description we may suppose that a regular 
change of leaf should take place. 

Areschoug in "Observations phycologicae" pars V, p. 1G 
writes as follows: "Ex omnibus Laminariaceis, quae nobis cognitae 
sunt, rem, de qua quaeritur, quum respicimus, maxime recedit Alaria, 
nam jam mensibus Septembri et Octobri emoritur ad oras Scandi- 
navicas Alarice esculenta} lamina, nulla ncva procreata. Sed rema- 
nent sporophylla haud tabescentia autumno et hieme sporas spar- 
sura indeque veteris laminae functione apud Laminariaceas fungentia. 
Vis vitalis tamen adest in trunco, nam fine Februarii et initio Marti i 
a mari Lofotensi extrahi possunt specimina, quae habent laminam 
usque 50 cm. longam et 20 cm. latam costamque 1 cm. latam. 
Apud omnia specimina, quum minora et juniora, turn magna et 

Botanisk Tidsskrift. as.Bind. 14 


— 200 — 

adultiora, observatur in apice fragmentum breve costa; folii praete- 
riti anni". From this it is clear that Areschoug was of the 
opinion that the plants lose the laminae in the autumn and get 
new ones during the winter. 

In his "Handbok i Skandinaviens Hafsalgflora" I. Fucoideae, 
Stockholm 1880 Kjellman writes p. 20 about this matter: „skot- 
tets bladlika del falles mot hosten, utvecklingen af det nya sker 
tidigt pa varen". Here a regular shedding of the lamina is very 
clearly indicated. 

Also in Wille's "Beitrage zur physiologischen Anatomie der 
Laminariaceen" we read p. 7 : "dieses Endblatt fallt jeden Herbst 
ab unci wachst von neuem heraus im Laufe des Winters". 

Finally, Reinke in "Studien zur vergleichenden Entwicklungs- 
geschichte der Laminariaceen", Kiel 1903 p. 39, writes as follows: 
"Die Pflanze ist perennierend unter Erneuerung der Spreite aus 
der Basis heraus, worauf schon Harvey in der Phycol. brit. hin- 
gewiesen hat. Nach Areschoug stirbt im Herbst die ganze Lamina 
ab, im Februar oder Marz wachst eine neue aus dem Ende des 
Stiels hervor, die an ihrer Spitze noch ein kurzes Fragment der 
Mittelrippe der Spreite des Vorjahres tragi. In gleichem Sinne aus- 
sert sich Wille". 

In contradiction to this Phillips so long ago as 18% in a 
short "Note on Saccorhiza hulbosa J. G. Ag. and Alaria esculenta 
Grev." (Annals of Botany, Vol. 10, p. 97) mentioned "that an inter- 
calary growth takes place in Alaria in the same region as in the 
Laminarias. This appearance however persists throughout the 
year and I have not seen any evidence of a similar insertion of 
an entirely new lamina in the spring as occurs in L. digitata and 
saccharina. The intercalary growth in Alaria seems to be conti- 
nuous; in Laminaria periodic". 

In my treatise on the marine Alg?e of the Faeroes, (Botany 
of the Faeroes, Part II, 1902), without knowing Mr. Phillips' note, 
I have maintained the same view regarding this problem. After 
having quoted the above-named statement by Wille I write: 
"but I do not think that this is always so, as at any rate along 
the Faeroes I never came across specimens which showed the 
slightest indication of a regular change of leaves as is the case, 
e.g. in most of the Lammana-species. My own observations 
lead me to think that the leaf keeps on growing at its 
base during the greater part of the year, while the 


— 201 — 

apex is continually so to speak worn away by the force 
of the waves. All the specimens I have seen had leaves which 
were always fresh at the base, while towards the apex they gra- 
dually become older and more and more tattered, and the segments 
were gradually torn away so that the midrib only was left, and 
when examined more closely the latter also proved to be scratched 
and worn at the apex (cfr. fig. 84). It is true that I have only 
seen specimens from April to August and October to December 
and it is very probable that the leaf grows more rapidly at certain 
seasons, but I feel convinced that a regular change of leaves does 
not take place. I think Wi lie's observation (based on the mate- 
rial from Mandal gathered in August) must doubtless be regarded 
as a result of the warm season which is less favourable to this 
species at so southerly a habitat". 

It was thus of great interest to find in a letter sent to Dr. 
Ostenfeld a statement on this subject by the Director of the 
Fseroese High School., Mr. R.Rasmussen. Mr. Rasmussen writes: 
"During the winter I have been occupied with the study of the 
Algse-vegetation here. I have been able to observe, how the Alaria 
are forming their new leaves; they dont shed them like the 
Laminaria-species, but the leaf continues its growth in the limit 
between leaf and stalk; here the midrib is always fresh. On a 
coast so exposed as this one the greater part of the long lamina 
is worn away during the winter and the growth is also rather 
slow in the months of Nov. — Jan." This is the observation of 
one who has been able to follow the development in just the 
season of the year that I had missed and it quite confirms my 
description as given above. 

I feel quite convinced that Alaria does not periodically shed 
its leaf at the Faroes. The lamina will be more or less torn by 
the surge, mostly in the winter when the waves are most violent 
and the growth is then probably least, but I have never seen at 
the Fseroes any sign whatever of regular shedding of the lamina, 
to say nothing of a contraction preparatory to fission in Alaria 
esculenta* and from Phillips' note we must conclude that the 
same is the case on the English coast 1 ). 


*) Oltmanns (Morphologie und Biologie der Algen, 1. Bd. p. 443) mentions 
Phillips 1 observation, but be nevertheless follows for the most part the 
observations of Wille and Areschoug. In consequence of the difference 
of opinion be adds: "Es sind demnaeh erneute Angaben abzuwarten". My 
own observation in the "Botany of the Fseroes" be dues not mention. 

li* 


— 202 — 

Whether a regular shedding of the lamina in Alaria esculenta 
is to be found elsewhere just as is the case with e. g. Laminaria 
liyperborea and L. saccharina I dare not say a priori. I confess 
that I can hardly believe it; partly, because it seems to me that 
the leaf of Alaria with its strong midrib speaks against it, partly 
also because I think it very remarkable that this fact should never 
have been delineated. That Alaria under unfavourable conditions 
such as in my opinion prevail on the coast of South Norway during 
the warm season can loose most, perhaps the whole of the lamina 
is very natural, but this cannot be called a regular change of the 
lamina. 


Om Livsformen hos Tussllago farfarus. 

Et lille Bidrag til Felfodens Naturhistorie. 

Af 
C. Raunkiser. 

For at faa et paa Livsformernes Statistik grundet Udtryk for 
Danmarks Klima foretog jeg for et Par Aar siden et forelobigt 
Opgor af, med livilket Artstal de forskellige Livsformer, som jeg 
andetsteds 1 ) har opstillet, var reprsesenteret i den danske Flora. 
Med Henblik paa et saadant Opgor havde jeg i de sidste Aar selv 
undersogt en stor Msengde Arter for at faa fastslaaet, til hvilke 
Livsformer de horte ; men for mange Arters Vedkommende bestemtes 
Livsformen dog paa Basis af det Kendskab, jeg fra tidligere Tid 
havde erhvervet dels ved egne Studier i Naturen dels ved Studiet 
af den herhen horende Litteratur, navnlig Irmisch's og Warmings 
omfattende Undersegelser. Ifelge det, jeg paa den Maade vidste, 
mente jeg at maatte henfere Tussllago farfarus til Hemikrypto- 
fyterne (Jordskorpeplanterne), specielt til Roset-Hemikryptofyterne. 
Imidlerticl fortsatte jeg mine Undersegelser af de Arter, som jeg i 
de sidste Aar hidtil ikke havde beska?ftiget mig nsermere med; i 
Efteraaret 1905 undersegte jeg saaledes ogsaa Forholdet hos Tussl- 
lago farfarus og med det R.esultat, at denne Art ikke er en hemi- 
kryptofyt men en kryptofyt Plante, idetmindste i vort Klima; men 
da det af Irmisch's Redegorelse synes at fremgaa, at den lsengere 
mod Syd kan optrsede som Hemikryptofyt og da dette, hvis det 
bekroeftes, vil vsere af stor Interesse for den af mig hsevdede bio- 
geografiske Betragtningsmaade, mener jeg mig berettiget til at om- 
tale Sagen noget naermere. 

Efter min Mening kan et Omraades Planteklima karak- 
teriseres ved, at en eller flere bestemte Livsformer 


] ) Types biologiques pour la geographie botanique. (D. K. D. Vid. Selsk. 
Overs. 1905 og Planterigets Livsformer og deres Betydning for Geografien. 
Kjobenhavn 1907. 


— 204 — 

talmaessigt har Overvaegten i Omraadets samlede Arts- 
tal; men det paa denne Maade vundne Udtryk for Planteklimaet 
bliver ofte paa en interessant Maade understreget derved, at en 
Del af de af Omraadets Arter, som ikke horer til den herskende 
Livsform, viser Tendens til at forandre eller har helt forandret 
Livsform saaledes, at de kommer naermere den herskende Livsform 
end deres Soskende i andre Klimater; med andre Ord: idetmindste 
en Del Arter har Evnen til i storre eller mindre Omfang at for- 
andre Livsform i Overensstemmelse med Forandring i Klima saa- 
ledes, at de naermer sig mere til den eller de Livsformer, ved hvilke 
vedkommende Klima er karakteriseret. Her et Par Eksempler: 

De danske vestindiske 0ers og i det hele taget Jomfru- 
oernes Klima er, udtrykt ved Omraadets Plantevaekst, karakteriseret 
ved, at Mikro- og Nanofanerofyterne har Overvaegten 
over de andre Livsformer; denne Karakteristik af Klimaet 
understreges nu yderligere derved, at en Del Arter, som plejer at 
here til andre Livsformer, viser Tendens til at naerme sig til de to 
herskende Livsformer; og dette gaelder baade Arter, som ellers 
horer til Livsformer, der er mindre godt beskyttede end de her- 
skende, og tillige saadanne, der plejer at hore til bedre beskyttede 
Livsformer; der er saaledes en Del Arter, som i gunstigere 
Klimater er Mesofanerofy ter men som paa Jomfmoerne 
i Regelen optraeder som Mikro fa nerofy ter; endvidere traeffer vi 
en Raekke Arter, som i ugunstigere Klimater er Thero- 
fyter, men som paa Jomfmoerne i stor Udstraekning optraeder 
som Halvbusk-Kamsefyter eller endog som Nanofanerofyter. 

Paa samme Maade er der nogle Arter, som i Sydeuropas Kamae- 
fyt-Nanofanerofyt-Klima er Kamaefyter eller maaske endog Nano- 
fanerofyter, men som, dyrket hos os, optraeder som Hemikryptofyter 
og bliver paa denne Maade i Stand til at overvintre i vort udpraegede 
Hemikryptofyt-Klima. Omvendt er der sikkert nok nogle af vore 
Arter, som i gunstigere Klimater kan optraede i en mindre beskyttet 
Livsform end den, hvori de optraeder hos os; at domme efter de 
Oplysninger, som foreligger i Litteratnren, synes Tussilago farfarus 
at hore herhen; og i Haab om at interessere en eller anden af 
Mellem- og Sydeuropas Botanikere for en naermere Undersogelse 
af dette Sporgsmaal, meddeler jeg her mine Iagttagelser angaaende 
Tussilago farfarus's Livsform her i Landet. 

Saa vidt jeg ved, er Irmisch den forste, som har givet en 
indgaaende Skildring af Tussilago farfarus's morfoiogiske og bio- 


— 205 — 

logiske Forhold; men da der netop i denne Skildring er et Punkt, 
som afviger fra Artens Forhold hos os, vil jeg forst omtale de 
Iagttagelser, der er gjort her i Landet. 

I Moller -Hoists Landbrugs-Ordbog har P. Nielsen 
givet en udmoerket, paa Kulturforsog grundet Fremstilling af T/issi- 
lago farf arm's Morfologi og Biologi 1 ). Efter at have skildret 
Kimplanten i dens forste Levetid skriver P. Nielsen: „Efter et 
Par Maaneders Forlob vil der fremgaa Sideskud — Udlobere — 
af Knopper fra de nederste Bladhjorner, som ville befmde sig under 
Jorden, naar Planten voxer paa blod eller 10s Bund. Disse Ud- 
iobere ville da som imderjordiske Grene brede sig i horizontal 
Retning ud til alle Sider og i lidt storre eller mindre Dybde....", 
og videre: „Naar de af Fro fremgaaede Planter voxe under gun- 
stige Betingelser, vil der i den sidste Halvdel af September eller 
senest i Oktober vise sig Blomsterknopper i de ovre Bladhjorner 
og maaske tillige i Stsengelspidsen, men Blomsterne ville forst ud- 
fo'de sig i det folgende Foraar, til hvilken Tid Bladene imidlertid 
vihe vgere forraadnede". Primskuddet tilendebringer saaledes sin 
Udvikling i Lobet af to Aar, to Vsekstperioder; de folgende Skuds 
Udvikling tager derimod tre Vsekstperioder, idet de, saaledes som 
P.Nielsen og, for ham, Irmisch skildrer det, i lste Aar danner 
Udloberdelen, der overvintrer helt under Jorden; i 2det Aar vokser 
Udlobevens Spids op til Jordskorpen og danner her en Lovblad- 
roset, der frembringer Here eller fserre sidestillede Blomsterstands- 
knopper og undertiden tillige en endestillet Blomsterstandsknop ; i 
3die Aars Foraar udvikles disse Knopper til blomstrende Skud, 
hvorpaa det i Jordskorpen siddende Skudkompleks dor; Skududvik- 
lingen er saaledes 3-aarig. 

Af Nielsens Skildring af Kimplanterne kan man maaske 
slutte, at ban har set mindre gunstig stillede Kimplanter, som i 
lste Aar ikke naaede til Dannelsen af Blomsterstandsknopper; men 
ban siger det ikke ligefremt; og han omtaler heller ikke, at der 
senere i Plantens Liv kan findes Lovbladskud, som om Efteraaret 
ikke er naaet til Dannelsen af Blomsterstandsknopper. Der findes 
imidlertid saadanne Skud baade under ssedvanlige Forhold og hvor 
de normale Lovbladskud er bleven huggede af eller paa anden 
Maade odelagte og hvor saa Udlobere, som forst nseste Aar skulde 
trsede ind i Assimilationsstadiet, er vokset op til Jordoverfladen og 


') Moller-Holst's Landbrugs-Ordbog. Anden Del (1878), 323-334. 


— 206 — 

har dannet Lovbladrosetter samme Aar, i hvilken Udloberne selv 
er dannede. Det var paa Grund af Tilstedevaerelsen af saadanne 
Lovbladrosetter uden Blomsterstandsknopper, at jeg oprindelig hen- 
regnede Tussilago farfarus til Hemikryptofyterne, idet jeg gik ud 
fra, at disse L0vbladrosetters Endeknop overvintrede og forst naeste 
Aar, altsaa efter et Forstaerkningsstadium, naaede til at blive blom- 
stringsdygtige. 

Der er jo en Del af de danske Hemikryptofyter, som forholder 
sigpaa denneMaade; af Roset-Hemikryptofyter saaledes f. Eks. Peta- 
sites officinalis og Triglochin palustre og af Halvroset-Hemikrypto- 
fyter f. Eks. Aegopodium podagraria, Cirsium heterophyllum, Tana- 
cetnm vulgare og Achillea millefolium', hos den sidstnaevnte Art 
kan man om Efteraaret traeffe udlobende Skud i alle mulige Ud- 
viklingsstadier; dels saadanne som allerede for laenge siden er 
naaede op til Jordoverfladen og her har dannet store, kraftige 
Rosetter, som skal blomstre naeste Aar ; dels en Maengde som forst 
nylig er naaet op til Overfladen og som derfor kun har dannet 
svage Rosetter, der forst gennem 1— flere Forstaerkningsstadier naar 
til at blive blomstringsdygtige ; desuden fmdes der mange Udlobere, 
som endnu er helt underjordiske og som overvintrer i denne Til- 
stand. For en Sikkerheds Skyld skal her bemaerkes, at Tilstede- 
vaerelsen af helt underjordiske, overvintrende Knopper hos Achillea 
millefolium og lignende Planter naturligvis ikke kan medfiare, at 
Planten henfores til Kryptofyterne, idet en Plante, som har over- 
vintrende Knopper paa to forskellige Steder, her altsaa helt nede 
i Jorden og i Jordskorpen, selvfolgelig maa henregnes til den Livs- 
form, der er karakteriseret ved de mindst beskyttede Knoppers 
PI ads. Hvis derfor de endnu ikke blomstringsdygtige, rent vege- 
tative Bladrosetter hos Tussilago farfarus overvintrer, hvad jeg 
oprindelig gik ud fra, maa denne Art derfor henregnes til Hemi- 
kryptofyterne. 

Ved at antage, at de rent vegetative Lovbladsskud hos Tussi- 
lago farfarus overvintrede, var jeg i god Overensstemmelse med 
Fremstillingen hos Warming 1 ), hvis Skildring af Folfodens Natur- 
historie er baseret dels paa Irmisch's og Nielsens Iagttagelser 
dels paa egne Dyrkningsforsog. Efter at have omtalt, at Kimplan- 
terne ifolge andres Undersogelser allerede i lste Aar danner Blom- 


l ) Wanning, Eug., Om Skudbygning, Overvintring og Foryngelse. (Festskrift 
i Anledning af den nalurhistoriske Forenings Bestaaen fra 1833—1883). Side 
74—75. 


- 207 — 

sterstandsknopper, tilfojer Warming: „Mine Kimplanter kom ikke 
saa vidt; jeg antager, at saadanne, mindre kraftige Planter ville 
perennere med ubegrsendset Endeknop, indtil Blomstring kan ind- 
trsede". Og ved Omtalen af Skucldenes tre Stadier hos seldre 
Planter: Lavbladstadiet, Assimilationsstadiet (Lovbladrosetterne) og 
Blomstringsstadiet, siger Warming, at i Assimilationsstadiet kan 
Skuddet forblive i mere end eet Aar; og i Overensstemmelse her- 
med opforer Warming Tussilago farfarus i Gruppe sammen med 
f. Eks. Petasites officinalis, Achillea millefolium, Tanacetum vidgare, 
Aegopodium podagraria, o. s. v. og bruger den endog som Hoved- 
type for denne Gruppe. 

Mine Undersegelser over Tussilago farfarus i det sidste Par 
Aar har imidlertid vist mig, at de ikke blomstringsdygtige Lovblad- 
rosetter ikke overvintrer i vort Klima, saa at denne Art altsaa her 
overvintrer alene ved underjordiske Knopper og derfor maa hen- 
fores til Kryptofyterne, specielt Rhizom-Geofyterne. 

Under saedvanlige Forhold, hvor Tussilago farfarus faar Lov 
til at vokse uforstyrret, f. Eks. paa Grsesmarker, er Forholdet dette, 
at vel er flere eller fserre af de Skud, som i Sommerens Lob er 
naaede op til Jordoverfladen og her har dannet Lovbladrosetter, 
rent vegetative, men paa de allerfleste anlaegges der i samme 
Vgekstperiode sidestillede Blomsterstandsknopper, der som bekendt 
overvintrer i Jordskorpen ; undertiden dannes der tillige en ende- 
stillet Blomsterstandsknop ; men i de fleste Tilfselde vedbliverRosettens 
Spids dog at vaere vegetativ. 

Da jeg i Begyndelsen af December 1904 undersogte Tussilago 
farfarus, viste det sig, at alle de rent vegetative Rosetter var fuld- 
staendig dode, ikke blot Bladene, som i det hele taget dor ret 
tidlig, men ogsaa Stsengelen; mange var dode et Stykke ned i 
Jorden, ofte endog lige ned til overste Udlober, hvis Dybde iovrigt 
er meget forskellig. Paa de Skud, der vel havde dannet sidestillede 
Blomsterstandsknopper, men hvis Spids var forbleven vegetativ, 
var denne Spids ligeledes dod; med andre Ord, alle rent vegetative 
Skudspidser, der var naaede op til Jordskorpen og her havde dannet 
Lovblade, var dode. Mine Iagttagelser i sidste Efteraar (1906) har 
givet samme Resultat. Som Illustration kan folgende tjene; blandt 
310 Lovbladrosetter var Forholdet saaledes: 

33 havde 1 — flere sidestillede Blomsterstandsknopper og tillige en, 

i Regelen svagere, endestillet Blomsterstandsknop. 


- 208 — 

177 havde 1 — flere sidestillede Blomsterstandsknopper; Skuddets 

Spids var derimod vegetativ — men dod. 
100 Rosetter var rent vegetative — men d0de. 

Det maa bemserkes, at disse Tal ikke er noget sandt Udtryk 
for Talforholdet mellem rent vegetative og florale Skud; i Virkelig- 
heden er der, idetmindste under sredvanlige Forhold, vistnok langt 
fserre rent vegetative Bladrosetter, end Tallene udviser; da det var 
de rent vegetative Skud, hvis Forhold det gjaldt om at unders0ge. 
havde jeg under Indsamlingen min Opmserksomhed fortrinsvis hen- 
vendt paa disse. Hovedsagen er, at alle vegetative Skudspidser, 
som er naaede op til Jordskorpen og her har dannet Lovbladrosetter, 
dor bort ved Vinterens Begyndelse, saa at Tussilago farfarus her 
i Landet overvintrer alene ved helt underjordiske Knopper. Det 
Forhold, at Blomsterstandsknopperne overvintrer i Jordskorpen, har 
selvfolgelig ingen Betydning for Bestemmelsen af Livsformen: det 
kommer her alene an paa Pladsen for de vegetative Knopper, paa 
hvilkelndividets Eksistens alene beror. Men iovrigt er det et interessant 
Faenomen, at de florale Knopper kan overvintre paa en mindre 
beskyttet Plads end de rent vegetative Knopper, et Forhold, der 
ogsaa Andes hos adskillige andre Planter, f. Eks. hos Rubus. 

At Resultatet af mine Iagttagelser ikke stemmer overens med 
Warmings Beskrivelse, beror formodentlig paa, at Warming paa de 
Punkter, hvor Uoverensstemmelsen ligger, har bygget paa Irmisch's 
Fremstilling. Vi skal derfor nu se lidt paa denne. 

Irmisch har givet to smaa Meddelelser om Tussilago farfarus. 
Efter at Irmisch i den forste af disse 1 ) har givet en Skildring af, 
hvorledes T. farfarus i Almindelighed forholder sig, omtaler han 
nogle Undtagelser fra Regelen; blandt andre folgende: „So tritt 
bisweilen der Endbliithenstand in seiner Entwicklung gegen die 
lateralen zuriick, oder man fmdet an seiner Stelle nur eine von 

Schuppenblattern gebildete Knospe, jene terminale Knospe 

entwickelt dann spater Laubblatter und kann im michsten Jahre einen 
terminalen und lateralen Bliithenstengel erzeugen" (1. c, Side 178). 

I den anden lille Meddelelse 2 ), der omhandler Folfodens Kim- 
planter og af hvilken det fremgaar, at Irmisch ikke har set Kim- 
planterne danne Blomsterstandsknopper i Spiringsaaret, hedder det 


1 ) Irmisch, Th., Einige Bemerkungen iiber Tussilago farfara. Flora, 1851. 

Side 177—182. 

2 ) „ Kurze botanische Mittheilungen. I. Keimpflanze von Tussilago 

farfara. Flora, 1S53, Side 521—522. 


— 209 — 

tilsidst: „Die Hauptwurzel stirbt gewohnlich im Laufe des zweiten 
Jahres ab, die Nebenwurzeln mehren und verlangern sich, und so 
sind die kleinen, durch die Endknospen perennirenden Samenpflanzen 
nicht mehr von solchen zu unterscheiden, die aus schwachen Aus- 
laufern hervorgegangen und durch Absterben der letzteren selbst- 
stiindig geworden sind". Det fremgaar heraf, at Irmisch har set 
eller i hvert Tilt'aelde mener, at de ikke blomstringsdygtige Lovblad- 
rosetters Endeknop overvintrer. 

At P. Nielsen fandt, saaledes som det foran er omtalt, at Kim- 
planterne allerede i Spiringsaaret dannede Blomsterstandsknopper, 
medens dette ikke var Tilfseldet med Irmiseh's Kim planter, for- 
klares derved, at P.Nielsen temmelig sikkert har saaet Frugterne 
tidligt og passet Kimplanterne med Vanding, medens Irmisch kun 
omtaler Kimplanter, som han fandt i Naturen, hvor han forst i 
Juli og August fandt Frugterne spirende. 

Hemikryptofyter med en Skudbygning og Voksemaade som 
den, vi har hos Achillea millefolium og lignende Planter, har en 
saerlig Interesse derved, at de har Mulighed for at kunne optraede 
som Kryptofyter, idet de ikke behover at gaa til Grunde, selv om 
de kommer under Forhold, hvor de i Jordskorpen siddende Skud- 
spidser dor i Vinterens Lob; thi der er selv under disse Forhold 
en Mulighed for, at Individet kan overleve den ugunstige Aarstid ved 
Hjaalp af de helt underjordiske Udloberes Knopper; mange Krypto- 
fyter, nemlig Pihizom-Geofyterne, nedstammer formodentlig netop 
paa denne Maade fra Hemikryptofyter; det vil isaar derfor vsere 
interessant, hvis det viser sig, at Irmiseh's Skildring af Tussilago 
farfarus er rigtig, idet vi i saa Tilfaelde her har en Art, der i 
Overensstemmelse med Forandring i Klima danner Overgang mellem 
Hemikryptofyterne og Kryptofyterne, idet den hos os er en Kryp- 
tofyt, medens den i sydligere, mildere Egne optraeder som Hemi- 
kryptofyt. 

Her kan tilfojes, at Tussilago farfarus ifolge dens morfologiske 
Forhold og fysiologiske Ejendommeligheder har Mulighed for tillige 
at kunne optraede som Kamaefyt. Roset-Hemikryptofyterne bliver 
jo Rosetplanter derved, at Skuddene i deres forste Udviklingstid 
paavirkes saaledes af Lyset, at de bliver kortleddede, saa snart de 
naar frem til Lyset, selv om de hidtil har vaeret stserkt straktleddede 
Udlobere. Imidlertid skal Lyset idetmindste overfor nogle Arter 
vaere af en ret betydelig Styrke for at kunne paavirke Skuddet 
saaledes, at Staengolleddene bliver saa korte, at Bladrosetten kommer 


— 210 — 

til at sidde belt nede i Jordskorpen; overskygges i saadanne Til- 
faelde Rosetplanten af andre Planter, forlsenges Skuddets Staengelled 
noget, saa at vi faar en Bladroset paa Spidsen af en kortere eller 
laengere overjordisk, opret Stsengel. Dette er netop Tilfseldet med 
Tussilago farfarus, naar den vokser i en frodig Urtevegetation, der 
daekker Bunden; Rosettens overjordiske, forholdsvis tykke Staengel 
kan i saadanne Tilfcelde blive flere Gentimer lang. Hvis disse Skud 
kunde overleve den ugunstige Aarstid, vilde Tussilago farfarus 
altsaa optraede sorn Kamaefyt, f. Eks. svarende til Forholdet hos 
Geranium macrorhizum. 

Det er mit Haab at disse Linier vil medfore, at Tussilago far- 
farus's biologiske Forbold bliver undersogt paa saadanne Steder i 
Mellern- og Sydeuropa, hvor der kan vsere nogen Sandsynlighed for, 
at Arten kan optrsede i en mindre beskyttet Livsform end den, 
hvori den optrseder hos os. Maaske beror Irmisch's Fremstilling 
af de rent vegetative Rosetters Forhold paa en Fejltagelse; men 
Sagen bor i hvert Tilfselde undersoges. 


Om Oedogonium inclusum Hirn. 

Af 

Emma Hallas. 


I sit store og udmoerkede Vaerk „Monographie und Iconographie 
der Oedogoniaceen" (1900) Side 318 siger Hirn om den ufuldstsendig 
kendte Art Oedogonium inclusum, som han selv har fundet i Fin- 
land: „Oe. inclusum ist eine von den wenigen Oedogonium-Arten, 
wo es mit ziemlicher Gewissheit angenominen werden kann, dass die 
„Oospore" sich ohne vorhergehende Befruchtung, parthenogenetisch, 
entwickelt". Da jeg nu i samme Forfatters ;; Studien iiber Oedo- 
goniaceen", ser, at Oedogonium inclusum atter er fundet i Finland 
af Silfvenius, uden at man har faaet mere Kendskab til denne Art, 
kan jeg ikke undlade at komme frem med nogle Iagttagelser, som 
jeg gjorde i Maj Maaned 1906. 

Jeg havde vaeret paa en Ekskursion i Jylland, og den sidste 
Dag indsamlede jeg i Vejle Enge Materiale, som jeg den nseste 
Morgen i frisk Tilstand undersogte i mit Hjem. Jeg fandt da Eks- 
emplarer af Oe. inclusum, som udmasrket lignede Tegningen i Hirns 
Monographic Tavle L, Fig. 324; men efterhaanden fandt jeg ogsaa 
andre Former. Hos nogle af disse var Oogoniet aflangt; men 
Oosporen var rund (Fig. c), hos andre var Oogoniet meget storre (49 p 
i Diameter) med naesten kuglerund Form og en stor, rund Oospore 
(35 n bred, Fig. b.), ogsaa 2 Oosporer fandt jeg i et Oogonium, 
som det ses i Figur 1, der tillige viser, at disse oosporelignende 
Dannelser kan optraede i vegetative Geller; saaledes indeholder 
Stottecellen i Fig. 1 een af disse Dannelser, medens den vegetative 
Celle over Oogoniet har to. Tilsidst lykkedes det mig at finde 
nogle af disse Former siddende i samme Traad, som bar veludviklede 
normale Oogonier og Dverghanner, hvorved den viste sig at tilhore 
Oe. macrandrium f. acuminatum (Fig. 2). 


j[-2 


s - 1* 


Hidindtil er Oe. ma- 
crandriura f. acuminatum 
kun fundet i Sverrig, den 
danske afviger, hvad Oo- 
ganiets og Oosporens Maal 
angaar, lidt fra den sven- 
ske: crassit. oogon. 35 — 
19//, altid. 43— 63 ( u ; cras- 
sit. oospor. 33 — 44//, altid. 
38—49//.. 

Flere Oogonier med 
Dvergplanter gik i Styk- 
ker for mig under Arbej- 
det, og jeg blev derfor 
nodt til at tegne en Traad, 
hvor Oogoniet ingen 
Dvergplanter bar ; men 
Hovedsagen er jo ogsaa 
at se Parasitten i samme 
Traad som Oogoniet. 

Jeg fik derved Vis- 
hed for, at de Oe. inclu- 
sum tilskrevne „Oogonier" 
kun er Dannelser, der 
fremkommerved en Para- 
sits Indvirkning paa Oo- 
goniet. 

Naar man sammen- 
ligner den normale Oo- 
spore af Oe. macrandrium 
f. acuminatum med Para- 
sitten, er der stor For- 
skel. Hvad Farven an- 
gaar, er den normale 
forst frisk gron, lidt senere 
rod og tilsidst ofte brun- 
lig; ParasittensFarveder- 
imod er altid graahvid. 
Hvad Indholdet angaar. 
er den normale Oospore 


— 213 — 

t'yldt med en grovkornet Masse, og den er rig paa Oliedraaber; 
Parasittens Indhold er deriinod en mere homogen Masse, livori der 
af og til ses nogle Smaalegemer, og kun ved Hjnelp af Farvemidler 
kan man se Indholdet saaledes, som Tegningerne viser. 

Kun der, hvor Oogoniet var angrebet, fandtes de af Hirn omtalte 
fortykkede, geleagtige Vtegge baade i Oogoniet og i de tilgramsende 
vegetative Geller, det er altsaa Parasittens Indvirkning, der har 
tremkaldt disse fortykkede Vaegge. Figur 2 viser, at begge Geller, 
baade den, der er over, og den, der er under det angrebne Oogo- 
nium, har disse fortykkede Vsegge, og samtidig viser Tegningen, at 
her stoder den vegetative, normalt udviklede Gelle op til den af 
Parasitten angrebne, tykvseggede Gelle. 

Ved at farve det iforvejen hserdede Materiale fik jeg Vished 
for, at Parasitten ikke altid fortEerer hele Indholdet af Oogoniet 
eller af de vegetative Geller; men at den ofte efterlader smaa 
Rester, der ved Farvernidlers Hjaelp tydelig kan iagttages (Fig. I). 

Skont Oe. macrandrium f. acuminatum (Fig. 3) havde mange 
Dvergplanter, saa mange, at de undertiden dannede ligesom en 
Straalekrans om Oogonierne, og mange af Dvergplanterne slet ikke 
naaede at faa Fodfaeste paa Oogoniet, saa har jeg dog ikke set 
een Dvergplante sidde fast paa et af de Oogonier, der var angrebne 
af Parasitten, og havde dannet disse oosporelignende Former, og 
dog var der ofte kun 4 eller 5 vegetative Geller mellem det vel- 
udviklede og det angrebne Oogonium. 


Lieutenant Olufsen's second Painir-Expedition. 

Plants collected in Asia-Media and Persia 
by Ove Paulsen. V. 

Fungi. 

Determinavit E. Rostrup. 


Chytridiaceae. 

1. Synchytrium Anemones Wor. In caulibus Isopyri anemonoides 
K. etK. In montibus Alai, ad Olgin Lug, alt. 2800 m , 24—6 — 98. Nr. 544. 

Peronosporaceae. 

2. Peronospora Trifoliorum de Bary. In foliis Meliloti. Chawast 
prope Samarkand. 7—5 — 98. Nr. 126. 

3. Cystopus candidus (Pers.) Lev. In foliis Taphrospermi altaici 
G. A.M. Ad Olgin Lug in montibus Alai, alt. 2600 m , 24 — 6 — 98. Nr. 538. 

Ustilaginaceae. 

4. Cintractia pulverulenta Cooke et Mass. In paniculis EriantJii 
Ravennae (L.). Isbak rabat ad fl. Amu Daria, inter Chiwa et Tshardshui. 
25-6-99. Nr. 1876. 

5. Ustilago Jensenii Rostr. In Hordeo cult. Ad Buchara. 29 — 5 
-99. Nr. 1738. 

Uredinaceae. 

6. Puccinia Phragmitis (Schum.) Kke. In foliis Phragmitis. Prope 
Samarkand. 22—5—98. Nr. 258. — Pamir, Prov. Goran, Kub-i-lal, alt. 
2600 m . 14 — 10 — 98. Nr. 1520. 

7. Puccinia anomala Rostr. In foliis Hordei cult. Ad Buchara. 
29-5-99. Nr. 1738. 

8. Puccinia Polygoni Pers. In foliis Polygoni (Bellardi?). Prov. 
Ferghana, inter Margelan et Andidshan. 27—5 — 98. Nr. 309. 

9. Puccinia aberrans Pers. In foliis Smelowskiae calycinae G. A. M. 
Pamir, in montibus prope Tshatir Tash. Alt. 4200 m . 15 — 7 — 98. Nr. 795. 

10. Puccinia Pimpinellae (Str.) Lk. In foliis Zosimiae tragioidis 
Boiss. Pamir. Alt. 3800 m . 1—8—98. Nr. 1002. 

1 1 . Puccinia Gymnandrae Tranzchel. In foliis Lagotis borealis 
(Pall.). Pamir: Ghargush. Alt. 4300 m . 3 — 9-98. Nr. 1239. 

Botanisk Tidsskrift. 28. Bind. 15 


— 216 — 

12. Puccinia Asperulae Fuckel. In Asperula humifusa Bess. Merw. 
6—6-99. Nr. 1786. 

13. Puccinia Cirsii Lasch. In foliis Cousiniae triflorae Schrenk. 
Prov. Ferghana, inter Margelan et Andidshan. 27—5—98. Nr. 304. 

14. Puccinia suaveolens (Pers.) Rostr. In foliis Cirsii arvensis. 
Pamir, Prov. Wakhan, Torguz. Alt. 2900 m . 19—9-98. Nr. 1389. 

15. Puccinia Absinthii DC. In foliis Artemisiae sacrorum Ledb. 
Pamir, Prov. Goran, Knh-i-lal. Alt. 2600 m . 14 — 10 — 98. Nr. 1519. 

16. Puccinia conglomerata (Strauss) L. et K. In foliis Licjulariae 
altaicae DC. In montibus Alai, ad Olgin Lug. Alt. 2600 m . 24—6—98. 
Nr. 578. 

17. Uromyces Salsolae Reich. In foliis Halocharidis hispidae 
C. A. M. Prope Buchara. 25—5—99. Nr. 1708. 

18. Uromyces Astragali (Opiz) Sacc. In foliis Astragali sp. Prov. 
Ferghana, inter Margelan et Andidshan. 27 — 5—98. Nr. 307. 

19. Uromyces Limonii (DC.) Lev. In foliis Staticis otolepis Schrenk. 
In desertis salsis ad Buchara. 13 — 5 — 99. Nr. 1670. 

20. Gymnosporangium juniperinum (L.) Fr. In ramis et galbulis 
Juniperi pseudosabinae F. et M. In montibus Alai, ad Olgin Lug. Alt. 
2600 m . Nr. 514. 

21. Melampsora populina (Jacq.) Lev. In foliis Populi euphraticae 
Oliv. Kiptjak ad fl. Amu Daria, Chiwa. 24—7—99. Nr. 2012. 

22. Melampsora aecidioides (DC.) Schroet. In foliis ramulisque 
Populi albae L. Samarkand. 3 — 5 — 98. Nr. 86. 

23. Melampsora Helioscopiae (Pers.) Cast. In foliis Euphorbiae 
pilosae L. Prov. Ferghana, prope Osh. 16 — 6—98. Nr. 370. 

24. Melampsora Apocyni Tranzchel. In foliis Apocyni veneti L. 
Kiptjak ad fl. Amu Daria, Chiwa. 24 — 7—99. Nr. 2010. 

25. Aecidium tataricum n. sp. Aecidiis amphigenis, dense gregariis; 
pseudoperidiis flavis, profunde urceolatis, margine subtilissime dentatse; 
aecidiosporis rotundato-angulatis, 16 — 18 ji diam. In foliis Ixiolirionis 
tatarici Schult. Transcaspia, ad Bami. 24 — 4 — 98. Nr. 46. 

26. Aecidium Spinaciae n. sp. Maculis orbicularibus, 4 — 5 mm 
latis, intense sangvineis; pseudoperidiis hypophyllis, niveis, margine crenu- 
lato; aecidiosporis globosis. In foliis Spinaciae tetrandrae Stev. Ad Jangi 
Kurgan prope Samarkand. 22—5—98. Nr. 257. 

27. Aecidium Isopyri Schroet. In foliis Isopyri anemonoides Kar. 
et Kir. Ad Olgin Lug in montibus Alai. Alt. 2800 m . 24-6-98. 

28. Aecidium Thalictri Joh. In foliis Thalictri Trautvetteriani 
Regel. Prov. Ferghana. Ad Osh. 18—4—99. Nr. 1646. 

29. Aecidium Pimpinellae Kirchn. In foliis Umbelliferae. Prov. 
Ferghana. Ad Osh. 14—4 — 99. Nr. 1631. 


— 217 — 

30. Aecidium Lappulae Thiimen. In foliis Lappulae barbatae (M. 
B.). Ferghana. 16-6 — 98. Nr. 361. 

Polyporaceae. 

31. Polyporus igniarius (L.) Fr. Ad truncos Salicis. Ad Ghiwa. 
11—7—99. Nr. 1967. 

32. Polyporus suaveolens (L.) Fr. Ad truncos Salicis. Prov. 
Ferghana, Gultsha. 1—4 — 99. Nr. 1610. 

33. Polyporus hirsutus Fr. Tshinas prope Tashkent. 10 — 5 — 98. 
Nr. 134. 

34. Polyporus varius (Pers.) Fr. Ad truncos. Persia, prov. Gilan. 
Ad Imam Sade Hashim. 10 — 9—99. Nr. 2190. 

Agaricaceae. 

35. Schizophyllum commune Fr. Ad truncos Mori albae L. Persia, 
prov. Gilan. Ad Resht, in silvis. 14—9—99. Nr. 2171. 

Erysiphaceae. 

36. Uncinula Salicis (DC.) Wint. In foliis Populi balsamiferae L. 
Pamir, prov. Wakhan, ad Langarkisht. Alt. 3000 m . 10—9—98. Nr. 1340. 

37. Erysiphe Pisi (DC.) Schroet. In foliis Meliloti officinalis Desv. 
Pamir, prov. Wakhan. Ad Langarkisht. Alt. 3000 m . 10—9—98. Nr. 1341. 

38. Erysiphe communis (Wallr.) Fr. In foliis Convolvuli sp. Persia, 
prov. Gilan. Ad Resht. 13-9-99. Nr. 2154. 

39. Erysiphe taurica Lev. Ad folia Zygophylli Eichwaldi G. A. M. 
Prope Nukus ad fl. Amu Daria, Chiwa. 8-8-99. Nr. 2072. 

40. Erysiphe Pegani Sorok. In foliis Pegani Harmala L. Pamir, 
prov. Wakhan. Ad Langarkisht. Alt. 3000 m . 10—9—98. Nr. 1355. 

41. Erysiphe Alhagi Sorok. In caulibus et foliis Alhagi camelorum 
Fisch. Prope Nukus ad fl. Amu Daria, Chiwa. 8—8—99. Nr. 2073. 

Sphaeriaceae. 

42. Laestadia Lini n. sp. Peritheciis lenticularibus, epidermide 
tectis, dense sparsis, copiosis; ascis clavato-oblongis, sessilibus, 4-8-sporis, 
40 a 1., 9 fi cr. ; sporidiis monostichis, oblongo-fusoideis, 12 — 13 ft 1., 
3 ji cr. In caulibus emortuis Lini perenni. Ad Olgin Lug in montibus 
Alai. Alt. 3000 m . 25—6—98. Nr. 570. 

43. Laestadia Pegani n. sp. Peritheciis nigris, dense gregariis, 
lentiformibus, depressis, 80—90 ;x latis; ascis ovato-oblongis, curvatis, 
sessilibus, aparaphysatis, 8-sporis, 60 fx L, 24 it cr., membrana superne 
usque ad 10 //. crassa; sporidiis inordinatis, oblongis, 12 — 13// 1., 6 /i cr. 
In caulibus emortuis Pegani Harmala L. Transcaspia. 13 — 5 — 98. Nr. 188. 

15* 


— 218 — 

44. Sphaerella Tassiana de Not. In foliis Junci triglumis L. 
Pamir 25—7—98. Nr. 952. 

45. Sphaerella Cruciferarum (Ft.) Sacc. In caulibus Parryae fruti- 
culosae Ryl. In montibus Alai. Alt. 2600 m . 24—6—98. Nr. 524. 

46. Pleospora herbarum (Pers.) Rbh. In caulibus emortuis: Hij- 
menolaena LindleyanaKi. Nr. 1234. Parrya nudicaulis Kar. Kir. Nr. 1073. 
Parrya pinnatifida. Nr. 557. Sedum gelidum (Schrk.) Ldb. Nr. 1030. 
Sedum Rhodiola DC. Nr. 1054. Umbilicus Lievenii Ldb. Nr. 1024. 
Zozimia pamirica Lipsky. Nr. 1254. Zozimia tragioides Bois. Nr. 1002. 
— Pamir 1898 et 1904. 

47. Pleospora platyspora Sacc. In caulibus emortuis: Astragalus 
Alitschuri B. F. Nr. 849. Astragalus Scheremeteiviany B. F. Nr. 1075. 
Tr achijdium sp. Nr. 1074. Trigonella Emodi Bth. Nr. 846. Pamir 1898. 

Pezizaceae. 

48. Sphaerospora verruculosa Berk, et Br. Inter muscos. Pamir, 
prov. Wakhan. Ad Torguz. Alt. 2900 m . 21—9—98. Nr. 1408. 

Fungi imperfecti. 

49. Cytospora chrysosperma (Pers.) Fr. In cortice Populi sp. 
Tshinas prope Tashkent. 10—5 — 98. Nr. 137. Pamir, prov. Shugnan. 
Alt. 2200™. 7—12—98. Nr. 1549. 

50. Septoria Stellerae n. sp. Peritheciis atris, minutis, primo tectis, 
cortice immersis, densissime gregariis; conidiis semicirculari-curvatis, 20 pt 
1., 1 — 2 p. cr. In ramis Stellerae Lessertii (Wickstr.) G. A. M. Ghiwa 
ad Giaur-Kala. 11—8—99. 

51. Coniothyrium caespitulosum Sacc. In ramulis Reaumuriac 
oxianae (Lib.). Ghiwa. 25 — 6 — 99. 

52. Camarosporium Roumegueiii Sacc. In caulibus emortuis 
Kochiae (prostratae L. ?). Pamir, ad lacus Jashil Kul. Alt. 3800 m . 
23_7_98. Nr. 885. 

53. Leptothyrium scutiforme (Fr.) Sacc. Ad caules exsiccatos 
Calligoni caput medusae Schrenk. Transcaspia. 5 — 6 — 98. (Legit Litivinow). 

54. Ramularia Anchusae Mass. In foliis Anchusae italicae Retz. 
Prov. Ferghana. 8 — 6 — 98. Nr. 335. 

55. Heterosporium Paulsenii n. sp. Gaespitulis gregariis, velutinis, 
aterrimis, caulicolis; hyphis fuscis, septatis, laevibus; conidiis obscure 
fuligineis, 1-5-septatis vel continuis, grosse verruculosis, 20 — 45 p. 1., 
10 — 13 p, cr. In caulibus Macrotomiae euchromi (Royle) Pauls. Pamir 
27—7- 98. Nr. 864. 

56. Polythrincium Trifolii Kze. In foliis Trifolii. Pamir, Prov. 
Shugnan, Ghorock. Alt. 2200 m . 7 — 2-99. Nr. 1581. 


Lieutenant Olnfsen's second Pamir-Expedition. 

Plants collected in Asia-Media and Persia 
by Ove Paulsen. VI. 

Cy peraceae 

by 
C. H. Ostenfeld. 


In 1900 the late Mr. C. B. Clarke had the Cyperaceae collected by 
Ove Paulsen in Central-Asia and Persia for determination. When he 
sent the collection back with names, he wrote a letter to Mr. Paulsen, 
in which he proposed him to give the collection to me for closer deter- 
mination, as especially the Carices "are merely matched with plants in 
herb. Kew, and then the name on the Kew-plant is assigned to yours". 
In 1902 I began to study the collection, but other works took my time, 
and it was not untill this year, that 1 could begin again on the deter- 
mination. In most cases I agree with the determinations made by Clarke, 
f. i. in nearly all the species of Cyperus and Scirpus, but with regard 
to the Kobresia and Carex the differences are more frequent; especially 
he has not determined the distigmate Heterostachyse correctely. When 
my determination differs from Clarke's, I have always given his name 
in brackets or in notes. 

In some cases the name used by Clarke is a synonyme to that 
used by me, as he followed the Flora of British India by Hooker 
fil. and not always took the eldest name. 

The paper has been written entirely by me who consequently alone 
is responsible for it. I beg to express my thanks to the well-known 
Caricologist the Rev. G. Kiikenthal who has been good enough to give 
me the description of Carex pseudofoetida Kuk. 

The Botanical Museum, Copenhagen, December 1906. 


I. Cyperus L. 

1 . C. serotinus Rottb. ; Meinshausen, Die Cyperaceen der Flora Russ- 
lands, Acta Horti Petropolitani, vol. XVIII, 1900, p. 234; C.Monti L. fil.; 
Boissier, Flora Orientalis, vol. V, 1884, p. 366; Ledebour, Flora Rossica, 
vol. IV, 1853. p. 240; Juncellus serotinus C.B.Clarke, Hooker fil., Flora 
of British India, vol. VI, 1894, p. 594. 

N. 2139. Persia, Provincia Gilan, near Enseli, September 12, 1899. 


— 220 — 

2. C. rotundus L.; Meinshausen, 1. c, p. 241 ; Ledebour, Fl. Ross., 
p. 242; Boissier, Fl. Orient, p. 376; Hooker, Fl. Brit. India, p. 614. 

N. 308. Ferghana, near Kuwa, in a stony desert between Margelan 
and Andidshan. May 27, 1898. 

N. 1762. Transcaspia, near Merw. June 3, 1899. 

3. C. haspan L.; Hooker, Fl. Brit. India, p. 600. 

N. 2103. Ghiwa, in rice-fields, August 19, 1899. Called "Dungus-ot". 

II. Scirpus L. 

4. 5. hamulosus Steven; Meinshausen, I.e. p. 247; Isolepis hamulosa 
Ledebour, Fl. Ross., p. 257. 

N. 2085. Chiwa, at the river Amu-Darja near Kisil-yi. August 
12, 1899. 

5. 5. maritimus L.; Meinshausen, I.e. p. 250; Ledebour, Fl. Ross., 
p. 249; Boissier, Fl. Orient., p. 384; Hooker, Fl. Brit. India, p. 658. 

N. 178. Samarkand. May 12, 1898. 

N. 1763. Transcaspia, near Merw. June 3, 1899. 

N. 1773, 1775. Transcaspia, near Merw. June 5, 1899. 

N. 2104. Chiwa, in rice-fields, August 19, 1899. Called B Tjigin". 

6. S. affinis Roth; Meinshausen, 1. c, p. 251; S. maritimus, var. 
affinis Clarke; Hooker, Fl. Brit. India, p. 659; S. maritimus, ft. com,pactus, 
Ledebour, Fl. Ross., p. 249. 

N. 1978. Chiwa, at the lake Akdarbent-Kul, July 14, 1899. 

7. S. Tabernaemontani Gmel. ; Ledebour, Fl. Ross., p. 248; S. la- 
custris, var. Tabernaemontani C. B. Clarke; Hooker, Fl. Brit. India, p. 658; 
S. lacustris, ft, digynus Godr. ; Boissier, Fl. Orient., p. 383; S. lacustris, 
f. glauca Meinshausen, 1. c, p. 252. 

C. B. Clarke had named the specimens S. lacustris. 
N. 1410. Pamir, Prov. Wakhan, in a swamp at Sermut; alt. c. 
2800 m . September 22, 1898. 

N. 1946. Chiwa, July 9, 1899. 

8. S. littoralis Schrad.; Meinshausen, 1. c, p. 252; Ledebour, Fl. 
Ross., p. 249; Boissier, Fl. Orient., p. 383; Hooker, Fl. Brit. India, p. 659. 

N. 1981. Ghiwa, at the lake Chasawat-Kul ; July 15, 1899. 

9. S. compressus (L.) Pers.; Meinshausen, 1. c, p. 254; Boissier, 
Fl. Orient., p. 385; S. caricis Retz.; Hooker, Fl. Brit. India, p. 660; Blys- 
mus compressus Panz. ; Ledebour, Fl. Ross., p. 260. 

N. 489. Alai Mountains, at the river Taldyk, alt. 2640 m . June 
22, 1898. 

N. 872, 878. Pamir, at the lake Jashil-Kul, alt. 3780 m ; around 
hot sulphur-springs. July 23, 1898. 


— 221 — 

N. 1031. Pamir, on the shore of the lake Jashil-Kul, alt. 3780. 
August 4, 1S98. 

N. 1147. Pamir, at the lake Bulung-Kul, alt. 3800 m . August 23, 1898. 

N. 1189. Pamir, near the Jake Jashil-Kul, alt. 3800 m , around a 
hot sulphur-spring. August 29, 1898. 

10. S. setaceus L.; Meinshausen, I.e., p. 256; Boissier, Fl. Orient., 
p. 379; Hooker, Fl. Brit. India, p. 654; Isolepis setacea B.Br.; Ledebour, 
Fl. Boss., p. 256. 

N. 1337. Pamir, Wakhan, at Langarkisht, alt. 3000 m . September 
9, 1898. 

11. 5. alpinus Schleich.; Meinhausen, 1. c, p. 257; Boissier, Fl. 
Orient., p. 378; S. pumilus Vahl; Hooker, Fl. Brit. India, p. 654; Isolepis 
oligantha C. A. Mey. ; Ledebour, Fl. Boss, p. 255. 

N. 603. In the Alai Steppe, at Sary Tash, alt. 3270 m , at the 
rivulets. June 27, 1898. 

12. S. pauciflorus Lightf. ; Meinshausen, 1. c, p. 257; Ledebour, 
Fl. Boss., p. 246; Boissier, Fl. Orient, p. 379; Hooker, Fl. Brit. India, 
p. 654; 0. Fedtschenko, Flore du Pamir, Acta Horti Petropolitani, vol. 
XXI, 1903, p. 427. 

N. 487. Alai Mountains, at the river Taldyk, alt. 2640 m . June 
22, 1898. 

13. S. acicularis L.; Meinshausen, 1. c., p. 259; Elceocharis acicu- 
laris, Ledebour, Fl. Boss., p. 243; Eleocharis acicularis, B.Br., Hooker, 
Fl. Brit. India, p. 628; Heleocharis acicularis, Boissier, Fl. Orient, p. 388. 

The specimens collected belong to the submerged form (f. submersa 
Hj. Nilsson in Botan. Notiser, 1888, p. 147). 

N. 1454. Pamir, Wakhan, in the lake at Bang, alt. 27O0 m . Oc- 
tober 3, 1898. 

14. S. palustris L.; Meinshausen, I.e., p. 262; Elceocharis palustris, 
Ledebour, Fl. Boss., pag. 244; Eleocharis palustris B.Br.; Hook, Fl. Brit. 
India, p. 628; Heleocharis palustris, Boissier, Fl. Orient., p. 386. 

At least the specimens of N. 1415 and 1455, with ripe fruits, are 
nearest to subsp. eupalustris (S. eupalustris H. Lindberg 61.). 

As to the value of the Eleocharis argyrolepis Kierulff (cfr. Boissier, 
1. c, p. 386, and Meinshausen 1. c, p. 262), I should think it to be only 
a form of S. palustris, but I must admit that I know it only from 
descriptions. 

N. 870. Pamir, at the lake Jashil-Kul, alt. 3780 m , around a hot 
sulphur-spring. July 23, 1898. 

N. 1415. Pamir, Wakhan, in a swamp at Sermut, alt. c. 2800 m ; 
September 22, 1898. 

N. 1455. Pamir, Wakhan, in the lake at Nut; October 3, 1898. 


— Q ?m — 

III. Kobresia Willd. 

15. K. Bellardi (All.) Degland; B. Fedtschenko, Mat. fl. shugnan, 
Travaux du Musee Bot. de l'Acad. Imp. d. sc. de St. Petersbourg, I, 1902, 
p. 166; 0. Fedtschenko, Sec. Suppl. a la Fl. du Pamir, Acta Horti Petropo-L, 
vol. XXIV, 1905, p. 346; K. scirpina Willd., Meinshausen, 1. c. p. 275; 
K. capillifolia C. B. Clarke, Journ. Linn. Soc. vol. XX, p. 378; Hooker, 
Fl. Brit. India, p. 697; K. macrolepis Meinshausen, 1. c. p. 276; Ehjna 
Bellardi (All.) Koch; E. spicata Schrad.; Ledebour, Fl. Ross., p. 262; 
Boissier, Fl. Orient., p. 394. 

The late G. B. Clarke had named the specimens Kobresia capillifolia, 
but I cannot find any valuable difference between the arctic-alpine Ko- 
bresia Bellardi and the asiatic-alpine K. capillifolia; perhaps the latter is 
a taller plant, the bracteoles are somewhat larger and their margins more 
broadly membranous; but leaves, old sheaths, culms, spikes and nuts are 
quite like in both plants. 

No doubt the K. macrolepis Meinshausen 1. c. is identical with K. 
capillifolia and consequently I take it as K. Bellardi. 

N. 715. Pamir. In a salt marsh near the river Murghab, alt. 3800 m . 
July 7, 1898. 

N. 897. Pamir. In bogs near Jashil-Kul, alt. 3780. July 25, 1898. 

N. 979. Pamir. On the shore of Jashil-Kul, alt. 3780. July 28, 1898. 

16. K. schoenoides (C. A. Mey.) Boeck. ; Meinshausen, I. c. p. 278; 
0. Fedtschenko, Fl. du Pamir, p. 427; Hooker, Fl. Brit. India, p. 697; 
Duthie, Alcock's Plants, no. 88; Ehjna schoenoides C.A.Meyer; Ledebour, 
Fl. Ross., p. 262; Boissier, Fl. Orient., p. 394. 

N. 1093, 1106. Pamir. In the mountains near Jashil-Kul, alt. 3850 
-4050 m . July 11-13, 1898. 

N. 1146. Pamir. At the lake Bulung-Kul, alt. 3800 m , August 23, 
1898. 

17. K. stenocarpa (Kar. et Kir.) Meinshausen, I.e. p. 278; K. schoe- 
noides var. humilis 0. Fedtschenko, Fl. du Pamir, p. 428; Ehjna stenocarpa 
Karelin et Kiriloff, Enum. Plant. Soongoric, no. 870, 1842; Ledebour, Fl. 
Ross., p. 262; E. humilis C. A. Meyer ex E. R. Trautvetter, Observationes 
etc., Acta Horti Petropolitani, I, 1870, p. 21. 

There are specimens of a Kobresia from two places in Pamir named 
by the late G. B. Clarke „iT. schoenoides, var. humilis C. B. Clarke". 
The specimens are only flowering, but they are so different from K. 
schoenoides that I feel sure they are a distinct species. They belong to 
the section Ehjna of the genus, as the spikelets contain one female and 
3 — 4 male flowers, and they are nearly related to K. schoenoides, from 
which they differ mainly in the structure of the leaves. In the plant in 


— 223 — 

question they are much shorter than the stem, most often recurved, flat 
with scabrous margins and keel, while K. schoenoides has involute (chan- 
nelled-incurved), erect and long leaves. 

Our species is undoubtedly the plant described by K a r e 1 i n and K i r i 1 o f f 
as Eh/na stenocarpa; the authors remark that their species is: "ab om- 
nibus Elynis inflorescentia magis composita distinctissima; habitu simil- 
lima Kobresiae caricinae, sed spica? e spiculis androgynis composite et 
squamae femineae solitariae nee binge". Just the comparison with the aspect 
of Kobresia caricina = K. bipartita is well found. On the other hand 
our plant is the same as has been described by Trautvetter (1. c.) in 
Acta Hort. Petrop. as E. humilis C. A. Meyer. His description agrees also 
very well with our specimens, and he points out the difference between 
E. humilis and E. schoenoides just with regard to the form and structure 
of the leaves. 

Kobresia persica Kiikenthal et Bornmiiller (in Oester. Botan. Zeitsch., 
1897, p. 133, PI. II) is very near our species according to both the de- 
scription and the drawing, but the authors state: "spiculis secundariis vel 
unisexualibus vel androgynis (potius 2-floris)", which not quite agrees with 
our specimens (being all androgynous and the lower spikelets 4-5-flowered), 
but I should think K. persica being a depauperated form of K. stenocarpa. 

N. 627. Pamir, at a rivulet near Kisil-Kul, alt. 4000 m . June 29, 1898. 

N. 663. Pamir, near the river Muscol, alt. 4300 m . July 2, 1898. 

18. K. Royleana (Nees) Boeck.; 0. Fedtschenko, Fl. du Pamir, p. 
428 (exclus. syn. Elyna stenocarpa); Hooker, Fl. Brit. India, p. 698; 
Duthie, Alcock's plants, No. 89. 

N. 488. Alai Mountains, at the river Taldyk, alt. 2640 m . June 
22, 1898. 

N. 757, 759. Pamir, in the dry bed of the river Bos-tjilga, July 
12, 1898. 

N. 702. Pamir, in bogs at the river Murghab, alt. 3800 m . July 
8, 1898. 

N. 898. Pamir, in bogs near Jashil-Kul, alt. 3780 m . July 25, 1898. 

N. 1219. Pamir, in the Chargush-pass , alt. 4240 m , September 
3, 1898. 

IV. Carex L. 1 ). 

19. C. parva Nees; Hooker, Fl. Brit. India, p. 712; 0. Fedtschenko, 
Fl. du Pamir, p. 428; C. macrorrhyncha Kar. & Kir.; Ledebour, Fl. Boss, 
p. 266; Meinshausen, 1. c. p. 307. 


*) The species have been arranged after Meinshausen' s paper. Although his 
arrangement is not at all a natural one, it seems convenient to follow it. 


N. 899. Pamir, in a swamp near the lake Jashil-Kul, alt. 3780 m . 
July 25, 1898. 

20. C. microglochin Whbg. ; Ledebour, Fl. Ross., p. 269; Boissier, 
Fl. Orient., p. 398; Hooker, Fl. Brit. India, p. 711; Meinshausen, 1. c, p. 
309; 0. Fedtschenko, Fl. du Pamir, p. 428; Supplement p. 346. 

N. 699. Pamir, in a swamp near the river Murghab, alt. 3800 m ; 
July 8, 1898. 

21. C. physodes M. Bieb. (determ. Paleskij); Ledebour, Fl. Ross., 
p. 274; Boissier, Fl. Orient., p. 399; Meinshausen, 1. c. p. 312. 

N. 1880. Transcaspia, in the desert near Kara Aigir; June 26, 
1899. 

The specimens are very fragmentary, containing only rhizomes with 
old sheaths. 

22. C. stenophylla Whbg.; Meinshausen, 1. c, p. 316; Ledebour, 
Fl. Ross., p. 270; Boissier, Fl. Orient., p. 400; Hooker, Fl. Brit. India, 
p. 700; 0. Fedtschenko, Fl.du Pamir, p. 429; Supplement, p. 346; C. steno- 
phylla, var. desertorum Litwinow apud Kneucker, Garices exsicc, fasc. VI, 
n. 153; C. desertorum Litwinow, Fl. Turkestan. Fragmenta, 1, Trav. 
du Musee Bot. de FAcad. Imp. des Sciences de St. Petersbourg, I. 
1902, p. 8. 

Mr. D. Litwinow has separated the stenophylla-Yike Carex from 
Turkestan from the true C. stenophylla Whbg., on account of its nearly 
nerveless utricle with attenuated base and longer beak, and I find the same 
distinctive character in all the specimens with ripe fruits collected by 0. 
Paulsen in Asia-Media. The utricle is thin-walled, at least in its basal 
part, and the nut does not fill it out, but I do not base a new species 
on these few characters alone, and therefore 1 take the Central-Asiatic 
form as var. desertorum Litw. of C. stenophylla; of the beneath men- 
tioned numbers the no.'s, 110, 476, 559 and 1625 agree exactely with 
the specimens of var. desertorum distributed in the quoted exsiccatum 
(Kneucker, no. 153). 

Nr. 110. Turkestan; near Samarkand; May 6, 1898. 

N. 476. Alai Mountains; in a pasture at Olgin Lug, alt. 2640 m ; 
June 21, 1898. 

N. 599. Alai Steppe; near Sary Tash, alt. 3270 m , June 27, 1898. 

N. 682. Pamir; in the barren plain at Sary Mullah, alt. 4070 m , 
July 5, 1898. 

N. 774. Pamir; in salt-places in the steppe Tschatir Tash, alt. 
4000 m ; July 14, 1898. 

N. 854. Pamir; in the barren plain at the lake Jashil-Kul, alt. 
3780 m , July 31, 1898. 


— 225 — 

N. 1029. Pamir; on the shore of the lake Jashil-Kul, att. 3780 m ; 
August 4, 1898. 

N. 1625. Ferghana; near Osh, April 10, 1899. 


Fig 1. Carex jyseudofoetida Kiikenth. (ab. 2 /s nat. size). 

23. C. pseudofoetida G. Kukenthal, Mitth. hot. Ver. Thuring. N. F., 
XV, 1900, p. 4 (nomen solum); C. foetida G. Kukenthal, Bot. Centralbl., 
75, 1898, p. 108, non Villars; probably C. curaica 0. Fedtschenko, Fl. 
Pamir p. 429, but not of Kunth. 


— 226 — 

Several specimens of a Carex-specles related to the foregoing are 
present in the collection from Pamir. The species, Fig. 1, agrees exactly 
with a plant collected in Turkestan (Terski Alatau, No. 805) by V. F. 
Brother us and distributed from the Herbarium of Helsingfors. It is 
labelled „C. foetida Vill." by the Rev. G. Kukenthal and published under 
this name in Botan. Gentralbl. (quoted above), but later Kukenthal has 
changed his opinion and has given the form in question the new name 
C. pseudo foetida, but without any description. He has now been so kind 
to give me a description of this new species, which I with his permission 
publish here: 

"C. pseudofoetida Kukenthal, sp. nov. 

Rhizoma longe repens lignosum crassum. Culmus 6 — 20 cm altus 
subincurvus rigidus tereti-compressus laevis basi vaginis brunneis longe 
obtectus. Folia culmo breviora conferta 2— 3 mm lata rigida. Spiculae 
paucae androgynae in capitulum oblongo-ovatum 7 — 10 mm longum dense 
congestae. Squamae lanceolato-ovatse acuta? fusco-castaneae clarius carinata? 
marginibus + hyalinae. Utriculi squamas subsuperantes demum patentes 
membranacei ovati planoconvexi 4 mm longi inferne stramineis superne 
ferruginei glabri obsolete nervosi basi subrotundata breviter stipitati margi- 
nal in rostrum mediocre obscure coloratum marginibus fere laeve ore 
hyalino oblique sectum attenuati. Achaenium parvulum. Stigmata 2. 

Area: Turkestan, Pamir, Persia, East-Sibiria (Mouth of the river 
Lena, leg. Bunge)." 

I think it is a good species, mostly related to C. incurva, from 
which it differs in the much stouter growth, the much broader leaves, 
the brown scales and the smaller, plano-convex or applanated biconvex 
utricle. 

Probably it is this species which by Mrs. 0. Fedtschenko, Fl. du 
Pamir, p. 429 is named C. curaica Kunth, a quite different species, of 
which f. inst. the utricles are strongly nerved and with scabrous beak. 
The late Clarke had named our specimens with this wrong name. 

N. 626. Pamir. At a rivulet near Kisil-Kul, alt. 4000 m ; June 
29, 1898. 

N. 646. Pamir. Rather common in the salt-soil on the shore of 
the lake Kara-Kul, alt. 4000 m ; July 1, 1898. 

N. 656. Pamir. In salt-soil at the river Muscol, alt. 4100 m ; July 
2, 1898. 

N. 803. Pamir. At the river Alitshur ad Borsala, alt. 3930 m ; July 
16, 1898. 

N. 871. Pamir. At a hot sulphur-spring near the lake Jashil-Kul, 
alt. 3780 m ; July 23, 1898. 

N. 1131, 1134. Pamir. In salt-marsh on the shore of the lake 
Bulung-Kul, alt. 3800 m ; August 19, 1898 ^Fig. 1). 


— 227 — 

24. C. gracilis Good.; C. acuta L. ex parte; Ledebour, Fl. Ross., 
p. 313; Meinshausen, 1. c, p. 335; Boissier, Fl. Orient, p. 419. 

There are specimens from two places in Pamir, which I refer to 
C. gracilis; they are rather different from the ordinary type of this species 
having short erect female spikes, but in all essential characters they agree 
with it (phyllopod, flat leaves, etc.). 

N. 981. Pamir, on the shore of the lake Jashil-Kul, alt. 3780 m ; 
July 28, 1898. 

N. 1268. Pamir, at Djangarlik near the river Pamir-darja. Sep- 
tember 6, 1898. 

25. C. orbicularis Boott, Proc. Linn. Soc. I, 1845, p. 254, and 
Transact. Linn. Soc. XX, 1851; p. 134, Clarke in Hooker, Fl. Brit. India, 
p. 7 1 1 as synon. to C. rigida. 

In the material of Carices from Pamir there are several numbers of an 
interesting species in many respects intermediate between C. Goodenoughii 
Gay and C. rigida Good (see Fig. 2). The late C. B. Clarke had named the 
specimens C. vulgaris Fr. (== C. Goodenoughii), and on the other hand I 
was inclined to identify them with G rigida. Now we have in the 
Copenhagen Herbarium a Carex from "Herb. Ind. Or., Hooker fil. & Thom- 
son" collected in West-Tibet, regio alp., alt. 14 — 16,000 feet, which is 
quite the same form as the Pamir plant, and this species is named C. 
orbicularis Boott. I have not seen the preliminary description of C. orbi- 
cularis by Boott in 1845, but the diagnosis and the full description in 
Boott's paper from 1854 agree well with our plant. Therefore I use 
Boott' s name for it. It deserves certainly a specific rank in spite of its 
relations to the above mentioned two species, of which it probably is the 
Central-Asiatic mountain representative. As an addition to the description 
given by Boott I will mention the following characters: 

Tufted, with short stolons; old leaves and sheaths persistent; leaves 
rather short, 3 — 3,5 mm broad, flat (with papillose epidermis-cells on 
both surfaces), glaucous; stems 10 — 20 cm high; one terminal male spike 
with obtuse more or less darky brown scales; 2 — 3 short globose or 
ellipsoid female spikes, sometimes with male flowers in the top, sessile 
or the lower very shortly stalked; bracts very short, not sheathing, with 
blackish ears, blade of the lower one shorter than the spike, setaceous, 
those of the others mostly wanting. Scales of the female spikes obtuse, 
blackish or black-brown with lighter midvein and margins, shorter and 
narrower than the mature fruit; utricle orbiculate or obovate, about 
2 — 2,o mm long, apiculate with a short entire beak, plano-convex, nerve- 
less, mostly black-brown, when mature, with exception of the basal part, 
faintly papillose; nut orbiculate or obovate, biconvex or plano-convex, api- 
culate; stigmas 2. 


228 


I should think that the Carex rigida mentioned by 0. Fedtschenko 
(Fl. Pamir, p. 431, Supplement, p. 346) belongs to this species. 


Fig. u 2. Carex orbicularis Boott. (ab. " 2 /:i nat. size). 


N. 664. Pamir, near the river Muscol, alt. 4200 m , July 2, 1898. 

N. 700, 701. Pamir, in a bog at the river Murghab, alt. 3800% 
July 8, 1898 (Fig. 2). 

N. 716, 717. Pamir, in a salt-marsh at the river Murghab, alt. 
3800% July 9, 1898. 


N. 1028. Pamir, on the shore of the lake Jashil-Kul, alt. 3780 m , 
August 4, 1898. 


Fig. 3. Carex orbicularis Boott, var. bulungensis Ostf. (ab. */s nat. size). 

As a monstrose form of this species I take a plant collected in 
Pamir (in a bog near Jashil-Kul, July 25, 1898, No. 896) ; it agrees 
with the other specimens except in the scape and largeness of the utricles; 
they are 3 — 5 mm large, but deformed, 3—4 times as long as the scales, 
ovate or oblong, blackish. Probably it is due to an attack by some parasitic 


— 230 - 

animal, but at the first glance one should take the specimens as belonging 
to the Mel ana ntha- group. 

A Carex-form collected in a salt-marsh on the shore of the lake 
Bulung-Kul (Pamir, alt. 3800 m , August 19, 1898, No. 1185) belongs 
probably also to C. orbicularis Boott, but it looks very different; the 
stems are about 50 cm high, the leaves 20 — 30 cm long and 2,5 — 3 mm 
broad ; as growing in a loose soil the rhizomes are not so tufted, but 
with longer stolons. Taken as a whole it resembles Carex Goodenoughii, 
but the essential characters, such as the flat leaves, the orbiculate utricles, 
etc., are the same as in C. orbicularis. I therefore place it under this 
species, but as a variety, var. bulungensis Ostf., nov. var. (Fig. 3). 

26. C. Regelii C. B. Clarke in 0. Fedtschenko, Fl. du Pamir, p. 430, 
Supplement, p. 346; C. melanantha Auctt. ex parte. 

I have compared our specimens with the types in the Kew Her- 
barium and found that they fully agree with them. The species is very near 
C. Moorcroftii Falconer and C. melanantha C. A. Mey., which latter name has 
been given to our specimens by the late G. B. Clarke, but differs from the 
first named in its much darker scales of the female spikes, in the nearly 
beak-less utricle and in the lack of the large covering masses of old 
leaves and sheaths, from the second species in the wholly male terminal 
spike, and the uppermost lateral spikes male being at the top. 

N. 602. Alai Steppe; near the rivulets at Sary Tash, alt. 3270 m , 
June 27, 1898. 

N. 559. Alai Mountains; alt. 3200. June 25, 1898. The spe- 
cimens are too young for a definite identification. 

27. C. macrogyna Turcz., Meinshausen, I.e., p. 357; C. ferruginea, 
/?, Ledebour, Fl. Ross., p. 294; C. tristis Auctt., an M. Bieb.? 

The specimens agree very well with the plants of C. macrogyna, 
which I have seen, but it must be admitted, that it is very nearly related 
to C. tristis M. Bieb., from which it only seems to be distinguished by 
the stouter growth, paler scales with broad membranous margins and 
ovate utricles with short entire beak. 

G. B. Clarke had named it "Carex sp. 1 '. 

N. 558. Alai Mountains; alt. 2900 m ; June 25, 1898. 

N. 758. Pamir; in the dry river-bed of the Bos-tjilga. July 12, 
1898. 

N. 1080. Pamir; in the mountains near the lake Jashil-Kul, alt. 
3800 m ; August 11, 1898. 

28. C. supina Whbg. ; Meinshausen, 1. c, p. 392; Ledebour, Fl. 
Ross., p. 305; Boissier, Fl. Orient., p. 414; Hooker, Fl. Brit. India, p. 733. 

N. 356. Ferghana; Issik Bulak at the river Langar, alt. 650 m , 
June 16, 1898. 


— 231 — 

N. 535. Alai Mountains; in Juniper-forest, alt. 2700 m ; June 24, 1898. 

29. C. nitida Host, var. conglobata (Kit.). Ascherson u. Graebner, 

Synops. Mitteleurop. Flora, II 2, 1902, p. 114; C. nitida, fl, Ledebour, 


Aik^v^Se 


)l if 

f \ N^tf A ,/T ft 1 III 


Wif 


HI 


wKnI- 


^^^^n^- 


Fig. 4. Carex songorica Kar. et Kir. var. pamirica Ostf. (ab. ^a nat. size). 

Fl. Ross., p. 306; C. nitida 0. Fedtschenko, Fl. Pamir, p. 431; C. obesa 
Meinshausen, 1. c, p. 392; Boissier, Fl. Orient., p. 414. 

The specimens collected agree well with the C. conglobata from 
Hungary (e. g. Kneucker, Gyp. exsicc, n. 103). 

Botanisk Tklsskrift. 28. Bind. 1<> 


— 232 — 

N. 359. Ferghana; Issik Bulak at the river Langar, alt. 650 m ; 
June 16, 1898. 

N. 445. Alai Mountains; in Juniper-forest, alt. 2640 m ; June 20, 
1898. 

N. 507. Alai Mountains; near Olgin Lug; alt. 2650 m ; June 22, 
1898. 

N. 600. Alai Steppe; near Sary Tash, alt. 3300 m ; June 27, 1898. 

30. C. vesicaria L., var. alpigena Fries, Mantissa 3, p. 142, 1842; 
Meinshausen 1. c, p. 373; C. vesicaria, y, Ledebour, Fl. Ross., p. 317; C. 
vesicaria, var. pamirica 0. Fedtschenko, Fl. Pamir, p. 432; Exsicc. Fries, 
Herb. Normale, VIII, no. 71. 

There are in the collection three no.'s of a Care.r-species from 
Pamir, which I refer to the above quoted variety of C. vesicaria. The 
plants are 50 — 75 cm high, consequently taller than the Scandinavian 
var. alpigena, and also coarser and more broad-leaved; but the shining, 
chestnut-brown utricle with the comparatively short, faintly bifid beak 
agrees well with the type of the variety. 

On the other hand our specimens belong without doubt to the same 
form which Mrs. 0. Fedtschenko has described as var. pamirica. C. 
B. Clarke had named it "C. utriculata Boott". 

N. 1021, 1026. Pamir; at the lake Jashil-Kul, alt. 3780 m ; August 
2 and 5, 1898. 

N. 1161. Pamir; at the lake Bulung-Kul, alt. 3800 m ; August 
24, 1898. 

31. C. songorica Kar. et Kir.; Meinshausen I.e., p. 377; Ledebour, 
Fl. Ross., p. 316. 

The specimens (see Fig. 4) represent an alpine form (var. pamirica Ostf. 
n. var.) of the C. songorica. The utricles are shining, darkly red-brown in 
the upper part, obsoletely nerved and not so abruptly attenuated into the 
bifid beak as in the main form. Culms erect, 35 — 40 cm high. 

By C. B. Clarke the specimens had been named "C. nutans Host.". 

N. 967. Pamir; on the shore of Jashil-Kul, alt. 3780 m ; July 28, 1898. 


Lieutenant Olufsen's second Pamir-Expedition. 

Plants collected in Asia-Media and Persia 
tty Ove Paulsen. VII. 

Labiatae. 

det. J. Briquet. 


1. Scutellaria orientalis L var. mollis Briq., var. nov. 

A var. genuina Boiss. differt bracteis molliter dense tomentosis, apice 
magis conspicue acuminatis. Caracteribus caeteris vix sejungenda. 
Ferghana: N. 316, on a mountain near Osh. May 30. 1898. 

2. Scutellaria Paulsenii Briq., sp. nov. (Fig. 1). 

Suffrutex, caudice lignoso caules multos procumbenti-adscendentes 
proferente. Rami brevissime adpresse puberuli vel glabrescentes, internodiis 
brevibus. Folia parva, ovata, apice obtusa, infra medium latiora, basi 
breviter rotundato-cuneata, sessilia vel fere sessilia, marginibus superficialiter 
crenatis, utrinque viridia brevissime parce puberula vel subglabra. Verti- 
cillastri in spicastra terminalia tetragona congesti, bracteis elliplicis -J- vio- 
laceis, subintegris vel integris, praesertim ad margines laxe villosellis, laxe 
imbricatis. Galix sub anthesi parvus, laxe villosellus. Corolla magna vio- 
lacea, extus breviter adpresse pubescens typi S. alpinae. 

Planta 10 — 15 cm alta Foliorum lamina superficie 1 — 1,2X0,7 cm, 
crenis circ. 0,5 mm altis. Spicastra ad 5 cm longa. Bracteae superficie 
circ. 1 x 0,7 cm. Calix sub anthesi vix ultra 2 — 3 mm longus. Corolla 
calicis os ad 2,5 cm excedens. 

Species habitum S. alpinae omnino refert, sed folia minora etiam 
basilaria sessilia vel fere sessilia, dum in ilia folia basilaria serrato-crenata 
semper conspicue petiolata sunt. Affmitas magna est etiam cum S. virente 
Boiss. quae a nostra bracteis magis reticulato-nervosis, foliis profunde incisis 
petiolatis discedit. 

Pamir: N. 620, at Bordo-ba (border of the Alai-steppe) Alt. 3500 m . 
June 27. 1898; N. 752, at the river Kara-su. Alt. 3700 m . July 12. 1898. 

3. Scutellaria adenostegia Briq., sp. nov. 

Herba perennis. Caules adscendentes vel erecti, undique breviter 
glanduloso-puberuli, cinerascentes. Folia satis parva, ovata, apice obtusa 
vel subacuta, basi truncato-subcordata, petiolo quam lamina breviori in- 

16* 


— 234 — 

structa, valide et regulariter crenata, supra viridia glabrescentia, subtus albo- 
vel cinereo-tomentosa, dura, rugosa. Verticillastri in spicastra terminalia 
tetragona congesti, bracteis late ovatis, apice breviter apiculatis, super- 
ficialiter crenulatis , reticulato-nervosis , undique laxe piloso-glandulosis. 
viscosis, imbricatis. Galix sub anthesi parvus, undique breviter piloso- 


.JL2&& 


fc 4 


m 


t ,; - 1 ■ 

\ ■■■. '7,-! • 


f 


TOaNUfw 


wfE&gffljtJ 


<ob Ik tfp^^ 


^*^R w& ^^BB^T 


■BLi 3^1 jSHCi^ 


MB?' 
I) 


M,^i(f \ 


Fig.l 


viscosus. 


Scutellaria Paulsenii. 1 /2.e. 
Corolla speciosa flava, extus pubescens typi S. 


glandulosus, 
orientalis. 

Planta circ. 25 cm alta. Foliorum lamina superficie ad 1,8 x 1,8 cm. 
crenarum culmina 1 — 2 mm alta, petiolis 0,5 — lcm longis. Spicastra ad 
10 cm longa. Bracteae infimae ad 1,3 x 1,5 cm. Calix sub anthesi (scu- 
tello incluso) 3— 4 mm longus. Corolla calicis os ad 3 cm excedens. 


— 235 — 

Affinis S. orientali a qua bracteis latissime ovatis reticulato-nervosis 
viscosis pulchre differt. S. multicaulis Boiss. longe discrepat foliorum 
forma et bractearum indole. 

Ferghana: N. 386, near Gultsha. Alt. 1600 m . June 17. 1898. 


Fig. 2. Nepeta Paulsenii. 1 I 3 . 

4. Nepeta Paulsenii Briq., sp. nov. (Fig. 2). 

Herba perennis. Gaulis robustus, basi induratus, ramosissimus, ramis 
erectis vel erecto-adscendentibus crebris, viridibus, inferne glabrescentibus, 
superne breviter piloso-pubescentibus. Folia satis parva, oblonga, apice acuta 


— 236 — 

vel subacuta, basi in petiolum brevem cuneata, marginibus irregulariter 
inciso-laciniatis, viridibus, utrinque (praesertim subtus) subhispidule laxe 
pilosulis. Verticillastri multiflori in spicastra terminalia densa oblongo- 
cylindrica congesti, infimis 1 — 2 longius distantibus, pedunculo communi 
dense et mollius pubescente; bracteae calicem subaequantes ex basi late 
ovata longe acuminatae, praesertim secus margines moll iter vestitae; brac- 
teolae bracteis similes sed lanceolato-subulatae, vel subulatae. Calix an- 
guste campanulatus, rectus, extus 4^ grosse pilosus, dentibus tubum sub- 
aequantibus vel demum aliq. brevioribus, anguste lanceolato-subulatis, longe 
acuminatis sed non spinescentibus. Corolla parva, exserta, in sicco pallida, 
tubo superne antice vix ampliato; labrum villosellum apice profunde emar- 
ginatum; labioli labrum subaequantis lobi laterales breves rotundati, medium 
major obcordatus. Genitalia normalia ; stamina labrum corollinum haud 
excedentia; stylus exsertus. 

Planta circ. 50 cm alta. Foliorum lamina superficie ad 1,5 x 0,5 cm, 
laciniis ad 2 mm altis, petiolus 3 — 4 mm longus. Spicastrorum pars con- 
gesta sect. long, ad 5 X 1,5 cm, verticillastris infimis (cum adsint) a 
caeteris internodiis ad 5 cm longis separatis; bracteae infimae superficie 
ad 7 x3mm, bracteolae infra 1 mm latae. Calix sub anthesi ca. 5 mm 
longus, maturus 6 mm longus, tubo 3,5 mm profundo, dentibus 2,5 mm 
longis. Corolla calicis os ca. 5 mm excedens, labrum 2,5 mm longum ; 
labioli 2,5 mm longi lobi laterales vix 1mm alti, medius superficie fere 
2x2 mm. Stylus labrum corollinum ad 2 mm excedens. Nuculae 
maturae desunt. 

Species § Spicatarum a speciebus orientalibus et centrali-asiaticis 
etiam ab iis quas nuper descripsit cl. Lipsky nobis differre videtur foliorum 
forma, indumento, nee non organisatione calicis, caeterum N. podostachydi 
Benth. et subincisae Bentb. affinis. 

Pamir: Near the lake Jashil Kul. Alt. 3800 m . July 28. 1898. 

5. Nepeta kokanica Beg. Descr. pi. nov. a cl. Fedtsch. lect. p. 65. 
N. cephalotes /?. brevipedunculata Beg. I.e.; N. pamirensis Franch. in Bull. 
Mus. Hist. Nat. 1896 p. 345; N. supina Duthie non Stev. ; JV. pamiro- 
altaica Lipsky in Act. Hort. petrop. XXUI, 1,230 (1904). 

Nomen N. kokanicae huic speciei a cl. Begel datum antiquissimum 
et secundum art. 44 et 46 Begul. Nomencl. internation. conservandum 
est. Anabaptisatio cl. Lipskyi nostro sensu nequaquam adprobanda est. 

Pamir: N. 794, on mountains at Tshatir Tash. Alt. 4200 m . July 
14. 1898; N. 992, in mountains at Jashil Kul. Alt. 3800 m . July 29. 1898. 

6. Nepeta reniformis Briq., sp. nov. (Fig. 3). 

Herba annua, parva, debilis, radice fusiformi tenui undulata vel varie 
torta. Caulis simplex vel e basi parce ramosus , brevissime puberulus, 
coeruleo-violascens, superne pilis laxis longis praeterea praeditus, inter- 


— 237 — 


nodiis brevibus. Folia parva, petiolata, latissime ovata, reniformia, latiora 

quam longa, apice rotundata, basi late truncato-subcordata, subintegra vel 

superficialiter crenulata, violascentia, utrinque pilis longissimis albis lax- 

issime floccoso-villosa, indumento demum -^ deciduo. Verticillastri ad 

apices congesti capitulos foliosos 

indistinctos formantes , foliis 

floralibus (bracteis) a caeteris 

parum distinctis ; bracteolae 

lineari-lanceolatae, apice acu- 

minatae subspinescentes viola- 

ceae laxe villosae calices circ. 

aequantes. Calix rectus elon- 

gato-campanulatus, pilis longis 

laxe villosus, dein -J-- glabres- 

cens, aequaliter 5-dentatus, 

dentibus e basi deltoidea brevi 

longe et demum sat rigide se- 

taceis, apice subspinescentibus, 

ore intus villosello. Corolla 

caerulescens exserta, parvula, 

tubo antice sensim et parum 

ampliato; labrum breve, pro- 

funde emarginatum, lobis ro- 

tundatis; labri lobi laterales 

demum deflexi, breves, rotun- 

dati, medius major late obcordatus. Genitalia sub labro corollino ad- 

scendentia haud exserta normalia. Nuculae oblongae, pallide viridi-fuscae, 

laeves, nitidulae. 

Planta 5 — 8 cm alta. Foliorum lamina superficie 5 — 12 x 6 — 15 mm, 
petiolus 5 — 15 mm longus. Bracteolae longiores ad 10 mm longae. Calix 
sub anthesi vix 5 mm longus, maturus 7 — 8 mm longus, tubo 5 mm pro- 
fundo, dentibus 3 mm longis. Corolla calicis os circ. 6 mm excedens, 
labrum vix 2 mm longum ; labioli 3 — 4 mm longi lobi laterales vix 1 mm 
alti, medius superficie 2x2 mm. Nuculae sect. long. 2 x 1 mm. 

Species eximia ad § Micronepetas Boiss. pertinet, ab omnibus speciebus 
notis valde discrepat foliis reniformibus, indumento, nee non calicis forma. 

Pamir: N. 725, on mountains at Shatshan. Alt. 3800 m . July 11. 
1898. 

7. Nepeta fallax Briq., sp. no v. 

Herba annua. Caulis basi ramosus, ramis adscendentibus, elongatis, 
glabris vel subglabris, internodiis elongatis saepe purpurascentibus. Folia 
parva, membranacea, late ovata, apice obtusa, infra medium latiora, basi 


Fig. 3. Nepeta reniformis. 1 /i.e. 


— 238 — 

truncato-subattenuata, vix obscure subcordata, petiolo limbum subaequanti 
insidentia, margine obscure vel superficialiter crenulata, praesertim subtus 
laxe floccoso-villosella, vestimento cum aetate deciduo. Verticillastri dense 
multiflori, pauci in axillis superioribus dissiti, caeteri ad apices ramorum 
congesti foliis floralibus reductis fulcrati. Bracteolae lanceolato-lineares laxe 
villoso-pilosae, apice acuminato-subulatae aliq. subspinescentes , purpu- 
rascentes. Calix rectus campanulatus, superne laxe piloso-villosellus, pur- 
purascens, inferne glabrescens pallidior membranaceus, aequaliter 5-dentatus, 
dentibus anguste lanceolato-acuminatis, apice subspinescentibus, ore intus 
vix pilis ullis praeditus. Corolla parva purpurascens, tubo superne antice 
parum ampliato; labrum oblongum breve emarginatum ; labioli quam la- 
brum aliq. longioris lobi laterales breves rotundati, medius major ob- 
cordatus. Genitalia normalia sub labro occulta. Nuculae oblongae atrae 
laeves nitidae. 

Planta ultra 20 cm alta. Caulis internodia ad 10 cm longa. Foliorum 
lamina superficie ad 8 x 12 mm, petiolus ad 10 mm longus. Bracteolae 
ad 10mm longae. Galicis maturi 6mm longi tubus 3 — 3,5mm profundus, 
dentes 2 — 2,5mm longi. Corolla calicis os ad 5 mm excedens; labrum 
1,5 — 2 mm longum; labioli 2 — 3 mm longi lobi laterales infra 1mm alti, 
medius sect, long 2x2 mm. Nuculae sect. long. circ. 2 x 1 mm. 

Species insignis habitu Lamii amplexicaulis etiam ad § Micronepetas 
referri debet, ab omnibus formis seriei caracteribus datis eximie differt, 
etsi affinitates cum praecedente ex pilorum structura et foliorum forma 
desumptas nounullas adsint. 

Pamir: N. 1145, near the lake Bulung Kul. Alt. 3800 m . Aug. 
23. 1898. 

8. Nepeta satureioides Boiss. 

Alai mountains: at Olgin Lug. Alt. 2600 m . June 22. 1898. 

9. Nepeta daenensis Boiss. 

Pamir: N. 792, on mountains at Tshatir Tash. Alt. 4000 m . July 
14. 1898; N. 858. on dry plains at Jashil Kul. Alt. 3800 m . July 21. 
1898; N. 1006, ibid. Aug. 1. 1898. 

10. Dracocephalum Paulsenii Briq., sp. nov. (Fig. 4). 

Herba prostrata humilis. Rami ex caudice lignoso sat crasso crebri, 
internodiis brevibus, undique dense patule breviter pubescentes, vel can- 
escenti-pubescentes. Folia parva, breviter petiolata, ovata, profunde crenato- 
pinnatifida, laciniis margine revolutis, supra viridia breviter adpresse pub- 
escentia, subtus albo-tomentosa. Verticillastri ad apices ramorum in capi- 
tula globoso-ovata vel oblonga vix vero spicata congesti. Bracteae ambitu 
ellipticae pinnatifidae, laciniis obtusatis apice breviter subacuminatis nullo 
modo aristatis, violaceae vel violaceo-coeruleae laxe villosae. Calix tubuloso- 
campanulatus, -J- patule pilosulus, superne violaceus, tubo infra labWum 


239 — 


aliq. constricto, fauce intus villoso; labrum tridentatum, dente postico la- 
tissime ovato, lateralibus angustius ovatis, cum postico altius connatis, 
omnibus apice brevissime acuminatis, nullo modo aristatis; labioli dentes 

2 ovato-lanceolati, apice bre- 
viter acuminati nee aristati. 
Corolla exserta,